1939 – Sireneprøven overraskede

I formiddags kl. 10 lød sirenerne, der skal advare byens befolkning i tilfælde af et luftangreb, for første gang. Utvivlsomt havde byens borgere ventet sig en langt kraftigere og mere iørefaldende alarmering i en A-by.

Rent teknisk, måtte prøve siges at være fuldt tilfredsstillende, men hvad hensigten med sirenerne angår, der må den almindelige borger have lov at sige, at det var beskedent, hvad man fik at høre. Folk var indstillet på at lytte, så der var mange, der spidsede ørerne, men det er jo ikke tilfældet, hvis det engang skulle gå hen og blive til alvor med alarmeringen.

På fabriksvirksomhederne kunne der intet høres, i de kommunale værker heller ikke. Det var så ejendommeligt, at man visse steder i Jernbanegade ikke kunne høre sirenerne, selv ikke den, der var placeret på slottet. Den skulle ellers kunne høres helt ud til Strandhuse, tilmed i modvind.

En del fabriksvirksomhederne lader formentligt lægge direkte ledninger til politistationen, så de fik deres eget alarmeringsapparat, som trådte i kraft med sirenerne. Elektricitetsværket har allerede besluttet sig for det.

Der var oprindeligt lovet Kolding 5 sirener, men man skulde prøve, om byen kunne nøjes med 4. Nu er den 5. under vejs, den vil blive anbragt på en ejendom i Jernbanegade, antageligt i nærheden af Boesens konditori. På den måde vil man gøre det bedste, til at dække den indre by.

Travlhed som aldrig før på telefoncentralen

På telefoncentralen har der hersket en travlhed som aldrig før. Travlheden kulminerede i går, da der var ikke mindre end 20.000 indenbys samtaler. Også udenbys samtaler har været ekspederet uhyre mange af. Mange forretningsfolk må træffe deres dispositioner telefonisk, hvor dette ikke har været nødvendigt før, – og hvor ange dispositioner ekstra har der ikke måtte træffes i de sidste dage!

Distriktschef Hempel oplyser over for os, at der i går på de udenbys linjer var optil tre timers ventetid på de travleste tider. Om aftenen kom der en meget travl tid mod Esbjerg, hvor der en overgang kun kunde ekspederes ekspressamtaler, og her kunne der også være optil et kvarters ventetid.

I løbet af nogle dage forventer man dog, at den værste travlhed vil aftage.

Indlægget er en delvis afskrivning af artiklen “Kolding under krigen”; Kolding Folkeblad, 5. sept 1939, side 4

1936 – Skarbygård

Skarby gård er navngivet efter tømrermester Skarby, der ejede den i sidste halvdel af 1800’tallet, han udlejede fra 1870’erne værelser og mindre lejligheder ud fra gården. Gården var særligt kendt dens fattige beboere, fattigvæsnet brugte flere gange gården, hvis de manglede et sted at bosætte en familie.

Gården blev nedrevet i 1936.

Skarbys gård, som lukkede gaden mod Klostergade. Billede: Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf 1936 link
Indgang fra Klostergade igennem Skarby gård til Grøbrødregade. Billede: Kolding Stadsarkiv, fotograf Ludvig Thomsen, Kolding 1936, link