1942 – Fra den svenske presse i juli:

Tusinder af sårede tyskere føres nu til Norge og anbringes på norske sygehuse. Okkupationsmagten har givet ordre til, at nordmænd, der ligger på hospitalerne, skal overflyttes til skoler og andre lokaler, som stilles hospitalsmyndighedernes disposition. Så godt som alle sygehuse i det indre af landet og i Nordnorge er rekvireret for tysk regning. I bekendtgørelser i de norske blade meddeles det, at der ikke kan tages imod patienter indtil videre. Der råder stor mangel på hospitalsudstyr, lægemidler og øvrige remedier til de i hast indrettede provisoriske sygehuse.

Rederiudvalgets stillingtagen til Terbovens opfordring til de norske redere om at underskrive en erklæring om positiv indsats blev et kvart afslag. Redernes skrivelse, hvorom seks af de syv udvalgsmedlemmer var enige – kun præsidenten for det nye rederforbund, skibsreder Stenersen, var af en anden mening – blev overleveret den 24. juni, men det svar, som Rigskommissariatet var blevet lovet inden to dage, kom ikke. I stedet meddeltes, at sagen var udsat på ubestemt tid.

Flere hundrede norske forældre har i skrivelser til ministeren for Arbejdstjeneste og Idræt protesteret imod børnenes indkaldelse til ungdomstjeneste. I indkaldelserne trues med strenge straffe for såvel forældre og børn, såfremt børnene ikke indfinder sig. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 30. juli 1942, nr. 10, 1. årgang.

1942 – Nytår

Så sluttede året 1941 med en ny nazistisk rædselsdåd. Fra Norge kommer der budskab om elleve nye dødsdomme, der omgående blev fuldbyrdet. Disse elleve mænd døde for fædrelandet, og de vil aldrig blive glemt i Norge eller andetsteds hvor frihedens og retfærdighedens ånd lever.

De tyske “beskyttere” påstår at disse mænd havde gjort sig skyldig i spionage og franctireur-virksomhed, men er det mon ikke i lige så høj grad et udslag af tyskernes raseri over deres magtesløshed over for nordmændenes ukuelige fædrelandskærlighed. Denne norske patriotisme viser sig stadig modstandsdygtig, både over for trusler af hernn Joseph Terboven og lokketoner fra Quisling og hans hird af nazistiske landsforrædere.

En anden ting, der går tyskerne på nerverne, er de små raske “raids” som englænderne foretager langs den norske kyst. Forleden morgen rettede af afdeling af “commanders” (særligt uddannede stødtropper) i samarbejde med flåden og luftvåbenet, et angreb mod to norske kystbyer. Krigsskibene, der alle blev navigeret af norske lodser, sejlede ind i den lange fjord, ca. 300 km. nord for Bergen og ankom til bestemmelsesstedet ved ti-tiden om morgenen, medens det endnu var mørkt. Flyverne gik ind over byen og nedkastede røgbomber, hvorefter landgangen fra skibene fandt sted. Voldsomme gadekampe udbrød over hele byen, hvorunder samtlige tyskere blev enten dræbt eller taget til fange. I alt dræbtes der 120 tyskere medens 95 andre bragtes tilbage som fanger tillige med 9 “quislinger”. En fabrik blev ødelagt og en række skibe blev sænket. Ca. kl. 15.45 forlod englænderne byen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, januar 1942, nr. 2, 1. årgang.