1944 – Dyrskue og folkefest i Kolding

Skuet meget det største i mange år

Jubilæumsdyrskuet i Kolding i morgen, lørdag og på søndag er lagt an til at blive en stor folkefest. Det usædvanlig store antal dyr, som kommer på skuet og de mange aktuelle udstillinger, demonstrationer og forevisninger, vil sikkert trække mange tusinder til dyrskuet i morgen, såvel fra omegnen som fra Kolding by. Landmændene interesserer sig naturligvis mest for at se den store oprangering af avlsdyr, og her kommer alle elitedyrerene frem på rad og række. For byboerne bliver der også meget at se. De fleste kan glæde sig over de smukke dyr og til træffestævnet mellem land og by. Desuden bydes der jo på rideopvisning af Kolding Rideklub, politihundeopvisning og ringridning. Det er altid festligt at se det myldrende liv på dyrskuepladsen, hvorover et halvt hundrede dannebrog i morgen tidlig vil gå til tops.. De besøgendes adgang til pladsen sker ad Agtrupvej, idet indgangen er ved Brændkjærgaard lige over for den nye aldersrentebolig.

For at markere 75-års jubilæet vil man foruden to dages skuet som bekendt også arrangere friluftsscenen. Friluftspil er jo altid noget ud over det sædvanlige, og der kan næppe findes smukkere ramme om et sådant spil end dyrehaven ved Kolding. Som omtalt opføres Chr. Demuhts skuespil ’Jord’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1944.

1944 – 25-års jubilæer ved Troldhedebanen

Lørdag d. 1. april finder der en række 25-års jubilæer sted ved Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. Overbanemester P. Løwenstein, Enghavevej, Kolding, blev ansat som banemester 1. april 1919. Løwenstein, der stammer fra Horsens, havde tidligere været telefonformand og sergent ved pionértropperne. Senere er han, der er meget afholdt, ikke mindst på grund af sit prægtige humør, bleven udnævnt til overbanemester. 25-års jubilæum fejres desuden af stationsmester Buhl Gaarde, Vorbasse, som også er en afholdt mand inden for Troldhedebanen og sin stations område.

Inden for baneafdelingen er der den 1. april følgende 25 års jubilarer: baneformand J. Fløjstrup, Vorbasse, baneformand Kr. Rasmussen, Korsvang, banearbejder P. S. Pedersen, Gjesten, banearbejder L. Larsen, Kolding og ledvogterske M. Jørgensen, vogterhus 2, Gjesten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. marts 1944

1944 – Jubilæums-alarm i Kolding

Overhovedet ingen meldinger fra overflyvningerne i aftes

Ret uventet lød sirenerne i aftes – efter næsten en måneds pause – over Kolding by. Det var dog til at begynde med kun som signal til den såkaldte alarmtilstand, der jo ikke betyder stort mere end “giv agt”, idet den ikke kræver, at færdslen indstilles. Sirenerne lød første gang kl. 20.46, men et kvarters tid senere, kl. 21.03, lød de klagende toner af det egentlige flyvervarsel eller, som det populært kaldes, luftalarm. Det var Koldings 50. alarm, altså en slags jubilæum. Kl. 21.26 afblæstes flyvervarslet, og vi befandt os igen i alarmtilstand, der først ophævedes ved den lange afblæsningstone kl. 22.30.

Der skete intet her på egnen under alarmen, men der var stærk overflyvning, ikke mindst i den sidste periode. På Luftværnskontoret oplyser man, at der overhovedet ikke blev modtaget rapporter under indflyvningerne i aftes, så der er intet unormalt passeret i Syd- eller Sønderjylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1944.

1944 – Da Kolding KFUM fejrede 60-årsdagen

En smuk og stemningsfuld fødselsdagsfest i Bethel i aftes

Ved en smuk og stilfuld festlighed i ‘Bethel’ fejrede Kolding KFUM i aftes sin 60 års fødselsdag. Det var en både stor og repræsentativ skare, der mødet op for at overvære jubilæet, og selv om der var plads til ca. 300 omkring kaffebordene, så er det dog ikke tallet på alle dem, der gerne ville have været med; man havde simpelthen måttet standse salget af billetter, for at der ikke skulle blive aldeles overfyldt i salen.

Den meget store forsamling blev budt velkommen af antikvarboghandler Svarre, da landinspektør Johansen var forhindret i at deltage i festligheden og selve jubilæumsfesten indlededes med, at foreningen udnævnte to nye æresmedlemmer, nemlig malermester Jens Ingversen og fabrikant Thøgersen, der begge har været med i arbejdet gennem en lang årrække.

Ingen tvinger dig

En rask og frisk dreng læse derpå en smuk prolog, forfattet af Konstantin-Hansen, og derefter talte foreningens første sekretær, pastor E. Frederiksen, Klampenborg.

Pastoren gik i sin tale ud fra ordet: “Saglige er de, som ikke ser, og som dog tror. Det er lykkelige mennesker, der kan bygge deres tro på noget, de ikke har set, og som de ikke kan tage og føle på med hænderne” sagde pastoren bl.a. “Det er modige ord, der blev sagt, og han har ovenikøbet mod til at sige det til os mennesker. Vi behøver jo blot et par dage at lade være at spise noget, så skriger kroppen af sult, vi kan en vinterdag gå ud utilstrækkeligt påklædt, og kroppen skriger på varme. Hvorfor har vi fået en sådan krop, hvis krav vi må stønne under? At Jesus turde føre denne dristige tale, skyldtes udelukkende, at vi har en sjæl, og den skal vi være gode ved.” […]

“Vi har frihed til at drøfte spørgsmålene, men vi løser dem ikke. Jesus derimod skærer lige igennem diskussionerne; det er ikke med piskesmæld, og han er heller ingen diktator; det er en sagtmodig stemme, der kalder. Og du kan sige sige, om du vil, og du kan blive ved med det, for der ingen, der tvinger dig; men det gælder dit livs lykke, om du kan sige ja til Jesus.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1944.

1944 – Jubilæet i Almind

Hver af Anton Nielsens arbejdere fik 100 kr. i gratiale

Anton Nielsens Frøavl og Frøeksport i Almind fejrede i går sit 25 års jubilæum. Dagen oprandt ikke med fint vejr, for det øsregnede fra en tris og grå himmel, men alligevel hejstes flagene i Almind, og inden for frørenseriets mure herskede der en lys og festlig stemning. Det blev en god og fornøjelig dag for alle, der har med virksomheden at gøre og for de mange gratulanter, der strømmede til fra alle sider. I dagens anledning havde hver af arbejderne fået et gratiale på 100 kroner.

Direktør Anton Nielsen var selvfølgelig midtpunktet i hele festen, og som han stod der, den høje, lyse, stoute skikkelse, overvældedes han næsten af blomsterkurve, gaver og gratulanters håndtryk. Arbejderne i virksomheden havde skænket et bronzeaskebæger med inskription, arbejderens hustruer gav en blomsterkurv, kontorpersonalet skænkede en mappe med fotografier fra virksomheden gennem de 25 år, Kolding Herreds Landbrugsforening en frugtskål i stenmosaik og ligeledes en frugtskål fra Stamfrøcentralen. Desuden kom der mange blomsterkurve og telegrammer.

Man samledes i et pyntet lokale, og her serveredes vin og kransekrage. Direktør Anton Nielsen bød velkommen, og så åbnedes talernes række, tyve talere i alt, der alle hyldede direktøren på det hjerteligste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad. 26. februar 1944.

1943 – Arkitekt Ernst Petersen fylder 60 år

Arkitekt Ernst Petersen, Kolding, fylder i dag 60 år. Den kendte arkitekt kan omtrent samtidig hermed se tilbage på 25 års virksomhed i Kolding. Han kom til byen i 1918, da han gennem en arkitekt-konkurrence havde fået overdraget opførelsen af Domhuset. Den imponerende og smukke bygning, som her blev skabt, var den egentlige årsag til, at Ernst Petersens virke kom til at falde i Kolding, og den blev indledning til en stor bygge-virksomhed, der har sat sit præg på byen.

Arkitekt Ernst Petersens stil er i al sin enkelthed så karakteristisk ,at det er såre nemt at udpege de bygninger, han har opført i Kolding. Det er efterhånden et meget anseeligt antal. Blandt de største og smukkedes kan nævnes Sparekassens og Nationalbankens bygninger, Købmandsskolen, Sct. Hedvigs Klinik, Immanuelskirken og Odd Fellow-bygningen. I de seneste år har han ombygget og udvidet sygehuset og Almenskolen, opført Centralbiblioteket, aldersrenteboligerne og ‘Socialt Boligbyggeri’. Også privat byggeri har han haft en del af. Således har han opført “Ved Slottet”, “Kongebrohus” og overlæge Djørups og øjenlæge Kjølbyes villaer. Hans byggeri er enkelt og sobert. Han hylder det hensigtsmæssige og synes at foragte overflødig prunk. Gennem sit arbejde har han sat mangt og smukt minde i Kolding, og hans venner vil i dag kunne samles i ønsket om, at han endnu i mange år må kunne arbejde for byens forskønnelse.

Kilde: Kolding Avis, 14. november 1943.

1943 – Strålende hundredårsdag for Kolding Havn

Stort opbud af Koldingensere overværede afsløringen af den monumentale fortøjningspæl. Sejltur forbi den kommunale kran, der havde premiere. Festlighed og gratialeuddeling i sejlpavillonen. Stor reception på Rådhuset med mange taler og gaver. Sluttelig frokost på Hotel Kolding.

Kolding Havns officielle hundredsårsdag oprandt med det skønneste efterårsvejr. Solen strålede og varmede. Luften var stille og mild, og der flagedes i byen og på havnen. Sidstnævnte sted var der truffet guirlander, og skibene lå smykket med flag. Midt for havnepladsen stod den med relieffer kunstnerisk udsmykkede fortøjningspæl, som var de kommunale tjenestemænds jubilæumsgave, indhyllet i Dannebrog, parat til afsløringen. Koldingenserne var i meget stort tal mødt frem for at bivåne de begivenheder, som man vidste skulle finde sted.

Der var jubilæumsstemning til stede. Havnen er byens kælebarn, og byens børn ville gerne være med til at fejre dens runde fødselsdag. Man vidste, at det ville ske under mere beskedne former, end hvis samfundet havde levet under mere normale forhold; men det skal siges straks, at festen trods tiderne blev fejret under stilfulde og værdige former.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. oktober 1943.

1943 – Bogen om Kolding Havn

Smukt værk, der ikke kommer i handelen

Stads- og havneingeniør C. A. Lassen bebudede bog om Kolding Havn i anledning af den nuværende havns hundredsårs jubilæum på søndag er nu færdigtrykt på Konrad Jørgensens Bogtrykker i Kolding. Havneudvalget står som udgiver, og pengene til det smukke skrift, der er på 93 store sider, er bevilget af Byrådet sammen med bevillingen til festlighederne, som jo imidlertid på grund af forholdene ikke bliver til noget.

Bogen fremtræder i smuk indbinding med titel ‘Kolding Havn’, og byvåbnet i guldtryk. Den skildrer ikke alene de sidste 100 år, men går helt tilbage til de første overleveringer for 700 år siden om skibsfart på Kolding. Der redegøres for den første havn i åmundingen ved “Riberdyb” og den daværende livlige handelsforbindelse til Ribe. I 1539 gjorde Christian den tredje et interessant forsøg på at genskabe den gamle handelsvej ved forslag om en kanal fra Kolding-Ribe gennem Koldingådalen og Kongeåen! Tanken blev genoplivet i 1804, da havnen gennem mange år ikke havde betydet noget på grund af delvis tilsanding. Siden har planen vist ikke været fremme for alvor.

Efter denne indledning redegøre stads- og havneingeniøren for den nuværende havns anlæg og udvikling gennem de forløbne 100 år. De historiske foreteelser oprulles, og der gives en detaljeret udredning af havnens tekniske forhold, vedrørende kajanlæg, besejlingsforhold på fjorden og de ændringer, havnens tilkørselsforhold er undergået. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1943.