1943 – Flaskemælken i Kolding i fare

Fordi en tredjedel af flaskerne “sover” ude hos forbrugerne

Gang på gang har der fra mejeriernes side været rettet henstillinger til forbrugerne om dels at behandle mælkeflaskerne godt og dels at aflevere dem igen, og årsagen til det har der heller ikke været lagt skjul på – nemlig, at glasværkerne har ondt ved at skaffe det nødvendige råmateriale til fremstilling af nye flasker. Naturligvis må der regnes med et spild, det kan jo ikke undgås. Dels går der en del itu ved rensningen og skyldningen af flaskerne, dels knuses en del under transporten, og husmoderen kan jo for den sags skyld også være uheldig og tabe en flaske.

Dette svind er dog ikke større, end at man kan få det dækket ind selv i disse tider, så går det endda, men meget værre er det, at hundreder for ikke at sige tusinder af mælkeflasker forsvinder ud af omsætningen, og det er ikke altid så let at opspore, hvor de er blevet af. Tidligere var det sådan, at husmødrene, når de var i bekneb for en sylteflaske, tog den første den bedste mælkeflaske. Den blev rangeret ind mellem de øvrige flasker på hylderne. Der stod den så længe, at den næsten fik hævd på at være saftflaske, og så var dens dage for alvor talt som mælkeflaske. Dette har man dog i nogen grad været i stand til at komme til livs. Man behøver sjældent at appellere ret meget til husmoderen, før hun, hvis der er nogen rimelig baggrund for henvendelsen, indser, at det er til hendes egen fordel, så de sylteflasker, der tidligere var mælkeflasker, er vist i grunden kun få efterhånden.

Men alligevel er det galt, ja så galt, at mejerbestyrer Kjærsgaard, Kolding Andelsmejeri, kan se bunden på flaskebeholdningen, og hvor nødigt han end vil, må opstille det skræmmebillede, at flaskemælken i Kolding muligvis må inddrages, fordi man ikke har de tilstrækkelige flasker til rådighed, og nøjagtig det samme gør sig gældende for Centralmejeriets vedkommende. Andelsmejeriet råder over en samling på 36.000 flasker, hvilket er ganske anseligt, men det er altså ikke for mange, snarere tværtimod. Sagen er den, at mejeriet for at kunne tilfredsstille behovet må have 12.000 flasker på mejeriet til daglig, idet de jo skal gøres rene, sterillieres osv., og det må gøres i god tid, inden flaskerne tages i brug. Andre 12.000 befinder sig til stadighed hos kuske og forhandlere i byen over, og så er der der re resterende 12.000 – smertensbørnene. De befinder sig rundt om hus husmødre og forbrugere, de “sover”, eller cirkulerer ikke hurtigt nok. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1943.

1943 – Slagterne ser med bange anelser hen til lørdag

Kødkortenes premiere var ikke nogen absolut succes – kunderne glemte kortene

Al begyndelse er svær, siger et gammelt ord, og det er om ikke før så siden i går gået op for ikke blot slagterne, men også husmødrene i Kolding. Det var jo første dag, hvor forbrugerkortene til kød skulle benyttes, og det var vel egentlig ingen tilfældighed, at der til denne dag var valgt en mandag, den dag i ugen, hvor slagterne erfaringsmæssigt har mindst at bestille. Man benytter jo som regel mandagen til at få resterene fra søndagsmiddagen til en side. Men alligevel har premieren haft adskillige vanskeligheder.

“Erfaringer!” siger slagtermester S. Sørensen, Tøndervej. “Kom igen om 8 dage, så kan vi tale om det, men at det er meget besværligt, er vi dog klar over. Det vanskeligste har været at kunderne ikke har haft kortene med. Kortet skal medbringes, også ved køb af afskåret pålæg, selv om dette ikke skal anføres på forbrugerkortet. Det skal forevises som legitimation, og uden det kan man ikke få noget. Sender man f.eks. bud efter pålæg med børnene, skal de have kortet med, og det gælder for handel såvel i slagter- som i viktualieforretninger.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. maj 1943.

1943 – Husmødrenes festdag

Smuk sammenkomst, som luftalarmen ikke fik ødelagt

I går var det Nordens Husmoderdag, og den fejredes, så vidt tiderne tillader det, overalt i de nordiske lande, hvor der findes bevidste og stræbende kvinder.

Også Kolding Husmoderforening var med i Ringen, der skal værne den opvoksende ungdom og Nordens fremtid. Sammenkomsten holdtes i Palmehaven, men på grund af den foregående aftens luftalarm var kun et mindretal af foreningens medlemmer mødt op, idet man frygtede en gentagelse. Frygte viste sig jo at være velbegrundet; alarmen kom. Men husmødrene forstod at indordne sig under forholdene. De flyttede ind i et mindre, sikkert lokale, og her fortsattes det interessante foredrag, prokurist Andreasen netop havde indledet. Andreasen fortalte meget fængslende om Rusland og Sibirien, som han kender bedre end de fleste.

Efter foredraget blev der serveret kaffe under improviserede, men hyggelige former, og formanden, fru driftsbestyrer Eriksen, oplæste årets husmoderbudskab af Aarhus biskoppen Hoffmeyer, og fru Ingeborg Richters radiotale. Det var stærke, gribende ord om hjemmenes magt og pligt til at benytte deres indflydelse i kampen om Nordens enhed og fredelige fremtid.

Men det, som gjorde det dybeste indtryk på forsamlingen var de to breve, foreningen havde fået fra en finsk krigsenke og moder, for hvis barn den har tegnet fadderskab. Af dette nødbudskab forstod man, hvor forfærdeligt krigen rammer de uskyldige, og hvor taknemlig de er for en smule hjælp. Der er ingen tvivl om, at disse ord vil virke til, at fadderskabet bliver fornyet i det kommende år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1943.

1943 – Husmødrene og spildindsamlingen

14-15 tons spild om ugen indsamles i Kolding

Som bekendt foretog spildindsamlingen i Kolding i vinter et fremstød for at få husmødrene gjort mere interesserede i arbejdet. Forskellige kvindeforeninger udpegede medlemmer til et udvalg, som igen skaffede sig et større antal hjælpere, de delte byen imellem sig og aflagde besøg hos så vidt muligt alle husmødre for at tale med dem om spildet. Dette meget store arbejde skulle efter programmet være gennemført til 1. marts, og deltagerne har derefter haft en sammenkomst, for at man kunne gøre resultatet op.

Formanden for L.A.B.s repræsentantskab, kriminaldommer Strøbech, bød velkommen og påpegede, at målet har været at bringe spildindsamlingen i Kolding op på et forsvarligt niveau. Damerne har under dette arbejde slidt mange trapper, og det ville nu være af interesse at høre lidt om, hvilke erfaringer de har gjort.

Formanden for L.A.B.s bestyrelse, landsretssagfører Viuff, oplyste om virkningerne af den kampagne, der er gennemført, at man nu har nået et udbytte af 14-15 tons spild om ugen mod i fjor på samme tid 8-9 tons. Selv om udbyttet vil være svingende, siger tallene i hvert fald tydeligt, at damerne har hvervet nye kunder. Der arbejder nu 7 spildsamlere og en pladsformand, og de kan have et tilfredstillende udbytte.

Formanden for Kvindernes Udvalg i spildindsamlingens-kampagnen, fru Johanne Larsen, redegjorde i store træk for arbejdet. Vi har nu været byen rundt, måske er der dog enkelte huller, men de skal nok blive efterset. Der blev opfordret til at meddele erfaringer fra samtaler med husmøderene, og en række af damerne havde ordet for at give orientering om husmødrenes indstilling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1943.

1943 – De unge pigers huslige uddannelse

er sat på dagsordenen

ved Kolding Herreds Landbrugsforenings husholdningskreds næste møde, der finder sted i Bibliotekssalen i Kolding fredag eftermiddag kl. 14.15. Konsulent frk. Agnete Tang, Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, vil tale om nævnte emne, der jo er særdeles aktuelt i tiden. Der er ingen, der som husmødrene må slås med krigstidens mange og vanskelige problemer, for det er jo i særlig følelig grad netop husholdningen, der rammes af varemangel og restriktioner. Mange unge piger vil helst gå af vejen for disse vanskeligheder, og frk. Agnete Tang vil sikkert fortælle lidt om, hvordan man skal bære sig ad med at få de unge piger interesseret i det huslige, for der kommer for de fleste af dem, der går ind til anden beskæftigelse, den dag, da de ønsker at de havde lært noget mere om det huslige. Det er store værdier, der administreres af husmødrene, og det er derfor af særdeles betydning, at en opvoksende kvindelig ungdom lærer at at administrere disse værdier, når deres tur kommer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1943.

1942 – Husmødrene i de små hjem er dagliglivets sande helte

Hovedopgaven for samlingspolitikken er at værne folkestyret og vor nationale ære.

Endelig kunne i går den længe udsatte finanslov-debat tage sin begyndelse i Folketinget, og i løbet af eftermiddagen nåede man igennem fire lange taler af de fire partiers ordførere.

Der bliver god brug for overskuddet

Hr. H. P. Hansen, der tidligere har været finansminister, lagde for som ordfører for Socialdemokratiet. Han erklærede sig yderst tilfreds med, at der er en reserve på statsregnskabet: “Skulle krigen snart slutte, hvad alle håber, vil der blive god brug for overskuddet. Det ville være herligt, om vi kunne brug disse penge til at betale de store beskæftigelseslån tilbage.”

Taleren behandlede derefter en række økonomiske problemer. Om omsætningsafgiften sagde han, at hans parti er villig til at gå ind i en forhandling om afløsning af disse afgifter, men når pengene skal skaffes på anden måde, så hører enigheden blandt partierne sikkert op. Om priserne sagde taleren:

“Der er sket en glædelig ændring i de sidste år, men der er stadig områder, hvor det er galt. For mælkens vedkommende har vi oplevet en regulær produktionsstrejke for at tvinge prisen i vejret, og sukkerroedyrkerne har truet med strejke. Men det er glædeligt at se, at landmænd inden for alle partier har taget afstand fra de stadige krav om prisforhøjelse, og at blade af alle afskygninger advarer med disse krav.” […]

Husmødrene som dagliglivets helte

Taleren (Bertel Dahlgaard, red.) skildrede derefter den fortvivlede kamp, der i de små hjem føres for at få pengene til at slå til, og han betegnede husmødrene som dagliglivets sande helte. Han hævede, at ungdommen må have fortrin frem for kapitalen, når det drejer sig om landbrugsejendomme. Endelig krævede han, at luksusbyggeriet standses, og at der tages et dristigt initiativ med hensyn til småbyggeriet. Han sluttede med at udtale sit partis håb om at bevare samarbejdet i Rigsdagen. Også de nærmeste år efter krigens afslutning vil medføre så store problemer, at de ikke kan løses gennem partikamp.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. december 1942.

1942 – Kolding Husmoderforenings demonstration

ved frk. Speich i går med henblik på juleforberedelserne havde som sædvanlig fundet stor tilslutning. Der var så mange, som der nogenlunde kunne blive plads til i demonstrationslokalet i Palmehaven. Forventningerne blev ikke skuffede, frk. Speich mødte, som altid før, frem med en mængde gode ideer, så husmødrene trods alle restriktioner og vareknaphed alligevel kan se juleforberedelserne i møde med ro, madmæssigt set.

Frk. Speich demonstrerede det nye bagemel og viste således i praksisk, at der kan komme udmærkede resultater ud deraf, selv om det meste af, hvad der blev fremstillet, savnede smørret, byggryn og havregryn blev i vid udstrækning benyttet til fremstilling af krisebagværket. Man kan godt få lækkerier, selv om man hverken har smør, hvedemel, mandler eller andre af de gode ting, som man tidligere anså for uundværlige, men som hører en svunden tid til. Om det så var en vidunderlige rugbrødslagkage, så var frøkenen mester for at fremtrylle en sådan. Og en dejlig flæskesteg med sprødt svær – i gasbageovn! Så nu er der ingen nød mere.

Der var mange andre rare ting og gode ideer, som frk. Speich viste husmødrene, bl.a. en let og hurtig råkostsalat til julefrokosten, og hun afsluttede med at fremstille dejlige julegodter som flødekarameller og marcipan. Det sidste lignende i skuffende grad den rigtige gammeldags ægte, som vi nu kun drømmer om.

Efter demonstrationen samledes næsten alle de mødte husmødre til en hyggelig eftermiddagskaffe, hvor det nylig oplevede blev grundigt gennemdrøftet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. november 1942.

1942 – Kolding Husmødrene klarer sig med gasrationen

Kun ganske ubetydelige overskridelser i sidste kvartal

Efter gasaflæsernes sidste besøg har man nu på gasværket fået gjort op, hvad der er brugt i Kolding i sidste kvartal, og det viser sig, at rationen så godt som overalt har slået til.

“De fleste husstande holder sig sådan nogenlunde lige i underkanten af det tilladte”, fortæller gasværksbestyrer Husted, “idet der kun har været en overskridelse på ½ til 3/4 pct. af det tilladte samlede forbrug.”

Har det været nødvendigt at lukke helt for gassen nogen steder?

“Nej, overskridelserne har ingen steder været så store, at det ikke har kunnet klares med at betale den forhøjede takts.”

Tidligere har De sag, at Koldingenserne brugte mindre gas, end de må?

“Ja, men som forholdende ligger nu med de små kultilførsler, må vi være glade over, at folk forstår at spare. I Kolding bruges der i dag 15-20 pct. mindre gas end før rationeringen” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. oktober 1942.