1943 – Den første dødsdom

I begyndelsen af april afsagde den tyske krigsret sin første dødsdom over en dansk statsborger. Få dage forinden havde Rigsdagens Samarbejdsudvalg i sit opråb af 4. april fremhævet over for befolkningen, hvilket uvurderligt gode det var, at det var lykkedes regeringen at bevare retshåndhævelsen som “et dansk anliggende”. Hvilket kætteri! Samarbejdsudvalget kunne på daværende tidspunkt ikke være uvidende om, at en dødsdom var under forberedelse. Det kunne heller ikke være uvidende om, at i snesevis af danskere arresteres af Gestapo uden dansk politis vidende og medvirken, indespærres i tyske fængsler og dømmes af tysk ret til tyske tugthusstraffe. Og dog vover man hyklerisk over for befolkningen at hævde, at retshåndhævelsen endnu er overladt danske myndigheder. Javel, en cykletyv, en mørklægningsforseelse, en arbejdsløs, der har hævet et par kroner for meget på Socialkontoret – disse og lignende betydningsfulde sager er det endnu overladt til vor dommerstand at behandle. Men så såre vi kommer ind på den nationale kamps område, er dansk retspleje sat ud af spillet. Her hersker de tyske overfaldsmænd suverænt – uanset Samarbejdsudvalgets erklæring.

Og nu har de afsagde den første dødsdom. Det skal indrømmes, at denne dødsdom har vakt røre hos de danske myndigheder. Mange kræfter har været i bevægelse for at få dommen ændret til livsvarigt tugthus. Og det er lykkedes. Så finder man æren reddet. Det er – som højstående embedsmand udtalte til den dødsdømtes familie – ikke personen Hans Petersen, der interesserer vore myndigheder, men det forhold, at der bliver eksekveret en dødsdom i et land, hvor dødsdommen er afskaffet. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 10. maj 1943, nr. 2, 2. årgang.

1943 – Til efterfølgelse

Maj:

  • 1. Bombeattentat mod Heiber Autoservice, København.
  • 1. Bombeattentat mod renseriet Trikohl, København
  • 1. Bombeattentat mod akkumulatorfabrikken Lyak, København
  • 1. Bombeattentat mod nazikasernen Lystofte, Lyngby
  • 1. Bombeattentat mod Jørgen Petersens Skotøjsfabrik, København
  • 3. Brandstiftelse mod Holte Badmintonhal
  • 5. Brandstiftelse mod Nordbjerg & Wedels Skibsværft, København.
  • 5. Brandstiftelse mod Pless Schmidts kamouflage-malerværksteder

Alle de overfor nævnte virksomheder, der helt eller delvis er sat ud af drift, arbejdede for tyskerne og var derigennem med til at forlænge krigen og vort lands undertrykkelse og udplyndring.

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 10. maj 1943, nr. 2, 2. årgang.

1943 – De skal blive husket!

Forberedelserne til afregningen med landsforræderne

DE FRIE DANSKE fortsætter i dette nummer behandlingen af spørgsmålet om den rette og mest effektive form, hvorunder man kan straffe forrædere og krigsforbrydere, når regnskabets time er inde. Den sande presse i alle de besatte lande har for længst taget dette vigtige arbejde op. man har f.eks. i Norge katalogiseret omtrent 22.000 Quislinger hidtil – og arbejdet fortsætter!

Vi ved fra vore observationer blandt befolkningen, at der hersker ret stor frygt for, at den sædvanlige og kendte danske blødsødenhed skal vinder overhånd den dag, krigen er forbi, og at alt for mange i lettelse og glæde over freden vil skyde hele strafspørgsmålet fra sig som en ubehagelig reminiscens fra “Tyskertiden”. Men, kære læser, De har ingen grund til at frygte noget i de retning. Der vil ikke slippe så meget som en Scavenius, en Gunnar Larsen eller en frikorpsmand igennem nåleøjet!

Som omtalt i vort sidste nummer er der al mulig grund til at tro, at der til sin tid vil blive nedsat en række særdomstole til behandling af de mange sager mod landsforrædere og krigsforbryderene, ligesom man kan forvente, at en rigsret vil tage sig af de landsforræderiske embedsmænd med Gunnar Larsen i spidsen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 5. maj 1943, nr. 7, 2. årgang.

1943 – Til efterfølgelse

Da det stadig er yderst begrænset og ret tilfældigt, hvad pressen for lov til at meddele om det danske folks kamp for at ryste undertrykkelsens åg af sig, bringer vi nedenstående en oversigt over de af den seneste tids sabotagehandlinger, det er lykkedes os at få kenskab til:

[…]

Marts:

  • 1. Bombeattentat mod Chr. Rahr & Co.s jern- og stålforretning, København.
  • 2.Brandstiftelsen hos Lützhof, Christiannsens snedkerværksted, København.
  • 2. Brandstiftelse hos skræfferfirma Ernst Rasmussen, København.
  • 2. Bombeattentat mod maskinfabrikken Iron, København.
  • 6. Bombeattentat mod maskinfabrikken Vivi, København.
  • 6. Brand i hærdeafdelingen på fabrikken Scandia i Randers, som for tiden har 600 jernbanevogne i arbejde for tyskerne.
  • 7. Brand i 2 halmvogne ved Aalborg Værft.
  • 9. Brandstiftelse mod Korsør Korn- og Foderstofkompagni, Korsør.
  • 10. Brandstiftelse i S/S Danzig, Helsingør Skibsværft.
  • 16. 2 tyske halmvogne brændt på Varde Station.
  • 23. Esbjerg Møbelfabrik brændt. […]
  • 23. 3 tyske barakker sprængt i Køge […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 5. april 1943, nr. 1, 2. årgang.

1943 – Voldsomt røre inden for Nazi-partiet

Dr. Best har slået hånden af Frits Clausen – og Frikorpsets chef, hr. Martinsen nævnes som efterfølgeren.

Det katastrofale valg for det danske nazistparti har selvfølgelig forøget det røre, der allerede i den sidste måneds tid har hersket inden for landsforræderi-partiet. Dr. Best har nu definitivt slået hånden af tumlingen Frits Clausen, og i interesserede kredse venter man spændt på, hvorledes man udadtil vil forklare, hvorfor den mislykkede Frits Frelsermand en skønne forsvinder fra arenaen. Som hr. Clausens efterfølger nævnes Frikorps Danmarks chef, hr. Martinsen, og i betragtning af denne noble optræden, som d’herrer frikorpsmænd har udvist under deres færden her i landet, må man jo sige, at det er et ganske fortræffeligt valg. Var nazisterne ikke hadet i forvejen under Frits Clausens førerskab, så finder vi vanskeligt ord, der tydeligt nok kan definere det dansk folks indstilling til overbanditten Martinsen!

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. april 1943, nr. 6, 2. årgang.

1943 – Den 9. april

Den 9. april – årstallet behøves ikke. Enhver god dansk mand og kvinde gribes og græmmelse ved tanken om den dags begivenheder og tre år siden. Vort lille fredelige land, der ikke nærede onde hensigter mod nogen, blev uden varsel og uden hensyn til alle foreliggende aftaler og traktater brutalt overfaldet af de tyske voldsmænd!

I tiden, der siden da er forløbet, har disse ufredens folk kun haft ét eneste for øje – at udnytte det danske folk og dets land til egen fordel, men luften omkring dem er blevet koldere fra dag til dag. Den altovervejende del af befolkningen vil intet have med disse bødler at gøre. Tyskerne kender stemningen i det danske folk, og når de ingen vegne kommer med deres hykleriske venlighed, anvender de vold og brutalitet.

Tusinder af vore landsmænd er bragt i ulykke, fordi de ikke ville adlyde det tyske “herrefolk”. Det største offer bragte de danske soldater, der faldt den 9. april, fordi de gjorde deres pligt mod konge og fædreland. Senere er bølge efter bølge af arrestationer og domfældelser af danske patrioter gået over landet. De danske fængsler er overfyldte med mennesker, hvis eneste brøde er, at de har søgt at hjælpe deres land i denne nedværdigelsens tid.

DE FRIE DANSKE beder det danske folk mindes disse patrioter den 9. april ved ET MINUTS STILHED. Når sirenerne lyder kl. 12 middag, bør hele det danske folk iagttage et minuts stilhed og tænke på disse gode danske, der ikke godvilligt ville underkaste sig en slavetilværelse.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. april 1943, nr. 6, 2. årgang.

1943 – Til kamp mod stikkerne

Som forholdene er i Danmark for øjeblikket, er det umuligt for Gestapo at komme til bunds i alle de underjordiske grupper, der på forskellig vis modarbejder tyskerne. Det dansk politi gør, hvad et kan for at indkredse undergrundsarbejdet, men heller ikke det har særlig succes. Engang imellem lykkedes det dog politiet, at få fat i visse personer, og så viser det sig i 95 pct. af tilfældene, at det er stikkere, som har angivet de pågældende.

Gestapo benytter sig i udstrakt grad af disse parasitter, der for penge er villige til hvad som helst. Det var stikkere, der stod bag mordet på Rottbøll. Det var stikkere, der foranledigede arrestationerne af ‘De Frie Danske’.

Som eneste eksempel på stikkervirksomhed kan nævnes følgende: i sidste uge af januar blev 5 mand anholdt under ganske særlige omstændigheder; to tyske statsborgere, Gilde og Schock Meyer hed de, som i en halv snes år havde haft arbejde her i landet, blev indkaldt til tysk militærtjeneste. En mand, de kendte under navnet Hansen – vist nok den nedenfor nævnte Diehl – opfordrede dem til at flygte til Sverige og tilbød formedelst 2.500 kr. pro persona at skaffe dem en båd. Sammen med dem skulle 3 unge danskere, Ernst Petersen, Svend Valdemar Petersen og Aage Lidegaard, afrejse. De var eftersøgt af politiet for formodet medvirken ved ‘De Frie Danske’. Stikkeren Hansen angav de mennesker, der havde forladt sig på hans bistand, og alle fem blev arresteret i rutebilen på vej til den båd, som aldrig havde eksisteret.

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 8. marts 1943, nr. 11, 1. årgang.

1943 – Sabotage

Af pladshensyn er det umuligt at omtale alle de sabotagehandlinger, der nu finder sted her i landet, men vi bringer nedenfor et lille uddrag af den lange liste derover:

  • 7/1 – voldsom brand i en tysk jernbanevogn, der var belæsset med halm og henstod på et spor ved eksportstaldene i Horsens
  • 10/1 – Tysk jernbanevogn brændt ved Esbjerg
  • 28/1 – Skinne bortsprængt vest for Hvidovre Station umiddelbart før et tysk militærtog skulle passere. Blev opdaget forinden.
  • 29/1 – Sprængbombeattentat mod banelegemet mellem Odense og Holmstrup.
  • 1/2 – Brand i en barak i Struer, hvori opbevaredes madrasser, skråpuder, senge og skabe tilhørende værnemagten
  • 4/2 – Brand i staldbygningen til kasernen i Odense.
  • 5/2 – Attentat mod jernbanelinjen mellem Helsingør og Snekkersten.
  • 7/2 – Bombeattentat mod Dansk Elektroteknisk Fabrik i Rødovre, hvor der fremstilledes aluminiumsdele til flyvemaskiner.
  • 7/2 – Nielsens Lædervarefabrik, Bartholinsgade 9, der fremstillede bælter til tyskerne totalt nedbrændt.
  • 7/2 – Bombeeksplosion på fabrikken Nordic i Glostrup
  • 9/2 – Aabybro Maskinfabrik nedbrændt som følge af sabotage.
  • 10/2 – Forsøg på brandstiftelse i Odense Tømmergaard, der fremstiller barakker til værnemagten. Opdages inden brandmaskinen var trådt i funktion.
  • 11/2 – Bombeattentat mod jernbanelinjen Vigerslev-Glostrup.
  • 14/2 – Kostbare måleinstrumenter ødelagt ved stor brand hos Atlas
  • 14/2 – Bombeeksplosion i maskinfabrikken Alfa, Smedegade 19. Stor ødelæggelse.
  • 14/2 – Storbranden på Frederikshavn Jernstøberi (omtalt i pressen).
  • 16/2 – Sprængbombeattentat mod jernbanevogn mellem Odense og Holmstrup.
  • 19/2 – Revolverbevæbnede mænd overmandede vagten hos Dansk Aluminium Industri på Englandsvej og forøvede alvorlig sabotage.
  • 22/3 – Attentat mod D.S.B.s store kran på baneterrænet ved København. […]

Alle disse sabotagehandlinger var rettet mod tyskerne og viser klart, at det danske folk har mistet tålmodigheden, og selv er ved at tage sagen i sine hænder […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 6. marts 1943, nr. 5, 2. årgang.