1942 – Foreningen Norden i Kolding

I stigende tal slutter danskerne op omkring den nordiske samhørighedstanke. Dette har bl.a. givet sig udtryk i en betydelig tilgang til den danske Foreningen Norden, der derfor enten har oprettet eller står foran oprettelsen af nye lokalafdelinger i en række byer, bl.a. Kolding. ‘Nordens’ opgave er, gennem udnyttelsen af alle forudsætninger, som ligger i de nordiske brødrefolks slægtsskab på sproglig og kulturel slægtskab på sproglig og kulturel område, i fælles livsindstilling og frem for alt i den følelse af solidaritet, som i den senere tid så mægtigt har givet sig udtryk, at skabe en gensidig forståelse af og tilslutning til et nært og fortroligt samvirke.

Mangfoldige er de opgaver, som foreningen gennem årene har taget op. Hvem husker ikke dens mægtige indsats for hjælp til Finland og Norge?

På mandag, d. 27. april, bliver der i Industriforeningen stiftende generalforsamling i lokalafdelingen her i Kolding med forudgående offentligt møde, hvor alle interesserede har adgang. Lektor Frantz Wendt, som adskillige tidligere har haft lejlighed til at høre, vil tale om ‘Nordisk samfølelse og nordisk samarbejde’, og efter dette foredrag vil generalsekretær, oberstløjtnant Helge Bruhn vil fortælle om Foreningen Norden og vise lysbilleder fra Hindsgavl.

Kolding har kunnet glæde sig ved en rekordindmeldelse, der viser, at den nordiske tanke har slået rod i vide kredse. 221 har allerede indmeldt sig. Men vi skulle gerne højere op endnu. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942.

1942 – Driver tiden rovdrift på folkesjælen?

Et tankevækkende foredrag i Kolding Lærerkreds i går.

Til Kolding Lærerkedes’ møde i går eftermiddag på Industriforeningen, var der god tilslutning. Formanden, lærer Bruun, Sdr. Vilstrup, bød velkommen og gav ordet til lærer Gammelgaard, der gjorde rede for regnskabet, som viste en nedgang i beholdningen fra 230 kr. til 32 kr. Dog ønskede forsamlingen alligevel holdt et instruktionskursus mod at betale dette særskilt.

Om det påtænkte årskursus i Kolding oplyste formanden, at gennem spørgekort havde 60 medlemmer ønsket et sådant kursus oprettet, hvorimod kun 2 havde svaret benægtende. Dette kursus var nu genstand for en længere redegørelse, der resulterede i omdeling af indmeldelseskort. På mødet meldte sig så mange, at mindst 3 hold var sikret. Love for ‘Kolding Årskursus’ blev oplæst og godkendt.

Efter kaffepause talte seminarieforstander Smith, Ranum, om ‘Rovdrift og vekseldrift på skolens ager’.

Et praktisk arbejdsår ind i studietiden

Det er meget almindeligt at tale om folkesjælen som en ager, hvori der sås en sæd, og det er meget naturligt, at vi skolefolk ser på resultatet af vort arbejde. Jeg vil her henvise til jazz-oratoriet ’24 timer’, der er skrevet af mennesker, der såvist ikke er jazz-idioter, men af høj dannelse, og romanen ‘Det forsømte forår’. Med disse eksempler vil jeg slå fast, at der må være noget galt med undervisningen i de højere skoler. Der har været rovdrift, jorden har ikke kunnet modtage mere. Der burde indføres vekseldrift, ikke at forstå som vekslen mellem fag; men jeg kunne tænke mig et praktisk arbejdsår indført i studietiden, som vi finder det hos arkitekter og læger. Som det er nu, forsømmes visse sider af de unges sjæleliv for eksempel følelsen, der bliver til sentimentalitet og viljeslivet. Skolen har ikke lært dem at føle sig ind i stoffet. Ungdommen er vel faglig dygtig, men snæver afgrænset i område, og den må vel i nogen grad gøre sig immun over for de mange påvirkninger udefra.

De unge er ikke lykkelige

Hvis de unge nu er lykkelige og bedre mennesker, ja så må vi ældre jo resignere, men de er ikke lykkelige. En ung moderne pige på gaden er et dejligt syn, men måske hun er træt og pirrelig hjemme. Kulturel fernis! Som modsætning kan nævnes en fattig ung mand fra landet, der tager en studietid som en begunstigelse. Hvad børneskolen angår vil jeg ikke den moderne undervisning, børnepsykologen og centralskolerne til livs, men får de en moderne skole, så sørg for, at der kommer noget af det gamle med, så børnene ikke altid bliver aktiv ydende, men også passiv nydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. april 1942.

1942 – Lidt tilbagegang i Kolding, støt fremgang på landet for Sønderjysk Forening

Sønderjysk Forening i Kolding holdt i aftes sin årlige generalforsamling i Industriforeningen. Fabrikant Jes Beirholm bød velkommen, undskyldte for dens forsinkede afholdelse, valgtes selv til dirigent og mindedes foreningens i årets løb afdøde medlemmer, bl.a. frøhandler H. Knudsen, der var foreningens revisor, og rentier Chr. Steffensen, der havde været medlem i over 50 år og i mange år havde siddet i bestyrelsen og som navnlig havde været uvurderlig ved indsamlinger og når det gjaldt at yde hjælp til danske syd for grænsen. Æret være deres minde!

Formanden aflagde derefter beretningen, af hvilken det fremgik, at medlemstallet var gået frem med 1 – fra 1.604 til 1.604. Foreningen mangler repræsentanter i Viuf og Ødis-Bramdrup. På indsamlingsdagen i april i fjor var der indkommen over 20 pct. mere end året i forvejen. Bestyrelsen havde besluttet at udnævne Nis Hjort, der var fyldt 90 år og i mange år havde været medlem og medlem af bestyrelsen, til æresmedlem. Grænseforeningen havde nu et medlemstal på 92.700, det var en fremgang på 2.200, men året i forvejen havde fremgangen været 7.000.

“For anden gang i en menneskealder”, sagde formanden, “har vi oplevet at se, at vore landsmænd i syd for grænsen har måttet sende deres unge til fronten. Men denne gang er der en forskel fra tidligere, at de nu er en anderkendt gruppe.” […]

Under eventuelt slog man til lyd for at søge at skaffe plads til de 100 sydslesvigske børn, der kommer herop i år udover det sædvanlige antal. Man drøftede desuden den kommende sæsons foredragsholder, og herunder nævntes Troels Fink.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. april 1942.

1942 – DNSAP afholder møde i Kolding

Det nationalsocialistiske DNSAP har annonceret møde i Kolding på Industriforeningen søndag den 8. februar 1942. DNSAP starter med afdelingsmøde (kaldet Sysselting) kl. 12 om eftermiddagen, og senere kl. 16 vil der være offentligt møde.

Som taler, kommer forfatteren Harald Tandrup fra København, samt som repræsentant for Arbejdsfronten kommer Oluf A. Andersen, ligeledes København.

Kilde:
Fædrelandet, s. 9, 7. februar 1942

1941 – Sæt X ved den 17. december!

Juletræskomitéen forbereder storstilet underholdning.

Efter hvad vi erfarer, arbejder Juletræskomitéen med et større arrangement – en underholdningsaften på Industrien – hvis opgave skal være dels at forlyste folk for en billig penge og dels at skaffe midler til julepakker til byens fattige. Underholdningen leveres af en række af byens bedste kræfter og komitéen har sikret sig, at enhver form for assistance er gratis, så hele entréindtægten ubeskåret vil tilfalde byens mange trængende. Den påtænkte underholdningsaften finder sted den 17. december kl. 20, og billetprisen bliver 1. kr.

Søndag den 14. ds. tørner byens to berømte julenisser, Hans Ludvig Hansen og landsretssagf. Halvor Petersen ud med raslebøsserne. For Hans Ludvig Hansens vedkommende er det jubilæum, idet det i år er 20 år siden, hans første gang agerede nisse i byens gader. Det vil sikkert betyde endnu flere penge i bøsserne, og det vil i hvert fald være den bedste måde at takke for 20 års indsats på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. december 1941.

1940 – Luftværnsforeningens kredsrådsmøde

Luftværnsforeningen for Kolding holdt i går eftermiddags kredsmøde på Industriforeningen […]

Formanden, borgmester Knuds Hansen, bød velkommen og mindes først foreningens næstformand, der er død siden det sidste møde […]

Siden sidst, fortsatte borgmesteren, er krigen kommen. Vi er heller ikke sluppet helt uskadt. Luftværnsforeningen havde ydet udmærket assistance ved de foranstaltninger, der måtte træffes, ved pulterkammerrydning, ved uddannelse af samritter og husvagter, ligesom C.B. folkenes uddannelse skyldes foreningens initiativ for en del …

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juni 1940.