1940 – Kan hør og hamp erstatte bomuld?

Direktør S.E. Berthelsen fra A.S. Jacob Holm og Sønner, har udtalt til Dansk arbejde at det skulle være muligt ved en cotonisering af hør og hamp, at skaffe erstatning for bomuldsimporten. Følgende har Berthelsen udtalt:

Det omtalte projekt ser umægtelig besnærende ud, men at erstatte vore årlige forbrug af bomuld på den beskrevne måde er uden tvivl lettere sagt end gjort.

I hvert fald stiller man sig i sagkyndige tekstilindustrielle kredse meget reserveret over for tanken om en cotonisering af visse dele af hørrens og hampens taver som fyldestgørende erstatningsprodukt for virkelig kvalitetsvarer af bomuld.

Årsagen til denne reservation er, at den omtalte cotoniseringsmetode, ved hvilken de enkelte tavedele af hør og hamp opløses og får en bomuldsagtig karakter endnu ikke i stor udstrækning benyttes i noget land, selv om metoden har været fremme i flere år og allerede for 2-3 år tilbage blev forelagt den danske tekstilindustri. Spørgsmålet blev dengang henlagt som værende uden interesse, og heller ikke under de nuværende forhold synes denne holdning fra tekstilindustriens side at være undergået nogen synderlig forandring. Såvidt os bekendt samler interessen sig derimod om den videst mulige anvendelse af celluld, for så hurtigt som muligt at benytte dette materiale til blanding med de forhåndenværende lagre af bomuld og uld.

Hør og hamp kan udmærket gro i Danmark. Ved at udlægge 12.000 ha land til denne drift kan der skaffes erstatning for 8000 tons råbomuld, som vi årlig importerer for ca. 10 mill. Kr. og for a. 16.000 tons færdigvarer, der koster 40-50 mill. Kr. Det ville give arbejde og afsætning både for landbrug og industri, særlig hvis man anvender oliehør, der ganske vist giver færre taver, end spindehør, men til gengæld et værdifuldt uldråprodukt. Af affaldet bliver desuden et glimrende brændselsmateriale. Cotoniseringsmaskinerne kan fås i standard-udstyr i Tyskland for ca. 1 ½ mill. Kr. til et anlæg med en kapacitet på 3 tons daglig.

Direktør S.E. Berthelsen

Kilde: Kan hør og hamp erstatte bomuld?, Lolland-Falster Socialdemokrat, side 3, 1. maj 1940

1940 – Trægasbiler på samlebånd

Det forlyder i dag at benzin-ordningen vil blive forlænget i to måneder. Der vil snart udsendes nye rationeringskort for perioden 1. marts til 30. april 1940, det er politiet som vil stå for fordelingen, men fra det Erhvervsøkonomiske Råd gør man opmærksom på at forholdene i landet vil kunne ændre benzintildelingerne.

De hidtil gældende bestemmelser om, at kortenene ikke kan overdrages til andre, er fremdeldes gældende. Salg eller anden overdragelse af benzinkort, er stadigt forbudt.

Trægasbiler på samlebånd

General Motors Samlebåndsfabrik i københavn melder at de er begyndt at bygge trægasbiler “for fuld kraft under anvendelse af samlebånd“. Der er i flere måneder blevet eksperimenteret, med at finde en trægas generator, som egnede sig til vores landlige forhold, det lykkes for fabrikken i februar 1940.

Efterspørgslen er meget stor, hver gang en vogn har forladt samlebåndet, har der stået “en køber parat til at overtage den“.

Samlebåndsfabrikken har regnet ud, at hvis de omkring 3000 lastbiler der februar 1940 er i Danmark, og som egner sig til gasdrift, gik over til denne, ville de kun bruge seks procent af vores skoves samlede træproduktion. Dette ville kunne frigøre benzin nok til, at 60.000 private bilister, kunne køre omkring 5000 kilometer hver.

Kilder: General Motors laver Trægasbiler paa Samlebaand, Kol. Socialdemokrat, 14. februar 1940
Benzin-ordningen forlænges i 2 maaneder, Kol. Socialdemokrat, 14. februar 1940

1940 – Hørudvalg rejst til Tyskland

Siden det blev vedtaget at anlægge et Hørskætteri i Kolding, har det været arbejdet under højtryk fra udvalgets side. I morges rejste forpagter A.P. Lunden og ingeniør M. Thomsen sammen med to repræsentanter fra Hørfabrikken i Grenå til Tyskland. Rejsen foretages for at gøre maskinindkøb.

Inden afrejsen interviewede Folkebladet forpagter Lunden, rejsen mål er Schlesien, for at komme dertil går rejsen over Berlin til Frankfurt an der Oder og videre til Breslau og Dresden, hvor centret for Tysklands Hør-maskinfabrikker ligger.

På spørgsmålet om vanskeligheder med at få maskinerne frem lyder svaret

Nej, det gør vi ikke. Tyskerne er meget villige til at sælge; men selvfølgelig vil det tage nogen Tid med at faa Maskinerne frem hertil.

Der er ikke noget enlig samarbejde mellem Hørfabrikken i Grenå og Kolding, men med hensyn til maskinindkøb, foretages disse i tæt samarbejde.

Kilde: Hørudvalget rejst til Tyskland, 2. januar 1940, side 5, Kolding Folkeblad

1939 – Mulighed for skætteri på Koldingegnen

Formanden for Koldingegnens Hørdyrkere, forpagter A. P. Lunden, ser store muligheder for at få et skætteri på Koldingegnen til at bearbejde hør, som avles på Koldingegnen.

A. P. Lunden, der netop er hjemsendt fra møder i København og selv har været på besøg på Amagers nye spinder, har gode kontakter indenfor Hørindustrien. Hans bror J. C. Lunden, forstander på Statens Forsøgsstation i Lyngby, har hjulpet med at beregne behovet for hørproduktionen i Danmark. Selv om der i hele Danmark kun blev dyrket 550 ha land med hør i 1939, er forhåbningen at arealet kan udvides til 4000 ha beplantet med hør i 1940.

Kilde: Stor Mulighed for at faa et Skætteri på Koldingegnen, 16. oktober 1939, side 5, Kolding Folkeblad

1939 – Spar på lys, gas og vand

I aftes holdt Kolding Byråd et ekstraordinær møde, hvor man skulle fastsætte de nødvendige spareforanstaltninger med hensyn til lys, gas og vand.

Mødet, der var præget af en masse drøftelser, blev indledt af borgmesteren, som påpegede, at det var nødvendigt at begrænse forbruget nu, inden at lagrene var opbrugt. Der blev på mødet vedtaget en række skrappe rationeringer for elektricitet, gas og vand i Kolding.

Hvad der forbruges udover 50procent af normalt strøm og 75 procent af gas betales dobbelt. For håndværkere og industrien indføres en spærretid fra kl. 15 til 19, i hvilken tid, der betales det dobbelte af normale takst. Varm Centralvarmevand må kun anvendes lørdag og søndag. Stærkt indskrænket gade- og vinduesbelysning, alt reklamebelysning standses efter lovbestemmelse herom.

Christian den Ottendes berømte bemærkning “Nu ville vi alle spare, hvor spare kan!”, har fået en ny aktualitet.

Oplandet og elektricitetsforsyningen

Efter henstilling fra Kolding afholdt Kolding Oplands Højspændingsforsyning(KOH) i går eftermiddag også møde. Oplandet rammes også af sparebestræbelserne.

Driftsbestyrer Eriksen fra KOH oplyset i et interview, at det først og fremmest bliver forbud mod udvendig reklamebelysning og begrænsning af vinduesbelysning i forretninger, som skal indskrænkes mest muligt, som i Kolding.

Der udstedes forbud mod anvendelse af varmeovne for rumopvarmning, med påbud om sparsommelighed i almindelighed, blandt andet ved anvendelse af færre pærer. I de rene elektriske køkkener skal der spares mest muligt.

På elektricitetsværket, vil man nøjes med at bruge de mest økonomiske maskiner, og derved strække kulbeholdningerne længst mulig. For at dette kan ske, må belastningen hen imod aften nedsættes mest muligt, som følge heraf vil der komme et påbud om ikke at benytte motorer til tærskning, formaling, rundsave eller andet i tiden fra kl. 3 eftermiddag til solopgang.

Påbuddet vil blive kontrolleret igennem de selvregistrerende instrumenter på Harteværket og K.O.H.s hovedstation.

Hvis forbrugerne ikke retter sig efter påbuddet, så er meldingen fra Eriksen:

Ja, så kan det få meget kedelige følger, i værste tilfælde en mere eller mindre langvarig afbrydelse af forsyningen, men i hvert fald kan vi ved hjælp af spændingsregulatoren i Harte sætte spændingen så langt ned i en vis tid, at motorer ikke kan benyttes, hvilket jo også vil være katastrofalt for motorer til maskinmalkning, vandpumper og mejerimaskiner, overfor hvis brug man jo ellers ikke vil foretage nogen som helst indskrænkninger.”

Driftbestyrer Eriksen, 12. september 1939

Det håbes, ifølge Eriksen, at der så længe forbrugerne i videst mulig omfang retter sig efter sparebestemmelserne, så vil man forsøge at undgå prisstigninger, men det afhænger naturligvis af kultilførslerne og priserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1939