1941 – 670.000 udenlandske arbejdere i Tyskland

Det tyske blad ”Reich-Arbeits-Blatt”, har fundet vej til de danske medier, der i februar 1941 kan meddele, at der siden sommeren 1939 i Tyskland har været anvendt 670.000 udenlandske fagarbejdere.

De besatte vestlige områder, derunder Danmark, har sendt omkring 218.000 arbejdere til Tyskland, mens Italiens har sendt 70.000 og Slovakiet omkring 46.000.

I Danmark kalder man arbejderne for Tysklandsarbejdere.

Kilde:
670.000 udenlandske arbejdere i Tyskland, Fredericia Socialdemokrat, 7. feb 1941, side 2

1940 – Italiensk beretning om tab

Den Italienske Værnemagts hovedkvarter har offentliggjort den første liste over faldne indenfor de divisioner, som har kæmpet på den vestlige alpefront og Italiensk Afrika. Denne liste omfatter navnene på ialt 818 faldne i italiensk militærtjeneste, heraf er 775 faldet på den vestlige alpefront og i Libyen, de øvrige 43 i Italiensk Afrika. Der er 2982 sårede, samtidig med at 315 er meldt savnet.

Kilde: Italiensk beretning om egne tab, forsiden, Kolding Socialdemokrat, 9. juli 1940

1940 – Vore arméer forener sig i et trofast våbenbroderskab

Hans Majestæt
Kongen af Italien, kejser af Æthiopen, Rom.

Forsynet har villet, at vi mod vor egen vilje er tvunget til at forsvare vore folks frihed og fremtid i kampen mod England og Frankrig. I denne historiske time, i hvilken vore arméer forener sig i et trofast våbenbroderskab, ligger det mig på sinde at oversende deres majestæt mine hjerteligste hilsener. Jeg er af den absolutte overbevisning, at Italien og Tysklands vældige kræfter vil bringe os sejren over vore modstandere. Begge vore folks vitale rettigheder vil blive sikret for alle tider.

Førerhovedkvarteret, den 10. juni 1940
Adolf Hitler

Uddrag fra Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1940 – Forhandlingernes krig

Det meddeles at efter forhandlinger ført mellem Tyskland, Italien og Rusland, er det endt med aftaler, det giver sikkerhed for at krigen ikke vil komme tættere på Sydøst-Europa.

Fra London er der gået meddelelse ud til gesandterne fra Sverige og Norge, disse skulle angiveligt handle om spørgmål i forhold til neutralitet og ønske om en ny jernmalmforhandling. Der er stadigt frygt for hvordan England vil lave en blokade imod Tyskland.

Svanska Dagbladet har i dag meddelt at der fra New York er bestilt 600 jagerflyvemaskiner, og der forhandles om yderligere køb af flere maskiner.

I Finland er en halv million finnere evakueret fra de til Rusland afståede områder efter vinterkrigen, den finske regering har en stor opgave med at skaffe hjem og jord til de mange finnere.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. april 1940

1940 – En samletale i Mussolinis salonvogn

Om formiddagen klokken 10 den 18. marts 1940 ankom “førerenAdolf Hitler, sammen med den tyske rigsudenrigsminister von Ribbentrop, til Italien, hvor de på grænsestationen Brenner, mødtes med “Il DuceMussolini, der var ledsaget af Italiens udenrigsminister grev Ciano. I pressen spekuleredes der i om mødet hænger sammen med den fredsmission, som præsident Roosevelt forsøger at gennemføre igennem Sumner Wells.

Fra politikens korrespondent i Berlin, blev det erklæret bl.a. “at man i indviede kredse i Berlin ganske åbent siger, at man i de kommende døgn må regne med store afgørelser. Hitler og Mussolini skal være besluttet på at gennemføre et fælles program“.

Det forlyder at det fælles program vil se nogenlunde således ud:
1. Etablering af en 100 % fællesfront med hensyn til forudsætningerne for en fredsslutning.
2. En udvidelse af stormagtkrigen i Middelhavet og Orienten skal for enhver pris forhindres
3. Tyskland og Italien opretter et kompagniskab med hensyn til Sydøsteuropa som opland for de to stormagters næringsliv
4. Udover alle særinteresser skal de revolutionære folks fællesfront dannes mod den såkaldte plutokratiske magtblok
5. I fællesskab kan medlemmerne af denne revolutionære fællesfront alle nu enes om hovedlinjerne for et nyt stabiliseret Europa

Der er ikke store fredudsigter i møde, ligeledes er der stor skeptisk fra engelsk side, hvor der kræves “et andet Tyskland som garanti for en varig fred i Europa“.

Kilde:
En Samtale i Mussolinis Salonvogn, 18. marts 1940, Kolding Folkeblad

1940 – Opsigtvækkende fredsinitiativ fra Roosevelt

Den amerikanske udenrigsminister Cordel Hull har meddelt, at han var påbegyndt, uofficielle, diplomatiske forhandlinger med neutrale regeringer i betragtning af samtlige neutrale nationers ønske om genoprettelse af verdensfreden.

Viceudenrigsministeren Sumner Welles rejser den 17. februar 1940 til Europa på den italienske Atlanterhavs-Damperen Rex, der sejler direkte til Italien.

Præsident Roosevelt har meddelt, at han vil sende viceudenrigsminister Welles til Italien, Frankrig, England og Tyskland for at studere forholdene i disse lande og afgive indberetninger til Udenminister Hull.

Under en pressekonference den 9. februar har præsident Roosevelt meddelt, at hans personlige fredsudsending til Paven, Taylor, sandsynligvis vil afrejse med samme skib til Europa som viceudenrigsminister Welles. Afrejsen er bestemt til at blive lørdag den 17. i februar måned.

Man mener i officielle amerikanske kredse, at dersom der ikke inden i år kan banes vej for en fredskonference, så vil yderligere forsøg ligeså godt kunne opgives.

Viceudenrigsminister Welles

Kilde: Opsigtvækkende fredsinitiativ fra Roosevelt, Kolding Socialdemokrat, 10. februar 1940

1939 – Græske sømænd gennem Kolding

En halv snes græske sømænd passerede i aftes Kolding, på vej med toget til København.

De var rejst via Italien og Tyskland, og skulde gå ombord på en ved krigens begyndelse i Øresund minesprængt græsk damper, men den er senere blevet bjærget.

Sømændene fortalte, at de på togturen gennem Tyskland var udsat for nervepirrende oplevelse. To franske flyvemaskiner havde kredset over Munchen egnen, og sømændene havde set da maskinerne lod bomberne falde, en af bomberne eksploderede kun omkring 100 meter fra toget.

Kilde: Græske sømænd gennem Kolding i Aftes: Kolding Folkeblad, 6. oktober 1939

1938 – Danmark-Abessinien

Arbejderbladet bragte den 25. maj 1938 følgende leder, som omhandler forholdet mellem Danmark og Abessinien (senere Etiopien).

Det meddeles nu, at udenrigsminister Munch har givet den danske gesandt i Rom instrukser om, at han fremtidig skal være akkrediteret hos den italienske konge og den abessinske kejser!

Dermed har Danmark anerkendt Mussolinis røvertogt mod folkeforbundsstaten Abessinien (Etiopen red.) til trods for, at den abessinske kejser i Folkeforbundsrådets møde dokumenterede, at Mussolini ikke har herredømmet i det abessinske rige, men at krigen stadig pågår, og til trods for, at der ikke var nogen påviselig grund til Danmarks anerkendelse, da den danske gesandt i Rom i forvejen var akkrediteret den italienske konge.

-Man må spørge: Hvorfor dette hastværk? Hvad er det, der får den danske regering til officielt at velsigne undertrykkelsen af en Folkeforbundsstat?

Danmarks interesser som selvstændig – og direkte truet – stat kan det ikke være, der på den måde varetages. Det forekommer os, at det her igen må være regeringens paniske frygt for den tyske nazisme, der har fået den til igen at gøre et nyt knæfald for de fascistiske krigsbrandstiftere, i det forfængelige og efterhånden latterlige håb, at man så skal lade os ude af betragtning.

De sidste dages begivenheder synes dog ellers kraftigt nok at have understreget den gamle sandhed, at ingen har fred længere end eens naboer vil!

Kilde: Danmark-Abessinien, side 4, Arbejderbladet, 25. maj 1938