1945 – De første varer udefra om 14 dage?

I øjeblikket føres der forhandlinger mellem de allierede myndigheder og repræsentanter for den danske administration og erhvervslivet, og man nærer i indviede kredse håb om, at de første skibe med varer udefra vil kunne ventes til Danmark i løbet af 14 dage, måske 3 uger.

Antagelig vil der først og fremmest blive lagt vægt på importen af de ting, der er nødvendige til sikring af Danmarks høst i år, altså ting, som landbruget mangler hårdest. Det gælder således høstbindegarn. Endvidere er der tale om salt, cykeldele og medicinalvarer etc.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 17. maj 1945

1945 – Den 1. marts er det slut med den oversøiske tobak

Tobaksrygerne har efterhånden fået så mange jobsposter, at de efterhånden er blevet immune, men de mange, der lever i den overtro, at der stadig er en lille procentdel oversøisk tobak tilbage, vil sikkert blive rystet ved at høre, at man har regnet ud, at om ca. 6 uger – nærmere betegnet den 1. marts – vil den sidste rest af den oversøiske råtobak være opbrugt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. januar 1945.

1942 – Ingen udsigt til jule-appelsiner

For nødder fra Italien foreligger ikke udførselstilladelse.

Forventningerne om at få juleappelsiner og nødder frem her til landet vil næppe gå i opfyldelse. ‘Andelsbladet’ oplyser i sin kolonialoversigt, at der ikke er udsigter til, at tilførsler af appelsiner fra Spanien og Italien kan nå igennem. Hvad nødder angår, blev der på grundlag af indførelsesbevillinger i efteråret sluttet aftaler om nødder fra Italien. Sælgerne måtte imidlertid tage forbehold med hensyn til udførselstilladelse og nu foreligger der meddelelse om, at der ikke kan gives udførelsestilladelse for nødder til Danmark.

Derimod er der, efter hvad frugthandelen oplyser, kommet vindruer og citroner fra Spanien, og der er stillet yderligere 200.000 kr. til rådighed til indførsel af vindruer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. november 1942

1942 – Kødlager skal sikre hjemmeforbruget

Aftale med Tyskland om kunstgødning, tobak og syntetisk gummi.

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag:

De sædvanlige kvartalsforhandlinger i de dansk-tyske regeringsudvalg har fundet sted i dagende 26. juni til 3. juli. Der foretoges beregninger med hensyn til det forventede omfang af Danmarks udførsel af landbrugsprodukter i juli kvartal. Ligesom ved tidligere lejligheder har grundlaget for disse beregninger været, at de til dækning af hjemmemarkedets normale behov (for smørs vedkommen de de danske rationer) beregnede kvanta skal dækkes først, således at der til eksport kommer, hvad herefter bliver tilovers.

Hvis der fra tid til anden skulle opstår knaphed på svine- eller oksekød, hænger der derfor ikke sammen med eksporten, men har sin forklaring i, at tilførslerne til markederne i visse uger kan være utilstrækkelige til fuldt at dække det normale forbrug. man vil bestræbe sig for, at disse udsving i fremtiden bliver mindst mulig følelig, og yderligere gennem henlæggelser af et vist lager, der kan sættes ind, hvis tilførslerne til markederne midlertidigt skulle svigte, tilstræbe størst mulig regelmæssighed i butikkernes forsyninger.

I samtidig blev forskellige spørgsmål vedrørende Danmarks tilførsler behandlet. I det kommende gødningsår vil Danmark kunne vente at få tilført samme mængder salpeter og kalkkvælkstofgødnning som i fjor og herudover en vis mængde fosdater. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juli 1942.

1942 – Middelfart bliver centrum for dansk tobaks-tørring

Fabrikant Erik Tholstrup, Middelfart, har ifl. ‘Middelfart Venstreblad’ solgt Sneskærmefabrikken på Gl. Banegaard til et ejendomsselskab, repræsenteret ved overretssagfører Hvid Møller og grosserer Møllgaard Christensen, og det er hensigten her at indrette et moderne fermenteringsanstalt for dansk tobak.

Fermenteringsanstalten skal indrettes efter de mest moderne principper. Der skal bl.a. installeres en stor dampkedel og anlægges store dampkanaler, hvor tobakken føres igennem under behandlingen, hvorefter den i særligt indrettede lokaler tørres til tobaksindustrien. Man regner med, at hele fabrikken med køb af bygning og indretning med maskiner osv. vil komme til at stå i ca. 100.000 kr. 40 mand skal i arbejde, og 5-10.000 kg. tobak behandles pr. dag.

Sagkundskaben på tobaksindustriens område repræsenteres af grosseer Møllgaard Christensen, der er medindehaver af International Planters Corporation i U.S.A., et stort firma, som opkøber og fermenterer tobak i Amerika, hvor grossereren i flere år har ledet en af afdelingerne.

Før krigen havde grosseer Møllgaard Christensen en import af tobak for flere millioner kroner om året, og under afspærringsforholdene er det ham, der modtager al indført tobak fra Frankrig og Balkanlandene og fordeler denne til industrien og tobaksgrossisterne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.

1941 – Vi må undvære meget af juleknaset i år

Købmand Albert Hansen fortæller om, hvad der bliver borte, og hvad vi kan få.

Julen rykker nærmere, og mange er allerede begyndte at tænke på, om man i år kan få de dejlige ting, som ellers aldrig mangler på det danske julebord: juleknas, chokolade, konfekt, sydfrugter, nødder, tobak, en flaske vin osv. Vi bliver imidlertid i år nødt til at renoncere på en del rare sager, udtalte købmand Albert Hansen i går i et interview med ‘Kolding Avis’.

“Med hensyn til nødderne”, udtalte købmand Albert Hansen, “foreholder det sig således: det eneste, vi har håb om at få, er hasselnødder, og de bliver meget dyre, hvis de altså kommer. Det er nemlig slet ikke sikkert, vi får nogle fra Italien, og om vi får hasselnødder fra Spanien er meget tvivlsomt. Vi må ligeledes undvære valnødder, idet der ikke er givet eksporttilladelse for disse fra Frankrig. Der er ganske vist også danske valnødder, og hvis vi havde jul i oktober, var de meget gode, men de kan dårligt opbevares.”

Ingen figner eller dadler

“Med hensyn til frugt fra udlandet ser det heller ikke godt ud. Det er tvivlsomt, om vi kan få appelsiner fra Spanien, men kunne vi dog blot få figner fra Smyrna i Tyrkiet, var det godt, men der ser desværre ikke ud til at komme nogen. Dadler fra Tunis ser vi nok heller ikke.” […]

Hvordan med chokolade, marcipan og den slags godter?

“Koldingenserne skal nok få lidt fyldt chokolade, men ren chokolade har vi så at sige sagt farvel til. Derimod er der i år nogle erstatningsvarer fremme, nemlig en marcipanagtig sukkermasse overtrukket med fondant. Vi for vort vedkommende har lidt juleknas fra i fjor, men det forslår ikke ret vidt.”

Så er der julekaffen?

“Ja, her er der jo noget usikkert, om der er kaffe nok til ekstra-mærket, der træder i kraft i dag, søndag. Jeg tror dog nu nok, at kunderne alle kan få enten kaffe, te eller kakao på mærket.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. november 1941.

1941 – Finland ønsker større indførsel fra Danmark

Større fortrøstning til landets egen høst.
Under overskriften ‘Udsigterne i levnedsmiddelbranchen’ skriver bladet ‘Nyland’, at den handelsaftale, som Finland har afsluttet med Danmark, til en vis grad bør være egnet til at lette situationen. Adskilligt kan måske yderligere gøres for at forøge importen fra dette land. De vældige områder, som tyskerne er ved at erobre i Rusland, har i tidligere perioder spillet en stor rolle selv for Finlands levnedsmiddelforsørgelse. Nu er krigen gået hærgende frem over dem, og det er usikkert, og årets høst kan reddes i så stor udstrækning, at der bliver noget tilovers til eksport. Finlands egen høst gør dog, at man kan imødese fremtiden med større fortrøstning, end man endnu for noget tid siden vovede. Deraf følger imidlertid ikke, at vi må slå os til ro. Tværtimod må energiske anstrengelser sættes ind på at udnytte samtlige muligheder til komplettering af vore levnedsmiddelforråd. […]

Kilde: Aalborg Amtidstidende, 8. august 1941.

1941 – Tysk udtalelse om det danske landbrug

En sekretær i det tyske Rigsernæringsministerium udtaler håb om at kunne sender foderkorn til Danmark.


Statssekretær i det tyske Rigsernæringsministerium Herbert Backe, der i disse dage opholder sig i København, har fremsat en udtalelse om aktuelle landbrugsspørgsmål.

“Jeg er”, udtalte statssekretæren, “kommet herop for at drøfte danske landbrugsproblemer med førende danske landmænd, og allerede nu kan jeg sige, at jeg kun har fået mit tidligere synskpunkt bekræftet: Tyskland må gøre mest muligt for at fremme tilførelsen af foderkorn og proteinholdige fodermidler til det danske landbrug. Vi forstår, at det danske landbrug må opretholde sin forædlingsproduktion, så vi kan få smør, flæsk og æg fra Danmark.”

Bedst udnyttet i Danmark

“Vi føler os overbevist om, at dansk landbrug vil forstå på bedste måde at udnytte disse råstoffer bedre end andre med et mindre udviklet landbrug. I særdeleshed er jeg klar over, at stillingen kan blive prekær for husmændene, hvis de ikke får oliekager eller lignende foder. […] Som De ved var høsten i det meste af Europa i fjor meget dårlig, og forholdene i Mellemeuropa førte til, at vi ikke på langt nær fik de mængde foderkorn, vi havde regnet med, og hvoraf jeg havde håbet at kunne sende en del til Danmark” […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 18. juni 1941.