Den 22. oktober 1941 besøger den danske radio de finske børn i Horserødlejren.
Børnene er på grund af krigen, hvor Finland er gået med på Tysklands side imod Sovjetunionen, placeret i sikkerhed i Danmark. Ligesom under Vinterkrigen i 1939-40.
En kaffegrossist i Ålborg har i et interview fortalt til Aalborg Amtstidende, at det ikke er så galt med kaffen, som rygter i den seneste tid har fortalt. Der er sandsynligvis kaffe nok til et halvt år endnu med de små rationer, som folk tildeles. Efter den tid vil det “imidlertid være uigenkaldelig forbi, da der ikke kommer så meget som en bønne til landet. Men der er et halvt år til, vi eventuelt skal drikke den sidste kop mokka – og der kan ske så meget i den tid“.
Mange kaffeelskere, har frygtet at der ikke var mere kaffe, end til de seneste rationeringsmærker, som er blevet udstedt.
Kilde: Kaffe til et halvt år endnu, Kolding Socialdemokrat, 17. juli 1940
Befolkningen har taget hele situationen med stor sindsro, er blevet noget mere indesluttede og færdes ikke så meget ude. Det er rigtigt, at de har fået alvorligere ting, at tænke på end deres eget befindende, og dette har også givet anledning til, at lægerne har fået en smule mindre at bestille, hvilket dog også hænger sammen med, at der for tiden ikke er epidemiske sygdomme.
…
Når jeg siger, at folk har taget situationen roligt, så gælder det naturligvis kun de normale, ligevægtige. Vi har jo også eksempler på folk, der i forvejen var deprimerede, som er faldet helt sammen under den nye situation.
Kredslæge Axel Hansen, 6. maj 1940
Kilde: Folk er ikke så pylrede mere, 6. maj 1940, Kolding Socialdemokrat
Murermesteren Jørginus Poulsen Skjødt, fylder tirsdag den 9. april 1940 70 år, bag ham ligger et langt og begivenhedsrigt liv.
Murermesteren trådte sine barnesko i Strandhuse, efter konfirmationen kom han i lære hos murermesteren S. L. Gynther og bag efter kom han ud og gå på valsen. Som den tid fortæller Skjødt: “Som en ægte Håndværkssvend måtte man dengang ud på valsen, ud at lufte vingerne og lære nye ting. – Det var så sundt, så sund, og jeg ynker vore dages hjem tilbragte svend, hvem det er forment at se og lære i fremmede lande“.
På valsen kom murermesteren til Kiel og siden til Hamburg, hvor han kom ind i det politiske og faglige arbejde. “… det var skam noget helt andet end nu om stunder, hvor man allevegne bliver vel modtaget. Nej, den Gang var det kamp på liv og død, og det betød store ofre at være med i arbejdet for fagbevægelsen og socialdemokratiet“. I 1890 blev den første 1. maj demonstration afholdt i Hamburg, hvor Skjødt var med, “det var et endeløst tog af arbejdere“. Et halvt år efter deltog Skjødt også i tyske strejker.
Efter tiden i Hamburg var det svært at finde arbejde andre steder i Tyskland, så Skjødt rejste hjem til Kolding. Efter nogle år udenfor byen, giftede Skjødt sig i januar 1894 og kom tilbage til Kolding. Året efter afløste Skjødt den afdøde murermester A. Andersen, som formand for murersvendenes fagforening, der dengang kun havde omkring 40 medlemmer.
Skjødt vil på hans fødselsdag blive fejret i hans hjem på Hollændervej 17.
Kilde: Kolding-Murersvenden, der var socialist-Agitator under den store Strejke i Hamburg 1890, 6. april 1940, Kolding Socialdemokrat
Kirkebogen for Eltang Sogn, 1870, set på Danish Family Search, se link (åbner ny fane)
En succes-indsamling i Kolding Husmoderforening.
Vi taler med formanden for Kolding Husmoderforening, fru driftsbestyrer Eriksen, og spørger, hvorledes det går med indsamlingen af tøj til Finland, en opgave, som husmoderforeningen jo har taget sig på.
“Det går sådan, at jeg i lørdags tilbragte hele min dag fra kl. 8 morgen til fem eftermiddag med at pakke tøj til afsendelse over Røde Kors i København til Finland”.
“Kan de gætte? De vil ikke tro det: 615 kg. tøj, som blev pakket i store papkasser, så det er godt beskyttet til den lange rejse”.
“Flere af byens større firmaer har også i den henseende været overordentlig imødekommende og har overladt os den nødvendige emballage.”
“Både fra by og land, og det har været en så overmåde stor glæde at have dette arbejde at gøre, fordi der fra alle sider har vist sig en så enestående offervillighed.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. december 1939.
En gammel kendt slider i Nørre Bjert, Karl Pedersen, fylder på torsdag 80år, han er trods alderen stadigt rask og ung af sind, ja læs selv hvad han siger:
Jah, det maa vel være 80 Aar, siden jeg blev født i Nakskov Landsogn paa Lolland. Allerede som 14aarig kom jeg her til Bjært som Tjenestedreng. Det var haarde tider dengang for tjenestedrenge. Jeg tjente rundt omkring i sognet, mange aar i hver plads, og så en dag gik det mig som det jo paa den tid gik saa mange.
Længselen efter Amerika, det forjættede land, vaagnede i mig. Jeg tog til Amerika. Hvad jeg drømte om? Ja-h hvad drømmer man om i den Alder, 22 aar?. men da jeg var der, da det skulde vise sig om drømmen kunde blive virkelighed, brast den. En sommer – jordarbejder – hjem igen!
Jeg fandt ikke guld i jorden! Jeg kom hjem til mit sogn igen, her var bedre at være. Og saa, ja saa blev jeg gift med Dora der, det er jo 53 aar siden. Vi fik vort hjem, der bandt mig, naar længselen efter Amerika engang imellem vaagnede igen.
Når man spørg gamle Pederen om hans indstilling til livet, så svare han: ”Bliv hvor du er, vær saaden i din færden, at folk er tilfreds med dig, vær ærlig, frem for a’t(alt red.), gør din pligt.”
Petersen selv er overbevist om han let bliver 100år, han har aldrig fejlet noget og føler sig stadigt frisk: ”De spørg om jeg føler mig gammel. Min generation, det er en generation! Sikke’n ungdom jeg har været med til! Dengang var der ungdom!”
Forbehold: I indlægget er der skrevet Karl Pedersen fylder rundt på torsdag, havde det været i 2019 havde det været i morgen lørdag.
Kilde: Kolding Folkeblad, 13. september 1939
I juli eller juni 1938 har det norske Tidens Tegn bragt et interview med pastor Schmidt, som havde taget et kort ophold i Oslo. Interviewet handlede om det dansk-tyske grænse-spørgsmålet eller det eventuelle grænse revisionskrav, her bringes et uddrag af en dansk oversættelsen af interviewet, som blev bragt i Arbejderbladet den 3. juni 1938.
-Tror De, der bliver rejst krav om, at den danske sydgrænse også bliver korrigeret, spørger Tidens Tegn
… revision kommer ganske sikkert før eller siden. Og det er i Danmarks interesse, at det sker på en fredelig og venskabelig måde.
-Men man kan vel ikke trække grænsen på en mere retfærdig måde end den, som nu eksisterer?
… Der befinder sig omkring 30.000 tyskere i Nordslesvig i dag. At de ønsker at komme tilbage til deres moderland er retfærdig og naturligt. Hvor selve grænsen skal gå, vil og kan jeg ikke udtale mig om, det går, når tidspunktet kommer, blive diplomaternes sag. Vi mener også, at den en bloc afstemning, som foregik i første zone, og som Dr. Smedal i sin bog også påpeger, gav et urigtigt billede. Vi mener, at Danmark gjorde galt i at gå til Versailles, og at det ikke tog et direkte opgør med Tyskland, sådan som vi tilbød. Vi må derfor vente, at den tyske regering før eller senere vil have denne grænse korrigeret.
-Foreligger der nogen officiel henvendelse fra tysk side til Danmark om grænserevision?
… Ikke hidtil, såvidt mig bekendt. Men rigsleder Rosenberg har i en tale i Flensborg fremkommet med visse udtalelser, som må siges at gå i grænserevisionistisk retning.
Kilde:
Hitler vil før eller senere kræve sydgrænsen flyttet, side 5 Arbejderbladet, 3. juni 1938