1942 – Risikomomentet ved al trafik kan nu engang ikke bortelimineres

Nogle fredericianske jernbanemænd om de forhold, hvorunder de arbejder i dag.

Navnelisten på De Danske Jernbaners Mindelund på volden i Fredericia vokser stærkt i disse år. Navn føjes til navn på jernbanefolk, som døde i deres tjeneste, og som ikke gjorde nogen blæst af, at de ofte arbejdede under livsfarlige forhold. Om lokomotivføreren fra Aalborg, der førte toget i Tolne, er det oplyst, at han ikke havde sovet i 24 timer. De mindre ulykker bliver kun til små notitser i aviserne, men når der nu sker to store jernbaneulykker i træl, opskræmmes sindene, og man spørger sig selv: Er tjenesten for hård for statsbanernes mænd? Bliver de nervøse af det evige jag i mørket, og er det denne nervøsitet, som er den indirekte årsag til den sidste tids ulykker?

Vi stiller spørgsmålene til nogle jernbanemænd og taler først med en af guldsnorenes herværende gruppeformænd, overassistent Thejl, der udtaler:

“Jeg kender slet ikke noget til omstændighederne ved disse to ulykker, som er indtruffet lige nu efter hinanden. Der for kan jeg heller ikke sige, hvorvidt der har gjort sig særlige forhold gældende for de personer, under hvis tjenestetid og på hvis tjenestetid ulykkerne er sket. Men jeg vil mene, at disse ulykker nøjagtigt lige så godt kunne være indtruffet under normale forhold som nu. Risikomomentet ved al trafik kan nu engang ikke bortelimineres.”

Personalet har ikke mere at gøre nu end før krigen?

“Tjenestetiden er ikke længere, måske der nogle steder kan være tale om, at den er mere udfyldt af arbejde. Er der der derimod til tider ekstraarbejde, afspadserer personalet jo den tid, de har arbejdet over.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. juni 1942.

1941 – Enorm tørve- og brunkulstrafik på Kolding Privatbaner

Hver dag kommer op imod 150 vognladninger tørv og en snes vognladninger brunkul til Kolding, og banerne er på højeste ydeevne.

Lange tørve- og brunkultog anløber i disse dage Kolding, henholdsvis ad Sydbanen og Troldhedebanen, og de to baner er som følge deraf på allerhøjeste ydeevne. Man regner med, at der daglig ankommer ca. 125 vognladninger brunkul, og banerne har måttet antage stort ekstramandskab. Hovedparten af tørvene går til Fyn.

Sydbanerne har i de sidste 14 dage gennemsnitlig befordret 15 vognladninger tørv om dagen fra Svanemosen, Ødis-Bramdrup, Brænøre og Tapsøre, og driftsbestyreren udtaler, at det sikkert vil blive nødvendigt at befordre tørv hele vinteren igennem, da det vil være umuligt at klare trafikken i sommer. Banen skal i alt befordre omkring 20.000 tons tørv.

Endnu hårdere belastning er Troldhedebanen ude for i denne tid. Hver dag siden 11. juni er der til Kolding ankommet ca. 100 vognladninger tørv, og over Grindsted og Troldhede ca. 50 vognladninger. Kolding anløbes hver dag af to særtog med to maskiner for, der befordrer 30 vognladninger hver, og desuden kommer der en del med plantogene. Det siger sig slev, at banen som følge deraf er spændt til den yderste grænse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. juli 1941.

1941 – Jernbanevognene må ikke stå ledige om søndagen

Transport af brændsel og bygningsmaterialer skal fremskyndes.
Ministeren for offentlige arbejder fremsatte i Folketinges møde i dag forslag til lov om midlertidig ændring i loven om Statsbanernes takster m.v. Ministeren bemyndiges herefter til indtil videre at sætte den i loven indeholdende bestemmelse om, at helligdage holdes udenfor den almindelige indlæsningsfrist og aflæsningsfrist for vognladningsgods ud af kraft for så vidt angår gods, for hvilket der vil blive givet tilladelse til løsning og losning samt til- og frakørsel på helligedage. Loven træder i kraft den 15. juni 1941.


I bemærkningerne til lovforslaget heddet det, at efter den nuværende affattelse holdes helligedage udenfor de fastsatte indlæsningsfrister og aflæsningsfrister for vognladningsgods. De nuværende transportforhold gør det imidlertid nødvendigt, at der for brændsel og bygningsmaterialer som sten, grus, sand m.v. gives dispensation fra forbuddet mod arbejde og transport på helligedage, idet man ikke må lade godsvognene stå ledige disse dage […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 12. juni 1941.

1941 – Den nye Sønderbro tager form

Midt i august ventes broen færdigstøbt

Arbejdet på den nye gadebro over åen er jo blevet noget forsinket, men nu er man dog så vidt, at broen er ved at tage form. Støbekassen til den nordligste af de to brobuer er stillet op, og i øjeblikket rammes de sidste funderingspæle ved tilslutningen til den sydlige side. Det har knebet noget at skaffe tilstrækkeligt svære graner til de sidste pæle, men nu er de kommet, og deres 13 meters længde rammes nu ned gennem ådyndet til den faste bund. i alt er der rammet op mod 400 pæle. En del af dem er betonpæle.

Når ramningen er fuldført, støbes tilslutningen mod syd samt midterpillen, og så bygges støberammen til den anden bue. De to buer støbes altså under ét, men man venter ikke, at broen er færdigstøbt før hen i august. Det vil dog ikke forsinke arbejdet, da viadukten under jernbanen heller ikke er færdig før til næste år […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. maj 1941.