1942 – Fru Clay Pedersen blev hyldet fra mange sider

En smuk og mindeværdig borgerfest i aftes.

Festen for Koldings “old lady”, fru Helen Clay Pedersen, i Industriforeningen i aftes blev lidt i retning af en borgerfest. Som den i øvrigt måtte blive det i betragtning af det store arbejde, den firsårige har lagt inden for arbejdet med kvindesagen og de foreninger, der har tilknytning til dette felt. Teatersalen var festligt pyntet med bøgeløv og mange blomsterbuketter, og langsiden, hvor hædersgæsten havde sin plads, var dækket af foreningens fane, flankeret af det danske og det engelske flag, der var hængt op på væggen.

Efter at fru Clay Pedersen under bifaldstilkendegivelser fra den fyldte sal var nået gennem salen hen til sin plads, ført af næstformanden, frk. Thiedemann, tog på festkomitéens vegne fru Gaardhøje ordet for på Dansk Kvindesamfunds vegne at byde frk. Clay Pedersen og hendes mand hjertelig velkommen, et velkommen, der ligeledes gjaldt alle de mange gæster, der var kommen. Navnlig lød der en tak til de udenbys gæster, der var kommet til stede. Det blev dereter overdraget fru Køster at lede aftenens program, og der indlededes med ‘For dig, o Herre’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. maj 1942

1942 – Foreningen Norden i Kolding

I stigende tal slutter danskerne op omkring den nordiske samhørighedstanke. Dette har bl.a. givet sig udtryk i en betydelig tilgang til den danske Foreningen Norden, der derfor enten har oprettet eller står foran oprettelsen af nye lokalafdelinger i en række byer, bl.a. Kolding. ‘Nordens’ opgave er, gennem udnyttelsen af alle forudsætninger, som ligger i de nordiske brødrefolks slægtsskab på sproglig og kulturel slægtskab på sproglig og kulturel område, i fælles livsindstilling og frem for alt i den følelse af solidaritet, som i den senere tid så mægtigt har givet sig udtryk, at skabe en gensidig forståelse af og tilslutning til et nært og fortroligt samvirke.

Mangfoldige er de opgaver, som foreningen gennem årene har taget op. Hvem husker ikke dens mægtige indsats for hjælp til Finland og Norge?

På mandag, d. 27. april, bliver der i Industriforeningen stiftende generalforsamling i lokalafdelingen her i Kolding med forudgående offentligt møde, hvor alle interesserede har adgang. Lektor Frantz Wendt, som adskillige tidligere har haft lejlighed til at høre, vil tale om ‘Nordisk samfølelse og nordisk samarbejde’, og efter dette foredrag vil generalsekretær, oberstløjtnant Helge Bruhn vil fortælle om Foreningen Norden og vise lysbilleder fra Hindsgavl.

Kolding har kunnet glæde sig ved en rekordindmeldelse, der viser, at den nordiske tanke har slået rod i vide kredse. 221 har allerede indmeldt sig. Men vi skulle gerne højere op endnu. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942.

1942 – Driver tiden rovdrift på folkesjælen?

Et tankevækkende foredrag i Kolding Lærerkreds i går.

Til Kolding Lærerkedes’ møde i går eftermiddag på Industriforeningen, var der god tilslutning. Formanden, lærer Bruun, Sdr. Vilstrup, bød velkommen og gav ordet til lærer Gammelgaard, der gjorde rede for regnskabet, som viste en nedgang i beholdningen fra 230 kr. til 32 kr. Dog ønskede forsamlingen alligevel holdt et instruktionskursus mod at betale dette særskilt.

Om det påtænkte årskursus i Kolding oplyste formanden, at gennem spørgekort havde 60 medlemmer ønsket et sådant kursus oprettet, hvorimod kun 2 havde svaret benægtende. Dette kursus var nu genstand for en længere redegørelse, der resulterede i omdeling af indmeldelseskort. På mødet meldte sig så mange, at mindst 3 hold var sikret. Love for ‘Kolding Årskursus’ blev oplæst og godkendt.

Efter kaffepause talte seminarieforstander Smith, Ranum, om ‘Rovdrift og vekseldrift på skolens ager’.

Et praktisk arbejdsår ind i studietiden

Det er meget almindeligt at tale om folkesjælen som en ager, hvori der sås en sæd, og det er meget naturligt, at vi skolefolk ser på resultatet af vort arbejde. Jeg vil her henvise til jazz-oratoriet ’24 timer’, der er skrevet af mennesker, der såvist ikke er jazz-idioter, men af høj dannelse, og romanen ‘Det forsømte forår’. Med disse eksempler vil jeg slå fast, at der må være noget galt med undervisningen i de højere skoler. Der har været rovdrift, jorden har ikke kunnet modtage mere. Der burde indføres vekseldrift, ikke at forstå som vekslen mellem fag; men jeg kunne tænke mig et praktisk arbejdsår indført i studietiden, som vi finder det hos arkitekter og læger. Som det er nu, forsømmes visse sider af de unges sjæleliv for eksempel følelsen, der bliver til sentimentalitet og viljeslivet. Skolen har ikke lært dem at føle sig ind i stoffet. Ungdommen er vel faglig dygtig, men snæver afgrænset i område, og den må vel i nogen grad gøre sig immun over for de mange påvirkninger udefra.

De unge er ikke lykkelige

Hvis de unge nu er lykkelige og bedre mennesker, ja så må vi ældre jo resignere, men de er ikke lykkelige. En ung moderne pige på gaden er et dejligt syn, men måske hun er træt og pirrelig hjemme. Kulturel fernis! Som modsætning kan nævnes en fattig ung mand fra landet, der tager en studietid som en begunstigelse. Hvad børneskolen angår vil jeg ikke den moderne undervisning, børnepsykologen og centralskolerne til livs, men får de en moderne skole, så sørg for, at der kommer noget af det gamle med, så børnene ikke altid bliver aktiv ydende, men også passiv nydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. april 1942.

1942 – Lidt tilbagegang i Kolding, støt fremgang på landet for Sønderjysk Forening

Sønderjysk Forening i Kolding holdt i aftes sin årlige generalforsamling i Industriforeningen. Fabrikant Jes Beirholm bød velkommen, undskyldte for dens forsinkede afholdelse, valgtes selv til dirigent og mindedes foreningens i årets løb afdøde medlemmer, bl.a. frøhandler H. Knudsen, der var foreningens revisor, og rentier Chr. Steffensen, der havde været medlem i over 50 år og i mange år havde siddet i bestyrelsen og som navnlig havde været uvurderlig ved indsamlinger og når det gjaldt at yde hjælp til danske syd for grænsen. Æret være deres minde!

Formanden aflagde derefter beretningen, af hvilken det fremgik, at medlemstallet var gået frem med 1 – fra 1.604 til 1.604. Foreningen mangler repræsentanter i Viuf og Ødis-Bramdrup. På indsamlingsdagen i april i fjor var der indkommen over 20 pct. mere end året i forvejen. Bestyrelsen havde besluttet at udnævne Nis Hjort, der var fyldt 90 år og i mange år havde været medlem og medlem af bestyrelsen, til æresmedlem. Grænseforeningen havde nu et medlemstal på 92.700, det var en fremgang på 2.200, men året i forvejen havde fremgangen været 7.000.

“For anden gang i en menneskealder”, sagde formanden, “har vi oplevet at se, at vore landsmænd i syd for grænsen har måttet sende deres unge til fronten. Men denne gang er der en forskel fra tidligere, at de nu er en anderkendt gruppe.” […]

Under eventuelt slog man til lyd for at søge at skaffe plads til de 100 sydslesvigske børn, der kommer herop i år udover det sædvanlige antal. Man drøftede desuden den kommende sæsons foredragsholder, og herunder nævntes Troels Fink.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. april 1942.

1942 – DNSAP afholder møde i Kolding

Det nationalsocialistiske DNSAP har annonceret møde i Kolding på Industriforeningen søndag den 8. februar 1942. DNSAP starter med afdelingsmøde (kaldet Sysselting) kl. 12 om eftermiddagen, og senere kl. 16 vil der være offentligt møde.

Som taler, kommer forfatteren Harald Tandrup fra København, samt som repræsentant for Arbejdsfronten kommer Oluf A. Andersen, ligeledes København.

Kilde:
Fædrelandet, s. 9, 7. februar 1942

1942 – Foreningen af Arbejdsledere holder 25 års jubilæum

I morgen er det 25 år siden, Foreningen af Arbejdsledere i Kolding blev stiftet, og foreningen markerer dagen ved en fællesspisning om aftenen på Industriforeningen. Der er 100 aktive medlemmer i foreningen, og den nuværende bestyrelse består af linjemester Olsen (formand), værkmester A. Jepsen, gasværket (næstformand), prokurist Poulsen, Fællesforeningen, maskinmester Sørensen, Andelssvineslagteriet, og tarmmester Nolting. Til festen i morgen vil der blive talt bl.a. af forretningsfører Madsen, hovedkasserer Aage Rasmussen og af formanden for Fællesrepræsentationen af danske Funktionærer, maskinmester Bouet, der alle har lovet at komme.

Som gæst er desuden foreningens første formand, daværende fabriksmester I. C. Jensen hos tobaksfabrikant Jensen indbudt. Jensen var formand for stiftelsen i 1917 til 1926, da han rejste til København og fik arbejde hos brødrene Braun. Han har nu på grund af alder trukket sig tilbage, men bor stadig i hovedstaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. januar 1942.

1941 – Jazz-koncerten i Industriforeningen

Stuvede fuldt hus og stormende begejstring.

At stille en jazz-koncert på benene er ikke så ligetil. For den jazzbegejstrede ungdom, de såkaldte “jazzfans”, er nemlig meget kritiske og forstår at skelne skarpt mellem jazz og ikke jazz. På mange ældre mennesker virker jazzmusik kun som organiseret støj – og de foretrækker at gå til en “rigtig” koncert, medens de unge på deres side hylder swingmusikken som det eneste sagliggørende. Begge dele er imidlertid galt afmarcheret. Jazz og klassisk musik kan udmærket supplere hinanden – der er f.eks. en ganske egenartet og uforlignelig friskhed over et godt swingarrangement, medens den klassiske musik må til for at udtrykke de mere sublime følelser.

Hvad swing egentlig er, er vanskeligt at definere med få ord, men hvis man føler, at swing får det til at krible i kroppen på én, så er den helt rigtig. Og det var tilfældet i går eftermiddags, da den 2. jule-jazzkoncert løb af stablen i Teatersalen under ledelse af kapelmester Knud Møller fra Trocadero. Da han slog an til programmets første nummer, Buggle Call Rag, var stemningen der straks, og den holdt sig eftermiddagen igennem. De var der, alle de store jazznumre, endvidere et par nyheder, nemlig et potpourri over børnesange arrangeret af et par af orkestrets medlemmer, fortræffeligt gjort og fikst udført, og et nummer, Trumpet-toot, hvor den knalddygtige trompetist, hr. Hjort, havde en formidabel succes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. december 1941.

1941 – Når vi får de nye rationeringskort

Mandag og tirsdag uddeles til beboere syd for åen og onsdag og torsdag til de nord for åen.

Nu er det tiden for uddeling af næste kvartals rationeringskort. De, der bor syd for åen, skal hente kortene på Riis Toft Skole mandag og tirsdag og de nord for åen skal hente kortene på Industriforeningen onsdag og torsdag. Samtidig med udleveringen af rationeringskortene udleveres også rabatkort for indkøb af smør og tøj. Herom meddeler Folkeregisterkontoret:

Tildelingen af rationeringskort for: 1) sukker, brød, håndsæbe og blød sæbe samt 2) rugbrød, franskbrød og gryn finder sted efter samme regler, som for oktober kvartal. For tildelingen af smør-rabatkort er der derimod nye bestemmelser, der er følgende:

Smørrabatkort for voksne:

Udleveringen finder sted til alle familieforsørgere (gifte mænd og sådanne enkemænd, enker, fraskilte og fraseparerede mænd og kvinder, som har egen husstand, eller hvem der påhviler forsørgerpligt overfor børn under 18 år, samt ugifte, hvem sådan forsørgerpligt påhviler overfor hjemmeværende børn, og som har egen husstand), som ikke er ansat til statsskat for skatteåret 1941-42, eller hvis indkomstskat til staten for samme skatteår ikke overstiger 70 kr. (I landkommuner dog 52 kr.). Personer, der i formueskat til staten for samme skatteår betaler over 31,50 kr. kan heller ikke erholde disse mærker. Til familieforsørgere, der som husassistenter, medhjælpere eller lignende er knyttet til en andens husstand og modtager deres fulde underhold i denne, udleveres ikke smør-rabatkort, medmindre husbonden er berettiget til for sit eget vedkommende at erholde smør-rabatkort. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. december 1941.