1942 – Den nye kulkran på havnen

Den kan losse 100 tons i timen

Berring, Larsen og Co. indviede i dag sin nye kulkran ved en lille festlighed og besigtigelse, hvortil var indbudt en række interesserede. Kulkranen er en 4 tons kran på farbar bro, leveret af Aarhus Maskinfabrik. Kranen har en svingradius på 17 meter. Højden fra broen, som er 13 meter, andrager yderligere 8 meter til topskiven, og sporvidden er 4 meter. I kranen er indbygget 4 motorer med i alt 125 hestes kraft. Gribskovlens vægt andrager 2.100 kg. og kan i hver grabfuld oplosse ca. 1.900 kg. kul. Udlæggeren er forsynet med en 500 watts “sol”, så der kan losses døgnet rundt. Kranens lossekapacitet af kul er ca. 100 tons i timen.

Kranens fundamenter i kajgaden består af 46 stk. jernbetonpæle (der er nedrammet i 14 meters dybde) ud mod havnebassinet og 104 stk. svære granstammer ind mod kullageret. Oven på disse fundamenter er anbragt kranbroens køremaskiner. Fundamentarbejdet er udført af entreprenør Johs. N. Beck, Kolding.

Siloanlægget, der består af jernbeton, er bygget på et stærkt fundament af svære granpæle og er 16 m. høj. Det består af en elevatorgrube under jorden, hvor cindersen gennem en påfyldningstragt ledes gennem en automatisk svindføder ind i en kopelevator med stålelevatorkopper, som transporterer cindersen op til knuseværket i øverste etage, hvor cindersen passerer en forharpe over knusemaskineriet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1942.

1942 – Kolding Dame-Roklubs festlige genindvielse og 20 års jubilæum

Kl. 20.15 i aftes hejstes standeren på Kolding Dameroklubs genopbygning og grundigt restaurerede klubhus, idet formanden, frk. Willesen, udtalte klubbens tak til Kolding by og andre for den hjælp, der var ydet, for at klubben nu igen kunne komme i eget hus, og idet hun henviste til, at den resterende del af samværet på grund af kulden ville komme til at foregå indendørs, udbragte hun et leve for Kolding by. Dermed var en ny sæson – noget forsinket – indviet i Kolding Dameroklub.

Indendørs tog frk. Willesen atter ordet, idet hun udtalte, at klubben skyldte de fleste tilstedeværende tak, både borgmesteren og ingeniør Nygaard. Og da klubben var blevet husvild, havde formanden for Kolding Sejlklub, hr. Damgaard Petersen, elskværdigt stillet lokaler til rådighed for en måned, der ganske vist var blevet til to, men man havde dog formået at holde kaproningsholdet i træning, foruden at man hvervede 30 nye medlemmer. Frk. Petersen i sejlklubbens lokaler havde ofret sine aftener for at vente på, at dameroerne kunne blive færdige. Vejassistent Kjærside skyldte klubben også tak, ligesom man takkede direktør Gimbel, der havde skænket et attråværdigt stykke inventar.

Da det også er klubbens 20 års jubilæum, mindedes frk. Willesen de pionérer, der havde startet dameroningen i Kolding. En af klubbens første formænd, frk. Mikkelsen, var kommet til stede, og disse pionérer, på hvis arbejde man havde kunnet bygge videre, skyldte klubben en stor tak […]

Frk. Willesen sluttede med at takke for alle de smukke ord og ønsker, der var blevet udtalt, og den vellykkede indvielses- og jubilæumsfest sluttede med ‘Der er et yndigt land’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1942.

1941 – Centralmejeriets formand: Ved mælkeordningen i Kolding er skabt betingelser for den bedste mejerimæssige behandling

Og tillige kan man regne med altid, slev under vanskelig forhold at kunne forsyne byen med mælk.

Som meddelt fandt den officielle indvielse af Centralmejeriet sted i går. Efter besigtigelsen på mejeriet samledes godt et halvt hundrede deltagere til frokost på Saxildhus. I sammenkomsten deltog bl.a. repræsentanter for autoriteterne, Mælkeudvalget, håndværkerne og mejeriets repræsentantskab. Mejeriets formand, gdr. H. Bygvrå, indledede talernes række med følgende tale:

Dette mejeri er noget for sig selv, både i byggemåde og indretning, på grund af, at det er et “både og” – både et nyt mejerilokale, der omfatter den store mejerisal, og et gammelt lokale, der er omdannet til kølerum og ekspeditionslokale; men når jeg har påpeget, at det er noget enestående, tænker jeg her særligt på dets tilblivelse og dets ejendomsforhold. Så vidt mig bekendt er det første gang i historien, at to andelsmejerier har formeret sig på den måde, som her er sket. Det, som her er sket, er en sammensmeltning af 4 mejeriers konsummælks afdelinger. Angående ejendomsforholdet er det således, at andelshaverne i Nr. Bjert og Bramdrupdam mejerikredse ejer Centralmejeriet i fællesskab og parterne er delt således, at der bliver omtrent lige stor andel pr. ko. Det hviler således på et bredt grundlag, idet ca. 250 landbohjem – store og små – står bag foretagendet. Grunden til mejeriets tilblivelse er sikkert kendt af alle i denne kreds, nemlig vedtagelsen af mælkeloven til forenkling af byernes forsyning af mælk og mejeriprodukter. Her i Kolding var der 7 mejerier, der havde taget denne opgave op. […]

Der er nu skabt betingelse for den bedste mejerimæssige behandling af produkterne, og tillige kan man regne med altid, selv under vanskelige forhold, at kunne forsyne byen med mælk. Man kan være tilhænger eller modstander af selve mælkeloven; men man må indrømme, at det, der er nået her, ganske afgjort vil blive til fordel for forbrugeren og i tidens løb også for producenterne, idet vi håber på andre tider igen, med normal produktion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.