1944 – Jyske juletræer til København pr. skib

De Sjællandske statsskove vil tage et ekstra tag for at hjælpe
Statsbanerne har som meddelt forbudt transport af juletræer med banefærge over Storebælt og i øvrigt begrænset banetransporten af nåletræer til kun at omfatte træer under 1¼ meters højde. Udover de juletræer, som sendtes med bane til København, plejede der imidlertid at komme en del træer, elveret af Hedeselskabet, med mindre skibe fra jyske havne, og efter hvad vi erfarer, er der i de seneste dage fragtet motorsejlere fra jyske havne med juletræer til København. Hvor mange fartøjer, det drejer sig om, er ikke bekendt, men mange skibe, der transporterer f.eks. tørv, kan på dækket medtage et ret betydeligt antal juletræer. Under normale forhold er det de jyske plantager, der i alt væsentligt sørger for hovedstadens forsyning med juletræer, og der er derfor ingen tvivl om, at det i år vil blive meget vanskeligt at tilfredsstille hele Københavns behov. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 27. oktober 1944

1943 – Jul på arbejdsherberget

På Arbejdsherberget i Låsbygade er julen forløbet på bedste måde. Juleaftensdag var 22 mand indlogeret på herberget, og ved julebordet blev der serveret flæskesteg og lagkage. Hen på aftenen var der lodtrækning af gaver, foræret af private, og hver af de 22 fik foræret en pakke cigaretter, ligesom de af en af Koldings kendte borgere fik overrakt hver et par cerutter.

Skræddermester Schmidt, Haderslevvej, læste juleevangeliet, og man sluttede juleaften af med at synge nogle af julens salmer. 1. og 2. juledag formede sig også på festlig vis, idet der fra privat side var sørget for underholdning de to aftener. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. december 1943.

1943 – Kongeparret vil tilbringe julen i stilhed

Både dronningens fødselsdag og juledagene holdes på Sorgenfri Slot

Kongen og dronningen har i år ønsket at tilbringe julen i stilhed. Man tilbringer juledagene og dermed også dronningens fødselsdag på Sorgenfri Slot, hvor man ikke har fejret jul siden før tronskiftet i 1912. Der bliver ingen kur eller modtagelse af nogen art, lige så lidt som der vil blive fremlagt lister til indskrivning af navne.

Der bliver i dag kun et mindre familie-frokosttaffel, i hvilken deltager kronprinsen – og sandsynligvis kronprinssessen samt prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Formodentlig kommer der i efttermidagaens løb andre medlemmer af kongehuset for at ønske dronningen tillykke og god jul, men niogen egentlig familie-sammenkomst finder ikke sted. Om aftenen kører kongen og dronningen til Amalienborg, hvor majestæterne spiser juleaftensmiddag hos kronprinsparret, og derefter tager de atter til Sorgenfri, hvor de tilbringer aftenen sammen med prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Heller ikke juledag kommer der gæster til Sorgenfri. Kongen og dronningen holder jul alene bortset fra børnene og børnebørnenes besøg.

Selv om kongeparret således fejrer en jul i stilhed, så vil hele folket dog i tankerne følge kongen og dronningen i julen som ved enhver anden højtid, og måske netop det, at man har ønsket en jul uden ydre festligheder, vil være årsag til, at folkets tanker vil være om muligt endnu inderligere end tidligere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. december 1943.

1943 – Vi holder jul – trods alt

Hvordan svendehjem, alderdomshjem og sygehuse fejrer årets største højtid

Jul er hjemmenes fest, er det sagt, og det er vel også hovedårsagen til at vore tanker ved juletid altid går til dem, der ikke kan fejre højtiden sammen med deres kære, men må holde jul blandt fremmede mennesker, og særlig samler vore tanker sig om de juleløse, de, der ikke har noget hjem, hvor de kan tilbringe julen eller har bekendte, de kan være sammen med.

Flæskesteg og æblekage er julemiddagen

På svendehjemmet og på arbejderherberget søger man så vidt muligt at holde jul, som man plejer. Man søger at give hele festen et så hjemligt præg som muligt, og der er bespisning såvel juleaften som 1. og 2. juledag. Det har været lidt vanskeligt at få fat i det, der skal til, men man håber dog at kunne give flæskesteg og æblekage; efter at juletræet har været tændt, og man har sunget nogle julesalmer, uddeles der nogle små gaver, og man slutter af med kaffebord.

På Overmarksgården er der juleandagt på sygeafdelingen kl. 17, hvor pastor Sølling taler ved juletræet, og formanden for Socialudvalget, Gossmann, vil komme til stede. Julemåltidet er det traditionelle med flæskesteg og æblekage, og der vil blive en lille julegave til hver enkelt. […]

Mange sømænd på sømandshjemmet

På sømandshjemmet venter man stort besøg i julen. Det er bebudet, at der vil komme både fremmede og danske søfolk, og man er på hjemmet taknemmelig for, at firmaerne på havnen har givet så stort et beløb, at man kan give alle gåsesteg. Man søger også så vidt muligt at have en gave til hver enkelt, men det har knebet lidt med at få så mange, som der er brug for, og man håber derfor, at nogle af byens borgere vil tænke på hjemmet. […]

250 patienter holder jul på sygehuset

På sygehuset gør man det så festligt man kan, for de patienter, der skal blive på sygehuset, idet man så vidt muligt søger at sende de patienter, der kan tåle det, hjem til jul. men på epidemiafdelingen kan man jo ikke så godt sende folk hjem. Der er for tiden 80-90 patienter og afdelingen har kun plads til 58. På samme måde er det på de øvrige afdelinger, så det bliver en jul, der hvad patienttal angår, slår alle tidligere rekorder. I alt regner man med omkring 250.

“Det ville være dejligt, med en halv kilo risengryn”, sukker inspektøren, “men det må vi give afkald på. Og på samme måde med kaffen! Men gådesteg får vi da trods alt, og juletræer på alle stuerne, 110 i alt, foruden de store juletræer på hver afdeling. Desuden bliver der andagter ved provst Roesen og pastor Sølling, så vi håber, at patienterne ikke vil savne julen derhjemme alt for hårdt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. december 1943.

1943 – Benådninger

Kolding, 17/12:

Med hensyn til benådningen af de fire dødsdømte sabotører fra Kolding oplyses det nu, at kun de to, Andersen og Kayser, er idømt livsvarigt tugthus, mens de to andre, arbejdsmand Petersen og C.B.-betjent Hansen, er sluppet med tre år.

Af de for illegal bladvirksomhed anholdte er kun en enkelt løsladt. Der er givet tilladelse til, at de anholdte til jul må modtage hver en pakke på 1 kg. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Information, 17. december 1943.

1943- ‘Julens Glæde’ i Viuf

Julens Glæde i Viuf har holdt sin årlige festaften med udbetaling til sine medlemmer. Der var mødt mange mennesker. Formanden og kassereren aflagde beretning og regnskab. Regnskabet balancerede med 13.272 kr., hvoraf der skulle udbetales medlemmerne 13.000 kr. Medlemstallet er nu oppe på det højeste, både hvad angår medlemmer og indbetalte beløb angår.

Bestyrelsen kom til at bestå at gårdejer Anton Bertelsen, karetmager Rasmussen og tækkemand Jakob Sørensen. Revisorerne blev Peter Ditlevsen og Sigfred Andresen.

Efter kaffebordet oplæste lærer G. Møller Jensen, Viuf Nordre Skole, et par små historier og gav derpå en del anekdoter og vittigheder. Publikum hilste underholdningen med bifald.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. december 1943.

1943 – Julekoncerten i Sct. Nicolai Kirke

Gav godt 900 kr. til det gode formål

Det er desværre kun så sjældent, der er kirkekoncert i Sct. Nicolai Kirke. Ved julekoncerten i går var kirken naturligvis fyldt til sidste plads, og der indkom i alt 903 kr. til det gode formål.

Organist Skou indledede med en pompøs udførelse af Bachs meget krævende og magtfulde Toccata og Fuga i d-moll, hvorefter fru Holm, akkompagneret af kantor Frandsen, med køn klang sang nogle sange, hvoraf den sidste, Händels Largo med obligat violin dog ikke lykkedes helt i sammenspillet. Nu fulgte en instrumentalafdeling ved Aage Lund (Violin), Kaj Petersen (cello) og Kaj Halberg (orgel); man glædesig især over trioen af Händels, hvorimod Raffs kavatine (der i øvrigt rytmisk var lidt uheldig) ikke hører hjemme ved en kirkekoncert. Under ledelse af organist Jakobsen sang Kolding Mandskor en afdeling sangen, der indledes med Gades kendte morgensang af ‘Elverskud’ og afsluttedes med Weyses ‘Julen har bragt velsignet bud’; man lagde navnlig mærke til den smukke pianoklang, koret på virkningsfuld måde arbejdede med. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. december 1943

1943 – I morgen lægger Julekomitéen ud for alvor

Julenisserne er på gaden i morgen – to festaftener på Trocadero og Astoria

I morgen lægger Julekomitéen ud for alvor med indsamling af penge til sikring af julestemning for de familier i vor by, der foreløbig ser en trist og fattig jul i møde! Kl. 8 starter det kendte nisseoptog med overnisserne landsretssagfører Halvor Petersen og tømrermester Hans Ludvig Hansen i spidsen. Landsretssagfører Halvor Petersen har anskaffet sig en ny harmonika i stedet for den, han ødelagde i fjor, og for en sikkerheds skyld har han en i reserve! Raslebøsserne er der blevet sat ekstra bunde i, så der rigtigt kan rasles med dem!

Det står vist alle klart, at trangen i år er stor. Der skal bruges penge, og der skal bruges mange, om det skal blive rigtig jul i de mange småhjem, hvor nåden mærkes hårdest. Og hvor den ikke mindst ved juletid føles særlig knugende. Det er derfor Julekomitéens håb, at Koldingenserne vil tage særligt godt mod optoget i morgen. Raslebøsserne er ikke med som slet og ret akkompagnement til Halvor Petersens harmonika. Der skulle også gerne noget i dem – og helst så meget, at man flere gange i dagens løb må have dem tømt for at få dem til at rasle igen! Selvfølgelig siger man ikke nej til store bidrag. Langtfra. Men man sætter lige så meget pris på mindre bidrag, der vel og mærke gives af et godt hjerte! Så altså frem med pungen i morgen! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. december 1943