1942 – Den blodige tog-ulykke i Lunderskov

Tre dræbte og én hårdt såret, da et godstog kørte ind i holdende godstog natten til søndag.

En ny og blodig togulykke er hændt for de danske statsbaner, og da den nye ulykke i mangt og meget ligner den, der indtraf ved Tolne Station i fredags, bekræfter den den gamle teori om, at en ulykke sjældent kommer alene, men ofte i serier.

Ulykken indtraf et par minutter før midnat lørdag aften i Lunderskov. På et af de fra stationen fjernliggende spor lidt vest for stationen, ud for den vestlige blokpost, holdt der et godstog, der kort i forvejen var kommen ind sydfra. Lokomotivet holdt fremme under pumpen for at indtage vand, men toget var så langt – det var på ca. 40 vogne – at togstammen ikke var langt nok forbi skinnekontakten, der skulle stille indkørselssignalet på stop, hvorfra der fremdeles vistes “fri bane” ud af skinnerne mod vest.

En halv snes minutter efter at det første tog var kommet ind, kom der endnu et tog sydfra. Det kørte frem med ret god fart, skønt også det skulle have gjort holdt ved Lunderskov Station. Men da der var frit indkørselssignal havde føreren på dette tog, lokomotivfører, Platz, Fredericia, der førte den store R-maskine, nr. 945, god tid til at bremse. Da han rundede svinget 4-600 meter vest for stationen, fik han imidlertid pludselig øje på det holdende tog kun et par hundrede meter fremme på linjen. Skønt han havde forvisset sig om, at der var klar for indkørsel, var han straks på det rene med farten og slog øjeblikkelig alle bremserne for at standse toget så meget som muligt. Alligevel kunne et sammenstød ikke undgås – og det blev tilmed meget voldsomt. Lokomotiv R945 pløjede sig som en kæmpemæssig rambuk bagfra ind i det holdende tog.

To vogne presses over den bagerste op på lokomotivet.

Den bagerste af dettes vogne, der var en ældre kupévogn, blev fuldstændig knust, siderne blev revet af den og bufferne boredes ned i jorden, så vognen samtidigt holdt stille. Næst- og tredjebageste vogn, to godsvogne, blev derved slynget over den bagerste, der fungerede som en sliske, og de endte ovenpå lokomotivet, svævende højt oppe i luften, 8-9 meter fra jorden. […]

Den dræbte bremser slyngedes op på lokomotivet.

I den bagerste vogn, der blev skubbet ind under godsvognene, befandt sig blandt andet den ca. 30-årige hjælpebremser A. Stein fra Fredericia. Han blev grebet af de to andre vogne og med dem slynget op på lokomotivet, hvor han kom i klemme ved skorstenen. Man kunne i første omgang ikke finde ham, skønt man vidste, at han måtte være der. Han var dræbt på stedet og hans lig måtte efter at være frigjort, hejses ned på jorden. Desuden befandt der sig enkelte tyske soldater i de bagerste vogne. To af disse blev så hårdt medtagne ved kollisionen, at de ligeledes dræbtes på stedet. En tredje tysk soldat blev meget hårdt kvæstet, idet han pådrog sig alvorlige læsioner omkring bækkenpartiet. Den ene af de dræbte soldater havde fået hovedet fuldstændig knust, den anden havde fået det ene ben helt revet op foruden svære indre kvæstelser.

Ingen af lokomotivpersonalet kom noget til.

Mærkeligt nok kom ingen af mandskabet på lokomotivet R945 noget til. De blev på deres pladser til det hele var overstået, og lokomotivet selv, led heller ikke ret megen skade, der skete næsten kun det, at skorsten blev revet af. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juni 1942

1942 – Nye indskrænkninger i trafikken i Tyskland

Det gælder denne gang godstrafik, der ikke er ubetinget nødvendig for hær og rustningsindustri.

Til de tidligere indførte stærke begrænsninger af persontrafikken føjer en officiel meddelelse i aften, at trafiksituationen nu kræver en formindskelse af al godstrafik, der ikke er ubetinget nødvendig for hæren og rustningsindustrien. Som følge heraf har erhvervsministeren pålagt industrien begrænsninger i anvendelsen af de offentlige trafikmidler. Disse begrænsninger omfatter også stykgods og forsendelser med posten. Denne regulering gælder både for jernbanerne, lastbiltrafikken og skibsfarten med den tilhørende betydelige pramfart på Tysklands floder og kanaler.

Den nye regulering viderefører således bestemmelser, der blev udstedt for et par måneder siden, og som forbød al godsforsendelse or. jernbane, f.eks. mellem Berlin og alle byer ved Rhinen, Elben, Oder og Weichsel. I det øjeblik pramfarten fandtes, måtte banerne ikke bruges. Som det vil ses, bliver trafikken pr. køl nu også begrænset af den nye forordning.

I øvrigt har departementschef Landfried netop talt om trafikken. Han fremhævede, at det gjaldt om at sørge for, at det vitale gods blev befordret hurtigst muligt. Derfor måtte hver enkel tysker også i sit forbrug pålægge sig selv begrænsninger. Endelig skal ladning og lodsning foregå i hurtigste tempo […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis , 7. juni 1942.

1942 – Sønderbro-anlæggene bliver færdige senest august

Arbejdet genoptaget efter en lang generende vinterpause.

Arbejdet på statsbanernes omfattende anlæg ved Sønderbro, der som tidligere meddelt vil koste omkring 450.000 kr., har i henved tre måneder været standset på grund af den strenge vinter, men i disse dage er arbejdet genoptaget. Endnu er frosten ikke helt af jorden, men så snart det er tilfældet, kan der atter arbejdes for fuld kraft.

Arbejdsstandsningen har været usædvanlig lang, længere end beregnet, og det har selvsagt været meget generende. Man har nu haft to hårde vintre i træk, som hver gang for længere tid har sat en stopper for de store arbejder, men man vil nu heller ikke mere komme ud for denne kalamitet. Man regner nemlig med, at alle anlæggene senest til 1. august vil være fuldt færdige, oprydningsarbejdet tilendebragt og alt klar til benyttelse. Endnu er kun 24 mand i arbejde, men om kort tid vil antallet blive forøget til omkring 40 arbejdere. Arbejdet er straks sat ind såvel ved Søndergade-tunnelen som den store tunnel, hvorigennem den nye brede parallelgade over åen vest for Sønderbro skal gå, og ved jernbanebroen øst for Sønderbro. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. april 1942.

1942 – Muslingeguldet fra fjorden

Kolding Fjords nyeste muligheder, muslingefiskeriet, udnyttes på fuld kraft i disse dage. Aldrig før er der så systematisk blevet skrabet muslinger, som det sker nu gennem den halvmetertykke fjordis. I alt er mellem 100 og 200 muslingefiskere dagen igennem beskæftiget med et det hårde og kolde, men også ret vellønnede arbejde. Der indbringes daglig i denne tid til fiskeeksportør Th. Petersen 2-3 jernbanevognladninger muslinger, der straks går videre sydpå. Hver jernbanevogn tager 15-20.000 kg., hvilket vil sige, at den daglige muslingeeksport fra Kolding skulle ligge omkring 50.000 kg. Da muslingeskraberne får 4 øre pr. kg. på isen (5 øre leveret hos aftageren) vil det sige, at der daglig udbetales ca. 2.000 kroner til udøverne af denne nyopdukkede håndtering.

Vi var i går eftermiddags et besøg på isen ud for Strandhuse. Her står de første fiskere kun nogle få meter fra land tæt inde ved roklubberne. Dette forkorter transporten og billiggør udgifterne, men samtidigt viser det sig rigtig nok også, at de muslinger, der hentes op så tæt inde under land, langt fra er så store som de, der tages op ude i nærheden af sejlrenden og længere ude af fjorden. Ude ved sejlrenden er der således en længere række muslingefiskere hver med sit lille firkantet hul, hvorfra skrabenettet bringer den ene skovfuld muslinger op efter den anden, indtil bunden bogstavelig talt er renset. Et halvt hundrede man kunne man fra dette sted med lethed iagttage u færd med fiskeriet. Men længere ude af fjorden, udad mod Agtrupvig og Elvighøj står der endnu flere. Der er mange arbejdsløse for tiden og en hel del af dem er ikke bange for at tage fat. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. februar 1942.

1941 – Attentat mod Kolding-toget til Esbjerg

Politimesteren i Esbjerg udlover en større dusør for sagens opklaring.

Der er søndag aften begået attentat mod Kolding-toget, der afgår i retning mod Esbjerg kl. 21.13 og ved afgang fra Vejen kl. 22.20, idet der udenfor Jerne var en løbebro tværs over skinnerne. Lokomotivføreren opdagede heldigvis løbebroen og bremsede op, men inden toget standsede, kørte det ind i løbebroen, der splintredes. Der skete heldigvis ingen skade, og toget kunne fortsætte til Esbjerg, hvor der blev indgivet politianmeldelse om sagen. Politimester Hebo, Esbjerg, har tilkaldt assistance fra rigspolitiets rejseafdeling, og under ledelse af politikommissær Himmelstrup har en større politistyrke indledet en undersøgelse til sagens opklaring.

Hertil påkalder politimester Hebo offentlighedens assistance, idet politimesteren i dag har udlovet en dusør på 1.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 26. august 1941. v

1941 – Enorm tørve- og brunkulstrafik på Kolding Privatbaner

Hver dag kommer op imod 150 vognladninger tørv og en snes vognladninger brunkul til Kolding, og banerne er på højeste ydeevne.

Lange tørve- og brunkultog anløber i disse dage Kolding, henholdsvis ad Sydbanen og Troldhedebanen, og de to baner er som følge deraf på allerhøjeste ydeevne. Man regner med, at der daglig ankommer ca. 125 vognladninger brunkul, og banerne har måttet antage stort ekstramandskab. Hovedparten af tørvene går til Fyn.

Sydbanerne har i de sidste 14 dage gennemsnitlig befordret 15 vognladninger tørv om dagen fra Svanemosen, Ødis-Bramdrup, Brænøre og Tapsøre, og driftsbestyreren udtaler, at det sikkert vil blive nødvendigt at befordre tørv hele vinteren igennem, da det vil være umuligt at klare trafikken i sommer. Banen skal i alt befordre omkring 20.000 tons tørv.

Endnu hårdere belastning er Troldhedebanen ude for i denne tid. Hver dag siden 11. juni er der til Kolding ankommet ca. 100 vognladninger tørv, og over Grindsted og Troldhede ca. 50 vognladninger. Kolding anløbes hver dag af to særtog med to maskiner for, der befordrer 30 vognladninger hver, og desuden kommer der en del med plantogene. Det siger sig slev, at banen som følge deraf er spændt til den yderste grænse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. juli 1941.

1941 – Den nye Sønderbro tager form

Midt i august ventes broen færdigstøbt

Arbejdet på den nye gadebro over åen er jo blevet noget forsinket, men nu er man dog så vidt, at broen er ved at tage form. Støbekassen til den nordligste af de to brobuer er stillet op, og i øjeblikket rammes de sidste funderingspæle ved tilslutningen til den sydlige side. Det har knebet noget at skaffe tilstrækkeligt svære graner til de sidste pæle, men nu er de kommet, og deres 13 meters længde rammes nu ned gennem ådyndet til den faste bund. i alt er der rammet op mod 400 pæle. En del af dem er betonpæle.

Når ramningen er fuldført, støbes tilslutningen mod syd samt midterpillen, og så bygges støberammen til den anden bue. De to buer støbes altså under ét, men man venter ikke, at broen er færdigstøbt før hen i august. Det vil dog ikke forsinke arbejdet, da viadukten under jernbanen heller ikke er færdig før til næste år […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. maj 1941.

1941 – Overfald på tyske soldater

I Københavns byret er der blevet afsat tre domme, for overfald på tyske soldater.

Den 21årige Niels Børge Wulff Andersen, der blevet dømt for den 29. december 1940, sendt om aften på pladsen foran Jernbanestationen i Frederiksværk, at have kastet med flasker efter en tysk soldat, som pådrog sig flere alvorlige sår i hovedet, og muligvis har fået en hjernerystelse ved overfaldet. Andersen, der ikke er tidligere straffet, er for vold mod sagesløs person blevet idømt 2års fængsel.

Den 30årige Oluf Johannes Nielsen og 26årige Svend Thomas Nielsen, er blevet dømt for, at de om aften den 11. januar 1940 på Hotel Royal i Frederikshavn ”i spirituspåvirket tilstand har deltaget i slagsmål mod de tilstedeværende tyske marinesoldater”. De har ikke er tidligere straffet, og er hver blevet idømt 6 måneders fængsel.

Og til sidst har byretten afgjort en sag mod 26årige Poul Karl Leonhardt Larsen, der skulle have startet slagsmålet på Hotel Royal den 11. januar 1940 ved ”i spirituspåvirket tilstand overfusede servitricen, der nægtede yderligere at servere for ham, og skubbede til en tysk soldat, som sammen med ham stod ved skænken. Uden anledning slog Larsen den tyske soldat med knyttet hånd i ansigtet, hvorefter han ved tilråd til nogle bekendte, der sad i lokalet, foranledigede, at der opstod almindelig slagsmål mellem danskerne og de tilstedeværende tyske soldater”.

Poul K.L. Larsen blev dømt for vold mod sagesløs person, overtrædelse af politivedtægten og anstiftelse af vold, for hvilket han blev idømt 1år og 6 måneders fængsel.

Kilder:
Tre alvorlige domme, Fre. Socialdemokrat, s. 3, 19. februar 1941