1942 – Hver dag kasseres for 1.000 kr. mælkeflasker i Kolding!

Mejerierne fortæller om den store udgiftspost. Der kan snarest ventes skarpere forholdsregler mod forurenede flasker.

Under mælkeordningsdebatten i Kolding Byråd i mandags blev det nævnt, at mælkeflaskerne var en meget betydelig driftsudgift for byens mejerier, idet en mælkeflaskes levetid kun lå omkring en uges tid. En så kort holdbarhed vil sikkert forbavse de fleste, og vi har derfor i dag uddybet emnet ved en samtale med mejerierne, Andelsmejeriet og Centralmejeriet.

Det viser sig, ganske rigtigt, at flaskernes holdbarhed er overraskende kort. Selv om det måske er for lidt at regne med en uge, så er en mælkeflaskes “levnedsløb” dog sjældent længere end 14 dage, og f.eks. i dag, med hård kulde og storm, er “dødeligheden” særlig stor, fordi så mange flasker springer, idet mælken fryser.

Men også under normale forhold sker der et meget betydeligt tab, siger mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet. De fleste flasker går til under rensningen på mejeriet. Idet flaskerne, dels kommer skiftevis i varmt og koldt vand, springer mange af dem eller blev skårede. Og en skåret flaske frasorteres automatisk af kapslingsmaskinen, da den ikke kan kapsles tæt. Vi har vel 12-13.000 flasker stadig i cirkulation, og Andelsmejeriet lidt flere, så vi kan regne med, at der hele tiden er 25-30.000 flasker i omløb i byens husstande. De skiftes altså ud i løbet af et par uger! De store flasker koster 40 øre stykket, de mindre 30, og jeg regner med en gennemsnitspris på 36-37 øre, så det drejer sig om store værdier. Intervieweren foretager et hastigt regnestykke; 30.000 flasker á 37 øre er 11.100 kr., og dette beløb må man altså regne hver 14. dag. Med andre ord: hver dag går der for op mod 1.000 kr. mælkeflasker tabt i Kolding!

Skarpere kurs mod forurenede flasker

Det er altså ikke i første række husmødrene, der har ansvaret for de ødelagte flasker, fortsætter mejeribestyrer Jensen. Men jeg vil gerne slå til lyd for, at husmødrene altid skyller flaskerne, og særlig, at de kun anvende dem til mælk. Vi får til stadighed returflasker, hvori der har været fernis, olie, saft og petroleum. […] Som sagt, er det både irriterende og kostbart med dette misbrug af flaskerne, og jeg vil gerne benytte lejligheden til gennem Folkebladet at give husmødrene den første advarsel om, at det ikke fortsat vil blive tålt. Mælkeflaskerne er nu engang mejeriets, og de er hverken bestemt til saftflasker eller fernisdunje!

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942.

1942 – Spildindsamlingen i kulden

En bøn fra L. A. B. til husmødrene.

Hvorledes går det med spildinsamlingen i denne kulde? spørger vi L. A. B.’s kontorleder hr. P. Thomsen.

“Spildindsamlerne arbejder flittigt, trods kulden, selv om det jo er det hårdt job at skulle færdes ude i flere timer i dette polarklima.”

Der samles vel ikke så meget ind på grund af kulden?

“Nej, vi er nede på 8-9 tons ugentligt, mod normalt 10-11 tons. Grunden er den, at de indsamlingsspande, som står ude, er vanskelige at få helt tømte, fordi det indsamlede fryser fast, og undertiden bliver spandene delvis fyldt med is, så der ikke er plads til så meget vådt spild.”

Var det da ikke bedre, som spandene stod i køkkenet?

“Jo, vi vil gerne bede husmødrene vise os den velvilje, at have spanden stående til afhentning i køkkenet. Erfaringen fra andre byer viser også, at det indsamlede kvantum pr. husstand blive større, hvor indsamlingsspandene ikke står ude i gården, men i køkkenet. En medvirkende grund til det bedre resultat er vel også den, at der opnås bedre kontakt mellem indsamleren og husmoderen, og en eventuel husassistent fristes ikke til at lade det våde spild gå i skarnkassen sammen med det øvrige affald.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1942.

1942 – Spildindsamlingen søges fordoblet i Kolding

L. A. B. vil iværksætte et nyt fremstød – 28.000 kr. til spildindsamlerne i fjor.

Så snart den værste frost er overstået påtænker L. A. B. i Kolding at foretage et nyt fremstød på spildindsamlingens område. Ved personlige henvendelser fra spildindsamlerne eller måske byens spejdere, vil L.A.B. søge kontakt med samtlige byens husstande for at få dem inddraget under spildindsamlingen. I en samtale oplyste købmand Thomsen på L. A. B.s kontor i går, at man har kortlagt hele byen og ligger inde med fortegnelse over alle Koldings husstande.

Vi kan få dobbelt så meget spild.

“Det er så meningen, fortæller købmand Thomsen – at få hver eneste husstand gjort interesseret i indsamlingen af spild, så der kan træffes aftale med husmødrene om, hvor, hvornår og hvordan afhentningen af spildet skal foregå. Vi besøger endnu lang fra alle husstande i byen, men hvis vi kunne få dem alle sammen med, vil jeg tro, at vi kan komme op på et kvantum spild, der er mindst dobbelt så stort som dét, vi i øjeblikket indsamler. Og det siger ikke så lidt! I det forløbne år indsamlede vore spildfolk nemlig ca. en halv million kg. vådt spild, og 7-8 spildindsamlere var beskæftiget året rundt. I løn fik de tilsammen i 1941 udbetalt 28.000 kr., og deres gennemsnitsgage lå på omkring 3.700-4.000 kr. Hvis vi nu får held af vort nye fremstød, vil det også sige, at der kan komme dobbelt så mange spildindsamlere i gang.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. februar 1942.

1941 – Vi skal reparere det gamle!

To dygtige Koldinghusmødre viser deres erfaringer i lapning, strømpeforfødning og mange andre værdifulde reparationskneb.

I går eftermiddags havde Kolding Husmoderforening en meget vellykket og lærerig eftermiddag. Der var samlet i alt ca. 70 damer, som med stor interesse fulgte fru Heibøls og fru Harboes demonstration af forskellige reparationer. Der blev forevist både lapning og forfødning af silkestrømper og andre strømper, og man fik at se, hvor gode og smukke resultater, lidt fingernemhed og tålmodighed kan give, og på hvilken måde, der kan tjenes en god timeløn. Desuden var der anskueliggørelse af finere reparationer af undertøj og en hel del små finesser, der kan anvendes til stor nytte på forskellig vis, når man bare har lidt omtanke. Endelig foreviste fru Harboe, hvorledes man selv billigt kan fremstille smukke hjemmetøfler af forskellige smårester. Der var også yndige små håndarbejder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. oktober 1941.

1941 – L.A.B.s spildindsamling

Husk at sortere madaffaldet inden det afleveres.

L.A.B. takker det store antal husmødre, som i denne tid udfører en samfundsgavnlig gerning ved at aflevere deres madaffald til spildindsamlere. Husmødrene er derved med til at skaffe råstoffer til svineproduktionen og samtidig med til at lønne 8-9 familieforsørgere, der ellers måtte gå arbejdsløse. L.A.B. har anskaffet 4 store hestevogne. Efter at være kogt ved damp i disse vogne, leveres madaffaldet til en række landmænd omkring Kolding. Det er vigtigt, at affaldet udbringes i den bedst mulige tilstand. Her kan husmødrene hjælpe meget ved at sørge for omhyggelig sortering af affaldet, således at skadelige bestanddele, særlig metal, glasskår, kapsler o. lign. ikke lægges i samme beholder som madaffaldet. Det gælder om, at alle husmødre yder deres medvirken til denne indsamling, som er så vigtig netop nu, hvor høsten er lille og knapheden på flæsk og fedt er ved at melde sig […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. september 1941.

1941 – Stort dyrskue på lørdag

Bl.a. forefindes på pladsen specialudstilling, urtehytte og hørudstilling.

Programmet for dyrskuet på lørdag er nu fastlagt, og alt tegner til, at skuet vil blive stort og alsidigt, både hvad angår det egentlige durskue og de mange arrangementer i tilslutning hertil. Der er til skuet anmeldt 48 heste og 110 stk. kvæg, hvilket er et større antal end sidste år, men derimod er der en lille nedgang i antallet af grise. Af får er anmeldt 4, og som noget nyt kan nævnes, at der er anmeldt 8 geder. Desuden vil der blive en specialudstilling af kaniner.

Et arrangement, der i særlig grad vil have husmødrenes bevågenhed, er Husholdningsudstillingen, hvor der bl.a. bliver demonstration af en urtehytte, dvs. en opbevaringskule for grøntsager. Denne afdeling forestås af husholdningskonsulent frk. Andersen, Vejen. Desuden er der Hørudstillingen, der i år vil have den særlige interesse, at hørren på stedet forarbejdes med gamle redskaber, som lånes på museet i Kolding. Frk. Larsen, København, der i Frilandsmuseet har forarbejdet hør på gammeldags manér, vil vise dyrskue-gæsterne, hvorledes det foregår […] Planteavlsudstillingen, der forestås af konsulent Ruby, vil vise en række fosforsyreundersøgelser, der er foretaget på 50 ejendommen her på egnen […] Desuden vil der forefindes udstillinger af forskellige landbrugsmaskiner […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. juli 1941.

1941 – Om ledigheden mellem kvinderne

Formanden for Kvindeligt Arbejder Forbund, fru Fanny Jensen har til avisen Socialdemokraten den 1. marts 1941, leveret følgende læserbrev:

I den konservative provinspresse verserer der for tiden en artikel under overskriften: ”De ledige kvinder”, hvis indhold er et angreb på den arbejdsløse kvinde indenfor industrien.

Jeg tillader mig derfor – som formand for en stor kvinde arbejdsløshedskasse – at imødegå forskellige af de i artiklen anførte påstande, der tydeligt viser, at dens forfatter ikke er helt kendt med de forhold, han tager op til behandling.

Først omtales den store mangel på husassistenter sammenholdt med den stadige stigning i tallet på de arbejdsløse i De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse og det hævdes, at de unge piger foretrækker at hæve understøttelse fremfor at tage husligt arbejde.

Også de kvindelige arbejdere må følge den regel, at de skal tage anvist arbejde.

Hertil skal jeg bemærke, at De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse selvsagt administreres efter vedtægter nøjagtigt som de mandlige Arbejderes Arbejdsløshedskasse, og disse vedtægter kan vore medlemmer lige så lidt som de mandlige arbejdere komme udenom.

Hos os gælder naturligvis også den regel, at ingen kvinde kan få understøttelse, såfremt hun vægrer sig ved at tage et af kassen anvist arbejde.

Dette er vore medlemmer indforstået med, og vi har aldrig haft vanskeligheder ved at få dem til at modtage anvist arbejde.

Jeg kan nævne flere eksempler på, at vore medlemmer har fået anvist arbejde både 10 og 12 km fra deres hjem, uden at man i noget tilfælde har været ude for, at de nægtede at tage det, og her drejede det sig netop om husligt arbejde.

At industriens kvinder er ude for store vanskeligheder, dels grundet på arbejdsmangel og dels på grund af mangel på råstoffer, er vi alle bekendt med, men det giver dog ikke anledning til at fremsætte påstand om, at kvinderne foretrækker understøttelse fremfor arbejde.

Derimod kunne og burde der udvises mere samfundssind fra visse arbejdsgivere, der i mange tilfælde afskediger enligtstillede kvinder og familieforsørgere, og så – når der igen bliver beskæftigelse – i stedet for at henvende sig til fagforeningerne for at få disse kvinder igen – antages unge piger lige fra gaden.

Det afhjælper i hvert fald ikke arbejdsløsheden, men er tværtimod en yderligere belastning for arbejdsløshedskasserne.

Hvad angår manglen på huslig hjælp, da ligger forholdet jo sådan, at der er husassistenter nok at få. Mange af disse unge piger er blevet afskediget fra hjemmene, fordi husmødrene, for at spare, antager timelønnet konehjælp.

Endnu en vanskelighed, vi kommer ud for, når industrikvinder får anvist arbejde som husassistenter, er husmoderens bestemte krav om anbefalinger fra tidligere pladser, et krav, som vore medlemmer ifølge sagens natur umuligt kan opfylde, fordi de hidtil udelukkende har været beskæftiget i industrien. Følgen heraf er, at de ikke kan få pladsen.

Husassistenternes Forbund kan for tiden anvise kvalificeret hushjælp i fornødent omfang, men manglen på husassistenter er efterhånden blevet en stående påstand, hvor diskussionen er om arbejdsløsheden indenfor industrien.

Endelig må det ikke glemmes, at industriens kvinder betaler deres kontingent til Arbejdsløshedskassen for at sikre sig imod arbejdsløshed.

Alene de kvindelige arbejderes Arbejdsløshedskasses medlemmer betaler således mellem 3 og 4 millioner kr., årligt i kontingent.

Hvad angår det store spørgsmål at skaffe arbejdsløse kvinder beskæftigelse, da er det ikke noget nyt problem, der er taget op af Danske Kvinders Beredskabstjeneste, der anvises i forslaget til regeringen, er nye, hvor velmente de i øvrigt kan være.

Vor hovedbestyrelse er stadigt vågen overfor problemet: Beskæftigelse til de arbejdsløse, og vi har længe haft arbejdsløse medlemmer på højskole, ligesom vort beskæftigelsesudvalg har forskellige planer under overvejelse, uden at vi dog tror, at sådanne foranstaltninger vil få særlig betydning. Det er nu engang ikke så lige en dag at finde nødhjælpsarbejde til kvinderne.

Det er i hvert fald givet, og det bør slås fast, at den arbejdsløse kvinde – akkurat ligesom den arbejdsløse mand, langt, langt hellere ville have arbejde end understøttelse, det har vi fagforeningsfolk de bedste forudsætninger for at kunne bedømme.

Man kan nu engang ikke tage arbejde, hvor intet er at få, men man burde forskåne de arbejdsløse kvinder for en sådan omtale som den, de er genstand for i den omhandlende artikel, den arbejdsløses lod er i forvejen tung nok at være under de nuværende forhold.

Fanny Jensen

Kilder:
Om ledigheden mellem kvinderne, af Fanny Jensen, Fre. Socialdemokraten, side 2, 1. marts 1941

1940 – Mørklægningen rykker frem

Fra i morgen, den 1. oktober 1940, rykker mørklægningen frem. Der skal således i morgen, være mørklagt fra kl. 18:45 og frem til kl. 7.

A.F.S. vil den 3 oktober påbegynde et nyt samariterkursus, dette vil finde sted kl 19:15 i fysiklokalet på Drengeskolen. Man kan blive indmeldt i samaritter foreningen samme aften, hvor det anbefales husmødre og husassistenter at deltage. “ligeledes anbefales det husvagterne at deltage i kursus under Hensyn til det særlige Ansvar, der påhviler dem i disse tider”. Alle som er fyldt 18 år, kan deltage i kursuset, der ledes af Dr. Junge Pedersen, der i år som noget nyt bl.a vil fremvise anatomiske film.

Hele kursuset varer 20 aftner a 2 timer. Indmeldelse i samaritter foreningen kan ligeledes ske i Depotet, Kralundsgade, i morgen den 1. oktober mellem kl. 20 til 21. 

Kilder:
Mørklægning rykker frem, Kolding Socialdemokrat, 30. september 1940
Nyt samariterkusus, Kolding Socialdemokrat, 30. september 1940