1945 – Erklæring af den nye præsident

Om krigsførelsen og San Francisco-konferencen

Efter hvad den engelske efterretningstjeneste meddeler, har den nye præsident i sin første officielle erklæring udtalt, at de Forenede Stater på begge fronter – i øst og i vest – med al energi vil fortsætte krigen til en heldig afslutning. Da Truman i kabinetsmødet havde anmodet ministrene om at fortsætte i deres embeder, svarede indenrigsminister Ickes, at kaninettet ville hjælpe den nye præsident med at nå Roosevelts mål. Truman har erklæret, at konferencen i San Fransisco vil blive holdt planmæssigt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. april 1945.

1944 – Attentatet mod Hitler

7 politikere dømt til døden og hængt

Berlin, RB

Folkedomstolen har nu også afsagt dom over de personer, der som politikere medvirkede ved attentatet den 20. juli og dengang ville danne en forræderiets regering samt udlevere det tyske folk til dets fjender.

Til døden dømtes:

Den forhenværende overborgmester og priskommissær Gördeler, de tidligere medlem af Rigsdagen Paul Lejeune-Jung, den tidligere hessiske indenrigsminister Wilhelm Leuschner, en forhenværende sagfører Josef Wirmer, den tidligere ambassadør Ulrich von Hassell, den tidligere legationsråd i Udenrigsministeriet Trott zu Soiz og den forhenværende politipræsident i Berling, grev Helldorf. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1944.

1944 – Tysklands nye våben sat ind mod England

“En ny slags sprænglegemer af sværeste kaliber”. Menes at være flyvemaskiner uden fører.

Berlin, RB.

Østengland og London blev sidste nat angrebet med sprænglegemer fra en ny slags våben, erklærede vicerigspressechef Suendermann fredag middag på forespørgsel over for udenlandske presserepræsentanter, til hvilke han udtalte sig om den af engelske indenrigsminister Morrison afgivne erklæring havde Morrison sagt, at tyskerne havde sat “flyvemaskiner uden fører” ind mod England.

Morrison betegnede angrebet som værende af alvorligere natur, men nægtede at fremkomme med nærmere oplysninger. Suendermann henviste til sidst meget kategorisk til den luftterror, som briterne nu havde iværksat i årevis. Titusinder af dræbte tyske kvinder og børn rejste anklage mod den engelske krigsførelse metoder. I værnemagtsberetningen omtalte indsats af særligt effektive sprænglegemer mod England som et militært anliggende, som de politiske afdelinger foreløbigt ikke kan kommentere. Om den erklærling, som den britiske indenrigsminister Morrison afgav i underhuset om det nye tyske våbens indsats udtaler man, at den, som forstår at læse mellem linjerne og kender britiske metoder og forhold må betegne erklæringen som dramatisk. Med denne konstatering, mener man her bedst at kunne karakterisere den første virkning af det nye tyske våben. […]

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. juni 1944.

1943 – Partiformændene om valget

Det har også betydning, hvorledes mandaterne fordeles

Fhv. indenrigsminister Knud Kristensen udtalte i morges om valgets resultat:

“Det, som det i første række gjaldt om ved dette valg, var at få folk ud for at stemme, og dette har vi i hvert fald opnået. Det danske folk har vist, at det vil være med til at værne om vort folkestyre, og at det har været sig sit ansvar bevidst. For så vidt er det gået godt. Og det var hovedsagen. Men det har naturligvis også betydning, hvorledes mandaterne fordeles. Venstre har haft en betydelig stemme-fremgang, som vi må være glad for, og vi må tage det nederlag, der ligger i mandattabet for os. Vi taber dog slet ikke modet af den grund, men vi vil søge at vinde frem på ny.”

Sammenholdet om nation og folkestyre har stået sin prøve

Formanden for Socialdemokratiet, folketingsmand Alsing Andersen, udtaler:

“Det helt afgørende træk ved dette valg er den enestående valgdeltagelse. Herved har det danske folk skrevet et mindeværdigt kapitel i sin historie. Sammenholdet om nation og folkestyre har stået sin prøve. For det socialdemokratiske partis vedkommende er valgdagen præget af en storslået stemmefremgang, den største i vort partis historie, og som også har givet sig udtryk i en forøgelse af vore mandater. Der er hermed skabt et fortræffeligt grundlag for vort fremtidige arbejde. Vi kan være tilfreds med valget.”

Samlingen og samarbejdet kan fortsættes

Formanden for det konservative Folkeparti, fhv. kirkeminister Fibiger, udtaler bl.a.:

“Det er glædeligt, at det over hele landet er konstateret, at det det dansk folk står samlet i sin politik i besættelsestiden. At småpartierne ikke har jordbund i folket, bærer deres små stemmetal viden om. Det dansk folk tænker selvstændigt og læber ikke efter lygtemænd. Valget viste stor fremgang for Socialdemokrater, Konservative og Venstre, og vi hilser med stor tilfredshed, at samlingen og samarbejdet kan fortsættes på samme gode måde som hidtil i ro og orden og i folkets idé. Arbejdet i den nye regering vil gå videre i den kurs, der begyndte den 9. april 1940.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1943.

1943 – Hvis der kommer luftalarm valgaftenen

Særlige bestemmelser vedrørende valget

Social-Demokraten har spurgt, hvorledes man skal forholde sig, hvis der kommer luftalarm på valgaftenen, f.eks. ved 19-20-tiden. Indenrigsministeren svarer, at en længere luftalarm vil medførte, at valget må fortsætte den næste dag. Der vil nu blive indføjet bestemmelse herom i valgbekendtgørelserne. I øvrigt opfordres vælgerne til at afgive deres stemme så tidligt som muligt på dagen, dels på grund af mørklægningen, dels på grund af faren for luftalarm.

Der er ingen tvivl om, at man kommer til at undvære en del af de arrangementer, vi kender fra tidligere valg. Således kan der ikke opslås resultater i bladenes vinduer, og meddelelser genne højtalervogne er også forbudt, da al sammenstimlen skal undgås. Forslaget om tidlig fyraften på valgdagen er til behandling i Nimandsudvalget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. marts 1943.

1942 – Pligt til at leje beboelseslejligheder ud, hvis der er bolignød

Ændringer i Huslejeloven fremsat i Folketinget i går.

I Folketingets møde i går fremsatte indenrigsministeren forslag om forlængelse af og ændringer i loven om leje. Af ændringerne kan nævnes, at der nu er fastsat bødestraf for ulovlig lejeforhøjelse. Endvidere er der en skærpelse af bestemmelserne om urolige lejere. Da brændselspriserne endnu ligger på et så konstant niveau, at muligheden for et væsentligt fald indtil videre kan lades ude af betragtning, har man slettet bestemmelsen om, at udlejeren skal være en del af prisstigningen på brændsel.

Da reglen om samtykke fra flertallet af lejerne som en betingelse for opsætning af varmemålere, der i det væsentlige skulle ske for lejernes regning, i ikke ringe grad har modvirket denne opsætning, udgår betingelsen af loven. Endvidere pålægges der ejeren af beboelseslejligheder pligt til at leje ud, såfremt der er boligmød i vedkommende kommune. Endelige kan nævnes, at lejemålet i huse, hvori der kun er indrettet to lejligheder, og hvoraf ejeren bebor den ene, efter forslaget underkastes bestemmelser, der tilsigter at modvirke lejeforhøjelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. marts 1942.

1941 – Luftværnsdagen den 10. oktober

Luftværnsforeningens hovedbestyrelse har i overværelse af indenrigsminister Knud Kristensen fastlagt planerne for Luftværnsdagen den 10. oktober. Vi har tidligere i hovedtræk omtalt planerne for dagen i Kolding. Luftværnsforeningens opgave er at skaffe private hjælpere og sprede oplysning om, hvorledes befolkningen kan klare sig under et eventuelt luftangreb blev præciseret, og arbejdet var over alt i landet i vækst. Om distrikts- og hjælpekonsulenterne blev det oplyst, at der i København var en hjælpekonsulent for hver 200 husstande, og der var uddannet 285 distriktkonsulenter uden for København. Der var i alt 6.000 hjælpekonsulenter i byerne i hele landet, deraf 2.000 i Storkøbenhavn, og antagelig ville der, landdistrikterne indberegnet, blive ca. 12.000 hjælpekonsulenter i hele landet. Justitsministerens tilladelse til Luftværnsdagens foreligger, og der er anskaffet 2 millioner mærker, som vil blive solgt for 10 øre pr. stk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 10. september 1941.

1941 – Tale: Folkets ret til at vælge

Tale af partiformand for DKP og folketingsmedlem Aksel Larsen, holdt i folketinget den 20. februar 1941:

Jeg anser det for yderst beklageligt, at regeringen er fremkommet med dette lovforslag om udskydelse af de kommunale valgs afholdelse, foreløbig i et år. Det ville have været af meget stor betydning at få afholdt almindelige, offentlige valg netop nu, i dette forår, i marts måned. Sådan set kan man jo sige, at det ville have været bekvemt og i mange henseender rimeligt, om man, da de daværende regeringspartier på grund af indtrufne omstændigheder forlod det grundlag, man var gået til valg på i 1939, havde ladet afholde folketingsvalg.

Dette har man ikke ønsket at gøre, men nu skulle altså de ordinære kommunale valg holdes. Jeg tror, disse kommunevalg ville have fået meget stor betydning. Vi lever i en tid, hvor man meget kraftigt påkalder folkets samlingsvilje og folkets evne til at bære tidens byrder og klare tidens vanskeligheder, og vi lever samtidig i en tid, hvor der meget højrøstet – om end uden grundlag – tales om nødvendigheden af, at det danske folk fuldkommen forkaster det grundlag, det helt har bygget sit offentlige liv på hidtil. Jeg tror, at det derfor ville have været af meget stor betydning, om man ved et kommunevalg havde givet folket, eller i hvert fald den stemmeberettigede del af det, lejlighed til at tilkendegive sin mening om styreform og styresæt her i landet. Betydningen af en sådan tilkendegivelse tror jeg ikke kan overvurderes.

Endelig ville kommunevalg nu i foråret give befolkningen en hårdt tiltrængt lejlighed til samtidigt at udtale sig om spørgsmålet samlingsregeringen og dens politik. Man vil måske hertil indvende, at dette spørgsmål forelå ikke til bedømmelse, da det var kommunale valg, vi skulle have. Indvendingen er imidlertid formel og kan ikke tages alvorligt.

Staten og kommunernes sager kan ikke på den måde skilles ad. Der er naturligvis blevet regeret og administreret efter den samme grundlinje både i stat og kommune. Dette er så meget mere selvfølgeligt, om det er de samme partier, der her i rigsdage har sluttet sig sammen og dannet grundlaget for samlingsregeringen, om også har den absolutte magt i alle landets kommuner.

Af disse tre grunde, mener jeg, at valgene havde meget stor betydning. Jeg mener uden at overdrive, at vi overhovedet aldrig i Danmarks parlamentariske historie har haft en situation, hvor det var så vigtigt at få afholdt offentlige valg, at det simpelthen er de vigtigste kommunale valg, vi nogen sinde har stået over for. Derfor beklager jeg meget, at regeringen fremkommer med et forslag om, at disse valg ikke skal finde sted. Jeg beklager meget, at dette regeringsforslag jo må antages at blive ophøjet til lov ved beslutning af rigsdagen.

Derpå vender jeg mig mod det reelle til begrundelse af valgenes udsættes, som det angives i bemærkningerne til lovforslaget, og som det forefindes i indenrigsministerens fremsættelsesaftale, nemlig dette, at på grund af den skærpede krigssituation, der kan ventes til foråret, er det ikke muligt at lade valgene finde sted. Må jeg bede den højtærede indenrigsminister om en bedre begrundelse. Må jeg bede om en begrundelse, som ministeren selv tror på. Må jeg bede om en begrundelse, som også befolkningen kan tage alvorligt.

Jeg vil i det hele taget henstille til regeringen at holde op med at komme med begrundelser for sine love og foranstaltninger, som man ikke kan tage alvorligt. Vi har været ude for det adskillige gange, f.eks. da vi fik dette mærkværdige forslag om den autobane, som skulle bygges på Falster, om den nye Guldborgsundbro. Dér fik vi en motivering, som var rent ud sagt ”ad Pommern til ”.

Jeg ved, at der herhjemme er forskellige faktorer, hvis man kan bruge det udtryk, som er eller var alt andet end begejstrede ved udsigten til at skulle have deres tilslutning målt op ved et valg. Der er først og mest nærliggende det parti, som man vel må formode endnu ledes af det ærede medlem hr. Frits Clausen; og det ved enhver, at de er ikke begejstrede for kommunale valg. De har gebærdet sig siden den 9. april, som om de havde hele folket bag sig, og som om det var givet, at i løbet af 24 timer ville folket overdrage dem magten. Men det er betegnende for deres tillid til folket, at da partierne i henhold til valgloven søgte listebogstaver for hele landet, manglede der bondepartiet og det andet parti, der hedder noget i retning af DNSAP.

De skulle ikke søge listebogstav, de skulle ikke have forberedt kommunevalg, de trængte ikke til at få opstillet kandidater. Efter de seneste begivenheder, hvor foretagendet blev sprængt og gik i mere eller mindre tiltalende, navnlig mindre tiltalende stykker, forstår man, at det er fuldkommen håbløst for dem at deltage i noget offentligt valg nogetsteds. Altså, dette parti måtte være interesseret i at få de kommunale valg forhindret. Jeg vil tro, at de efter fattig evne har gjort, hvad de kunne, men jeg kan ikke tro, at de har så megen indflydelse, at de er i stand til at udrette noget i den henseende.

Kilde:
Taler og artikler gennem 20år, af Aksel Larsen 1932-1952 (udgivet 1953), forlaget Tiden