1945 – Montgomerys budskab til Danmark: “Ingen modstandsbevægelse er bedre end den danske!”

“Det har glædet mig at se, at den nazistiske støvlehæl ikke har kuet det danske folk”, siger feltmarskallen i et interview til ‘Nationaltidende’.

Før feltmarskal Montgomery i går eftermiddags efter sit triumftog gennem Københavns gader steg op i sin store grå Dacota-maskine for at flyve tilbage til sit hovedkvarter nær Hamborg, fortsatte han i en samtale med ‘Nationaltidende’s medarbejder og en kreds af danske og udenlandske journalister den største kompliment, modstandsbevægelsen herhjemme endnu har fået af en allieret feltherre: “Den danske modstandsbevægelse”, sagde Montgomery, “har udrettet et aldeles storartet arbejde, ja, jeg vil hævde, at den simpelthen er uovertruffet (secent to none)”. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 13. maj 1945

1945 – Befrierens strålende triumftog

Feltmarskal Montgomery hyldet af konge og folk.

Nogle få jagermaskiner kredsede over Kastrup Lufthavn, da på én gang en kæmpemæssig Douglas-maskine tegnede sig mod den gråskyede forårshimmel – som en stor, mørk fugl. Et par minutter efter, på slaget 11.30, gled den henad landingsbanen op imod administrationsbygningen, endnu står grå og trist, dækket af tyskernes camouflagenet – som en ond mindelse midt i vor glæde og begejstring. Nu bliver den store, grågrønne maskine tavs. Kabinens dør åbnes, og en trappe slås ned. Feltmarskal sir Bernard Montgomery, Danmarks befrier, denne krigs mest eventyrombruste skikkelse, den mand, hvis usvigelig sikre resultater lige fra El-Alamein-dagene har holdt modet oppe i millioner af knugede og knægtede sind, sætter foden på den frie, danske jord. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 13. maj 1945

1945 – Kongens gensyn med sit frie folk

Frihedskæmpere, politi, brigader og britiske soldater kantede Kongens vej fra Amalienborg til Rigsdagen – endelæs jubel hilste Kongen.

Dagen i går vil være uforglemmelig for alle danske. I åben bil kørte Kongen og Dronningen fra Amalienborg til Rigsdagen, hilst af en sådan jubel, at noget lignende aldrig er set i Danmarks tusindårige historie. Frihedskæmpere kantede Kongens vej, vore tapre betjente spærrede lempeligt af for de jublende menneskemasser, danske brigaderer og Montgomerys tropper paraderede, britiske flyveres motordrøn sang over tagene, billedet havde et væld af farver, en rigdom af bevægelse og følelese, som aldrig nogensinde vil gå dem, der overværede Kongens køretur til og fra Rigsdagen, af minde. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 10. maj 1945