1944 – Festlig indvielse af roklubbens fane

Manede ord til dansk ungdom om at søge ind til kernen i livet

Et mangeårigt ønske blev i søndags opfyldt for Kolding Roklub, klubben fik sin egen fane, som blev indviet ved en højtidelighed på Hotel Kolding. Det var Danmarkssamfundet, der havde skænket fanen og den blev derfor overrakt klubben af ingeniør Konstantin-Hansen som repræsentant for samfundet.

Efter at formanden Hans V. Ottesen havde budt velkommen og man havde sunget ‘Vift stolt på Codans bølge’ fik ingeniør Konstantin-Hansen ordet:

Når man ser de lange, slanke kaproningsbåde skyde gennem vandet med dannebrog i agterstavnen, så glædes man over den raske og sunde ungdom, der energisk arbejder med idrætten. Vi må ønske for denne ungdom, at den ikke må få nok i sporten alene, men at den også får en åndelig ballast ombord. Vi har tit i de senere år hørt, at vi havde glemt, der er noget helligt. Vi havde levet på overfladen, og handlet letsindigt med den lykke, der var givet os. Skal vi bære vort land videre, så må vi nu søge ind til den kerne, der er i tilværelsen – og så er der intet, der taler tydeligere til os end netop flaget. Det taler og minder os om, at vi har en arv at løfte. […]

Efter højtideligheden vistes to tonefilm, hvorefter roerne festede i et par timer.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. februar 1944.

1944 – Indvielsen af den nye børnehave i Kolding

Den har kostet 80.000 kr., men så er den også tip-top

I formiddags indviedes Kolding Kommunes nye store børnehave på Haderslevvej i den store, hvide villa overfor Kristkirken. I over et år har en væsentlig ombygning af villaens indre fundet sted, og først i dag har de sidste håndværkere forladt valpladsen efter at have lagt sidste hånd på værket.

Og man må sige, at der er blevet gjort noget ud af denne børnehave. Den er indrettet efter alle kunstens regler – den har også været dyr, alt i alt regner man med, at omkostninger ved køb og ombygninger beløber sig til en 80.000 kr. – men resultatet er derefter. Her er alt, hvad der hører til en børnehave, alt hvad tænkes kan, der kan gøre tilværelsen så lys, let og munter for de små, som muligt.

Mange små finesser

Arkitekt Sigurd Madsen har forestået ombygningen. I samråd med børnehavens leder, frk. Warming, og snedkermester Dybkjær, har han formået at gøre den gamle villa lys og indbydende, og hver eneste krog er udnyttet på bedste måde, til alles tilfredshed. hver ledig plads er udnyttet til skabe eller små “hyggekroge” eller til en lille “købmandshandel”, og selv de store kælderrum er blevet indlemmet som daglige brugslokaler. Her er indrettet en stor og rummelig garderobe, hvor hvert barn i stedet for at have sit navneskilt på den anviste plads har fået et lille mærke klistret på, f.eks. forestillende et lille blad, en lille hund eller noget andet morsomt. Det samme lille mærke går igen også ovenpå, hvor der på barnets bestemt skuffe igen er anbragt samme mærke, som i øvrigt også findes på den enkeltes stoleryg.

I et tilstødende kælderrum er indrettet et stort badeværelse med lange kummer, hvor hvert barn har sit eget. Her er det meningen, børnene skal ordne sig – ikke om morgenen, når de kommer, men før hvert måltid, og når det ellers synes nødvendigt.

Et paradis for de små

I stueetagen ligger selve børnehaven. Den består af to store rum, der er blevet slået ned, og i stedet er der i den ene en stor foldedør, der i påkommende tilfælde kan udgøre det for en mur. Disse to store rummelige lokaler er holdt i en ganske lys pastelfarve og har muntre terracottafarvede gardiner. Men inventaret er det, man imponeres over. Frk. Warming er frøbeluddannet, og gennem flere års ledelse af en stor børnehave i Bogense har hun en god erfaring for, hvordan en børnehaves inventar skal se ud, når det skal være bedst. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1944.

1943 – Koldings nye politivagt indviet i formiddags

300 års forbindelse med rådhuset brudt

Ved en lille højtidelighed hvortil foruden ordenspolitistaben kun var indbudt chefen for kriminalpolitiet og byrådssekretær Jacobsen som repræsentant for byen, blev den nye politivagt i K.F.U.K.’s bygning på Rendebanen i formiddags indviet. Ca. 35 politifolk skal her have deres daglige gang.

Politimester Thalbitzer bød velkommen, særlig til byens repræsentant, byrådssekretær Jacobsen, og udtalte bl.a., at det var en historisk dag, idet politietaten i over 300 år uafbrudt har haft tilknytning til byens rådhus, men med overflytningen til de nye lokaler forsvinder enhver sådan tilknytning.

Da politimesteren i 1919 kom til Kolding, var alt politi samlet på Rådhuset, men i 1921 flyttede kriminalpolitiet op på Domhuset og senere, også politistationen med politiassistent Ree. Efterhånden var man blevet mere og mere ked af, at politivagten skulle have til huse i så dårlige lokaler – også ledelsen var utilfreds hermed, og da den nye politigård blev bevilget, herskede der stor glæde. Men den blev sat overstyr igen, da det viste sig, at der ikke i København var tilstrækkelig stor interesse for at få byggeriget af den ført igennem. Som en slags surrogat havde man nu fået gennemført flytningen hertil. Det er en meget stor forbedring, men det skal kun være en midlertidig foranstaltning. For politikommissæren, der skal lede politiet, må stadig blive boende på Domhuset med sin stab, og det svækker stadig politiet en del. For politiet skal være dér, hvor der sker noget, i gadelivet – og ikke, som nu 1½ km. ude i periferien.

Politimesteren sluttede med at udtale håbet om, at der snart måtte komme en bygning på den erhvervede grund. Her kan imidlertid udføres et godt stykke politiarbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juli 1943.

1943 – Strandhuse Forskoles indvielse i aftes

I aftes indviedes Strandhuse Forskole ved en smuk og stemningsfuld højtidelighed. Kl. 18½ samledes beboerne i Strandhuse, Skolekommissionen og lærere og lærerinder og beså den smukke skole, og kl. 19½ samledes man i forsamlingshuset. Efter sangen ‘På det jævne’ bød det lokale medlem af Skolekommissionen, murermester Larsen, velkommen og gav ordet til Skolekommissionens formand, pastor Jørgensen, der holdt indvielsestalen. […]

Murerm. Larsen sluttede den smukke aften med at bringe et tak til alle, der havde bidraget til at gøre aftenen festlig.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1943.

1942 – Stilig og stemningsfuld indvielse og jubilæumsfest på Kolding højere Almenskole i dag

Kantate, korsang og fællessang. Indvielsestale af undervisningsinspektøren. Smuk pengegave fra Koldingensersamfundet

Kolding højere Almenskoles 400 års jubilæum fejredes i formiddags med en stor og smuk indvielseshøjtidelighed på skolen, der er nu i det store og hele har tilendebragt ombygningen. Flagene var hejst fra de fleste offentlige og mange private bygninger, og det var en repræsentativ forsamling, der rykkede ind i festsalen i formiddags. Der var stiftsformand Herschend og frue, undervisningsinspektør dr. phil. Højberg Christensen (der var mødt i stedet for undervisningsminister Jørgen Jørgensen, der har måttet sende afbud), fhv. rektor Georg Bruun og frue, rektorerne fra Vejle og Fredericia højere Almenskoler, Koldingensersamfundets repræsentant, teglværksejer, ingeniør Aagaard, København, borgmester Knud Hansen sammen med byens øvrige øverste embedsmænd, håndværksmestre og arkitekt, skolens lærere og elever samt forældre i et af pladsforholdene begrænset omfang og naturligvis de fleste af Byrådets medlemmer.

Festen indlededes med at hele forsamlingen sang Grundtvigs gamle dagvise ‘Den signede dag’. […]

Borgmesteren modtager skolen

Borgmester Knud Hansen takkede og erklærede, at resultatet sikkert var blevet et sådant, at det vil kunne tilfredsstille både modstanderne af ombygningen, dem, der ville have skolen flyttet og en ny bygget, og tilhængerne af en ombygning. Borgmesteren gav et kort overblik over skolens forhistorie – i sin tid var den “en udpræget overklasseskole”, men da rektor Bruun blev den leder, gjorde han den til hele befolkningens skole, fjorde den populær og vi skylder ham stor tak som den særdeles dygtige leder, der også søgte at knytte de bedste lærerkræfter til skolen, så den blev en meget anset skole. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1942.

1942 – Den nye kulkran på havnen

Den kan losse 100 tons i timen

Berring, Larsen og Co. indviede i dag sin nye kulkran ved en lille festlighed og besigtigelse, hvortil var indbudt en række interesserede. Kulkranen er en 4 tons kran på farbar bro, leveret af Aarhus Maskinfabrik. Kranen har en svingradius på 17 meter. Højden fra broen, som er 13 meter, andrager yderligere 8 meter til topskiven, og sporvidden er 4 meter. I kranen er indbygget 4 motorer med i alt 125 hestes kraft. Gribskovlens vægt andrager 2.100 kg. og kan i hver grabfuld oplosse ca. 1.900 kg. kul. Udlæggeren er forsynet med en 500 watts “sol”, så der kan losses døgnet rundt. Kranens lossekapacitet af kul er ca. 100 tons i timen.

Kranens fundamenter i kajgaden består af 46 stk. jernbetonpæle (der er nedrammet i 14 meters dybde) ud mod havnebassinet og 104 stk. svære granstammer ind mod kullageret. Oven på disse fundamenter er anbragt kranbroens køremaskiner. Fundamentarbejdet er udført af entreprenør Johs. N. Beck, Kolding.

Siloanlægget, der består af jernbeton, er bygget på et stærkt fundament af svære granpæle og er 16 m. høj. Det består af en elevatorgrube under jorden, hvor cindersen gennem en påfyldningstragt ledes gennem en automatisk svindføder ind i en kopelevator med stålelevatorkopper, som transporterer cindersen op til knuseværket i øverste etage, hvor cindersen passerer en forharpe over knusemaskineriet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1942.

1942 – Kolding Dame-Roklubs festlige genindvielse og 20 års jubilæum

Kl. 20.15 i aftes hejstes standeren på Kolding Dameroklubs genopbygning og grundigt restaurerede klubhus, idet formanden, frk. Willesen, udtalte klubbens tak til Kolding by og andre for den hjælp, der var ydet, for at klubben nu igen kunne komme i eget hus, og idet hun henviste til, at den resterende del af samværet på grund af kulden ville komme til at foregå indendørs, udbragte hun et leve for Kolding by. Dermed var en ny sæson – noget forsinket – indviet i Kolding Dameroklub.

Indendørs tog frk. Willesen atter ordet, idet hun udtalte, at klubben skyldte de fleste tilstedeværende tak, både borgmesteren og ingeniør Nygaard. Og da klubben var blevet husvild, havde formanden for Kolding Sejlklub, hr. Damgaard Petersen, elskværdigt stillet lokaler til rådighed for en måned, der ganske vist var blevet til to, men man havde dog formået at holde kaproningsholdet i træning, foruden at man hvervede 30 nye medlemmer. Frk. Petersen i sejlklubbens lokaler havde ofret sine aftener for at vente på, at dameroerne kunne blive færdige. Vejassistent Kjærside skyldte klubben også tak, ligesom man takkede direktør Gimbel, der havde skænket et attråværdigt stykke inventar.

Da det også er klubbens 20 års jubilæum, mindedes frk. Willesen de pionérer, der havde startet dameroningen i Kolding. En af klubbens første formænd, frk. Mikkelsen, var kommet til stede, og disse pionérer, på hvis arbejde man havde kunnet bygge videre, skyldte klubben en stor tak […]

Frk. Willesen sluttede med at takke for alle de smukke ord og ønsker, der var blevet udtalt, og den vellykkede indvielses- og jubilæumsfest sluttede med ‘Der er et yndigt land’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1942.

1941 – Centralmejeriets formand: Ved mælkeordningen i Kolding er skabt betingelser for den bedste mejerimæssige behandling

Og tillige kan man regne med altid, slev under vanskelig forhold at kunne forsyne byen med mælk.

Som meddelt fandt den officielle indvielse af Centralmejeriet sted i går. Efter besigtigelsen på mejeriet samledes godt et halvt hundrede deltagere til frokost på Saxildhus. I sammenkomsten deltog bl.a. repræsentanter for autoriteterne, Mælkeudvalget, håndværkerne og mejeriets repræsentantskab. Mejeriets formand, gdr. H. Bygvrå, indledede talernes række med følgende tale:

Dette mejeri er noget for sig selv, både i byggemåde og indretning, på grund af, at det er et “både og” – både et nyt mejerilokale, der omfatter den store mejerisal, og et gammelt lokale, der er omdannet til kølerum og ekspeditionslokale; men når jeg har påpeget, at det er noget enestående, tænker jeg her særligt på dets tilblivelse og dets ejendomsforhold. Så vidt mig bekendt er det første gang i historien, at to andelsmejerier har formeret sig på den måde, som her er sket. Det, som her er sket, er en sammensmeltning af 4 mejeriers konsummælks afdelinger. Angående ejendomsforholdet er det således, at andelshaverne i Nr. Bjert og Bramdrupdam mejerikredse ejer Centralmejeriet i fællesskab og parterne er delt således, at der bliver omtrent lige stor andel pr. ko. Det hviler således på et bredt grundlag, idet ca. 250 landbohjem – store og små – står bag foretagendet. Grunden til mejeriets tilblivelse er sikkert kendt af alle i denne kreds, nemlig vedtagelsen af mælkeloven til forenkling af byernes forsyning af mælk og mejeriprodukter. Her i Kolding var der 7 mejerier, der havde taget denne opgave op. […]

Der er nu skabt betingelse for den bedste mejerimæssige behandling af produkterne, og tillige kan man regne med altid, selv under vanskelige forhold, at kunne forsyne byen med mælk. Man kan være tilhænger eller modstander af selve mælkeloven; men man må indrømme, at det, der er nået her, ganske afgjort vil blive til fordel for forbrugeren og i tidens løb også for producenterne, idet vi håber på andre tider igen, med normal produktion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.