1944 – Almindelig trafik over Lillebæltsbroen i dag

Reparationer af begge spor tilendebragt
Det smukke og navnlig stille vejr, der indledede Påsken, har naturligvis bevirket, at reparationen af skaderne på Lillebæltsbroen har kunnet gennemføres i et langt hurtigere tempo end ventet, og som følge heraf vil begge spor på broen, som allerede omtalt, i dag være klar til at modtage al trafik fra Fyn og Jylland.

Trafikken over broen er gennemført planmæssigt og alle tog, både til endestationerne i Jylland og København, er kommet til deres bestemmelsessteder med kun ringe eller slet ingen forsinkelser. Både Langfredag og i går, lørdag, kom således eksprestogene kl. 17.02, og kl. 20.40 og 20.50 ind til planmæssig tid. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 9. april 1944.

1944 – Planmæssig trafik over Lillebælt igen

Men endnu en dag må man klare sig med ét spor over broen

Efter åbningen af det ene spor over Lillebæltsbroen er trafikken kommet ind i et mere roligt leje, og man har haft meget få forsinkelser i løbet af Langfredag. De store Københavner-ekspresser kom endda i nogle tilfælde for tidligt ind. Dog var der tog fra Jylland, som i nogle tilfælde havde forsinkelser.

Man venter først i morgen at få det andet spor over broen klar, men holder under de nuværende omstændigheder forsinkelserne nogenlunde nede. Vanskeligst er det med gods for tiden, men de fleste af de tog, der har stået på landstationerne er nu afviklede.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. april 1944.

1944 – Tusinder må spadsere over Lillebæltsbroen

Reparationen af broen trækker ud – mange damehatte i farezonen!

Hele natten har der været arbejdet på kraft med at få skinnelegemet i orden igen efter branden. Broen har i den anledning ligget badet i skarpt lys fra projektørerne. Med et særtog fra Nyborg kom ved 9-tiden i formiddags to vognladninger med specialtømmer fra Køge til reparationsarbejdet, men selv om der bliver sat al kraft på, kan Statsbanernes teknikere dog med sikkerhed til morgen sige, at det ikke vil lykkes at få sporet gjort klar til middagstogene. I det hele taget synes det tvivlsomt, om man vil kunne få tog over broerne i dag.

Allerede i morges ved 6-tiden sendtes det første persontog fra Fredericia til Lillebæltsbroen, og udvekslingen af rejsende foregik. I dag venter man, at 8-9.000 rejsende må spadsere de 1.100 meter over broen. Statsbanerne vil forsøge at få stationeret en bil til at køre de dårligt gående rejsende og mødre med spædbørn over broen. Så vidt muligt sørger Statsbanerne for at sende tog samtidig at sted fra Middelfart og Fredericia, således at de rejsende mødes under spadsereturen over broen. Herved undgår man ikke blot panik ved ud- og indstigning af togene, men opnår samtidig, at der altid står opvarmede vogne parat til de rejsende på den anden side af Bæltet.

I den stærke blæst er det gået ud over mange damehatte, idet kvindelige rejsende, der har hænderne optaget af kufferter, i mange tilfælde har måttet se deres hat forsvinde i Bæltets bølger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1944.

1944 – Voldsom brand i nat på Lillebæltsbroen

50 meter sveller og underlag brændt – trafikken afbrudt, da skinnerne må skiftes.

Jernbanetrafikken over Lillebæltsbroen er endnu standset til morgen efter en alvorlig brand, der i aftes ved midnatstid ødelagde ca. 50 meter af brolegemet. Togene må udveksles på stedet, men der er arbejdet hele natten for at få nye sveller og skinner lagt, så der ikke skal ske alt for stort afbræk i Påsketrafikken.

Et fantastisk syn – et bål i luften

Branden blev opdaget ved 23-tiden i aftes af personalet på broens vagtpost. man så, at det brændte livligt i svellerne omtrent midt på broen. Brandvæsenet fra Middelfart og Fredericia kom med fuld udrykning og Falck fra Middelfart anbragte katastrofebelysning samt brækkede svellerne op på begge sider af brandstedet for at begrænse ildens omfang. Det viste sig dog hurtigt, at katastrofebelysningen var unødvendigt, for flammerne fra det oliemættede træ slog meterhøjt op og lyste langt omkring. Branden var et fantastisk syn med det flammende bål højt oppe i luften. Af og til så man store brændende træstykker styrte ned og sydende forsvinde i Bæltet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1944.

1943 – Troldhedebanen har 400.000 kr. i overskud

Troldhede-Kolding-Vejen jernbanes bestyrelse har holdt møde, hvor formanden, grosserer J. P. Jensen, Grindsted, fremkom med meddelelser om banens økonomiske forhold i 1941-42. Overskuddet har været 396.000 kr. Det er de store brændselstransporter der har givet det store overskud. Regnskabet balancerer med 2,1 mill. kr. Gods- og kreaturfordringen har givet 1.781.000 kr. mod budgetteret 820.000 kr., altså en fordobling. Passagerbefordringen har givet 255.000 kr. mod budgetteret 160.000 kr.

Udgifterne er naturligvis også steget, brændselsudgifterne således med 120.000 kr. til 439.000 kr., lønninger med 64.000 kr., til 163.740 kr., administration med 8.300 kr., til 44.800 kroner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1943.

1943 – Mange attentater mod de danske jernbaner

De har medført materielle skader, men hidtil ikke kostet menneskeliv

Der har i de sidste par måneder rundt omkring i landet været foretaget en række jernbaneattentater, der har medført en vis materiel skade, men som hidtil ikke har kostet noget menneskeliv. Ved en nærmere betragtning, fremtræder disse sabotagehandlinger som ganske meningsløse, idet det, fra attentatmændenes side formentlig har været tilsigtet at ramme den tyske værnemagts transporter, hvilket mål dog ikke er opnået, hvorimod det kun skyldtes et lykkeligt tilfælde at attentaterne ikke indtil dato har medført en katastrofe ved afsporing af danske persontog.

Sprængning af banelegemet ved Glostrup

Den 28. januar 1943 hørte en togbetjent nord for banelinjen København-Roskilde en voldsom eksplosion ude for banelinjen vestpå. Noget før eksplosionen var et tog kørt forbi i vestlig retning, Togbetjenten alarmerede straks politiet og Glostrup jernbanestation for at togtrafikken kunne blive standset i begge retninger. Inden dette kunne ske, passerede imidlertid et tog, det såkaldte Mælketog, der kun medfører mælk, i retning mod vest. Det næste tog, et lokalt persontog til Roskilde, standsede derimod i Vigerslev. Ved undersøgelse på banelinjen konstateredes det, at en sprængning havde fundet sted på det nordlige skinnepars sydlige skinne på strækningen mellem Hvidovre Station og Glostrup. […]

Farlig sprængbombe

Den 16. februar skete der på strækningen mellem Holmstrup og Odense et attentat mod et ordinært godstog. Toget var på vej fra Fredericia mod Odense, da lokomotivføreren kl. ca. 01.00, da toget omtrent 2 km. fra Holmstrup, hørte et mindre knald fra togets venstre side. Han tænkte dog ikke nærmere over det og fortsatte kørslen til Odense. Ved en undersøgelse her viste det sig, at 3 ruder i en personvogn var sprængt, og gulvet trykket op i den ene ende af vognen. Det viste sig ved undersøgelsen, at der havde været anbragt en sprængbombe, der har været kraftig og af ret farlig kaliber. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1943.

1942 – Togsammenstød på Troldhedebanen

Togpersonalet skiftede slev spor på Stakroge Station. Påfølgende særtog kørte for fuld fart ind i fire læssede godsvogne.

Ved 16-tiden i går skete der på Stakroge Station på Troldhedebanen et større trafikuheld, idet et tog, der kom fra Kolding, kørte ind på et forkert spor og der for fuld kraft tørnede mod fire tildels læssede jernbanevogne, der holdt ud for briketfrabrikken.

Der er imidlertid følgende forhistorie til, det, der skete: Der havde på stationen været krydsning mellem to plantog. Det fra Troldhede kom først ind, og efter at være ekspederet kørte dette tog helt frem og bakkede så ind på sidesporet, medens toget fra Grindsted derefter kom og kørte ind på stationen. Personalet på det holdende tog skiftede derpå selv spor og fortsatte til Grinsted. Der blev ikke af togpersonalet rettet spor efter denne udkørsel, men da der ikke var afgivet melding herom på stationen, regnede stationsmester Pedersen med, at alt var bragt i orden. Det var det altså ikke, og da der kort efter kom et særtog fra Kolding, kørte dette ind på sidesporet. På lokomotivet opdagedes situationen, og det forsøgte at bremse toget op. Skinnerne var imidlertid fedtede af briketstøv og tåge, så bremserne virkede alt for lidt. Med næsten fuld fart forsattes derfor hen mod de holdende vogne, der ramtes med stor kraft. Lokomotivet borede sig ind i den forreste af vognene og fik bufferne revet af. […]

Falck fra Grindsted tilkaldtes for at hjælpe til med at få vognen på sporet igen og for på anden måde at assistere ved oprydningen. Der kom ingen mennesker til skade, men til gengæld er den materielle skade så meget desto større. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. december 1942.

1942 – Lunderskovulykken vist på lysbilleder i kriminalretten

Domsforhandling i Kolding Kriminalret i sagen mod overassistent Andersen, Lunderskov

Under medvirken af domsmændene cigarhandler Wald. Knudsen, Kolding, og proprietær Flensborg behandlede Kolding Kriminalret i dag sagen om Lunderskov-ulykken, der fandt sted den 13. juni kl. 23.48 om natten og hvorved en dansk hjælpebremser fra Fredericia, Stein og 3 tyske soldater blev dræbt.

Til stede i retten var tiltalte, overassistent Andersens private engagerede forsvarer, HRS. Dr. jur. Hartvig Jacobsen, og en række fremtrædende jernbanefolk, repræsenterede de forskellige organisationer, således D.S.B.s afhøringer efter ulykken, Stationsforstanderforeningens formand, stationsforstander Høgsgaard fra Nørreport i København, Jernbaneforeningens sekretær, From-Hansen, Hovedbanegården i København, stationsforstander Nørgaard fra Kolding og mange andre jernbanefolk, så at tilhørspladserne var så overfyldt, at tilhørerne måtte stå op.

Anklageren, politifuldm. Ahrenbrandt, præciserede indledende, hvorfor man havde rejst tiltale mod overassistenten. Man ville mene, at denne kunne have gjort tre ting for at forhindre sammenstødet: 1) Han kunne have lade toget køre frem til den forreste vandkran, 2) have ringet til blokposten om at sætte “stop”, hvis der ikke var sat stop, og 3) han kunne selv have udløst den plomberede kontakt. Man gik derefter over til at fremvise en række lysbilleder, optaget af den tekniske afdeling og som viste de forskellige forhold, både på ulykkesstedet og i de forskellige sikkerhedsposter.

Udspurgt af anklageren redegjorde overassistent Andersen, som i det sidste retsmøde, for, hvordan aftenen var forløbet, og hvordan hans tjenestetid lå. Han havde om aftenen modtaget et telegram om, at der ville passere et særtog fra Padborg med 40 vogne af en bestemt last med 4 stødvogne op mod maskinen og 3 stødvogne bagud. Toget viste sig at være længere en beregnet. Der plejer ikke i telegrammerne at stå noget om, hvor mange vogne et tog består af. Det viste sig, at der var hæftet yderligere et antal vogne på toget – 7 eller flere – uden at Andersen eller nogen anden på stationen havde fået det at vide. Men togets længe skulle uden betydning – normalt – da man havde en sikkerhed i tilbagemeldingen (til Vamdrup). Men da togfører Frandsen på tog 9179 (det, der blev påkørt) var kommet over til overass. Andersen, der var fungerende stationsforstander, og havde meldt sig dårligt kørende og havde forhørt om gennemkørsel direkte til Fredericia, havde Vamdrup rykket for tilbagemelding, og Andersen havde da vendt sig til Frandsen og spurgt, om toget var “inde med slut” – havde fået bekræftende svar, men tænkt, at der var i orden, skønt Frandsen havde tænkt på, at toget var inde med baglanternerne på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. november 1942.