1943 – Anholdelserne i Kolding

Siden den 29. august er en række Koldingensere blevet hentet af den tyske værnemagt. Allerede den 29. om morgenen hentede man den konservative folketingsmand og byrådsmedlem, adjunkt Karl Olsen, Jernbanegade 48, og satte ham under arrest i Pigeskolen. Derpå blev han flytte til Domhusets tyske afdeling, videre til en interneringslejr i Fredericia, og nu befinder han sig efter forlydende i Horserød-lejren, hvor der er blevet god plads, efter at det er lykkedes en del kommunister at flygte derfra.

Arbejdsmand Carl Chr. Andersen, Sneppevej 7, blev anholdt den 2. september og sigtet for sabotage. Han er ikke blevet dømt og opholder sig ligeledes i den tyske afdeling på Domhuset. Arbejdsmand Kaj Lykke Kajser, den tidligere bokser, Toldbodgade 10, blev anholdt den 9. september. Han sigtes ligeledes for medvirken i sabotage. Kajser er ikke blevet dømt og sidder ligeledes på den tyske afdeling af Domhuset. Bankelev Verner Nørgaard, Haderslevvej 25, en søn af forretningsfører Nørgaard, Jydsk Andel, er ved en standret blevet idømt 3 måneders fængsel for fornærmelse mod værngemagten. Han afsoner sin straf i Kolding. […] Kontorassistent Edith Cecilie Lygam Berthelsen, Piledamsvej 36, er ved en standret ligeledes blevet idømt 3 måneders fængsel for fornærmelse mod værnemagten. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, september 1943, nr. 5

1943 – Den udvidede husvagtordning gennemføres nu i Kolding

De nye husvagtkorps, der er en mellemting mellem husvagter og fabriksluftværn, kommer til at omfatte ca. 300 mand

Som et led i den civile luftbeskyttelse er der foruden den almindeligt kendte husvagtordning og oprettelsen af fabriksluftværnene kommet en bestemmelse om, at visse virksomheder skal have et særligt husvagtkorps, der bliver en mellemting mellem husvagter og fabriksluftværn, den såkaldte udvidede husvagtordning. De virksomheder, der falder ind under denne ordning, er udpeget af de lokale luftværnsmyndigheder, og efter hvad ingeniør Hemmingsen, Luftværnskontoret, oplyser over for os, drejer det sig for Koldings vedkommende om 40-45, som f.eks. automobilfirmaerne, Jydsk Telefonselskab, biograferne, byens trykkerier, trælasthandler m.fl. I et enkelt tilfælde har man slået flere virksomheder sammen i en blok, fordi de har fælles gård. Det er blokken Jernbanegade 40, der således får én husvagtleder, og én stedfortræder, hvis opgave det bliver at lede hele mandskabet i den nævnte blok.

Lederkurserne begynder på mandag

Efter at de virksomheder, der skal have den udvidede husvagtordning, er udpeget, får indehaveren ordre til at udpege en leder for husvagterne og en stedfortræder for lederen, og disse indkaldes til et særskilt lederkursus, der arrangeres af den lokale luftværnsforening. For Koldings vedkommende drejer det sig omg i alt 90 mand, der er fordelt på tre kursus, hvoraf det første påbegyndes på mandag og afsluttes tirsdag, det næste følger den kommende mandag og tirsdag, og endelig kommer det tredje til at ligge således, at samtlige ledere vil være færdiguddannede den 6. juli.

Derefter bliver det husvagtlederens opgave sammen med virksomhedernes indehaver efter de retningslinjer, han har fået på kursuset, at udarbejde den endelige luftbeskyttelsesplan for virksomheden, idet det dog kræves, at den skal være forsvarlig, samtidig med, at den er økonomisk overkommelig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juni 1943.

1942 – Kolding luftværnschef tilråder opsætning af træskodder

Men de handlende finder det vanskeligt at gennemføre.

Butiksrudernes beskyttelse mod lufttrykket fra bombenedslag er blevet aktuelt. Man er rundt om begyndt at tale om sikring med træskodder og i Aarhus har politimester Hoeck givet de handlende det råd at tage ruderne ud og opbevare dem på et sikkert sted, og så i stedet indsætte brædder i vinduesåbningerne. I Kolding har urmager Dynesen som omtalt allerede sat en brædde-montage for sin butiksrude i Jernbanegade.

Kolding Avis spurgte i går Koldings luftværnschef, politimester Thalbitzer, om det er tilrådeligt for de handlende med store butiksvinduer at foretage denne foranstaltning.

Det er i og for sig tilrådeligt, svarede politimesteren, hvis de handlende vil ofre denne udgift for at sikre sig. Det er jo en drastisk foranstaltning, der tillige er bekostelig, men til gengæld er en beskyttelse med træskodder bedre end noget andet, hvis man skulle komme ud for en katastrofe, og vi kan heller ikke her i Kolding se bort fra bombenedkastninger. Anvendelsen af træskodder er et effektivt led i beskyttelsen, men vi tør ikke påbyde det, fordi det er så bekosteligt. Men vi kan råde handlende til at foretage en sådan foranstaltning, fordi den er gavnlig og vil forøge sikkerheden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. marts 1942.