1942 – Medlemsmøde i DNSAPs Kolding afdeling

DNSAPs Kolding Afdeling meddeler den 25. august 1942, i den nazistiske partiavis Fædrelandet, af afdelingen vil afholde møde mandag den 31. august (1942) for afdelingens medlemmer, samt afholde en filmaften med indbudte i Industriforeningens bygning i Kolding.

Det er filmen ”Antikomintern”, samt en film fra DNSAPs Landarbejdstjenesten, som skal forevises.

Blandt taler vil være feltmeter Petersen af Rejsby.

Kilder:
Kolding afdeling, Fædrelandet, side 7, 25. august 1942

1942 – Tvangens år har styrket det frie folkestyre

Venstres Ungdoms grundlovsfest i Kolding i aftes med tale af landsformanden

Venstres Ungdoms grundlovsfest i aftes i Teatersalen havde fået al den tilslutning, man kunne ønske, selv om der lukkedes for adgang kl. 8.15. Deltagerne samledes ved festligt dækkede kaffeborde, mens Kaj Lunds orkester spillede nationale melodier. Efter et par sange, bød formanden Johan Fr. Clausen, velkommen og gav ordet til formanden for V.U.s landsorganisation, gdr. Alfred Larsen, Aalsbogaard, Gelsted, som holdt et foredrag, der fulgtes med stor interesse.

Tiden siden 9. april 1940

Alfred Larsen tog udgangspunkt i den 9. april 1940. “Vel var det en sorgens dag; men det danske folk lærte at samles, og folkestyret er blevet styrket. Vi har nu på ny fejret Grundlovsdag og hyldet det styre, hvor alle har medbestemmelsesret, og det har da også bestået sin prøve. Vi tror stadig på det enkelte menneskes ret til at leve sit liv i frihed og på, at det er bedre at forhandle sig til rette end at bruge vold. Klassepolitikken og Vi-kræver-politikken før den 9. april var til skade for folkestyret. I et folkestyret land må man først og fremmest selv kende pligterne. Kun smågrupper står uden for det politiske samarbejde og Frits Clausen-partiet har ikke fået den tilslutning, det havde regnet med, selv om det trods alt har nogen indflydelse.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1942

1942 – Fru Clay Pedersen blev hyldet fra mange sider

En smuk og mindeværdig borgerfest i aftes.

Festen for Koldings “old lady”, fru Helen Clay Pedersen, i Industriforeningen i aftes blev lidt i retning af en borgerfest. Som den i øvrigt måtte blive det i betragtning af det store arbejde, den firsårige har lagt inden for arbejdet med kvindesagen og de foreninger, der har tilknytning til dette felt. Teatersalen var festligt pyntet med bøgeløv og mange blomsterbuketter, og langsiden, hvor hædersgæsten havde sin plads, var dækket af foreningens fane, flankeret af det danske og det engelske flag, der var hængt op på væggen.

Efter at fru Clay Pedersen under bifaldstilkendegivelser fra den fyldte sal var nået gennem salen hen til sin plads, ført af næstformanden, frk. Thiedemann, tog på festkomitéens vegne fru Gaardhøje ordet for på Dansk Kvindesamfunds vegne at byde frk. Clay Pedersen og hendes mand hjertelig velkommen, et velkommen, der ligeledes gjaldt alle de mange gæster, der var kommen. Navnlig lød der en tak til de udenbys gæster, der var kommet til stede. Det blev dereter overdraget fru Køster at lede aftenens program, og der indlededes med ‘For dig, o Herre’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. maj 1942

1942 – Foreningen Norden i Kolding

I stigende tal slutter danskerne op omkring den nordiske samhørighedstanke. Dette har bl.a. givet sig udtryk i en betydelig tilgang til den danske Foreningen Norden, der derfor enten har oprettet eller står foran oprettelsen af nye lokalafdelinger i en række byer, bl.a. Kolding. ‘Nordens’ opgave er, gennem udnyttelsen af alle forudsætninger, som ligger i de nordiske brødrefolks slægtsskab på sproglig og kulturel slægtskab på sproglig og kulturel område, i fælles livsindstilling og frem for alt i den følelse af solidaritet, som i den senere tid så mægtigt har givet sig udtryk, at skabe en gensidig forståelse af og tilslutning til et nært og fortroligt samvirke.

Mangfoldige er de opgaver, som foreningen gennem årene har taget op. Hvem husker ikke dens mægtige indsats for hjælp til Finland og Norge?

På mandag, d. 27. april, bliver der i Industriforeningen stiftende generalforsamling i lokalafdelingen her i Kolding med forudgående offentligt møde, hvor alle interesserede har adgang. Lektor Frantz Wendt, som adskillige tidligere har haft lejlighed til at høre, vil tale om ‘Nordisk samfølelse og nordisk samarbejde’, og efter dette foredrag vil generalsekretær, oberstløjtnant Helge Bruhn vil fortælle om Foreningen Norden og vise lysbilleder fra Hindsgavl.

Kolding har kunnet glæde sig ved en rekordindmeldelse, der viser, at den nordiske tanke har slået rod i vide kredse. 221 har allerede indmeldt sig. Men vi skulle gerne højere op endnu. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942.

1942 – Driver tiden rovdrift på folkesjælen?

Et tankevækkende foredrag i Kolding Lærerkreds i går.

Til Kolding Lærerkedes’ møde i går eftermiddag på Industriforeningen, var der god tilslutning. Formanden, lærer Bruun, Sdr. Vilstrup, bød velkommen og gav ordet til lærer Gammelgaard, der gjorde rede for regnskabet, som viste en nedgang i beholdningen fra 230 kr. til 32 kr. Dog ønskede forsamlingen alligevel holdt et instruktionskursus mod at betale dette særskilt.

Om det påtænkte årskursus i Kolding oplyste formanden, at gennem spørgekort havde 60 medlemmer ønsket et sådant kursus oprettet, hvorimod kun 2 havde svaret benægtende. Dette kursus var nu genstand for en længere redegørelse, der resulterede i omdeling af indmeldelseskort. På mødet meldte sig så mange, at mindst 3 hold var sikret. Love for ‘Kolding Årskursus’ blev oplæst og godkendt.

Efter kaffepause talte seminarieforstander Smith, Ranum, om ‘Rovdrift og vekseldrift på skolens ager’.

Et praktisk arbejdsår ind i studietiden

Det er meget almindeligt at tale om folkesjælen som en ager, hvori der sås en sæd, og det er meget naturligt, at vi skolefolk ser på resultatet af vort arbejde. Jeg vil her henvise til jazz-oratoriet ’24 timer’, der er skrevet af mennesker, der såvist ikke er jazz-idioter, men af høj dannelse, og romanen ‘Det forsømte forår’. Med disse eksempler vil jeg slå fast, at der må være noget galt med undervisningen i de højere skoler. Der har været rovdrift, jorden har ikke kunnet modtage mere. Der burde indføres vekseldrift, ikke at forstå som vekslen mellem fag; men jeg kunne tænke mig et praktisk arbejdsår indført i studietiden, som vi finder det hos arkitekter og læger. Som det er nu, forsømmes visse sider af de unges sjæleliv for eksempel følelsen, der bliver til sentimentalitet og viljeslivet. Skolen har ikke lært dem at føle sig ind i stoffet. Ungdommen er vel faglig dygtig, men snæver afgrænset i område, og den må vel i nogen grad gøre sig immun over for de mange påvirkninger udefra.

De unge er ikke lykkelige

Hvis de unge nu er lykkelige og bedre mennesker, ja så må vi ældre jo resignere, men de er ikke lykkelige. En ung moderne pige på gaden er et dejligt syn, men måske hun er træt og pirrelig hjemme. Kulturel fernis! Som modsætning kan nævnes en fattig ung mand fra landet, der tager en studietid som en begunstigelse. Hvad børneskolen angår vil jeg ikke den moderne undervisning, børnepsykologen og centralskolerne til livs, men får de en moderne skole, så sørg for, at der kommer noget af det gamle med, så børnene ikke altid bliver aktiv ydende, men også passiv nydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. april 1942.

1942 – Lidt tilbagegang i Kolding, støt fremgang på landet for Sønderjysk Forening

Sønderjysk Forening i Kolding holdt i aftes sin årlige generalforsamling i Industriforeningen. Fabrikant Jes Beirholm bød velkommen, undskyldte for dens forsinkede afholdelse, valgtes selv til dirigent og mindedes foreningens i årets løb afdøde medlemmer, bl.a. frøhandler H. Knudsen, der var foreningens revisor, og rentier Chr. Steffensen, der havde været medlem i over 50 år og i mange år havde siddet i bestyrelsen og som navnlig havde været uvurderlig ved indsamlinger og når det gjaldt at yde hjælp til danske syd for grænsen. Æret være deres minde!

Formanden aflagde derefter beretningen, af hvilken det fremgik, at medlemstallet var gået frem med 1 – fra 1.604 til 1.604. Foreningen mangler repræsentanter i Viuf og Ødis-Bramdrup. På indsamlingsdagen i april i fjor var der indkommen over 20 pct. mere end året i forvejen. Bestyrelsen havde besluttet at udnævne Nis Hjort, der var fyldt 90 år og i mange år havde været medlem og medlem af bestyrelsen, til æresmedlem. Grænseforeningen havde nu et medlemstal på 92.700, det var en fremgang på 2.200, men året i forvejen havde fremgangen været 7.000.

“For anden gang i en menneskealder”, sagde formanden, “har vi oplevet at se, at vore landsmænd i syd for grænsen har måttet sende deres unge til fronten. Men denne gang er der en forskel fra tidligere, at de nu er en anderkendt gruppe.” […]

Under eventuelt slog man til lyd for at søge at skaffe plads til de 100 sydslesvigske børn, der kommer herop i år udover det sædvanlige antal. Man drøftede desuden den kommende sæsons foredragsholder, og herunder nævntes Troels Fink.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. april 1942.

1942 – DNSAP afholder møde i Kolding

Det nationalsocialistiske DNSAP har annonceret møde i Kolding på Industriforeningen søndag den 8. februar 1942. DNSAP starter med afdelingsmøde (kaldet Sysselting) kl. 12 om eftermiddagen, og senere kl. 16 vil der være offentligt møde.

Som taler, kommer forfatteren Harald Tandrup fra København, samt som repræsentant for Arbejdsfronten kommer Oluf A. Andersen, ligeledes København.

Kilde:
Fædrelandet, s. 9, 7. februar 1942