1942 – Togsammenstød på Troldhedebanen

Togpersonalet skiftede slev spor på Stakroge Station. Påfølgende særtog kørte for fuld fart ind i fire læssede godsvogne.

Ved 16-tiden i går skete der på Stakroge Station på Troldhedebanen et større trafikuheld, idet et tog, der kom fra Kolding, kørte ind på et forkert spor og der for fuld kraft tørnede mod fire tildels læssede jernbanevogne, der holdt ud for briketfrabrikken.

Der er imidlertid følgende forhistorie til, det, der skete: Der havde på stationen været krydsning mellem to plantog. Det fra Troldhede kom først ind, og efter at være ekspederet kørte dette tog helt frem og bakkede så ind på sidesporet, medens toget fra Grindsted derefter kom og kørte ind på stationen. Personalet på det holdende tog skiftede derpå selv spor og fortsatte til Grinsted. Der blev ikke af togpersonalet rettet spor efter denne udkørsel, men da der ikke var afgivet melding herom på stationen, regnede stationsmester Pedersen med, at alt var bragt i orden. Det var det altså ikke, og da der kort efter kom et særtog fra Kolding, kørte dette ind på sidesporet. På lokomotivet opdagedes situationen, og det forsøgte at bremse toget op. Skinnerne var imidlertid fedtede af briketstøv og tåge, så bremserne virkede alt for lidt. Med næsten fuld fart forsattes derfor hen mod de holdende vogne, der ramtes med stor kraft. Lokomotivet borede sig ind i den forreste af vognene og fik bufferne revet af. […]

Falck fra Grindsted tilkaldtes for at hjælpe til med at få vognen på sporet igen og for på anden måde at assistere ved oprydningen. Der kom ingen mennesker til skade, men til gengæld er den materielle skade så meget desto større. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. december 1942.

1942 – Lunderskovulykken vist på lysbilleder i kriminalretten

Domsforhandling i Kolding Kriminalret i sagen mod overassistent Andersen, Lunderskov

Under medvirken af domsmændene cigarhandler Wald. Knudsen, Kolding, og proprietær Flensborg behandlede Kolding Kriminalret i dag sagen om Lunderskov-ulykken, der fandt sted den 13. juni kl. 23.48 om natten og hvorved en dansk hjælpebremser fra Fredericia, Stein og 3 tyske soldater blev dræbt.

Til stede i retten var tiltalte, overassistent Andersens private engagerede forsvarer, HRS. Dr. jur. Hartvig Jacobsen, og en række fremtrædende jernbanefolk, repræsenterede de forskellige organisationer, således D.S.B.s afhøringer efter ulykken, Stationsforstanderforeningens formand, stationsforstander Høgsgaard fra Nørreport i København, Jernbaneforeningens sekretær, From-Hansen, Hovedbanegården i København, stationsforstander Nørgaard fra Kolding og mange andre jernbanefolk, så at tilhørspladserne var så overfyldt, at tilhørerne måtte stå op.

Anklageren, politifuldm. Ahrenbrandt, præciserede indledende, hvorfor man havde rejst tiltale mod overassistenten. Man ville mene, at denne kunne have gjort tre ting for at forhindre sammenstødet: 1) Han kunne have lade toget køre frem til den forreste vandkran, 2) have ringet til blokposten om at sætte “stop”, hvis der ikke var sat stop, og 3) han kunne selv have udløst den plomberede kontakt. Man gik derefter over til at fremvise en række lysbilleder, optaget af den tekniske afdeling og som viste de forskellige forhold, både på ulykkesstedet og i de forskellige sikkerhedsposter.

Udspurgt af anklageren redegjorde overassistent Andersen, som i det sidste retsmøde, for, hvordan aftenen var forløbet, og hvordan hans tjenestetid lå. Han havde om aftenen modtaget et telegram om, at der ville passere et særtog fra Padborg med 40 vogne af en bestemt last med 4 stødvogne op mod maskinen og 3 stødvogne bagud. Toget viste sig at være længere en beregnet. Der plejer ikke i telegrammerne at stå noget om, hvor mange vogne et tog består af. Det viste sig, at der var hæftet yderligere et antal vogne på toget – 7 eller flere – uden at Andersen eller nogen anden på stationen havde fået det at vide. Men togets længe skulle uden betydning – normalt – da man havde en sikkerhed i tilbagemeldingen (til Vamdrup). Men da togfører Frandsen på tog 9179 (det, der blev påkørt) var kommet over til overass. Andersen, der var fungerende stationsforstander, og havde meldt sig dårligt kørende og havde forhørt om gennemkørsel direkte til Fredericia, havde Vamdrup rykket for tilbagemelding, og Andersen havde da vendt sig til Frandsen og spurgt, om toget var “inde med slut” – havde fået bekræftende svar, men tænkt, at der var i orden, skønt Frandsen havde tænkt på, at toget var inde med baglanternerne på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. november 1942.

1942 – Med hurtigtog Kolding-Troldhede og retur

Den nye skinnebus på vellykket prøvetur

Den nye skinnebus, som Troldhedebanen har anskaffet, og som vi omtalte i lørdags, var samme dag på en vellykket prøvetur til Troldhede og tilbage igen. Inden vognen afleveredes, ønskede man at lade den vise i praksis, hvad den duede til, når den havde fuldt læs på, dvs. 37 passagerer. Til den ende havde banens bestyrelse indbudt Kolding Havneudvalg og forskellige af banens forbindelser, også postmesteren i Kolding og forstanderne på banens overgangsstationer, kulfirmaerne Berring & Larsens og Kolding Kulkompagnis chefer, så der var fuldt besat i bussen, da den startede i øsende regnvejr lørdag formiddag. Men det klarede op på vejen, og passagererne så det afvekslende landskab i byger og sol netop som det tager sig allerskønnest ud. Bussen klarede sig fuld ud efter alle forventninger. Den tog stigningerne som en mis og viste sig at være et overordentlig bekvemt og hyggeligt køretøj. Endnu finere vil det blive, når verden engang igen kommer til sig selv, så der kan sættes gummihjul under. Da bliver det vist nok det ideelle skinnekøretøj. […]

I Troldhede blev alle de indbudte inviteret af banebestyrelsen til frokost på gæstgivergården ‘Troldhøj’, hvor ingeniør Aagaard fra Scandia, der har leveret vognen, gav en populær beskrivelse af den. […] Henad kl. 17 returnerede det lille fikse lyntog – det bærer også det rigtige lyntogs farve – til Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. september 1942.

1942 – Forsøg på togattentat ved Bramminge St.

Store sten anbragt på sporene umiddelbart før stationen. Toget knuste stenene, der fløj til alle sider.

Der er i går eftermiddags udøvet et ualmindelig ondsindet attentat mod Esbjergtoget, der ved 17-tiden ankommer til Bramminge station. Ved viadukten, der går over vejen til Gørding, var der blevet anbragt flere tunge sten på jernbanesporene, og lokomotivføreren opdagede dem ikke, før det var for sent, og kørte ind i dem. Det tunge tog maste stenene fuldstændig, og stensplinter fløj til alle sider. En banearbejder fra Bramminge arbejdede ude på linjen og havde lige taget sin skinne cykel af sporene for at lade toget passere, da han hørte braget og så en regn af stenstumper blive slynget i vejret. Han troede, at en katastrofe var uundgåelig; men det vist sig altså at gå bedre end antaget.

Man står fra stationens ledelse uforstående over for den gemene streg, da der i krydset mellem Brande-sporet og Lunderskov-linjen opholdt sig flere banearbejdere, hvis opmærksomhed attentatmanden må have unddraget sig. Tilfældet minder en del om et forsøg ved Esbjerg sidste efterår, hvor der var anbragt nogle sveller over et jernbanespor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. august 1942.

1942 – Ud at stå – med D.S.B.

Trods vanskeligheder og henstillinger rejser folk i stort antal – Kolding Station har haft større salg end sidste år.

Dyre billetpriser – nedskårne køreplaner – indskrænket Storebæltsoverfart og overfyldte tog. Alt dette er kun en lille del af de vanskeligheder, som tiden har ført med sig for rejselivet, og alligevel lader det ikke til at genere det rejsende publikum, så det afskrækker fra at rejse i ferien.

Stigningen i de rejsendes antal er, trods statsbanernes henstillinger, kolossal, og enkelte jernbanestationer rundt om i landet kan melde om rekordsalg i den tid af ferien, der allerede er gået. Også på Kolding Station har man haft en travl tid. Ganske vist har man har den værste rejsetravlhed kulmineret, men stationspersonalet har måttet arbejde til tider overordentlig intens for at få det alt sammen til at glide så gnidningsløst som muligt.

Har De haft større billetsalg i sommerferiesæsonen efter alle Knutsens formaninger til sine aktionærer og kunder om at blive hjemme i år? spørger vi stationsforstander Nørgaard.

“Billetsalget har været stigende”, lyder svaret. “Folk rejser måske ikke mere, men de har jo ikke haft andre befordringsmidler, de har næsten udelukkende været henvist til statsbanerne. Folk har ikke ladet sig afskrække af de stigende billetpriser eller af advarsler, togene er fyldt til randen. De lange eksprestog tager 5-600 rejsende på siddepladserne, men når alle ståpladser er optaget – og det sker jo jævnligt – er der nok et lille tusind passagerer i sådant tog. I disse tider er man udmærket tilfreds selv med en ståplads”.

Har færgebilletterne voldt vanskeligheder?

“Ikke så meget, som man skulle have ventet. Der har faktisk kun i dag til i morgen været udsolgt over Storebælt, men det skyldes måske den udmærkede forbindelse østpå fra Kolding kl. 9, hvortil der ikke behøves færgebillet, og for de morgenduelige har vi jo en forbindelse, der herfra ved godt 4-tiden – også uden færgebillet”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1942.

1942 – De hårde kampe på Østfronten vedvarer

Lørdagens tyske værnemagtsberetning

Førerhovedkvarteret. RB.

Værnemagtens Overkommando meddeler:

Panserafdelinger og motoriserede infanteridivisioner er øst for Donez rykket videre frem mod syd og har øst for Rostov nået Don flodens nedre løb over en bred front. Infanteridivisioner har tilintetgjort fjendtlige kampgrupper og har under frontale angreb vundet terræn mod øst. Stærke luftstridskræfter har navnlig i området ved nedre Don foretaget tilintetgørende angreb på bevægelser bag den sovjetrussiske front. Syd for Don blev jernbanelinjerne og banegårdene, på hvilke der bevægede sig transporttog i tætte rækker, bekæmpet med særligt resultat.

Som meddelt i en særmelding, stormede tysk infanteri den 17. juli efter dagelange svære kampe Donez-industriområdets største og vigtigste by Voroshilovgrad. Store dele af byen står i flammer. Nye fjendtlige angreb på brohovedet Voronesh er blevet slået tilbage. I det mellemste frontafsnit fortsætter rydningsaktionerne i området bag fronten. Syd for Ilmensøen angreb fjenden forgæves med store styrker. Et lokalt indbrud blev fjernet under modangreb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. juli 1942.

1942 – Den blodige tog-ulykke i Lunderskov

Tre dræbte og én hårdt såret, da et godstog kørte ind i holdende godstog natten til søndag.

En ny og blodig togulykke er hændt for de danske statsbaner, og da den nye ulykke i mangt og meget ligner den, der indtraf ved Tolne Station i fredags, bekræfter den den gamle teori om, at en ulykke sjældent kommer alene, men ofte i serier.

Ulykken indtraf et par minutter før midnat lørdag aften i Lunderskov. På et af de fra stationen fjernliggende spor lidt vest for stationen, ud for den vestlige blokpost, holdt der et godstog, der kort i forvejen var kommen ind sydfra. Lokomotivet holdt fremme under pumpen for at indtage vand, men toget var så langt – det var på ca. 40 vogne – at togstammen ikke var langt nok forbi skinnekontakten, der skulle stille indkørselssignalet på stop, hvorfra der fremdeles vistes “fri bane” ud af skinnerne mod vest.

En halv snes minutter efter at det første tog var kommet ind, kom der endnu et tog sydfra. Det kørte frem med ret god fart, skønt også det skulle have gjort holdt ved Lunderskov Station. Men da der var frit indkørselssignal havde føreren på dette tog, lokomotivfører, Platz, Fredericia, der førte den store R-maskine, nr. 945, god tid til at bremse. Da han rundede svinget 4-600 meter vest for stationen, fik han imidlertid pludselig øje på det holdende tog kun et par hundrede meter fremme på linjen. Skønt han havde forvisset sig om, at der var klar for indkørsel, var han straks på det rene med farten og slog øjeblikkelig alle bremserne for at standse toget så meget som muligt. Alligevel kunne et sammenstød ikke undgås – og det blev tilmed meget voldsomt. Lokomotiv R945 pløjede sig som en kæmpemæssig rambuk bagfra ind i det holdende tog.

To vogne presses over den bagerste op på lokomotivet.

Den bagerste af dettes vogne, der var en ældre kupévogn, blev fuldstændig knust, siderne blev revet af den og bufferne boredes ned i jorden, så vognen samtidigt holdt stille. Næst- og tredjebageste vogn, to godsvogne, blev derved slynget over den bagerste, der fungerede som en sliske, og de endte ovenpå lokomotivet, svævende højt oppe i luften, 8-9 meter fra jorden. […]

Den dræbte bremser slyngedes op på lokomotivet.

I den bagerste vogn, der blev skubbet ind under godsvognene, befandt sig blandt andet den ca. 30-årige hjælpebremser A. Stein fra Fredericia. Han blev grebet af de to andre vogne og med dem slynget op på lokomotivet, hvor han kom i klemme ved skorstenen. Man kunne i første omgang ikke finde ham, skønt man vidste, at han måtte være der. Han var dræbt på stedet og hans lig måtte efter at være frigjort, hejses ned på jorden. Desuden befandt der sig enkelte tyske soldater i de bagerste vogne. To af disse blev så hårdt medtagne ved kollisionen, at de ligeledes dræbtes på stedet. En tredje tysk soldat blev meget hårdt kvæstet, idet han pådrog sig alvorlige læsioner omkring bækkenpartiet. Den ene af de dræbte soldater havde fået hovedet fuldstændig knust, den anden havde fået det ene ben helt revet op foruden svære indre kvæstelser.

Ingen af lokomotivpersonalet kom noget til.

Mærkeligt nok kom ingen af mandskabet på lokomotivet R945 noget til. De blev på deres pladser til det hele var overstået, og lokomotivet selv, led heller ikke ret megen skade, der skete næsten kun det, at skorsten blev revet af. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juni 1942

1942 – Nye indskrænkninger i trafikken i Tyskland

Det gælder denne gang godstrafik, der ikke er ubetinget nødvendig for hær og rustningsindustri.

Til de tidligere indførte stærke begrænsninger af persontrafikken føjer en officiel meddelelse i aften, at trafiksituationen nu kræver en formindskelse af al godstrafik, der ikke er ubetinget nødvendig for hæren og rustningsindustrien. Som følge heraf har erhvervsministeren pålagt industrien begrænsninger i anvendelsen af de offentlige trafikmidler. Disse begrænsninger omfatter også stykgods og forsendelser med posten. Denne regulering gælder både for jernbanerne, lastbiltrafikken og skibsfarten med den tilhørende betydelige pramfart på Tysklands floder og kanaler.

Den nye regulering viderefører således bestemmelser, der blev udstedt for et par måneder siden, og som forbød al godsforsendelse or. jernbane, f.eks. mellem Berlin og alle byer ved Rhinen, Elben, Oder og Weichsel. I det øjeblik pramfarten fandtes, måtte banerne ikke bruges. Som det vil ses, bliver trafikken pr. køl nu også begrænset af den nye forordning.

I øvrigt har departementschef Landfried netop talt om trafikken. Han fremhævede, at det gjaldt om at sørge for, at det vitale gods blev befordret hurtigst muligt. Derfor måtte hver enkel tysker også i sit forbrug pålægge sig selv begrænsninger. Endelig skal ladning og lodsning foregå i hurtigste tempo […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis , 7. juni 1942.