1942 – Alt det nye på Kolding Havn

Havnen er en frisk hundreds-jubilar, hvor gamle virksomheder går godt og nye stadig skyder op

Kolding Havn er et sted, hvor der foregår noget. Der er ikke stilstand, men liv og udvikling, fart og fremdrift. De gamle virksomheder breder sig, nye skyder op, kraner rejser sig, oplagspladser, lagerbygninger og fabriksvirksomheder bliver flere og flere, og udskibningen af kreaturer, brunkul og tørv har aldrig været større end nu. På et tidspunkt savner man dog lidt mere liv, nemlig med hensyn til losning af varer udefra.

Kolding Havn er således en frisk hundredårs jubilar. Som omtalt var det den 5. november i år 100 år siden, den første sejler løb ind i den nuværende havn, og til næste år i oktober kan man fejre 100 årsdagen for havnens officielle åbning, hvilket formentlig vil ske på værdig vis. I de 100 år har havnen været i stadig udvikling, og er det ikke mindst i disse år. En del af det, der skyder op, er krigstidsfænomener, mens andet synes at have mere varigt præg. […]

En af de virksomheder, der præger havnens nordside stærkest, er Kolding Eksportmarked, hvor der i år, fra nytår og til nu, har været tilført noget over 30.000 kreaturer. Markedet er det 3. største i landet efter Aalborg og Odense. Der udføres over Kolding Havn kreaturer fra en lang række jyske markeder og samlestalde, og Kolding har gennem mange år været den største udførselshavn for kreaturer. Det er interessant at gå dernede på markedagene og se det liv, der rører sig. Kreaturerne tilføres fra hele Sydjylland, Sønderjylland, Midtjylland og Vestfyn pr. bane eller lastbil, og handelsfolkene kommer endvidere nu længere borte fra. Hovedparten opkøbes jo af Statens opkøbere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1942.

1942 – 3 kvinder kunne udføre samme arbejde som 27

Arbejdsøkonomerne, der vil forenkle bevægelserne under udførelse af arbejdet

Europas første kursus for arbejdsøkonomi er oprettet i København. Det er de to unge ingeniører Mogens Jacobsen og Jørgen Vang-Lauridsen, der har til hensigt at påvise, at man ikke blot kan være uøkonomisk med sine penge, men i lige så høj grad med sine bevægelser – særligt på den daglige arbejdsplads, hvor man både af vane og ukendskab ofte bruger langt mere kraft og energi, end der egentlig er brug for. Denne rationalisering har først og fremmest fundet sted inden for fabriksarbejdet, men ingeniørerne er ikke mindre interesseret i landbrugets arbejde og mener, at der her ligger et stort virkefelt og venter på dem. […]

Husmoderen ødsler sin energi. Denne arbejdsbesparelse kan altså gælde på mange områder?

Ja, som det går i industrien, går det også i hjemmet. Husmoderen, der tilbagelægger flere skridt og bukker sig flere gange end en industriarbejder, ødsler ofte med sin energi, fordi heller ikke hendes arbejdsplads er tilstrækkelig praktisk. Tænk på, hvor mange gange hun må bukke sig, blot hun skal hænge tøj til tørring, og hvor let det hele ville være, hvis hun havde en slags vogn på hjul, hvorpå hun kunne transportere tøjkurven. Mange ting i løkkenet kunne hun udføre siddende såfremt hun f.eks. havde en køkkenstol til at skrue op og ned. Det sparer på kræfterne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. oktober 1942

1942 – Fortrinsvis cement til begyndt boligbyggeri og privat husbyggeri

Der vil næppe foreløbig blive cement til byggeri, som ikke er påbegyndt, og heller ikke til anlægsarbejder.

København, lørdag (R.B.)

På grund af herskende forsyningsforhold har det som bekendt i nogen tid knebet med leverancerne af cement. Handelsministeriet har derfor nu tilrettelagt en regulering af udleveringen af cement fra cementfabrikkerne. Herigennem er først og fremmest lagt vægt på, at det boligbyggeri og private husbyggeri, som er påbegyndt kan færdiggøres, endvidere, at der kan leveres cement til nødvendige reparationsarbejder, mindre byggeri, cementvarefabrikker m.v. Handelsministeriet har udfærdiget sin bekendtgørelse om ordningen efter forhandling bl.a. med den interesserede industri og byggenævnet.

Ministeriel tilladelse nødvendig med enkelte undtagelser

Det foreskrives i bekendtgørelsen, at cement, uanset tidligere indgåede aftaler, indtil videre kun kan sælges eller udleveres fra cementfabrikker, når ministeriet har givet tilladelse hertil. For at reparationsarbejder og andre mindre arbejder, til hvilke der anvendes cement, kan udføres, uden at den pågældende forhandler eller byherre i hvert enkelt tilfælde skal søge indløbstilladelse, er det dog bestemt, at cementfabrikkerne indtil videre er berettiget til uden tilladelse til forhandlere af cement og til cementvarefabrikker månedlig at sælge og udlevere et kvantum cement på indtil 25 pct. af den pågældende fabriks månedlige salg eller udlevering i 1941. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 12. juli 1942.

1942 – Der er endnu 2-300 arbejdsløse i Kolding

Sidste år og i foråret manglede landbruget arbejdskraft, men nu synes behovet tilfredsstillet, og der fremkommer et overskud.

Beskæftigelses-situationen ligger ikke alt for fast. I et tidsrum kan der være arbejdskraft nok, og i et andet kan det knibe at skaffe folk. For en stor del afhænger det noget af vejret, og arbejdsanvisningskontorerne mærker det straks, når det en tid har været ustabilt, ikke mindst i denne tid, hvor en meget betydelig del af arbejdskraften er sat ind i mosedrift.

Vi har talt med kontorbestyrer Oluf Rasmussen på Kolding Arbejdsanvisningskontor om dette problem, og hr. Rasmussen oplyser, at i modsætning til tidligere har man i år kunnet tilfredsstille efterspørgslen på arbejdskraft. Sidste år var forholdet sådan, at man måtte hente folk ind fra moserne for at kunne skaffe landbruget, hvad det skulle bruge. Men ikke i ét eneste tilfælde har man skredet ind hér i år. “Nu er det sådan”, siger hr. Rasmussen, “at mange kommer og spørger efter roearbejde, men i mange tilfælde kan vi desværre ikke hjælpe, fordi landbruget, efter hvad det ser ud til, har sikret sig arbejdskraft”.

Hvad gør de så?

Arbejdsmuligheder i Gamst Enge

“Det er ikke altid, vi kan gør noget. Vi har sendt nogle ud til Vestkysten til nogle store arbejder dér, men det kan ikke blive ret mange, fordi Esbjerg jo ligger først for. Vi regner med at kunne sætte ca. 25 mand i gang ude i Gamst Enge nu i sommer til de store grundforbedringsarbejder, men jeg kan endnu ikke sige noget bestemt om net, fordi sagen først skal afgøres. Der skulle i hvert fald arbejde til hele sommeren, så vi vil gerne have folk derud. Vi har tidligere taget dem fra Vamdrup, men de sender alle deres folk i tørvemoserne i sommer.”

Situationen er ikke så lys i Kolding

Hvor mange arbejdsløse har Kolding?

“Aah, det er ikke mange. Tallet ligger mellem 2-300, og heraf er knapt halvdelen kvinder. Det er heller ikke let at skaffe arbejde til dem, fordi de i mange tilfælde har lært i en eller anden industri, som nu må køre med stærkt reduceret arbejdskraft.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. juni 1942.

1942 – Flere “arbejdsløse” arbejdsløshedskasser

Arbejdsløshedstallet gået ned med 1.200 på 2 uger.

Den forårsoffensiv, solen har indledet, har allerede givet sig udslag i betydelige resultater, hvad beskæftigelsen angår. Vi omtalte i sidste uge, hvorledes arbejdsløshedstallet i de 24 kommuner under Kolding Arbejdsanvisningskontor var gået 500 ned på én uge, men i den sidste uge er denne rekord dog langt overfløjet. Arbejdsløshedstallet er nu under 1.000, mod 2.200 for blot to uger siden. Hovedparten af de ledige er arbejdsmænd i Kolding samt en del kvinder i industrien.

Foruden Ødis, der først kunne melde om “arbejdsløs” arbejdsløshedskasse, er kommet nye kommuner til, hvor denne glædelige form for arbejdsløshed har vundet indpas, nemlig Hjarup, Sdr. Stenderup og Taps. I Egtved, Harte, Lejrskov, Viuf-Alminde, meldes der om 1 arbejdsløs hvert sted, og i Vester Nebel og Vejstrup om 2 og 3 arbejdsløse. I kommunerne er der tilsammen kun 66 ledige landarbejdere, og de vil formentlig snart komme i sving også, om ikke før så i tørvesæsonen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. april 1942.

1940 – Kan hør og hamp erstatte bomuld?

Direktør S.E. Berthelsen fra A.S. Jacob Holm og Sønner, har udtalt til Dansk arbejde at det skulle være muligt ved en cotonisering af hør og hamp, at skaffe erstatning for bomuldsimporten. Følgende har Berthelsen udtalt:

Det omtalte projekt ser umægtelig besnærende ud, men at erstatte vore årlige forbrug af bomuld på den beskrevne måde er uden tvivl lettere sagt end gjort.

I hvert fald stiller man sig i sagkyndige tekstilindustrielle kredse meget reserveret over for tanken om en cotonisering af visse dele af hørrens og hampens taver som fyldestgørende erstatningsprodukt for virkelig kvalitetsvarer af bomuld.

Årsagen til denne reservation er, at den omtalte cotoniseringsmetode, ved hvilken de enkelte tavedele af hør og hamp opløses og får en bomuldsagtig karakter endnu ikke i stor udstrækning benyttes i noget land, selv om metoden har været fremme i flere år og allerede for 2-3 år tilbage blev forelagt den danske tekstilindustri. Spørgsmålet blev dengang henlagt som værende uden interesse, og heller ikke under de nuværende forhold synes denne holdning fra tekstilindustriens side at være undergået nogen synderlig forandring. Såvidt os bekendt samler interessen sig derimod om den videst mulige anvendelse af celluld, for så hurtigt som muligt at benytte dette materiale til blanding med de forhåndenværende lagre af bomuld og uld.

Hør og hamp kan udmærket gro i Danmark. Ved at udlægge 12.000 ha land til denne drift kan der skaffes erstatning for 8000 tons råbomuld, som vi årlig importerer for ca. 10 mill. Kr. og for a. 16.000 tons færdigvarer, der koster 40-50 mill. Kr. Det ville give arbejde og afsætning både for landbrug og industri, særlig hvis man anvender oliehør, der ganske vist giver færre taver, end spindehør, men til gengæld et værdifuldt uldråprodukt. Af affaldet bliver desuden et glimrende brændselsmateriale. Cotoniseringsmaskinerne kan fås i standard-udstyr i Tyskland for ca. 1 ½ mill. Kr. til et anlæg med en kapacitet på 3 tons daglig.

Direktør S.E. Berthelsen

Kilde: Kan hør og hamp erstatte bomuld?, Lolland-Falster Socialdemokrat, side 3, 1. maj 1940

1940 – Trægasbiler på samlebånd

Det forlyder i dag at benzin-ordningen vil blive forlænget i to måneder. Der vil snart udsendes nye rationeringskort for perioden 1. marts til 30. april 1940, det er politiet som vil stå for fordelingen, men fra det Erhvervsøkonomiske Råd gør man opmærksom på at forholdene i landet vil kunne ændre benzintildelingerne.

De hidtil gældende bestemmelser om, at kortenene ikke kan overdrages til andre, er fremdeldes gældende. Salg eller anden overdragelse af benzinkort, er stadigt forbudt.

Trægasbiler på samlebånd

General Motors Samlebåndsfabrik i københavn melder at de er begyndt at bygge trægasbiler “for fuld kraft under anvendelse af samlebånd“. Der er i flere måneder blevet eksperimenteret, med at finde en trægas generator, som egnede sig til vores landlige forhold, det lykkes for fabrikken i februar 1940.

Efterspørgslen er meget stor, hver gang en vogn har forladt samlebåndet, har der stået “en køber parat til at overtage den“.

Samlebåndsfabrikken har regnet ud, at hvis de omkring 3000 lastbiler der februar 1940 er i Danmark, og som egner sig til gasdrift, gik over til denne, ville de kun bruge seks procent af vores skoves samlede træproduktion. Dette ville kunne frigøre benzin nok til, at 60.000 private bilister, kunne køre omkring 5000 kilometer hver.

Kilder: General Motors laver Trægasbiler paa Samlebaand, Kol. Socialdemokrat, 14. februar 1940
Benzin-ordningen forlænges i 2 maaneder, Kol. Socialdemokrat, 14. februar 1940

1940 – Hørudvalg rejst til Tyskland

Siden det blev vedtaget at anlægge et Hørskætteri i Kolding, har det været arbejdet under højtryk fra udvalgets side. I morges rejste forpagter A.P. Lunden og ingeniør M. Thomsen sammen med to repræsentanter fra Hørfabrikken i Grenå til Tyskland. Rejsen foretages for at gøre maskinindkøb.

Inden afrejsen interviewede Folkebladet forpagter Lunden, rejsen mål er Schlesien, for at komme dertil går rejsen over Berlin til Frankfurt an der Oder og videre til Breslau og Dresden, hvor centret for Tysklands Hør-maskinfabrikker ligger.

På spørgsmålet om vanskeligheder med at få maskinerne frem lyder svaret

Nej, det gør vi ikke. Tyskerne er meget villige til at sælge; men selvfølgelig vil det tage nogen Tid med at faa Maskinerne frem hertil.

Der er ikke noget enlig samarbejde mellem Hørfabrikken i Grenå og Kolding, men med hensyn til maskinindkøb, foretages disse i tæt samarbejde.

Kilde: Hørudvalget rejst til Tyskland, 2. januar 1940, side 5, Kolding Folkeblad