1944 – Luftværnsforanstaltningerne: Panik må indgås – og undgås kun ved viden

Luftværnsforeningens nye kursus bør alle i de ikke husvagtspligtige områder overvære

Som omtalt har Kolding Luftværnsforening påbegyndt et arbejde for at give beboerne i de områder af byer, hvor der ikke er husvagtspligt, instruktioner i, hvorledes de skal forholde sig i tilfælde af luftangreb. Det første kursus løber af stablen en af de allernærmeste dage, og da man regner med, at der i de ikke husvagtpligtige områder af byen findes et par tusinde mennesker, som man antages at have et ansvar overfor andre personer, vil det jo nok tage nogen tid at komme igennem det hele. Det må dog understreges, at tilslutningen på kursuserne sker alene på frivillighedens grund, man siger politikommissær Kleberg, det har altid vist sigt, at der er stor interesse for dette arbejde, og mange gange har vi efter f.eks. husvagtkursuserne hørt udtalelser om, at deltagerne her havde fået oplysning om ting, som de ikke havde vidst noget som helst om og ikke anet noget om i det hele taget, og som de havde været taknemlig for at få at vide.

Kolding er jo, siger politikommissæren, delt i et husvagtpligtigt område – det indre af byen med den høje bebyggelse – og et område, hvor der ikke er husvagtpligt – de yderste områder i byen. I den indre by kan der blive fare for store brande, idet ilden kan springe fra bygning til bygning, og her er det husvagternes opgave at yde hjælp til beboerne. I de ydre områder er denne fare ikke til stede i samme grad, og det er overladt til befolkningen selv at sørge for beskyttelse. Statens Civile Luftværn har til alle husstande i landet for flere år siden udsendt pjecer og instruktioner om, hvorledes man skal forholde sig under luftangreb. Dansk Luftværnsforening påtog sig derefter uddannelsen af husvagterne, således at beboerne i de husvagtpligtige ejendomme kunne få vejledning af husvagterne, og en hel del af ejendomme i den husvagtpligtige bydel har også fået brugelige tilflugtsrum, så befolkningen har et sted, hvor de kan søge hen under flyvervarsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. februar 1944.

1943 – Den udvidede husvagtordning gennemføres nu i Kolding

De nye husvagtkorps, der er en mellemting mellem husvagter og fabriksluftværn, kommer til at omfatte ca. 300 mand

Som et led i den civile luftbeskyttelse er der foruden den almindeligt kendte husvagtordning og oprettelsen af fabriksluftværnene kommet en bestemmelse om, at visse virksomheder skal have et særligt husvagtkorps, der bliver en mellemting mellem husvagter og fabriksluftværn, den såkaldte udvidede husvagtordning. De virksomheder, der falder ind under denne ordning, er udpeget af de lokale luftværnsmyndigheder, og efter hvad ingeniør Hemmingsen, Luftværnskontoret, oplyser over for os, drejer det sig for Koldings vedkommende om 40-45, som f.eks. automobilfirmaerne, Jydsk Telefonselskab, biograferne, byens trykkerier, trælasthandler m.fl. I et enkelt tilfælde har man slået flere virksomheder sammen i en blok, fordi de har fælles gård. Det er blokken Jernbanegade 40, der således får én husvagtleder, og én stedfortræder, hvis opgave det bliver at lede hele mandskabet i den nævnte blok.

Lederkurserne begynder på mandag

Efter at de virksomheder, der skal have den udvidede husvagtordning, er udpeget, får indehaveren ordre til at udpege en leder for husvagterne og en stedfortræder for lederen, og disse indkaldes til et særskilt lederkursus, der arrangeres af den lokale luftværnsforening. For Koldings vedkommende drejer det sig omg i alt 90 mand, der er fordelt på tre kursus, hvoraf det første påbegyndes på mandag og afsluttes tirsdag, det næste følger den kommende mandag og tirsdag, og endelig kommer det tredje til at ligge således, at samtlige ledere vil være færdiguddannede den 6. juli.

Derefter bliver det husvagtlederens opgave sammen med virksomhedernes indehaver efter de retningslinjer, han har fået på kursuset, at udarbejde den endelige luftbeskyttelsesplan for virksomheden, idet det dog kræves, at den skal være forsvarlig, samtidig med, at den er økonomisk overkommelig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juni 1943.

1943 – Opfordrede til sabotage

En 24årig københavnsk gymnasiast er blevet idømt tre måneders fængsel, for at have fremstillet 250 mærkater, som opfordrede til sabotage, samt for at have omdelt 50 af mærkaterne i en gade i København.

Til den nazistiske partiavis har leder af Storkøbenhavns husvagtordning, politikommissær Skibby, udtalt sig om en stærkt stigende nervøsitet over englændernes brandmaskiner, og avisen lader forstå, at “man kan vente, at briterne nedkaste camouflerede brandstifter-opfindelser over København“.

Kilder:
Gymnasiast opfordrer til sabotage, side 2, Fædrelandet, 13. februar 1943
stærkt stigende nervøsitet over englændernes brandmaskiner, side 2, Fædrelandet, 13. februar 1943

1941 – Luftværnets vigtigste bud

Luftværnets første bud lyder som Luftværnets sidste bud: Vær rolig! Det øvrige, man skal huske, er følgende: Stigende og faldende sirenetone betyder fare for flyverangreb.

I hjemmet: sluk for gas og elektricitet; gå derefter roligt og besindigt til tilflugtsrummet – De kender vejen. I Byen: Gå roligt til nærmeste offentlige tilflugtsrum. I åbent terræn: Læg Dem fladt på jorden, helst i en grøft, under et træ eller lignende.

Vær på vagt mod ildebrand; hold husvagtmateriellet i orden. Findes intet tilflugtsrum, er De syg eller svagelig; søg beskyttelse indendørs ved tykke indvendige mure, i en entré, en korridor eller lignende. Husvagten er myndighedernes tillidsmand, følg hans anvisninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. december 1941.

1941 – Politiet i spidsen for luftværnets øvelsesmandskab gennem gaderne i morgen

Borgmester Knud Hansen om Det civile Luftværns betydning.

I anledning af Luftværnsdagen i morgen udtaler borgmester Knud Hansen om luftværnssagen:

Skulle ulykken ramme os, har det den største betydning, at vort beredskab er i orden, så det kan medvirke til, at skaden kan begrænses det mest mulige. Men for at undgå virkningerne af et luftbombardement på den mest effektive måde, gælder det om, at hele vore beredskabsvirksomhed, vore husvagter osv. er således uddannede og instruerede, at hver mand kan være på sin post og udfylde den, når angrebet sker. Derfor har den uddannelse, Luftværnsforeningen har påtaget sig at give instruktører og husvagter, en ganske overordentlig betydning, som enhver må tage med den største alvor.

Men selv om meget arbejde gøres frivilligt, så ville en organisation som Luftværnsforeningen ikke kunne virke uden at have betydelige midler at råde over. Jeg henstiller derfor, at de, der kommer ved dørene og på gaderne for at indsamle, bliver modtaget med velvilje og forståelse, så enhver yder et bidrag efter evne. Ligeledes vil jeg henstille, at de, der endnu ikke er medlem af Luftværnsforeningen, melder sig ind. Årskontingentet er sat så lavt som 1. kr., for at bogstaveligt talt alle skal kunne blive medlem. […]

Som en udvidelse til dagens program vil en kavalkade, bestående af det mandskab, der skal medvirke ved øvelserne på havnen, blive ført gennem byen. Udgangsstedet vil blive på Nordbanegården, opmarchstedet; Havnen. I spidsen marcherer C.B.-politiet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. oktober 1941.

1941 – Har De lyst til at blive luftværnshjælpekonsulent?

Det er ganske gratis og samtidig en samfundsnyttig gerning.

Kolding Luftværnsforening holdt i aftes møde under ledelse af næstformanden, overlæge F. Djørup. Det var en art undersøgende og forberedende møde, hvor man skulle drøfte tilrettelæggelsen af distriktkonsulenternes hjælpekonsulenters virksomhed. Som tidligere omtalt er det meningen, at de 5 nu uddannede distriktsluftværnskonsulenter skal uddanne 80-100 hjælpekonsulenter på 10 timers kursus, og disse skal så igen stå til rådighed for de mangelfuldt uddannede husvagter, der hos hjælpekonsulenterne skal kunne indhente oplysninger af enhver art vedrørende deres husvagtvirksomhed.

Til mødet i aftes havde distrikkonsulenterne samlet 17 gode borgere, som fik en orientering om den virksomhed, der skulle udfoldes af hjælpekonsulenterne. På husvagtordningen hviler jo hele luftværnsordningen, og på husvagtordningen igen borgernes selvbeskyttelse. Da de 17 havde hørt om det arbejde, de skulle udføre (alt sammen i deres fritid og ulønnet), meldte de sig alle sammen til denne overordentlige samfundsnytte gerning. Disse 17 vil nu henvende sig til andre medborgere for at bede også dem deltage i dette arbejde, og det er meningen, at der skal uddannes i alt et lille hundrede hjælpekonsulenter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. august 1941.

1941 – Der mangler endnu 70 hjælpeinstruktører for Luftværnet

Til vejledning for husvagterne har Kolding 4 uddannede instruktører. Men dette tal forslår ikke på langt nær, og det er så hensigten at skaffe yderligere 100 hjælpeinstruktører. Foreløbig har der meldt sig 30, men der mangler altså stadig 70. De, der vil stille sig til rådighed, kan melde sig til Luftværnets kontor, Rådhuset, telefon 1800, fuldmægtig Castberg.

Man gør opmærksom på, at det er lige så vigtigt, at der kommer instruktører fra de ydre liggende kvarterer som fra den indre by. Uden kendskab til slukning og behandling af brandbomber vil disse kunne gøre overordenlig skade i en by, mens brandfaren vil kunne begrænses meget stærkt, når man kender bombernes virkemåde og midlerne til deres uskadeliggørelse. Dette kendskab skal hjælpeinstruktørerne søge at udbrede først og fremmest til husvagterne […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. september 1941.

1941 – Særlig brandstation ventes oprettet på havnen

Til aflastning af husvagtordningen, men kun beregnet til brug under luftværnstilstand – Havnens lejere skal betale halvdelen.

Der har i nogen tid været forhandlet om oprettelse af en særlig brandstation på Kolding Havn. Baggrunden herfor er dels de særlige forhold for øjeblikket, dels ønsket om at kunne lempe husvagtordningen, der for mange af havnens bygninger frembyder et besværligt problem. Forhandlingerne er nu så vidt, at der i løbet af en uges tid vil blive holdt et afgørende møde, hvor havnens lejere skal tage endelig stilling til spørgsmålet.

Brandinspektør Bach oplyser på vor forespørgsel, at det er tanken, at oprette en regulær brandstation med egen motorsprøjte (1000 minut-liters) og det nødvendige materiel til udrykning og redning. Stationen tænkes oprettet i nogle ledige lokaler i Havneboligerne, og den samlede udgift er anslået til 20.000 kr. Heraf skulle havnens lejere betale halvdelen og Havnen resten […]

Der tænkes ikke oprettet fast vagt i den nye brandstation, men under luftværnstilstand skulle en del af C.B.-mandskabet, der er uddannet til brandtjeneste, give møde her for eventuelt at betjene stationen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. maj 1941.