1942 – Til eftertanke

Fra Quislings Norge:
I september måned henrettedes – iflg. officielle meddelelser – 9 nordmænd. Der indførtes dødsstraf for forbrydelser mod Quisling-partiet og gennemførtes uindskrænket myndighed over alle norske foreninger og organisationer. […]

Nye norske jødeforfølgelser er foretaget på befaling af kommissær Landgraff i Trondhjem. […]

Herhjemmefra:

De brave drenge i Aalborg, som havde dannet en Churchill-klub til ødelæggelse af den tyske værnemagtens materiel, har igen ladet høre fra sig. Under en luftalarm fornylig konstateredes det, at Churchill-klubbens medlemmer ikke befandt sig i deres celler. Og så kom det frem, at de sædvanligvis plejede at skaffe sig “udgangstilladelse” om natten for at fortsætte sabotagen på tysk materiel. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, november 1942, nr. 8, årgang 1.

1942 – Fra de danske studenter

Danske og tyske nazister arbejder for øjeblikket på:

  1. Gennemførelse af jødelov i Danmark.
  2. Militær støtte til den “tyske forsvarsoffensiv”.
  3. Anerkendelse af Quisling.

ad 1. Rygterne om dansk jødelov har det reelle grundlag, at Popp-Madsen for øjeblikket sidder i justitsministeriet for i samarbejde med tyske jødeeksperter fra Gestapo at lave udkast til jødelov efter tysk mønster. Popp-Madsen er som bekendt lektor ved Københavns Universitet og tidligere leder af ‘National Studenteraktion’.

ad 2. Kort efter undertegnelse af Anti-komiternpagten stillede Tyskland krav, om dansk militær støtte til “Forsvaret af Finland”. Visse dele af regeringen erklærede sig villig til forhandling om frigørelse af de tyske tropper i Jylland ved hjælp af en dansk hær under tysk kommando og gennemsyret af tysk Gestapo og danske stikkere. Forhandlingen vedvarer. […]

ad 3. En dansk anerkendelse af Quisling vil simpelthen betyde, at vi falder Norges heltemodige og Sveriges dristige og værdige nordiske politik i ryggen.

Endelig arbejder nazisterne i det skjulte på gennemførelse af den såkaldte reform af socialloven. De vil derigennem bl.a. opnå 3 ting:

  1. at skabe splittelse mellem samlingspartierne.
  2. at skabe utilfredshed blandt arbejderne for derved at give Fritz Clausen en hårdt tiltrængt chance for medlemsforøgelse.
  3. at tvinge danske arbejdere til at tage arbejde i Tyskland.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, marts 1942, nr. 5, 1. årgang.

1941 – Hvorfor melde sig til Frikorpset?

En korrespondent fra den nazistiske partiavis Fædrelandet havde lejlighed til at følge med de danske frivillige, som den 19. juli 1941 draget afsted for at kæmpe i Frikorps Danmark, og her fået flere af de frivilliges egne begrundelser for at have meldt sig. Som her bringes:

Jeg blev grundet på mine sympatier smidt væk fra mit arbejde. Nu har jeg meldt mig til kamp mod kommunisme og jødedom. Jeg er 41 år og skal forsørge kone og fem børn. Men det er med let sind, jeg drager af sted. Der er sørget godt for dem derhjemme, og jeg har en dejlig følelse af, at nu gør jeg for alvor min pligt.

Julius F. Schøller, tidligere varmemester på Hellerupegnen

Jeg meldte mig for et par uger siden, og har ventet mine marchordrer med længsel. Det var en strålende festlig afsted, København beredte os. Den vil jeg sent glemme, og jeg beder dem gennem bladet sende en hilsen til alle mine venner derhjemme.

Haakon Blangsted

Jeg er glad for at komme af sted. Som gammel soldat vil jeg være med til at slås, for at Danmark kan få sin rigtige plads i det nye Europa. Nu gælder det pligten frem for alt, og det er en stråæende oplevelse at være med i dette tog. Det varmer os om hjertet, at vi nu skal ud og kæmpe under Dannebrog.

Repræsentant Ejnar Bonde Harvøe

Selvfølgelig er jeg glad for at komme med og få lov til at møde bolchevikerne. I København har vi måttet nøjes med at bekæmpe dem med de bare næver. Nu får vi forhåbentlig lov til at gøre noget mere alvorligt ved dem. Jeg vil blot håbe, at vi når fronten, inden krigen er forbi. Værnemagten har al for stor fart på derover.

Stormfører Egon Johansen

Jeg har altid været militært interesseret, og jeg hører ikke til dem, der kun er det i fredstid. Derfor har jeg nu – som dengang i Finland – meldt mig til kamp for Danmarks våbenære.

Svend Larsen, tidligere Feldwebel under vinterkrigen

Jeg meldte mig straks, jeg kunne få lejlighed til det. Jeg giver gerne afkald på mit erhverv nu, hvor det gælder kampen for Danmarks fremtid og særlig da, hvor det er den kommunistiske fare, der truer.
Til at begynde med var min kone jo ikke glad for det, men efter at hun har læst om kommunisternes ugerninger, så har hun slået sig til tåls. Hun kan indse, at den kamp, vi drager ud til, også er for kone, børn og hjem.

Formand Johannes Møller, Nørresundby

Jeg er national-socialist, og derfor har jeg selvfølgelig meldt mig nu, hvor der er en lejlighed til for alvor at bekæmpe bolchevismen. Det var en smuk afrejse, man beredte os i København. Hils derhjemme og sig tak.

Maskinarbejder Jørgen Hjort Petersen, Haslev

Jeg har haft lejlighed til at høre og se, hvad kommunisterne har gjort herhjemme, og derfor synes jeg, at jeg må være med til at bekæmpe dem nu, hvor vi kan komme til det.

Landarbejder Karl Børge Nyrup Larsen

Kilde: Fædrelandet, 20. juli 1941

1941 – Hitler i rigsdagen

Den tyske fører Adolf Hitlers tale i rigsdagen 4. maj 1941:

Vi er imidlertid ikke mindre fast besluttede på om nødvendigt også i fremtiden at give dem hundreder igen for hver bombe, og det lige så længe, til det britiske folk skiller sig af med denne forbryder og hans metoder.

Denne Nars (Churchill) og hans drabanters appel til det tyske folk om at forlade mig netop i anledningen af 1. maj, kan kun forklares enten som en paralytisk sygdom eller en drukkenbolts indbildning. Fra denne unormale åndelige forfatning stammer også beslutningen om at forvandle Balkan til en krigsskueplads. Som en vanvittig har denne mand nu og snart fem år løbet rundt i Europa og ledt efter et eller andet, der kunne brænde. Desværre findes der stadig betalte elementer, der åbner portene til deres landes for denne internationale brandstifter.

Desværre blev min advarsel om, at såfremt englænderne ville sætte sig fast et eller andet sted i Europa, ville vi være besluttede på øjeblikket at drive dem tilbage i havet, ikke taget tilstrækkelig alvorligt.

Hvis en anden politiker nogensinde havde oplevet så mange nederlag og som soldat så mange katastrofer, så var denne vel næppe forblevet i sit embede blot seks måneder, hvis han da ikke ligeledes havde været i besiddelse af den evne, der er den eneste, der udmærker Mr. Churchill, nemlig evnen til med gudhengiven mine at lyve og fordreje sandheden så længe, at selv de frygteligste nederlag til sidst ovenikøbet bliver til glorrige sejre.

Men den, der ved et så satanisk fortagende ovenikøbet understår sig i at tage ordet ”Gud” sin mund, han bespotter forsynet og kan ifølge vor dybeste tro intet andet høste end ødelæggelse.

I den jødisk-kapitalistiske guld-. Stands-, og klassevanvids tidsalder står den nationalsocialistiske folkestat som et ærefuldt mindesmærke over social retfærdighed og klar fornuft. Det vil ikke alene overleve denne krig, men også det kommende årtusind!

Adolf Hitler i rigsdagen 4. maj 1941

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1941 – Jøder afskediget i Seinepræfekturet

Det nævnes 8. februar 1941 i Fredericia Socialdemokrat at der er blevet afskediget 71 jødiske embedsmænd og 55 jødiske funktionærer fra kommunalforvaltningen i Seine-præfekturet* i Frankrig.

Derudover meddeler bladet at omkostninger til sneen i denne vinter vil komme til at koste de tre hovedstadskommuner omkring en million kroner.

Kilder og notater:
Fredericia Socialdemokrat, side 2, 8. februar 1941

* Præfektur Læs mere på Wikipedia (Åbner ny fane)

1941 – Anti-jødekursen i Rumænien

For tiden er “anti-jødekursen” stået igennem i Rumænien. Seneste har det rumænske arbejdsminister givet arbejdskamrene instrukser om nøje at revidere alle jødiske håndværkeres mesterbøger.

Generaldirektøren for de rumænske teatre har givet Dronning Maria-Teatret i Bukarest en skarp advarsel, fordi det har ladet en jødinde optræde i en forestilling og derved har overtrådt de bestemmelser og forskrifter, der forbyder jødiske kunstneres optræden på rumænske scener. Til straf er ethvert statstilskud som teateret tidligere modtog, nu blevet fjernet.

Kilde: Anti-jødekursen i Rumænien, 17. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 3

1940 – Det triste tog af flygtninge

Den tyske presse fejrer sejren over Frankrig og bebuder, at krigen mod England nu skal begynde.

Pressens korrespondenter ved den spansk-franske grænse kan meddele til aviserne den 24. juni, at søndag den 23. juni 1940 var den travleste dag for de spanske grænsefunktionærer siden flygtningestrømmens begyndelse, ovenpå krigen i Frankrig. Fra den tyske presse forlyder det at “først og fremmest forlader de talrige emigranter fransk jord, der er blevet dem for varm. Ikke på nogen anden dag er så mange jøder, polakker og czekere gået over den fransk-spanske grænse som i går. … en kæmpe kø på over 4000 personer bliver tilbage, da det portugisiske konsulat i Bayonne lukkede tidligt på grund af søndagen. Blandt flygtningerne var i går også den norske gesandt i Paris sammen med 16 personer af gesandtskabspersonalet. – Mange flygtninge, særlig jøder, medbragte i går værdifulde malerier og gobeliner. Trængslen i gaderne i Bayonne og Hendave er så stor, at politiet er fuldstændig matesløst, og militæret har måttet træde til“.

Kilder:
Det triste tog af flygtninge, Kolding Socialdemokrat, 24. juni 1940
Frankrig bøjede sig for betingelserne, Kolding Socialdemokrat, 24. juni 1940

1940 – Sidste tyske jøder til Palæstina

Fra Haifa skulle ifølge mediernes omtale være blevet udskibet 350 jøder, der skal til Palæstina i Mellemøsten, primært forældreløse børn, der kom fra Tyskland og af dette besatte områder. Dette skulle være den sidste gruppe som kan rejse, da der ikke vil blive givet flere indrejsetilladelser fra de fjendtlige områder.

Derudover meddeles at der allerede er ankommet et halvt hundrede jødiske piger og drenge i alderen 10 til 17 år, som “er sluppet bort fra tysk Land og efter en bevæget rejse gennem Litauen og Holland er nået frem til Palæstina“.

Kilde: De sidste tyske jøder til Palæstina, 5. april 1940, Kolding Folkeblad