1942 – 700 års jubilæum i Kolding i 1943?

Indsamling blandt borgerne til en jubilæumsgave til byens udsmykning.

Kolding Erhvervsråd holdt i aftes møde på Hotel Kolding. Formanden, købmand Carl Petersen, bød velkommen, især til landbrugsforeningens og arbejdsgivernes repræsentanter, proprietær Olav Rasmussen, Ferupgaard, og installatør H. Overbeck, der for første gang gav møde i rådet. I sin meget udførlige beretning om Erhvervsrådets arbejde siden sidste møde den 27. marts udtalte formanden bl.a.:

“I anledning af, at Kolding by til næste år kan fejre 700 års jubilæum og havnen 100 års jubilæum, har jeg, til dels på opfordring fra anden side, foreslået, at disse jubilæer markeres på en passende måde. Selv om de tidligere planer om større jubilæumsfestligheder er skrinlagt, vil jeg dog finde det rimeligt, at både byens og havnens jubilæum fejres, selv om det naturligvis under hensyn til tiderne må gøres i en mere dæmpet form.

Jeg vil foreslå, at Erhvervsrådet taget initiativet til at få nedsat en komité, der på den bredest mulige basis fremskaffer midlerne til en jubilæumsgave til byen, f.eks. en eller anden kunstgenstand i form af en brønd eller anden skulptur til udsmykning af pladsen foran rådhuset. Jeg er ikke i tvivl om, at byens borgere gerne vil være med til at sætte dette jubilæum et varigt minde – og et minde, der i fremtiden kan smykke byens centrale plads. Endvidere vil jeg foreslå, at jubilæumsdagen festligholdes på en sådan måde, at begivenheden også udadtil kan virke som en god propaganda for byen og havnen”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juni 1942.

1942 – Kolding Dame-Roklubs festlige genindvielse og 20 års jubilæum

Kl. 20.15 i aftes hejstes standeren på Kolding Dameroklubs genopbygning og grundigt restaurerede klubhus, idet formanden, frk. Willesen, udtalte klubbens tak til Kolding by og andre for den hjælp, der var ydet, for at klubben nu igen kunne komme i eget hus, og idet hun henviste til, at den resterende del af samværet på grund af kulden ville komme til at foregå indendørs, udbragte hun et leve for Kolding by. Dermed var en ny sæson – noget forsinket – indviet i Kolding Dameroklub.

Indendørs tog frk. Willesen atter ordet, idet hun udtalte, at klubben skyldte de fleste tilstedeværende tak, både borgmesteren og ingeniør Nygaard. Og da klubben var blevet husvild, havde formanden for Kolding Sejlklub, hr. Damgaard Petersen, elskværdigt stillet lokaler til rådighed for en måned, der ganske vist var blevet til to, men man havde dog formået at holde kaproningsholdet i træning, foruden at man hvervede 30 nye medlemmer. Frk. Petersen i sejlklubbens lokaler havde ofret sine aftener for at vente på, at dameroerne kunne blive færdige. Vejassistent Kjærside skyldte klubben også tak, ligesom man takkede direktør Gimbel, der havde skænket et attråværdigt stykke inventar.

Da det også er klubbens 20 års jubilæum, mindedes frk. Willesen de pionérer, der havde startet dameroningen i Kolding. En af klubbens første formænd, frk. Mikkelsen, var kommet til stede, og disse pionérer, på hvis arbejde man havde kunnet bygge videre, skyldte klubben en stor tak […]

Frk. Willesen sluttede med at takke for alle de smukke ord og ønsker, der var blevet udtalt, og den vellykkede indvielses- og jubilæumsfest sluttede med ‘Der er et yndigt land’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1942.

1942 – Storslået og hjertelig hyldest til kong Christian

Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt besat med mennesker allerede før kl. 9. Mange blev snydt for at se kongen på morgenridtturen der foregik en time tidligere end sædvanlig.

Over hele København gik flagene til tops i den tidligere morgenstund, og selv om der ikke var arrangeret større officielle udsmykninger, var hovedstaden ved privat initiativ i anledning af kongens 30 års jubilæum så festligt udsmykket som nogensinde. Det var almindelig ventet, at kongen ville påbegynde sin daglige ridetur ved 9-tiden, men på dette område skuffedes borgerne, idet kongen allerede kl. 8 startede turen, der dog, selv om den store tilstrømning til Amalienborg og turens rute næppe var kendt, formede sig som en stormende og hjertelig hyldest til kongen.

Længe før kl. 9 var Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt pakket af mennesker, der tålmodigt ventede på, at kongen, som det forlød, lidt senere atter ville ride gennem byen. I ventetiden fik man lejlighed til at hylde kronprinssen og den lille prinsesse Margrethe, der i bil kom kørende fra Fredericiagadeproten til Amalienborg, men kort efter meddeltes igennem politiets højtaleranlæg, at der ikke var grund til at fortsætte med sammenstimlingen, da rideturen ikke ville blive gentaget. […]

Hovedstaden klædt i dannebrogsfarver

Kongen har som bekendt ikke ønsket nogen ydre tilkendegivelse i anledning af jubilæet, men alligevel er dagen i hovedstaden stærkt præget af begivenheden. Gaderne var fulde af mennesker, ikke alene københavnerne, men også et stort antal provinsianere, som havde begivet sig til residensstaden for at kunne deltage i tilkendegivelserne. I særlig grad prægede børnene gadebilledet, og de fleste af dem marcherede stolte af sted med dannebrogsflag i hænderne. Mange steder var der rejst flagalléer, og Frederiksberg Kommune havde gjort en ekstra anstrengelse, idet hele Frederiksberg Allé er én allé af flag og vimpler, der hænger tværs over gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1942.

1942 – Kolding Sømandshjems 40-års jubilæum

Med mange smukke taler i kirken og missionshuset.

Indenlandsk Sømandsmission fejrede i går Kolding Sømandshjems 40-årige beståen. Jubilæumsdagen indledes med en festgudstjeneste om formiddagen i Sct. Nicolai Kirke, der omtrent var fyldt. Her prædikede pastor Tobiassen først over dagens tekst, idet han sluttede sin prædiken med at vise hen til den opgave, der i sømandsmissionen ligger og venter på menighedens medvirken, den opgave at indgyde vore sømænd mod sådan som Paulus havde indgydt andre mod.

Dernæst talte formanden for Indenlandsk Sømandsmission, pastor William Larsen, Aalborg. Han talte over teksten i Johs. 8., 28.-36., og begyndte med at pege på forskellen mellem at komme i Guds hus som et barn og at komme der som en træl. Barnet skal blive i Guds hus til evig tid, men det skal trællen ikke. At være barn i Guds hus er at være under Guds omsorg og få den styrke, som gives til alle, der tror. […]

Festen i Bethel om aftenen

Søndag aften samledes Sømandsmissionens Venner til en fest i Bethel. her var der i den store sal dækket lange kaffeborde, som var pyntede med blomster og flag, ligesom også væggene var dekorerede med flag. Sømandshjemmet havde til festen modtaget en række opmærksomheder fra forskellige sider i form af pengegavver og blomster, som var anvendt til bordenes udsmykning. I den store forsamling bemærkede man bl.a. foruden sømandshjemmets bestyrelse en del sømænd, som havde modtaget en speciel indbydelse til festen. […]

Formanden om 40 års arbejde

Nu talte formanden, skomagerm. Bruhn, om de 40 år. Selve hjemmets historie ønskede han ikke at gengive, blot vilde han sige om den svundne tid, at det havde været velsignet at se herren gå foran og lægge arbejdet til rette, og han følte trang til at takke Gud for gerningen og for den velsignelse, han havde følt ved den. Vi skylder, udtalte formanden, vore sømænd så meget, og det har været dejligt at få lov til at bringe dem noget af det, som har værdi, og at skabe lidt glæde for dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942.

1942 – Almenskolens jubilæumsfond blev stiftet i aftes

Til støtte for dygtige og flittige elever uden økonomiske midler til at fortsætte studierne.

Kolding Højere Almenskolens Jubilæumsfond og Foreningen Kolding højere Almenskolens Venner er nu en kendsgerning. Fondet og foreningen, der hører nøje sammen, stiftedes i aftes på et møde i Almenskolens sal, hvor ca. 150 mennesker var kommen til stede. På mødet tegnedes 129 medlemmer til foreningen og ca. 700 kr. til fondet. I forvejen var der tegnet 300 kr. plus 5.000 kr., som en større virksomhed i byen har givet tilsagn om, så starten må siges at være lovende. Det tog ikke mindre end to timer at få lovene vedtaget, og endnu en time gik, inden resultatet af valget til foreningens bestyrelse forelå. Der var ikke ret mange sætninger i lovforslagene, som ikke blev revideret under gennemgangen. […]

Mødet indledes af skolekommissionens formand, folketingsmand M. Larsen, der omtalte 1942 som et dobbelt mærkeår for Almenskolen: 400 års jubilæum og det år, da ombygningen af skolen skulle være færdig. Tiden er ikke til glædesfester; men vi mener ikke, at jubilæet skal gå upåagtet hen. Hvert år dimitterer skolen 25-30 unge studenter. En del af dem vil gerne fortsætte studiet på universitetet eller polyteknisk læreanstalt. Ofte er det meget velbegavede studenter, som ikke er i stand til at læse videre på grund af forældrenes økonomiske forhold. Rektor Fogh har da fået den idé i jubilæumsåret at oprettet en fond og en forening, der skal støtte sådanne elever. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. februar 1942.

1942 – Foreningen af Arbejdsledere holder 25 års jubilæum

I morgen er det 25 år siden, Foreningen af Arbejdsledere i Kolding blev stiftet, og foreningen markerer dagen ved en fællesspisning om aftenen på Industriforeningen. Der er 100 aktive medlemmer i foreningen, og den nuværende bestyrelse består af linjemester Olsen (formand), værkmester A. Jepsen, gasværket (næstformand), prokurist Poulsen, Fællesforeningen, maskinmester Sørensen, Andelssvineslagteriet, og tarmmester Nolting. Til festen i morgen vil der blive talt bl.a. af forretningsfører Madsen, hovedkasserer Aage Rasmussen og af formanden for Fællesrepræsentationen af danske Funktionærer, maskinmester Bouet, der alle har lovet at komme.

Som gæst er desuden foreningens første formand, daværende fabriksmester I. C. Jensen hos tobaksfabrikant Jensen indbudt. Jensen var formand for stiftelsen i 1917 til 1926, da han rejste til København og fik arbejde hos brødrene Braun. Han har nu på grund af alder trukket sig tilbage, men bor stadig i hovedstaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. januar 1942.

1942 – Vi skal have en ny forening til hjælp for fattige Kolding-studenter

Et foreløbig udvalg har taget initiativet, og ved et møde om kort tid dannes foreningen.

Vi kan godt være enige om, at vi har foreninger nok i landet, også i Kolding. Men der mangler alligevel en, som utvivlsom vil blive en kendsgerning i løbet af kort tid. hvad den skal have som opgave, forklares gennem en skrivelse, som i de nærmeste dage udsendes til en større kreds af borgere i byen og på egnen, og som lyder således:

Engang i løbet af 1942 kan Kolding højere Almenskole fejre sin 400-årige beståen, idet skolen for første gang dukker op i historien i et dokument fra 1542. I 1942 håber vi tillige at kunne fejre ombygningen af skolen i en fuldt færdig skolebygning.

Nu er det naturligvis ubeskedent at jubilaren selv, udspurgt, fremkommer med ønsker om en jubilæumsgave; men det gør skolen ikke desto mindre, for den har et meget brændende ønske. Det er en fond til understøttelse af skolens dimittender, der, til trods for fremragende evner, ingen mulighed har for at gennemføre et studium, fordi de kommer fra små hjem. At der er trang til et sådant fond, fremgår af følgende kendsgerning: Af de 412 elever, der i øjeblikket er i skolens mellemklasse og realklasse, er 65 pct. sådan stillet, at de har friplads, og af de 105 elever, der er i gymnasiet, har 31 pct. friplads. En ting er givet, at har en elev friplads i skolen, er vedkommendes forældre således stillet, at det er umuligt for dem i væsentlig grad at støtte dem under et studium, men grænsen for friplads er sat således, at man dristigt tør ud ud fra, at der blandt dem, der betaler kontingent til skolen, også er mange, der må opgive et studium af samme grund.

Denne fond, som skolen ønsker, tænkes skabt gennem gaver, og det tænkes administreret af en forening af skolens venner, som tænkes dannet samtidigt. Kontingentet i denne forening, som søges dannet på bredt grundlag med et lavt minimumskontingent, skulle udelukkedes bruges til supplering af fondets årlige renteudbytte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1942.

1941 – Nisserne fik rekord-beløb indsamlet

Julenisserne i Kolding, der hører den næstsidste søndag før jul til i gadebilledet i Kolding, opnåede at samle et beløb på ikke mindre end 1.120,85 kr. i år – de sidste 5 kroner blev overrakt i morges til nisserne. Da man sidste år fik indsamlet et beløb på 615 kroner, der dengang var en stor rekord, vil det antagelig blive vanskeligt at slå denne rekord, de energiske og utrættelige nissemænd i år til de mange hjem, som nøden på grund af dyrtiden har ramt særlig hårdt. To politibetjente havde deres andel i det strålende udbytte, men navnlig var det vist den kendsgerning, at den ene nisse, Hans Ludvig (Hansen) havde 20 års jubilæum, der fik folk til at yde deres bidrag med begejstring.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. december 1941.