1944 – 9. april 1944

Den 9. april 1944 afsluttes Danmarks fjerde år under fremmedvældet. I intet af besættelsens tidligere år har vort land måttet lide så meget under nazismens voldsmetoder, retsbrud og vilkårlighed som i det nu forløbne. Men alligevel passerer vi denne 9. april under lykkeligere vilkår end de tidligere; thi året der gik, bragte os den befriende afklaring i vort forhold til besættelsesmagten, og året, der kommer, vil bringe os vor frihed tilbage.

Folkets vilje og evne til aktiv kamp mod nazismens førte til den 29. august 1943, og da den regering, der havde sat sig som mål at bygge bro mellem danske og tyske interesser, måtte ophøre at fungere, var vejen banet for en udvikling, der vil blive af afgørende betydning for vort lands fremtid. Indadtil førte tyskernes overtagelse af den fulde magtøvelse til en enestående styrkelse og samling af de antinazistiske kræfter i landet, og udadtil viste begivenhederne Danmarks sande ansigt. Først med den 29. august blev det åbenbart for verden, at vort land uden forbehold ønsker at indtage sin plads blandt de kæmpende demokratier.
Vi har måttet sande, at kampen koste ofre. Med henrettelser, tugthusstraffe, deportationer og massearrestationer har tyskerne søgt at komme den danske frihedsbevægelse til livs. Ved jødepogromer, gidselfængslinger, politiske hævnattentater og provokatoriske hærværkshandlinger har de hjemlige og fremmede nazister villet skræmme og splitte befolkningen. Men hjemmefronten har ikke vaklet noget øjeblik, og folket har uden tøven eller tvivl ydet den sin tilslutning og støtte. Den ensrettede nazistiske propaganda i en censureret dagspresse og en tyskdirigeret radio er prellet af mod danskerens retsind og sunde sans. De personer, der har ladet sig benytte som talerør for besættelsesmagtens interesser, er blevet mødt med foragt, og befolkningens store flertal har anerkendt nødvendigheden af at uskadeliggøre betalte angivere, der under beskyttelse af tyskerne arbejder for at bringe ærlige landsmænd i Gestapos fængsler. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, 3. årgang, nr. 1, april 1944.

1943 – Rigsdagens protest mod jødeforfølgelserne

Den underjordiske presse har bragt ordlyden af Rigsdagens protest mod jødeforfølgelserne. Den lyder: Den befuldmægtigede for det tyske rige, hans excellence dr. Best. Undertegnede repræsentanter for Socialdemokratiet, Venstre og Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre og Danmarks Retsforbund ønsker i anledning af den aktion, som natten til den 2. oktober blev indledet mod jøderne i Danmark overfor Deres excellence at give udtryk for den dybe sorg, disse handlinger har fremkaldt i det dansk folk. De danske jøder er en levende del af folket, og hele folket er derfor på det dybeste ramt af de omtalte foranstaltninger, der føles som en krænkelse af dansk retsbevidsthed. […]

Uddrag af det illegale blade; Frit Danmark, 26. november 1943.

1943 – Reservelæge indsat i Kolding arrest

Det illegale blad Information meddeler 16. november 1943, at der for nogle dage siden har tyskerne anholdt reservelæge ved Aabenraa Amtssygehus, Dr. Meyer, der er halvjøde. Med tysk militærbil førtes Dr. Meyer til den tyske arrest i Kolding.

Oprindeligt kommer Dr. Meyer fra Randers, han har kun været ansat på sygehuset en måneds tid og er fornylig blevet gift. Det er uvist hvad anholdelsen skyldes.

Kilde: Information, 16. november 1943, illegalpresse.dk

1943 – Jøderne

Det er oplyst, at tyskerne under razziaerne de første dage i oktober bortførte over 20 personer, som ifg. Bests eget udsagn ikke skulle rammes af forfølgelserne, halvjøder og jøder gift med “ariere”. Trods gentagne henvendelser fra Udenrigsministeriet er det ikke lykkedes at få så meget som et svar fra tysk side. Også senere er der arresteret og deporteret folk, der efter Bests forsikringer
end ikke i “Rigsområdet” falder inde under jødelovene. Enkelte er atter frigivet, men ingen af dem, der er ført til Tyskland er det lykkedes at få hjemsendt.

Kilde: Det illegale blad, ‘Frit Danmark’, nr. 8, 2. årg. 12. november 1943.

1943 – Forfølgelsen imod jøderne

Forfølgelsen imod jøderne i Danmark er begyndt, de illegale blade beretter i store artikler om at nazimens råhed nu igen viser sig i Danmark, hvor angiveligt 1.600 jøder skulle være blevet arresteret allerede. Angiveligt begyndte det hele natten mellem den 1. og 2. oktober.

I Frit Danmarks oktober blad fremhæver man at Hitler havde givet garanti for at nazismen ikke kunne eksporteres til andre lande, alligevel blev fristelsen for stor, og dette er bl.a. hvad besættelsen medføre for de besatte lande rundt om i Europa.

Fra Frit Danmark kan læses at arrestationen af kommunisterne i 1941 ikke er glemt; “Side om side med jøderne blev 143 danske kommunister deporteret til koncentrationslejren Stutthof ved Danzig. – og ingen ved, hvem der bliver de næste”.

En del jøder er ifølge de illegale blade bragt i sikkerhed i Sverige, hvor landet skulle have indvilget i at tage imod alle jøder, som måtte komme fra Danmark.

Kilde: Frit Danmark, illegalt blad, årgang 2, nr 7, oktober 1943

1943 – 1.600 danske jøder og 125 danske kommunister til Tyskland

Bødlerne kom midt om natten og rev hele familier med små børn ud af sengene, og med minutters frist måtte de forlade hjem, levevej og alle ejendele.

[…]

Natten mellem fredag og lørdag har tyskerne begået deres hidtil største og grusomste skændselsdåd her i landet, idet de har anholdt ca. 1.600 jøder over hele landet og slæbt dem ombord på tre tyske troppetransportskibe, som i den anledning lå sejlklare ved Langelinjemolen i København. Samtidig blev de ca. 125 danske kommunister, der i lang tid har været internet i Horserødlejren, bragt ombord. Det for os danske særlig beskæmmende ved denne aktion var, at der ved afhentningen af jøderne var “danske” nazister af alle salgs; SS-mænd, Schalburgfolk og civile folk, som bistod de tyske bødler. De viste vej rundt i den mørke hovedstad, og de optrådte med endnu større brutalitet og råhed end tyskerne.

Blandt de anholdte er spædbørn og oldinge. Den yngste var 10 dage gammel, og de ældste var en 90-årig mand og en 87-årig enkefrue. Ved ankomsten til skibene blev flere af de mandlige jøder lænket sammen med kæder, og de, der ikke hurtigt nok kom ned af lejderne til mellemdækket, blev skubbet over lugekarmen og ned, hvorved adskillige brækkede arme og ben, og deres smertesskrig hørtes langt omkring. De gamle mennesker på jødernes stiftelse var udsat for en brutalitet uden lige fra Schalburg-banditternes side. En gammel kone på 87 år blev således sparket og kastet ned ad trapperne.

Vi har endnu ikke nogen endelig oversigt over, hvilke danske jøder, der er blandt ofrene for denne sidste tyske forbrydelse, men det ser ud til, at heldigvis de fleste har fået bragt sig i sikkerhed ti tide. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, oktober 1943, nr. 12, 2. årgang.

1943 – De internerede danske soldater løslades

Frigivelsen begynder i de nærmeste dage

Officielt meddeles:

Efter at jøderne, som ved deres tyskfjendtlige ophidselsesvirksomhed og deres moralske og materielle støtte til terror- og sabotagehandlinger, hvilket i væsentlig grad har bidraget til skærpelsen af situationen i Danmark, ved de fra tysk side trufne forholdsregler er bleven udskilt af det offentlige liv og hindret i fortsat af forgifte atmosfæren, vil der som opfyldelse af det ønske, der næres i videre kredse af den danske befolkning, i det nærmeste dage blive påbegyndt løsladelse af internerede danske soldater, og løsladelsen vil finde sted i det tempo, der bestemmes af de tekniske muligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1943

1943 – De danske biskoppers hyrdebrev

Landets biskopper har under 29. sept. d. a. gennem departementscheferne tilstillet de ledende tyske myndigheder en skrivelse af følgende indhold:

                                            DEN DANSKE KIRKES STILLING TIL JØDESPØRGSMÅLET

Overalt, hvor der rejses forfølgelse af jøder som sådanne af racemæssige eller religiøse grunde, er det den kristne kirkes pligt at protestere derimod.

  1. Fordi vi aldrig vil kunne glemme, at kirkens herre, Jesus Kristus fødtes i Bethlehem af jomfru Maria i følge Guds forjættelse til hans ejendomsfolk, Israel. Jødefolkets historie indtil Kristi fødsel rummer forberedelsen til den frelse, Gud har beredt alle mennesker i Kristus. Dette kendetegnes ved, at det gamle testamente er en del af vor bibel.
  2. Fordi forfølgelse af Jøder strider imod den menneskeopfattelse og næstekærlighed, som er en følge af det budskab, Jesu Kristi kirke er sat til at forkynde. Kristus kender ikke personanseelse, og han har lært os at se, at ethvert menneskeliv er dyrebart i Guds øjne. ”Her er ikke jøde eller græker; her er ikke træl eller fri; her er ikke mand og kvinde; thi alle er i én i Kristus Jesus.”(Gal, 3, 28).
  3. Fordi det strider imod den retsbevidsthed, som råder i det danske folk, nedfældet i vor dansk-kristne kultur gennem århundreder. I henhold hertil har alle danske statsborgere efter grundlovens ord lige ret og ansvar for loven og religionsfrihed samt ret til at udøve vor gudsdyrkelse efter kaldelse og samvittighed og således, at race og religion aldrig i sig selv kan blive anledning til, at et menneske berøves rettigheder, frihed eller ejendom. Uanset afvigende religiøse anskuelser vil vi kæmpe for, at vore jødiske brødre og søstre bevarer den samme frihed, som vi selv sætter højere end Livet.

Der findes hos den danske kirkes ledere en klar forståelse af vor forpligtigelse til at være lovlydige borgere, som ikke utidigt sætter sig op mod dem, der øver myndighed over os, men samtidig er vi i vor samvittighed bundne til at hævde retten og protestere imod enhver krænkelse; derfor vil vi i givet Fald utvetydigt vedkende os ordet om, at vi skal adlyde Gud mere end mennesker.

                                                                                                             På biskoppernes vegne

Den. 29/9 1943.                                                                                 H. Fuglsang Damgaard

Kilde: De danske biskoppers hyrdebrev af 29. september 1943. www.danmarkshistorien.dk