1942 – Natlig brand i Helligkorsgade

Natten til søndag opstod der ved 4½-tiden brand i Helligkorsgade nr. 2 i kælderen. Ejendommen tilhører fhv. sagfører Hey. Ilden opstod i en kælder, der er lejet af slagtermester J. P. Christensen, Helligkorsgades Slagteriudsalg, og i kælderen opbevarede han brændsel. Kolding Brandvæsen blev tilkaldt så hurtigt, at ilden kunne slukkes, før der skete større skade. Der skete dog, foruden i brændselskælderen, også skade i frugtforretningens lager af citroner og sække, ligesom ilden brændte hul i loftet op til frk. Asta Sparrevohns skotøjsforretning, hvor der dog ikke skete nogen direkte skade, men en del skotøjsæsker blev ødelagt af vand, der blev sprøjtet op nede fra. Om morgenen ved 6-tiden mødte Falck op for at tømme kælderen for vand.

Hvis ilden, der menes opstået fra en petroleumsovn, ikke var blevet opdaget på et så tidligt tidspunkt, kunne der nemt være blevet en større brand ud af det. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1942.

1942 – Kristiansminde i Dons nedbrændt i aftes

Gårdens tre udlænger omspændt på få minutter. En del af den indkørte høst brændte.

I aftes kl. ca. 20.15, da gdr. Hans Christoffersen, ‘Kristiansminde’ i Dons, sad i dagligstuen og drøftede besætningens ydelser med kontrolassistenten, opdagede han, at der steg røg op fra taget på kostalden, der ligger ud til landevejen. Sammen løb de to mænd over i kostalden og så da, at det blussede i de mange læs frøhalm, der lå stuvet sammen på loftet. De skyndte sig til telefonen for at tilkalde Falcks Redningskorps, og et kvarters tid efter at branden var opdaget holdt Falcks to sprøjter ved brandstedet, og der blev lagt slanger ud de små 300 meter til åen.

Men i mellemtiden havde ilden bredt sig med en – man kan næste sige eksplosiv – hast. Den firlængede gårds tre udlænger var sammenbygget og disse stod – som sagt – i lys lue, da brandvæsenet ankom; stuehuset lå kun 3-4 meter fra udlængerne. Mod gårdsiden var længerne tækket med asbest, mens de på den bortvendende side var stråtækte. […]

Heldigvis var det meste af gårdens besætning på marken, da branden opstod, der var kun et par tyre i kostalden og en enkelt hest på stald, og tililende fik hurtigt disse dyr bjærget i sikkerhed, ligesom også alle svinene blev reddet. […]

Kortslutning eller brandplade?

Om brandårsagen kan man på indeværende tidspunkt kun gætte. Det står imidlertid fast, at ilden er iagttaget i græsfrøhalmen på loftet over kostalden. Her er der elektriske installationer og her findes den elektriske måler, så det er vel sandsynlig, at ilden skyldes en kortslutning, men da man rundt omkring på markerne i Jylland har fundet brandplader nedkastet fra engelske flyvemaskiner i den senere tid, eksisterer der dog også den mulighed, at en sådan kan have været gemt i det opmagasinerede græsfrøhalm […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.

1942 – Voldsom brand i Brostræde-kvarteret i Kolding i morges

Ilden menes påsat. Fire heste indebrændt og uerstattelige lagre ødelagt. Haderslev-brandbil kører ind i bagerbutik

En stor og faretruende brand hærgede i morges det gamle kvarter mellem Brostræde og Helligkorsgade. Så vidt det hidtil er oplyst, er ilden opstået ved, at der ved 4½-tiden blev sat ild på et par læs halm, der stod i Brostræde, tæt op ad hestehandler Larsens stalde. Herfra havde ilden ingen vanskeligheder med at brede sig til den maleriske gamle bindingsværksbygning, der indeholdt mange brændbare materialer, navnlig fourage til de mange heste, der næsten altid er opstaldet her. Fra staldbygningerne bredte ilden sig igen meget hurtigt til en del af de omliggende bygninger, hvoraf de fleste ejes af træskomager J. B. Jacobsen. Man må foreløbig gå ud fra, at branden er påsat med forsæt, og at der er tale om en pyroman.

Mange uerstattelige materialer brændt

[…]

Ilden var ikke længe om at brede sig fra staldbygningerne, der ved sidebygninger var forbundet med Søndergade nr. 5 Nærmest staldlængerne havde cykelhandler Th. Andreasen, Sct. Jørgensgade 5, et større lager af opbevaringscykler foruden en del af sine egne cykler. Desuden var der her opmagasineret en del cykel. og reservedele. Alt det kostbare gummi på cyklerne brændte, og de mange reservedele blev luernes bytte. Mange uerstattelige ting brændte dermed, og selv om cykelhandleren har forsikret, er de brændte dele uerstattelige i øjeblikket. Hos sadelmager M. Schultz, hvis værksteder og lager optager næsten hele førstesalen i sidebygningen, blev ligeledes mange uerstattelige materialer luernes rov, således også bl.a. adskillige høstbindersejl, som var indleveret til reparation, og hele lageret af læder og polstermaterialer samt alle værkstedsgrejerne, som symaskiner, værktøj etc. Selv om Schultz havde forsikret for 6.000 kr., gælder det også her, at de brændte værdier var uerstattelige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juli 1942.

1942 – 17 ejendomme lagt i aske ved stor brandkatastrofe på Drejø

Færgen til Ærø måtte befordre slukningsmateriel fra Svendborg til øen. Der nedbrændte 11 gårde, 4 huse, en skole og udlængerne til en købmandsgård.

En brandkatastrofe af et uhyggeligt omfang har hærget i eftermiddag den lille ø Drejø, der ligger mellem Fyn og Ærø, ca. 1½ times sejlads fra Svendborg. Branden udbrød i præstegården, der ligger midt i Drejø by og alle de sammenbyggede, stråtækte gården og huse i en lang række, 17 ejendomme i alt, blev hærget af flammerne.

Telefonforbindelsen blev med det samme afbrudt, og da der ikke er slukningsmateriel på øen, måtte Falck i Svendborg alarmeres fra Ærø. Færgen til Ærø var på det tidspunkt afgået fra Svendborg, men det blev standset ude i sundet af en Falckmand, der havde fået en fisker til a tro sig ud i sejlrenden, og vendte tilbage til Svendborg for at få slukningstoget med. Danske marinere kom også hurtigt til hjælp, og fra småøerne i det sydfynske øhav satte både med mandskab også ned mod den brandhærgende ø.

Årsagen til branden ukendt

Om årsagen kan man endnu kun gisne, men den skyldes utvivlsomt uforsigtighed. Der kunne være brændt endnu mere, men dels ydede de danske marinere en stor hjælp, og dels nåede Falck trods alt så hurtigt frem, at man kunne standse ildens videre fremtrængen. At ulykke fik så katastrofalt omfang, skyldes den ejendommelige måde, husene på Drejø er bygget på. Bygningerne føjer sig efter vejens bugtninger, således at gårdene er bygget ind i hinanden. I alt nedbrændte der elleve gårde fire huse, én skole og udlængerne til en købmandsgård. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. juni 1942.

1942 – Stor katastrofeøvelse i Hejls

Søndag eftermiddag holdtes på ‘Ansieg’ i Hejls en stor fællesøvelse mellem D.K.B., Hejls Brandværn og Vejstrup-Hejls Samariterforening. Kl. 4 fløj tre fjendtlige flyvere over gården; én af dem “tabte” en bombe og ejeren tilkaldte Hejls frivillige brandværn for at slukke ilden i kostalden og laden. De var hurtigt på pletten, ligesom samariterne, der alle straks var i fuld arbejde. Brandmændene bragte en halv snes sårede ud på gårdspladsen, hvor samariterne gav dem den første hjælp. Der var en røgforgiftet brandmand, en fodermester med knust skulder, en ung pige med 3. grads forbrændinger og chok og en del lettere sårede. I en sygebil blev de sårede transporteret til lazarettet i skolen, hvor dr. Dolmer, Hejls og dr. Bramsen, Christiansfeld, der også begge var til stede på ulykkesstedet, tog de beskadigede under behandling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1942.

1942 – Stor brand i Dalby i nat

Lindgaards store lade med avl, maskiner og redskaber nedbrændt. Brandskaden lige ved 100.000 kr.

I aftens ved 10½-tiden opdagede folkene hos proprietær A. H. Lind, Lindegaard i Dalby, at det brændte i laden, som man havde forladt kun en halv times tid i forvejen. Man havde hele dagen været beskæftiget med at male på lucerne-møllen, der er installeret i den østlige del af ladebygningen, og det var netop her, ilden så vidt det kunne ses, var opstået. Så såre ilden var konstateret, blev der slået brandalarm til Falck i Kolding, som straks sendte alt disponibelt materiel og mandskab til brandstedet, ligesom også Falcks Brandvæsen fra Haderslev blev tilkaldt for at deltage i slukningsarbejdet.

Laden var et flammehav.

Ved sprøjternes ankomst var ladebygningen ét fråden hav af flammer. Her opbevaredes også gårdens store avl af korn, halm og hør, alt sammen meget letfængeligt og brandbart. Man koncentrerede sig derfor først og fremmest om at redde køerne og hestene i de tilstødende stalde, og brandvæsenet gik i gang med at begrænse ilden til ladebygningen, hvor et effektivt slukningsarbejde på det pågældende tidspunkt ville være håbløst. Ret tidligt skred således taget. For den voldsomme brand havde ret hurtigt fået fat i taget på både kostald og hestestald, der begge er sammenbygget med laden, og de første par timer havde brandfolkene nok at gøre med at holde ilden fra at antænde disse to bygninger for alvor. Over loftet i kostalden var der fyldt med hø og avner, som nåede at blive antændt, men som Falck også rettidigt fik dænget vand over, at ilden ikke nåede at brede sig til en altødelæggende brand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1942.

1941 – Tre værksteder raseret af voldsom brand i nat

Byen var helt oplyst af brandskæret.

ved 4-tiden i morges opstod der brand i værkstedbygningen Låsbygade 44, hvor skiltemaler Ravn, Sydjysk Skiltefabrik, autolakerer Petersen og maskinhandler H. Sørensen har til huse. Branden, der raserede de tre værksteder fuldstændigt, var en overgang så voldsom, at skæret lyste et stort område, der kunne ses over hele byen.

Ilden opdagedes på et forholdsvis tidligt tidspunkt af bagermester N. P. Nicolajsen, der netop var i færd med morgenarbejdet i bageriet. Han slog straks alarm til politi og brandvæsen, som mødte med den største udrykning – 30 brandsvende. Da brandvæsenet kl. 4.15 kom til stede, havde ilden fået næring i de mange malervarer, hr. Ravn har stående på værkstedet, og var blusset voldsomt op, men det lykkedes alligevel ved en meget energisk indsats at begrænse ilden noget.

Både til Låsbygade og Hospitalsgade blev der udlagt slanger og to hold brandfolk bekæmpede fra hver side af bygningen den voldsomme brand, der først henad 8-tiden om morgenen var fuldstændig slukket. Men da frembrød værkstedet også et sørgeligt skue. Murene og en del af taget og loftet var tilbage, men alt var røgsværtet og drev af vand som følge af slukningsarbejdet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. december 1941.

1941 – Katastrofe-brand i Sdr. Bjært

– lægger tre huse og udlængerne til to gårde i aske.

Ved 10.30-tiden i formiddags opstod der i et lille hus i Sdr. Bjært by en brand, der i løbet af 2 timer havde lagt tre stråtækte huse og udlængerne til to gårde i aske. Ilden forplantede sig med rivende hast fra hus til hus og fængede i det knastøre stråtag, og situationen forværredes yderligere, som følge af, at vandværket blev sat ud af drift.

Branden opstod i et lille hus, tilhørende Kortnved, hvor børnene så vidt vides var alene hjemme. Moderen var i roerne. Og fra dette hus forplantede ilden sig til arbejdsmand Rasmussens hus, med hvilket det er sammenbygget. Rasmussen var på tørvearbejde, da branden opstod, men behjertede mennesker fik skaffet sig adgang til huset, hvorfra de forsøgte at bjerge møblerne. Men der skete imidlertid dette, at der opstod ild i møblerne, mens de stod udenfor huset, så alle anstrengelserne var frugtesløse. Fra Rasmussens hus forplantede ilden sig derefter til fhv. gdr. Bramsens hus, og dernæst til de gamle stråtækte udlænger til propr. Nygaards store gård, Bjerringgaard, og endelig derfra til propr. Troels Schultz’ gaard, Vesterbygaard.

Medens de tre huse fuldstændig lagdes i aske lykkedes det at redde stuehusene til de to store gårde, og desuden reddedes svinestaldene til propr. Schultz’ gård. Bygningerne på Nygaards gård er i alt forsikret til 80.000 kr. Ilden havde også fat i taget til gdr. Guldagers gård, men her var taget skifertækket, og det lykkedes derfor at redde denne gård […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. juni 1941.