1944 – Da Kolding KFUM fejrede 60-årsdagen

En smuk og stemningsfuld fødselsdagsfest i Bethel i aftes

Ved en smuk og stilfuld festlighed i ‘Bethel’ fejrede Kolding KFUM i aftes sin 60 års fødselsdag. Det var en både stor og repræsentativ skare, der mødet op for at overvære jubilæet, og selv om der var plads til ca. 300 omkring kaffebordene, så er det dog ikke tallet på alle dem, der gerne ville have været med; man havde simpelthen måttet standse salget af billetter, for at der ikke skulle blive aldeles overfyldt i salen.

Den meget store forsamling blev budt velkommen af antikvarboghandler Svarre, da landinspektør Johansen var forhindret i at deltage i festligheden og selve jubilæumsfesten indlededes med, at foreningen udnævnte to nye æresmedlemmer, nemlig malermester Jens Ingversen og fabrikant Thøgersen, der begge har været med i arbejdet gennem en lang årrække.

Ingen tvinger dig

En rask og frisk dreng læse derpå en smuk prolog, forfattet af Konstantin-Hansen, og derefter talte foreningens første sekretær, pastor E. Frederiksen, Klampenborg.

Pastoren gik i sin tale ud fra ordet: “Saglige er de, som ikke ser, og som dog tror. Det er lykkelige mennesker, der kan bygge deres tro på noget, de ikke har set, og som de ikke kan tage og føle på med hænderne” sagde pastoren bl.a. “Det er modige ord, der blev sagt, og han har ovenikøbet mod til at sige det til os mennesker. Vi behøver jo blot et par dage at lade være at spise noget, så skriger kroppen af sult, vi kan en vinterdag gå ud utilstrækkeligt påklædt, og kroppen skriger på varme. Hvorfor har vi fået en sådan krop, hvis krav vi må stønne under? At Jesus turde føre denne dristige tale, skyldtes udelukkende, at vi har en sjæl, og den skal vi være gode ved.” […]

“Vi har frihed til at drøfte spørgsmålene, men vi løser dem ikke. Jesus derimod skærer lige igennem diskussionerne; det er ikke med piskesmæld, og han er heller ingen diktator; det er en sagtmodig stemme, der kalder. Og du kan sige sige, om du vil, og du kan blive ved med det, for der ingen, der tvinger dig; men det gælder dit livs lykke, om du kan sige ja til Jesus.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1944.

1943 – De danske biskoppers hyrdebrev

Landets biskopper har under 29. sept. d. a. gennem departementscheferne tilstillet de ledende tyske myndigheder en skrivelse af følgende indhold:

                                            DEN DANSKE KIRKES STILLING TIL JØDESPØRGSMÅLET

Overalt, hvor der rejses forfølgelse af jøder som sådanne af racemæssige eller religiøse grunde, er det den kristne kirkes pligt at protestere derimod.

  1. Fordi vi aldrig vil kunne glemme, at kirkens herre, Jesus Kristus fødtes i Bethlehem af jomfru Maria i følge Guds forjættelse til hans ejendomsfolk, Israel. Jødefolkets historie indtil Kristi fødsel rummer forberedelsen til den frelse, Gud har beredt alle mennesker i Kristus. Dette kendetegnes ved, at det gamle testamente er en del af vor bibel.
  2. Fordi forfølgelse af Jøder strider imod den menneskeopfattelse og næstekærlighed, som er en følge af det budskab, Jesu Kristi kirke er sat til at forkynde. Kristus kender ikke personanseelse, og han har lært os at se, at ethvert menneskeliv er dyrebart i Guds øjne. ”Her er ikke jøde eller græker; her er ikke træl eller fri; her er ikke mand og kvinde; thi alle er i én i Kristus Jesus.”(Gal, 3, 28).
  3. Fordi det strider imod den retsbevidsthed, som råder i det danske folk, nedfældet i vor dansk-kristne kultur gennem århundreder. I henhold hertil har alle danske statsborgere efter grundlovens ord lige ret og ansvar for loven og religionsfrihed samt ret til at udøve vor gudsdyrkelse efter kaldelse og samvittighed og således, at race og religion aldrig i sig selv kan blive anledning til, at et menneske berøves rettigheder, frihed eller ejendom. Uanset afvigende religiøse anskuelser vil vi kæmpe for, at vore jødiske brødre og søstre bevarer den samme frihed, som vi selv sætter højere end Livet.

Der findes hos den danske kirkes ledere en klar forståelse af vor forpligtigelse til at være lovlydige borgere, som ikke utidigt sætter sig op mod dem, der øver myndighed over os, men samtidig er vi i vor samvittighed bundne til at hævde retten og protestere imod enhver krænkelse; derfor vil vi i givet Fald utvetydigt vedkende os ordet om, at vi skal adlyde Gud mere end mennesker.

                                                                                                             På biskoppernes vegne

Den. 29/9 1943.                                                                                 H. Fuglsang Damgaard

Kilde: De danske biskoppers hyrdebrev af 29. september 1943. www.danmarkshistorien.dk

1942 – Vækkelsesmøderne i ‘Bethel’

Vækkelsesugen i ‘Bethel’ begyndte søndag aften med fuldt hus. Særlig lagde man mærke til de mange unge, der var mødt. Sekretær Riberholdt-Hansen, København, talte ud fra 1. Peters brev 2. kap.

Verden har aldrig haft plads for Jesus Kristus, udtalte han, man naglede ham til korset for at blive fri for ham. Og verden har ikke forandret sig siden. Peter har ret, når han siger, at Jesus blev forkastet af mennesker. Efter hans død var det hans disciple, der bar hans evangelium ud, men verden tog ikke imod det. Stefanus var den første martyr, siden voksede tallet, og martyrtiden er endnu ikke forbi.

Hans evangelium har lydt til slægt efter slægt, og vi ved, at Gud kalder os til omvendelse og tro. Og dog er der mennesker, der aldrig tog imod Gulds kald, aldrig gjorde alvor af at gøre ham til herre over alt i livet. Jesus blev vel forkastet af mennesker, men, siger Peter, han er udvalgt af Gud. Så kan mennesker forkaste ham, så meget de lyster, det forringer ikke Jesus, men os. […]

Gud kalde i disse aftentimer og kalder i aften ad dig. Således kaldte Gud engang mig i min tidligste ungdom. Jeg sagde Ja, tog imod Guds frelse, og det skal være mit vidnesbyrd i aften, at trods nederlag, trods megen skrøbelighed, gav Gud mig frelse og et velsignet og lykkeligt liv under hans nåde. […]

Mandag aften talte medlem af Indre Missions bestyrelse, pastor Poul Sørensen, Vejle. Møderne fortsætter i aften. Da taler og synger sangmissionær Gundtoft, Randers.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. november 1942.