1942 – Brandbomber

Ved luftangreb vil et af flyvernes hovedformål være at fremkalde brande. Midlerne hertil er forskellige – der anvendes f.eks. elektronbrandbomber, fosforbrandsten, brandplader og branddunke, også kaldet brandstiftende blikbeholdere. Det vigtigste middel til fremkaldelse af brand er elektronbrandbomberne. De bryder i brand ved anslaget og må bekæmpes hurtigst muligt og effektivt. Der bør derfor i alle ejendomme være en mand, der har gennemgået et luftværnskursus og set demonstrationer af slukning af brandbomber uanset om ejendommen er husvagtpligtig eller ej, og de nødvendige slukningsredskaber bør være til stede i enhver ejendom, både i by og på land.

En brændende brandbombe slukkes bedst ved tildækning med sand – helst let fugtet. Derefter opsamles de tildækkede, glødende brandbomberester ved hjælp af en skovl i en spand og fjernes. Fosforbrandsten og brandplader udspredes fra flyvemaskinerne over terrænet. Bliver de liggende upåagtet, vil luftens og solens påvirkning få dem til at bryde i brand, hvorved de vi kunne fremkalde omfattende brande (gårde, marker og skove). Konstaterer man sådanne brandmidler, må man uden at berører dem med hænderne straks samle dem op, idet man anbringer dem under vand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. maj 1942

1942 – 3. nat luftalarm i Kolding

Politiet søger gennemført en nyordning for mødereglerne.

Tredje nat i træk oplevede Kolding luftalarm, der varede fra kl. 1.19 – 2.16, altså omtrent en time. Der skete intet under alarmen. Mandskabet mødte i samme omfang som ved tidligere alarmer.

Politiet gennemfører nyordning for at skåne mandskabet.

Det siger sig selv, at de hyppige luftalarmer vil blive og er for øvrigt fysisk belastning for hele befolkningen, men i særdeleshed for det mandskab, der skal møde, det være sig beredskab, husvagter eller spejdere, og vi erfarer da også, at der for det mandskab, der sorterer direkte under politiet, forestår en nyordning, der vil få betydning for ca. 300 personer i byen.

De ca. halvt hundrede spejdere, udtaler politikommissær Kleberg, der mødte i nat til ordonnanstjeneste, så alt andet end godt ud efter at de nu har fået søvnen spoleret 3 nætter i træk, og alene for at bevare beredskabets effektivitet i tilfælde af en katastrofe, er det nødvendigt at ændre mødereglerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. april 1942.

1941 – Luftværnets vigtigste bud

Luftværnets første bud lyder som Luftværnets sidste bud: Vær rolig! Det øvrige, man skal huske, er følgende: Stigende og faldende sirenetone betyder fare for flyverangreb.

I hjemmet: sluk for gas og elektricitet; gå derefter roligt og besindigt til tilflugtsrummet – De kender vejen. I Byen: Gå roligt til nærmeste offentlige tilflugtsrum. I åbent terræn: Læg Dem fladt på jorden, helst i en grøft, under et træ eller lignende.

Vær på vagt mod ildebrand; hold husvagtmateriellet i orden. Findes intet tilflugtsrum, er De syg eller svagelig; søg beskyttelse indendørs ved tykke indvendige mure, i en entré, en korridor eller lignende. Husvagten er myndighedernes tillidsmand, følg hans anvisninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. december 1941.

1941 – Mangel på beredskabs-telefon-damer i Kolding

En demonstration på Havnen i slukning af brandbomber.

Fuldmægtig Castberg oplyser, at der søndag formiddag som led i hjælpekonsulenternes uddannelse i Luftværnsforeningen på havnepladsen syd for gasværksbestyrerboligen i slukning af brandbomber. Bomber af den slags, som kastes ned her i landet, vil blive tændt, og hjælpekonsulenterne vil derefter få lejlighed til at bekæmpe dem med de forskellige slukningsmidler. Især husvager, men også andre, der er interesserede, vil her få god lejlighed til at se, hvorledes de skal gribe de grimme tingester an, hvis de bliver udsat for brandbomberne. På vort spørgsmål oplyser fuldmægtig Castberg, at der er god gang i hjælpekonsulentkursuserne. Der er for tiden 3 i gang med ca. 30 deltagere under ledelse af d’herr. Vaage-Jensen, Aksel Jørgensen og A. C. Thomsen. Derimod går det ikke så godt med tilmelding af damer til telefontjenesten på byens to kommandocentraler. Man har brug for mange flere damer til denne tjeneste […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. november 1941.

1941 – Husvagten skal lyde luftværnssirenen

Hvad enten han bor i Seest eller Strandhuse og har vagt i Kolding.

I Kolding Kriminalret blev en husvagt fra Rendebanen i går idømt en bøde på 10 kr. for ikke at have passet sit embede som husvagt under en luftalarm i sommer. Han forblev på sin bopæl i stedet for at møde på det sted, hvor han har husvagt (i Adelgade). Det er en dom, der måske pludselig vil få adskillige husvagter til at vågne op, for i sin tid udtalte politikommissær Kleberg på en forespørgsel fra Folkebladet, som vi gengav dengang, at “hvis luftalarmen skulle lyde, mens husvagten opholder sig på sin bopæl i den anden ende af byen, vil vi ikke forlange, at han skal styrte sig ud på gade for at overtage sit hverv – det vil en anden husvagt i adskillige tilfælde kunne overtage. Gaderne skal nemlig være ryddet hurtigst muligt efter luftalarmen.”

Meningen med denne udtalelse var den ganske fornuftige, at det ville være meningsløst at sende et stor antal husvagter ud på gaden under en luftalarm og dermed måske udsætte dem for livsfare. Deres arbejdsfelt skal fortrinsvis være indendørs. Det var fornuftige argumenter, og også under hele sin foredragskampagne for husvagterne i Industriforeningen for et års tid siden forfægtede politikommissær Kleberg, og dengang i fuld overensstemmelse med højre ordrer, dette direktiv. Og vi kan udmærket tænke os, at politiet dengang accepterede en hel del fjernerobrede husvagter til at dække ejendommen på deres arbejdssted i den indre by – netop fordi man var klar over, at man ikke ville gøre brug af deres assistance under en natlig luftalarm, men for at man kunne benytte sig af dem, mens de var på det sted, hvor de var udnævnt til husvagter. […]

Efter den ny bestemmelse bør så alle de husvagter, der bor uden for hørevidden, udskiftes med nærmereboende husvagter. Og så er det vel også nok tilrådeligt i det hele taget, at man drager omsorg for, at husvagterne ikke får alt for lange distancer for at nå frem til det embede, hvortil de er kaldet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1941.

1941 – Politiet i spidsen for luftværnets øvelsesmandskab gennem gaderne i morgen

Borgmester Knud Hansen om Det civile Luftværns betydning.

I anledning af Luftværnsdagen i morgen udtaler borgmester Knud Hansen om luftværnssagen:

Skulle ulykken ramme os, har det den største betydning, at vort beredskab er i orden, så det kan medvirke til, at skaden kan begrænses det mest mulige. Men for at undgå virkningerne af et luftbombardement på den mest effektive måde, gælder det om, at hele vore beredskabsvirksomhed, vore husvagter osv. er således uddannede og instruerede, at hver mand kan være på sin post og udfylde den, når angrebet sker. Derfor har den uddannelse, Luftværnsforeningen har påtaget sig at give instruktører og husvagter, en ganske overordentlig betydning, som enhver må tage med den største alvor.

Men selv om meget arbejde gøres frivilligt, så ville en organisation som Luftværnsforeningen ikke kunne virke uden at have betydelige midler at råde over. Jeg henstiller derfor, at de, der kommer ved dørene og på gaderne for at indsamle, bliver modtaget med velvilje og forståelse, så enhver yder et bidrag efter evne. Ligeledes vil jeg henstille, at de, der endnu ikke er medlem af Luftværnsforeningen, melder sig ind. Årskontingentet er sat så lavt som 1. kr., for at bogstaveligt talt alle skal kunne blive medlem. […]

Som en udvidelse til dagens program vil en kavalkade, bestående af det mandskab, der skal medvirke ved øvelserne på havnen, blive ført gennem byen. Udgangsstedet vil blive på Nordbanegården, opmarchstedet; Havnen. I spidsen marcherer C.B.-politiet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. oktober 1941.

1941 – Har De lyst til at blive luftværnshjælpekonsulent?

Det er ganske gratis og samtidig en samfundsnyttig gerning.

Kolding Luftværnsforening holdt i aftes møde under ledelse af næstformanden, overlæge F. Djørup. Det var en art undersøgende og forberedende møde, hvor man skulle drøfte tilrettelæggelsen af distriktkonsulenternes hjælpekonsulenters virksomhed. Som tidligere omtalt er det meningen, at de 5 nu uddannede distriktsluftværnskonsulenter skal uddanne 80-100 hjælpekonsulenter på 10 timers kursus, og disse skal så igen stå til rådighed for de mangelfuldt uddannede husvagter, der hos hjælpekonsulenterne skal kunne indhente oplysninger af enhver art vedrørende deres husvagtvirksomhed.

Til mødet i aftes havde distrikkonsulenterne samlet 17 gode borgere, som fik en orientering om den virksomhed, der skulle udfoldes af hjælpekonsulenterne. På husvagtordningen hviler jo hele luftværnsordningen, og på husvagtordningen igen borgernes selvbeskyttelse. Da de 17 havde hørt om det arbejde, de skulle udføre (alt sammen i deres fritid og ulønnet), meldte de sig alle sammen til denne overordentlige samfundsnytte gerning. Disse 17 vil nu henvende sig til andre medborgere for at bede også dem deltage i dette arbejde, og det er meningen, at der skal uddannes i alt et lille hundrede hjælpekonsulenter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. august 1941.

1941 – Der mangler endnu 70 hjælpeinstruktører for Luftværnet

Til vejledning for husvagterne har Kolding 4 uddannede instruktører. Men dette tal forslår ikke på langt nær, og det er så hensigten at skaffe yderligere 100 hjælpeinstruktører. Foreløbig har der meldt sig 30, men der mangler altså stadig 70. De, der vil stille sig til rådighed, kan melde sig til Luftværnets kontor, Rådhuset, telefon 1800, fuldmægtig Castberg.

Man gør opmærksom på, at det er lige så vigtigt, at der kommer instruktører fra de ydre liggende kvarterer som fra den indre by. Uden kendskab til slukning og behandling af brandbomber vil disse kunne gøre overordenlig skade i en by, mens brandfaren vil kunne begrænses meget stærkt, når man kender bombernes virkemåde og midlerne til deres uskadeliggørelse. Dette kendskab skal hjælpeinstruktørerne søge at udbrede først og fremmest til husvagterne […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. september 1941.