1941 – C.B.erne sender andragende til Indenrigsministeriet

De ønsker lønforhøjelse, sommerferie m.m.

Ifg. B.T. har C.B.-betjentenes organisation tilstillet Indenrigsministeriet et andragende om sommerferie, om lønforhøjelser og om sygehjælp. C.B.erne ønsker deres almindelige dagbetaling forhøjet til 7. kr. for gifte C.B.-betjente og 6 kr. for ugifte. De ønsker erstatning, hvis de under udøvelse af deres gerning kommer til skade, de ønsker sommerferie med 1 uge pr. mand, og endelige ønsker de skattelettelser […]

Kilde: Uddrag, Viborg Stifts-tidende, 10. maj 1941.

1941 – kommunal- og sognerådsvalg udskydes

Den 19. februar 1941 foreslog indenrigsministeren i folketinget, at foretage en udskydelse af de kommunal- og sognerådsvalg et år frem i tiden.

Indtil nu, forventes det, at kommuner, som har haft grænseændringer omkring eller op til april 1941, vil afholde valgene alligevel. Da der vist i enkelte kommuner, er kommet mange nye vælgere siden det sidste valg på grund af ændring af kommunegrænser, mener nyhedsmedierne, at hensynet her taler for, at valgene holdes allerede i år.

For at undgå udfyldningsvalg, i tilfælde hvor der mangler medlemmer til en kommunalbestyrelse eller et sogneråd, vil samme bestyrelse eller råd, kunne udpege en stedfortræder som de finder egnet, til resten af valgperioden, dette skal dog godkendes af indenrigsministeriet i hvert tilfælde.

Kilder:
De kommunale valg, Fre. Socialdemokraten, side 4, a19. februar 1941

1941 – Ugen, der gik

Det gik gennem alle hjemlige nytårstaler, at mørket er tæt, men at håbet om og troen på en fremtid for vort land og vort folk er lyset, der skal vise os vej fremefter.

Næst efter kongens og statsministerens manende ord om at vise korrekthed og ubetinget samdrægtighed lagde man mærke til indenrigsminister Knud Kristensens djærve radiotale med hans stærke understregning af samarbejdets betydning for danskheden. Indenrigsministeren gik endog så vidt, at han sagde, at dette samarbejde måtte holde også fremefter, når den situation, der havde kaldt på samarbejdet, ikke var mere. Ellers vilde samarbejdet ikke være meget værd, mente man.

Disse betragtninger har vakt opmærksomhed i vide kredse, og de kommenteres livligt.

Hvorledes fremtiden vil forme sig, ved ingen, og det er for tidligt at tale om, hvorledes vi skal indrette os, når den nuværende situation er forbi. Men samarbejdet har opgaver nok over for øjeblikkets krav. Vi vil også mene, at det netop er overfor de vanskeligheder, som situationen byder, at samlingen i folket skal bestå sin prøve. Kan den det, vil samarbejdet også sætte spor frem efter.

Nogle, der endda særlig slår på deres danskhed, men hidtil har gjort sig bemærket ved at bryde de love, der er sat for at opfylde kongens og regeringens bud om at vise ro og værdighed, har selv sat sig udenfor det folkelige samarbejde. Og de søger nu at øve ond gerning overfor folk og land for i situationen at skabe en fordel for dem selv på helhedens bekostning. Men sådan gerning dømmer sig selv.

Dette lille mindretal, der står udenfor det folkelige samarbejde, vil benytte sig af alle midler til at bryde samarbejdet, og de har i løbesedler bebudet visse personers afgang og krævet en ny regering.

Men der dannes ingen dansk regering uden om rigsdagen. Sådan har det været dansk skik gennem 40 år, og denne statsskik brydes ikke af et mindretal, stort eller lille.

Folkets selvbestemmelsesret, retten til frit at vælge sine repræsentanter i rigsdag, regering og kommuner er en del af det danske folks væsen, og det giver vi ikke slip på.

I fald man lod det komme til brist her, ville samarbejdet intet være værd.

Men dette samarbejde stiller også krav til hver enkelt af os. Betinget samdrægtighed, korrekthed, ro og værdighed er de grundpiller, hvorpå det danske folk må bære sin skæbne, trofast i tanke og sind mod, hvad der er dansk.

Det samfund, det danske folk havde bygget op under demokrati og folkestyre, var det bedste i verden. Dette er også fornylig erkendt gennem bladrøster ude fra, men andre føjer så til, at neutrale lande kan ikke vente fortsat at få lov til at bevare en høj levestandard i fremtiden eller under nyordningen i Europa.

Sådanne presserøster er uheldige, og de stå ikke i samklang med de officielt givne løfter om ikke at antaste vor frihed og selvstændighed. Men på disse løfter og i ubetinget samdrægtighed bygger det danske folk sin fremtid.

Afskrift af Kolding Socialdemokrats avisleder 6. januar 1941

Kilde: Ugen, der gik, Kolding Socialdemokrat, side 3, 6. januar 1941

1941 – Indenrigsministerens tale i Vejen

Venstres Vælgerforening i Vejen afholdt den 5. januar 1941 møde på Hansens Hotel, hvortil indenrigsminister Knud Kristensens mødte og holdt følgende tale:

Vi har tidligere kun drøftet, hvad vi var enige om, blev taget som en selvfølge, men nu er i inde i en ny situation, hvor det, som var en selvfølge, kan mistes, og vi har nu alle en fælles opgave og hovedformål, nemlig bevarelsen af vort folk og fædreland frit og selvstændigt. Vi har indrettet os således, at folket har del i styrelsen, og netop denne form er af værdi for os. Dette styre kan begå fejl eller misbruges, men det passer os og tillader os mere end noget andet, og vi har benyttet denne form på en sådan måde, at vi har nået en udvikling og fremskridt som aldrig før i nogen periode i vor historie. Der har fundet en rig udvikling sted både folkeligt, økonomisk og kulturel, som ingen anden styreform har kunnet byde os.

Læs mere

1940 – Samlingsregeringen

Efter forhandlinger, der sluttede om natten mellem den 4. og 5. juli 1940, blev der opnået enighed om en ny regeringskonstruktion. Statsminister Stauning udsendt omkring midnat den 4. juli følgende erklæring:

Ved forhandlinger i løbet af torsdagen er der blevet enighed om en rekonstruktion af ministeriet, således at antallet af medlemmer reduceres til 12. Ministerlisten vil foreligge i løbet af fredagen

Den nye ministerliste, der består af 6 mindre medlemmer og en enkel ny minister, er om middagen den 5. juli blevet offentliggjort, efter Stauning havde været hos kongen med listen, der lyder:

Stauning, stats- og forsvarsminister
Munch, udenrigsminister
Krag, viceudenrigsminister
Buhl, finansminister
Bording, landbrugsminister
Unmach Larsen, justitsminister
Jørgen Jørgensen, undervisningsminister
Kjærbøl, socialminister
Christmas Møller, handelsminister
Brorson, trafikminister
Knud Kristensen, indenrigsminister (den nye minister)
Fibiger, kirkeminister

Socialdemokratiet har fået 5 medlemmer af regeringen, Venstre 3 medlemmer, de Konservative og de Radikale har hver fået 2 medlemmer.

De seks minister, der går, er følgende; indenrigsminister Dahlgaard, socialminister Ludv. Christensen, forsvarsminister Alsing Andersen, kirkeminister Johs. Hansen, trafikminister Aksel Sørensen, samt ministrene Hauch og Hasle.

Kilde: Samlingsregeringen, forsiden af Kolding Socialdemokrat, 5. juli 1940

1940 – Koldings finanser i uorden

Indenrigsministeriet har krævet en ordning bragt til veje.

Indenrigsministeriet har anmodet Kolding Kommune om forslag til nedbringelse af kommunens gæld der overstiger det i Købestads-Kommunalloven fastsatte beløb på 25 kr. pr. indbygger.

I et byrådsmøde i aftes vedtog socialdemokraterne en svarskrivelse, hvori der blandt andet henvises til at en fremrykning af skattebetalingerne på halvanden måned ventes at ville give ca. 400.000 kr.

Det borgerlige mindretal gik imod redegørelsen, blandt andet med den motivering, at skatterne sandsynligvis ikke vil gå ind i den anførte udstrækning […]

Kilde: Uddrag, Ribe Stifts-Tidende, 7. juni 1940.

1940 – De seks nye minister

Seks nye minister i samlingsregeringen
Se seks minister i den nye samlingsregering. Billede lavet af avisen Socialdemokratiet, 1940

Efter de begivenheder som har medført en samarbejdspolitik på tværs af partierne udpeges nu seks nye minister, fra de konservative og venstre. De seks nye minister er Christmas-Møller for Ministeriet for Handel og Søfart, Hasle som finans og justitsminister, Hauge som landbrugs og undervisningsminister, Fibiger som kirke og socialminister, Krag som udenrigs og indenrigsminister, og S. Brorsen som forsvars- og trafikminister.

Kilde Kol. Socialdemokrat, 11 april 1940, forsiden

1939 – Det civile luftværns møde på Rådhuset

Aar 1939 den 29’ September Kl. 10 afholdtes Møde paa Raadhuset Til Stede Politimesteren, Politikommissæren, Kredslægen, Stadsingeniøren, Brandinspektøren, Landsretssagfører Juhl, ingeniør Andersen, Kolonnefører Rasmussen, Dr. Brandorff, Borgmesteren, og Fuldmægtig Castberg.

Arbejdet med Indretning af Kommandostation i Almenskolen er overdraget til Entreprenør Bondensen, og man vil anmode Ingeniør Thomsen om at føre Tilsyn med Arbejdets Udførelse. Der vil senere foreligge en Plan til Indretning af Afsnitskommandostation i Borgen, som naar den foreligger skal godkendes af Byraad og Ministerium. Politimesteren forelagde Forslag til Bekendtgørelse vedrørende Husvagtordningen. Forslaget godkendtes. Stadsingeniøren forelagde en Plan til Tilflugtsrum, der dels indrettes i bestaaende Bygninger og del i særlige Rum, der opføres til dette Formaal. Det er Meningen, at Materialet til Afstivning m.m. i de Rum, der er udset til Tilflugtsrum, skal bringes paa Plads ved disse, saaledes at de meget hurtigt kan bringes i den Stand, de skal være, for saa vidt at der udgaar Ordre om Luftværnstilstand. Stadsingeniøren bemyndiges til allerede nu at fælde en Del Graner i Komarksbuskene, som det var Meningen under alle Omstændigheder at fælde i Løbet af Vinteren, og anvende de fældede Træer til de Foranstaltninger, der skal foretages i og til Tilflugtsrummene. Endvidere bemyndiges Stadsingeniøren til i øvrigt at anskaffe det Tømmer, som det maatte være paakrævet at have til Raadighed til samme Formaal.

Man anmodede Stadsingeniøren om med Bistand af Kolonnefører Rasmussenat fremkomme med en fuldt udarbejdet Plan samt Overslag over, hvad der skal laves vedrørende Tilflugtsrum, saaledes at denne kan godkendes af Byraadet og indsendes til Indenrigsministeriet til Approbation. Paa den udsendte Opfordring til faglige Organisationer om at stille private Kræfter til Raadighed til Beredskabsforanstaltninger var foreløbigt indkommet et imødekommende Svar fra Smedemesterorganisationen. Man drøftede derefter Spørgsmaalet om Sorteringsstationer og Afvaskningsanstalter, og man forventer i næste Møde, at der foreligger en endelig Indstilling herom, som kan videresendes til Luftværnschefen og Ministeriet til Godkendelse. Brandinspektøren henstillede, at der indrettes Fællesdepot for Brandvæsenet og de øvrige Fraktioners Beredskab. Man anmodede Stadsingeniøren, Brandinspektøren og Politimesteren om ved næste Møde at fremkomme med en Indstilling herom efter nærmere indbyrdes Konference.

Afskrift af mødereferat, 29. september 1939.
Kilde: Det Civile Luftværn i Kolding Foreningsarkiv, arkivregisternummer A1034, opbevares på Kolding Stadsarkiv