1944 – Industriforeningens nye vært er udpeget

Det blev Aarhushallens overtjener Carl August Jensen

Industriforeningens bestyrelse har nu truffet beslutning om, at Aarhushallens overtjener, Carl August Jensen, fra 1. maj skal overtage stillingen som vært i Industriforeningen efter fru Rosa Petersen.

Den nye vært, der stammer fra Nyborg, er 34 år og kendt som en dygtig fagmand. Efter at have lært tjenerfaget på forskellige hoteller var han i fem år tjener på Hotel Royal i Aarhus, og da den store restaurant Aarhushallen blev åbnet for seks år siden, fik Carl August Jensen stillingen som overtjener. han har også ejet Tranbjerg Kro syd for Aarhus, som han imidlertid afstod til Nytår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. april 1944.

1943 – Kolding går stilfærdigt ind i det nye år

Der ligger en alvorlig tone over årsskiftet denne gang

Så står vi atter foran et årsskifte. 1943 bliver i aften 1944, og rundt om i hjemmene lyder i aften, når uret falder i slag, ønsket om et godt og heldbringende år. Det bliver i hjemmene, vi i år må ønske godt nytår. Tidligere modtog mange mennesker det nye år ved festerne rundt om på restauranterne. Det er forbi. I år er der ikke givet dispensation fra de ordinære lukketider, så restaurationerne må lukke kl. 23, ganske som de plejer. Denne tidligere lukketid har naturligvis også influeret på restauratørernes dispositioner og har medført, at der ikke her i Kolding afholdes store nytårsfester nytårsaften.

Kolding Avis har rettet et rundspørge til de større restauranter, der ellers hvert år har holdt nytårsfester, der varede langt ind i det nye år.

Ny form for festligholdelse

På Hotel Kolding svarer man, at man vil forsøge en helt ny form for nytårsaften. “Tidligere har vi altid holdt fest nytårsaften. Men byens borgere har flere gange beklaget, at vi ikke i stedet for serverede en soupér under stille og rolige former, og det har vi besluttet at gøre i dag. Vi serverer altså soupér, og kapelmester Freddies duo underholder. Traditionen tro holder vi derefter nytårsfest 1. nytårsdag, også med udsøgt middag”. Restauratør A. Jul. Hansen, Trocadero svarer, at man vil gøre hvad man kan for at trylle den gode stemning frem. “Ganske vist er det ikke morsomt at fejre nytår og slutte allerede kl. 23, men det må vi jo indstille os på, og så gør vi, hvad der står i vor magt. Der er allerede ca. 100 gæster, der har forudbestilt, og vi serverer en udsøgt nytårssoupér, som krydres med musik og sang”. For tiden optræder den italienske tenor, Amadeo Ricci, som bekendt på Trocadero. På Industrien er der også kommet mange forudbestillinger, og her serveres middag med franske vine. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 31. december 1943.

1943 – Kolding Teater brændt

Scenen og sal et ildhav på få minutter – katastrofe for teater- og mødesæsonen – brandårsag uforsigtighed eller kortslutning?

I aftes ved godt 22.15-tiden kom et yngre ægtepar forbi Industriforeningen i Jernbanegade. De kiggede indenfor i gården i Industriforeningen for at se, om en radioklub holdt møde (hvad den ikke gjorde), og så da, at ild og gnister slog op gennem taget i bagbygningen, over teatersalen i dennes nordlige ende, hvor scenen er. Manden skyndte sig ind på scenen og lukkede døren for at undgå træk, der kunne give ilden næring, men inden længde havde ilden selv skaffet sig luft ved at brænde vej gennem taget. Omtrent samtidig havde restaurationens overtjener observeret branden og fik travlt med at advare publikum (de radikale holdt bl.a. møde i forbygningen), og man tog derefter fat på redde hvad reddes kunne af møbler og andet inventar i forbygningen.

Kolding Brandvæsen blev tilkaldt og mødte med fuld udrykning og alle 30 mand med brandchef Bach, der jo desuden er formand for Industriforeningen i spidsen. Der blev lagt slanger gennem gården for at bekæmpe ilden, men den bredt sig hurtigt, så det varede ikke længe, før ilden nåede selve teatersalen, hvor balkonen blev antændt og efterhånden styrtede ned i bunden af teatersalen, hvor alle stolene også blev luernes rov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. august 1943.

1943 – Arbejdsgivernes generalforsamling

Stor tilslutning til mødet i aftes

Arbejdsgivernes lokale Sammenslutning holdt i aftes generalforsamling på Industriforeningen, og der var mødt så mange, at de dårligt kunne være i salen. Fabrikant P. Beirholm dirigerede, og formanden, installatør Overbeck, gav en fyldig beretning, hvori han bl.a. omtalte den gode beskæftigelse i 1942 trods en mærkbar materialemangel. Foreningen havde haft en glædelig medlemstilvækst i det svundne år. Om erhvervsrådet udtalte formanden, at han ikke tiltroede det levedygtighed udover 3 år, men det skulle dog glæde ham, hvis han tog fejl.

Endvidere berørtes overenskomstforhandlingerne og beskæftigelsesloven og sluttelig omtalte formanden arbejdskortsystemet, som der skal god vilje til at få til at glide. Grosserer Conrad Andersen, dir. Hardorff og dir. Christiansen delte ikke formandens opfattelse af Erhvervsrådets manglende berettigelse, men fandt alle, at det nok skulle hævde sig i fremtiden.

Direktør Mehr og blikkenslager Schack genvalgtes til bestyrelsen. Senere på aftenen afsendtes en telegrafisk hilsen til Schack, der var forhindret i at være til stede. […]

Generalforsamlingen sluttede med det traditionelle leve for foreningen og dirigenten. Under en lille spisning efter generalforsamlingen hyldede Oluf Rasmussen formanden, der kunne notere gode resultater i sit første formandsår. Aftenen sluttede med filmfremvisning.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.

1942 – Julevelgørenhedskoncerten

Den lille komité, der arbejder med det årlige julevelgørenheds-show, der vil blive afholdt i Industriforeningens store sal den 16. december om aftenen, har travlt med at tilrettelægge enkelthederne for det omfattende program.

Til at besørge musikken har man sikret sig Eddys fremragende 6-mands orkester. Efter en velkomst og nissernes festlige indtog, vil orkestret spille sit første koncertnummer. Det efterfølges af Strit & Rasmusco, der vil spille hot swing. Derefter vil købmd. Winkel Jensen recitere. Efter ham følger en lille yndig danserinde, der hedder Hanne. Fire andre smukke unge piger, Agnete, Else, Vibeke og Lisa vil danse en yndefuld tåspidsdans. Manse-kvartetten er det næste nummer på programmet. Det efterfølges af endnu en lille yndig dansepige, hun hedder Jytte – og er ligesom de andre små dansemus fra fru Ruth Bjerres institut, og Jytte vil vise et af sine allermest forrygende stepnumre, for desværre er hun på grund af indtrufne omstændigheder forhindret i at vise et tåspidsnummer.

‘En sømand går i land’, hedder det næste nummer på programmet – og festarrangørerne garanterer for, at det bliver en landgang, der vasker sig, da “Sjömannen” kommer fra det største “skiv” i havnen, og han vil både synge, spille og se godt ud, forsikres det. Rent ud sagt siger sjælen i foretagendet, Koldings mest humørfyldte lille sagfører, at han er en rigtig charmetrold. […]

Inden den egentlige afslutning har fru Stotz lovet at synge et par af julens smukke salmer. […]

Endelig ser det ud til, at der vil blive bal til musik af Eddys Band, som har så mange tilhængere i Kolding, at dansegulvet nok skal blive fyldt.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. december 1942.

1942 – Havnens hundred-års jubilæum fejres

Erhvervsrådet tager initiativet til en stor byfest

Kolding Havn kan næste år fejre 100 års jubilæum, og der har jo været tale om af fejre dagen sammen med et byjubilæum, der nok med lidt velvilje kunne lade sig konstruere – i alt fald med lige så stor historisk begrundelse som de købstæder, der hidtil har fejret sådanne begivenheder. Imidlertid har de unormale forhold bl.a. indkvarteringsvanskelighederne, bevirket, at denne tanke har måttet opgives. I stedet for har Erhvervsrådet taget initiativet til en “Oplandsdag” i forbindelse med havnejubilæet, og i aftes havde Erhvervsrådet indbudt en lang række af de interesserede institutioner og foreninger til et orienterende møde på Industriforeningen.

Her forelagde formanden, købmand Carl Petersen, de foreløbige planer. Der var almindelig tilslutning til at fejre havnejubilæet ved en række festligheder, og også til at lægge festen tidligere end selv jubilæumsdagen, der er den 24. oktober. Derimod var der delte meninger om, hvorvidt festen skulle holdes ved midsommertid eller i begyndelsen af september, som Erhvervsrådets forslag gik ud på. Heller ikke var forsamlingen rede til at nøjes med en enkelt dags fest. Der blev foreslået både et par dage og en hel uge, men disse spørgsmål overlades i øvrigt til den arrangementskomité, der skal nedsættes. Ikke færre end 19 medlemmer skal denne hovedkomité tælle, og desuden nedsættes et forretningsudvalg på 9 medlemmer. Til begge disse udvalg skal de forskellige indbudte foreninger anmelde deres repræsentanter senest til nytår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1942.

1942 – Snart på bunden af kommunens tørv

Der er solgt næsten dobbelt så mange som i sidste fyringsperiode.

“I den sidste tid har der været livlig afsætning af Kolding Kommunes tørv. Vi er faktisk på bunden af vor egen beholdning”, siger Brændselskontorets leder, kontorbestyrer Schmidt. “Men vi lånte elektricitetsværket en del i vinter, og det får vi tilbage nu, så vi håber, det slår til – blot forårssolen vil hjælpe lidt! Vi sælger nu kun i småpartier, fra en sæk op til et ton, og vi har solgt mest i marts-april, da folks brændselsmærker slap op.”

Der kan vel ventes flere mærker sat i kraft til udenlandsk brændsel?

“Der venter jeg ikke vil ske. Når der kommer forsyninger frem, skal værkerne jo først og fremmest have, og industrien i det hele taget.”

Hvor mange tørv har kommunen solgt i denne fyringsperiode?

“Vi kommer op på godt 7.000 tons, og i forrige periode var det kun omkring 4.000, så der er næsten tale om en fordobling.”

Og næste år?

“Ja, vi har bestilt i alt godt 8.000 tons, men erfaringsmæssigt får vi dem jo ikke alle. Sidste år bestilte vi 7.000 og fik godt 5.000, så i år kan vi vel regne med godt 6.000. Så mange kan vi have i skuret på havnen, men ved leveringen i eftersommeren kan vi vel køre ca. 1.000 tons ud til steder, De Gamles Hjem og lignende institutioner, sp vi kan nok skaffe plads.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. april 1942.

1941 – Industriens produktionstal uforandret

Industriens produktionstal for december 1940 er opgjort til 91 eller uforandret fra november. I december 1939 var tallet 115. Produktionstallet for 1935 er taget som udgangspunkt. Der har i december været en ret betydelig nedgang i beklædningsindustriens produktion, nemlig fra 111 til 106, og endnu stærkere opgang i træindustriens produktion, der er steget fra 87 til 96. De øvrige forskydninger er af mindre betydning. Bemærkelsesværdigt er det, at der for produktionsmidler som helhed har været en fremgang fra 93 til 95, for konsumvarer derimod en nedgang fra 91 til 90. Det samlede antal arbejdstimer pr. arbejdsdag inden for industrien er for december beregnet til 1.090.000 mod 1.120.000 i november.

Kilde: Hejmdal, 25. januar 1941.