1941 – Hitler i rigsdagen

Den tyske fører Adolf Hitlers tale i rigsdagen 4. maj 1941:

Vi er imidlertid ikke mindre fast besluttede på om nødvendigt også i fremtiden at give dem hundreder igen for hver bombe, og det lige så længe, til det britiske folk skiller sig af med denne forbryder og hans metoder.

Denne Nars (Churchill) og hans drabanters appel til det tyske folk om at forlade mig netop i anledningen af 1. maj, kan kun forklares enten som en paralytisk sygdom eller en drukkenbolts indbildning. Fra denne unormale åndelige forfatning stammer også beslutningen om at forvandle Balkan til en krigsskueplads. Som en vanvittig har denne mand nu og snart fem år løbet rundt i Europa og ledt efter et eller andet, der kunne brænde. Desværre findes der stadig betalte elementer, der åbner portene til deres landes for denne internationale brandstifter.

Desværre blev min advarsel om, at såfremt englænderne ville sætte sig fast et eller andet sted i Europa, ville vi være besluttede på øjeblikket at drive dem tilbage i havet, ikke taget tilstrækkelig alvorligt.

Hvis en anden politiker nogensinde havde oplevet så mange nederlag og som soldat så mange katastrofer, så var denne vel næppe forblevet i sit embede blot seks måneder, hvis han da ikke ligeledes havde været i besiddelse af den evne, der er den eneste, der udmærker Mr. Churchill, nemlig evnen til med gudhengiven mine at lyve og fordreje sandheden så længe, at selv de frygteligste nederlag til sidst ovenikøbet bliver til glorrige sejre.

Men den, der ved et så satanisk fortagende ovenikøbet understår sig i at tage ordet ”Gud” sin mund, han bespotter forsynet og kan ifølge vor dybeste tro intet andet høste end ødelæggelse.

I den jødisk-kapitalistiske guld-. Stands-, og klassevanvids tidsalder står den nationalsocialistiske folkestat som et ærefuldt mindesmærke over social retfærdighed og klar fornuft. Det vil ikke alene overleve denne krig, men også det kommende årtusind!

Adolf Hitler i rigsdagen 4. maj 1941

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1941 – Jøder afskediget i Seinepræfekturet

Det nævnes 8. februar 1941 i Fredericia Socialdemokrat at der er blevet afskediget 71 jødiske embedsmænd og 55 jødiske funktionærer fra kommunalforvaltningen i Seine-præfekturet* i Frankrig.

Derudover meddeler bladet at omkostninger til sneen i denne vinter vil komme til at koste de tre hovedstadskommuner omkring en million kroner.

Kilder og notater:
Fredericia Socialdemokrat, side 2, 8. februar 1941

* Præfektur Læs mere på Wikipedia (Åbner ny fane)

1941 – Anti-jødekursen i Rumænien

For tiden er “anti-jødekursen” stået igennem i Rumænien. Seneste har det rumænske arbejdsminister givet arbejdskamrene instrukser om nøje at revidere alle jødiske håndværkeres mesterbøger.

Generaldirektøren for de rumænske teatre har givet Dronning Maria-Teatret i Bukarest en skarp advarsel, fordi det har ladet en jødinde optræde i en forestilling og derved har overtrådt de bestemmelser og forskrifter, der forbyder jødiske kunstneres optræden på rumænske scener. Til straf er ethvert statstilskud som teateret tidligere modtog, nu blevet fjernet.

Kilde: Anti-jødekursen i Rumænien, 17. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 3

1940 – Det triste tog af flygtninge

Den tyske presse fejrer sejren over Frankrig og bebuder, at krigen mod England nu skal begynde.

Pressens korrespondenter ved den spansk-franske grænse kan meddele til aviserne den 24. juni, at søndag den 23. juni 1940 var den travleste dag for de spanske grænsefunktionærer siden flygtningestrømmens begyndelse, ovenpå krigen i Frankrig. Fra den tyske presse forlyder det at “først og fremmest forlader de talrige emigranter fransk jord, der er blevet dem for varm. Ikke på nogen anden dag er så mange jøder, polakker og czekere gået over den fransk-spanske grænse som i går. … en kæmpe kø på over 4000 personer bliver tilbage, da det portugisiske konsulat i Bayonne lukkede tidligt på grund af søndagen. Blandt flygtningerne var i går også den norske gesandt i Paris sammen med 16 personer af gesandtskabspersonalet. – Mange flygtninge, særlig jøder, medbragte i går værdifulde malerier og gobeliner. Trængslen i gaderne i Bayonne og Hendave er så stor, at politiet er fuldstændig matesløst, og militæret har måttet træde til“.

Kilder:
Det triste tog af flygtninge, Kolding Socialdemokrat, 24. juni 1940
Frankrig bøjede sig for betingelserne, Kolding Socialdemokrat, 24. juni 1940

1940 – Sidste tyske jøder til Palæstina

Fra Haifa skulle ifølge mediernes omtale være blevet udskibet 350 jøder, der skal til Palæstina i Mellemøsten, primært forældreløse børn, der kom fra Tyskland og af dette besatte områder. Dette skulle være den sidste gruppe som kan rejse, da der ikke vil blive givet flere indrejsetilladelser fra de fjendtlige områder.

Derudover meddeles at der allerede er ankommet et halvt hundrede jødiske piger og drenge i alderen 10 til 17 år, som “er sluppet bort fra tysk Land og efter en bevæget rejse gennem Litauen og Holland er nået frem til Palæstina“.

Kilde: De sidste tyske jøder til Palæstina, 5. april 1940, Kolding Folkeblad

1940 – Jødernes vilkår i Polen

Ifølge Kolding Folkeblad, der har oplysningerne fra Svejtser-bladet ”Neue Zürcher Zeitung”, bragte bladet den 31. januar i år en artikel, om polakkernes vilkår i de sovjetisk russisk og nazistisk tysk besatte dele, af det nu tidligere Polen.

I den russiske erobrede del af Polen, har russerne beslaglagt en del villaer og huse i Lemberg, der er stillet til rådighed for det tidligere kommunistiske mindretal i byen. Den katolske gejstlighed og rabbinerne er blevet stillet under G.P.U.s opsyn.

I den tyske erobrede del er forholdene forfærdelige. Det må befrygtes, at de udsultede og dårligt klædte jøder i denne vinter dør i tusindvis. Alle tidligere jødiske butikker og virksomheder i Wien, op imod 26.000, er nu helt lukket ned eller overtaget af arier.

1940 – Nazimand forarget over jødekvinderne

Fremmedloven af 1940, som blev vedtaget af landstinget, var den 13. marts 1940 til behandling i Folketinget, hvor den efter anmodning fra de Konservative og Venstre var sendt til en kort udvalgsbehandling. Under debatten, kom det “til en lille meningsudveksling om antisemitisme“.

Det er en skandale, at tyske jødinder skaffer sig dansk indfødsret ved at købe unge danske mænd til ægteskab og således forringer den danske race. Der må hurtigst muligt sættes en stopper for denne trakfik.

Th. M. Andersen (DNSAP), debatten om Fremmedloven i Folketinget 13. marts 1940

Th. M. Andersens kommentar kom ikke til at lægge ubemærket hen.

Der bliver nu lejlighed til at undersøge Spørgsmålet om emigrant-ægteskaber i udvalget; men når Andersen talte om racemæssig forringelse, vil jeg her protestere imod, at et medlem af det danske folketing gør sig til slave af en fremmed raceteori. Det er første gang, vi har hørt antisemitisme her i tinget. Vi er mange, der ikke kan erkende, at Andersen eller hans partifæller skulle repræsentere det ypperste af den menneskelige race.

Hedtoft Hansen (Socialdemokratiet), svar til Th. M. Andersen i Folketinget 13. marts 1940

Jeg kan fuldtud slutte mig til denne bemærkning.

Vagn Bro (Venstre), bemærkning til Hedtoft Hansens kommentar til Andersen i Folketinget 13. marts 1940

Kilde: Nazimand forarget over Jødekvinderne, 14. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 2

1938 – Antisemitismen (Politisk tale)

Tale i Folketinget af DKP’s partiformand Aksel Larsen, den 30. november 1938.

Det ærede medlem hr. Victor Pürschel bedyrede fra denne talerstol, at han er ikke antisemit. Han holdt samtidig en program tale, hvor han ligefrem åbnede døren, så han var klar til, når det måtte passe i hans eller hans tilhængeres eller i andres kram, at springe over og blive fører for en antisemitisk bevægelse, herhjemme. Samtidig er der jo andre, der gør i antisemitisme. Det, der sker i Tyskland, øver en vis indflydelse herhjemme, så jeg vil benytte lejligheden til at fremsætte et par nærmest almindelige betragtninger. Betragtninger om selve jødeproblemet.

Som udgangspunkt vil jeg genre tage en artikel om jødeproblemet, der har været i Berlingske Tidende, efter at hr. Blædel havde fået ferie, og jeg vil gerne samtidig med, at jeg omtaler den, have lov til at bringe et par ganske korte citater fra dem. Det er en artikel i Berlingske Tidende, aftrykt fra ”Der Schwarze Korps”, som er organ for S.S. i Tyskland, og i denne artikel siger man, at nu agter man at berøve jøderne alle eksistensmidler, at berøve dem alle deres formuer og berøve dem deres boliger og give dem særlige kendetegn, som de skal bære, når de færdes på gaden, og når man på den måde har berøvet dem eksistensmidlerne, ja, så er det jo givet, at så vil der til sidst ikke være anden udvej for de tyske jøder, end at de må forfalde til kriminalitet. Og derpå fortsætter bladet:

”Men så må ingen tro, at vi roligt vil se på denne udvikling. Det tyske folk har ikke ringeste lyst til i sit område at tåle hundredtusinder af forbrydere”.

Der fortsættes senere:

”Under en sådan udvikling står vi overfor den hårde nødvendighed at udrydde den jødiske underverden, præcis som man i vor velordnede stat plejer at udrydde forbrydere: men ild og sværd”.

Jeg har ønsket at citerer dette, fordi det er så karakteristisk for hele jødeproblemets udvikling. Her berøver man ved et overgreb folk deres eksistensmuligheder, forventer, at de små forfalder til tyveri, og så vil man straffe dem som forbrydere.

Nøjagtigt det samme er historisk set sket med det jødiske folk gennem to tusind år. Man har forfulgt det, fordrevet det fra dets fædreland, tvunget det til at spredes overalt i fremmede lande, og der har man forfulgt det, tvunget det til at bo i ghettoer, forbudt det at drive almindeligt erhverv, kun tilladt det at drive handel, pengeudlåneri og eventuelt at være skomagere og skræddere.

Man underkastede det de groveste undtagelsesbestemmelser, og derved opnåede man to ting. For det første, at man drev det jødiske folk til i særlig grad at holde sammen, fordi det følte, at alles hånd var løftet imod det. For det andet måtte naturligvis det jødiske folk efterhånden bliver mere drevet på de specielle områder, hvor det nu var tvunget til at beskæftige sig. Derfor finder vi så mange jøder i handels- og pengeverdenen og i konfektionsbranchen og skotøjsbranchen. Det har sin ganske naturlige forklaring, og derfor er det fuldkommen uberettiget at bruge det som angreb på jøderne, at de muligvis på disse områder er klogere og dygtigere end andre, og så på dette grundlag give sig til at forfølge dem.

Jeg vil ikke her bruge tid til at tale om selve racespørgsmålet, det har andre og mere kyndige end jeg talt om andetsteds, men al den snak om de forskellige racer, om deres fortrin og om de ”rene” racer ved enhver er en karikatur af videnskab. Men altid, når man har set disse jødeprogromer, har de været iværksat af de samme grunde – i zarismens Rusland som i det moderne Tyskland – iværksat for at give befolkningens raseri over dårlige tilstande afløb ved at pege på nogle, der i og for sig var uskyldige, bilde befolkningen ind, at de var skyldige, og på denne måde aflede opmærksomheden fra befolkningens virkelige fjender. Og man har haft en anden hensigt – det er ganske tydeligt – nemlig at sætte dels enkeltpersoner, dels staten i stand til at berige sig ved ekspropriering af jøders ejendom.

Dette er jødeproblemet, og den form for politik, der giver sig udslag i jødeforfølgelser, er nazisme. Den slags ønsker vi ikke herhjemme, og enten det ærede medlem Hr. Victor Pürschel snart eller først senere går til den officielle nazismes brigade i Danmark, håber jeg på og regner med, at det danske folk vil vide at holde sådanne bevægelser nede.

Kilde:
Kommunister på Rigsdagen, af DKPs folketingsmedlemmer (1939), udgivet på Arbejderforlaget, København, s. 59-60