1941 – 8 okser, 400 rugbrød og for omtrent 2.000 kr. kolonialvarer uddelt i dag i Kolding

Desuden uddeles mange kontanter. En festlig formiddag i Børnebespisningens lokaler.

I formiddags ved ti-tiden begyndte uddelingen af Julekomitéens mange gavepakker til alle de Koldingfamilier, som har det så småt, at de trænger til at få et tilskud til at holde en rigtig jul for i de små hjem. Som alt bemærket har det været et give-år i år. Der har ikke været holdt stramt på portemonixen eller tegnebogen. Både de små og de sttore penge har fået lov at springe, for at Julekomitéen skulle have noget gøre godt med til denne tredje krigsjul, og de bugnede borde i Børnebespisningens lokaler i kælderen under Pigeskolen vidnede om, at de mange gode gaver også har givet smukke resultater. Pakke ved pakke lå der på de lange borde, i alt var der ca. 750 pakker med dejlig kødmad. Ved siden af lå opstablet 400 rugbrød, og inden uddelingen begyndte, ankom fra Andelsslagteriet 12 store kasser med slagteriaffald. Desuden var der halvandet hundrede pakker med juleknas fra Fællesforeningen, og endelig uddeles der mange hundrede kroner i kontanter.

Der har været mange hænder i arbejde for at fremskaffe dette store og smukke resultat, og de borgere og borgerinder, som har ofret deres tid og deres arbejdskraft nu i mange dage – og mange halve nætter med – fortjener stor tak og påskønnelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. december 1941.

1941 – Juletravlhed i Kolding

Meget stor handel på den sidste julesøndag. Også travlhed på statsbanerne og i postvæsenet.

Der er juletravlhed i Kolding i disse dage. I går, den sidste søndag før jul, kulminerede julehandelen i byens butikker. En masse mennesker fyldte gaderne i går eftermiddags, både byens folk og landboere. Og der blev solgt som næsten aldrig før, oplyser man i forretningerne.

Folk købte – for man ved ikke, hvad man kan få efter jul

En herreekviperingshandler, vi i dag har talt med, siger, at handelen var overud god, hvilket særlig købekortene var medvirkende til, idet der blev omsat en mængde af disse. Disse rabatkort bevirkede, at mange købte beklædningsgenstande, som de måske ellers ikke kunne have fået råd til endnu. En medvirkende ting til den gode julehandel er sikkert også, at folk regner med, at det begynder at tynde ud på manufakturhandlerens hylder af de gode varer. Arbejdstøj kniber det hårdt med allerede. Om det nye maksimaltøj udtaler samme herreekviperingshandler, at det er glimrende tøj – til prisen. […]

Juleforsinkelserne allerede begyndt

På Kolding Statsbanestation mærker man også den begyndende juletrafik. I går var der stor lokal trafik mellem Kolding og oplandsstationsbyerne af folk, som tog til Kolding på indkøb. Der har også været et stort forsalg af billetter til i morgen og juleaftensdag, men det er først lillejuleaftensdag efter middag, det rigtig store rykind af rejsende begynder. Og det varer til ca. kl. 6 juleaften, efter hvilket tidspunkt der som regel ikke sælges flere billetter. Juletrafikken gav sig også allerede i går udslag i de traditionelle juleforsinkelser. Eksprestogene fra København var fra ca. 3 kvarter forsinket, og i øvrigt var der forsinkelser på andre tog på op til en halv time.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. december 1941.

1941 – I Kolding og på egnen skal 1.100 fejre julen som arbejdsløse

De fleste af dem får del i julehjælpen fra arbejdsløshedskasserne.

De vigtigste af de sædvanlige julegoder kan fås igen i år, selv om julen skal fejres noget indskrænket, hvad de materielle ting angår. Men der er også mange hjem, for hvem det ikke er nok, at købmanden har tingene. Her er det vigtigste spørgsmål at få noget at købe dem for. Særlig vil det komme til at knibe med julens mange dejlige ting i de arbejdsløses hjem, foruden at man i disse hjem må mangle den tryghedsfølelse, som giver juleglæde.

Kontorbestyrer Oluf Rasmussen, Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, oplyser, at i alt ca. 1.100 i Kolding og de nogle og tyve oplandskommuner skal fejre julen som arbejdsløse, men det er kun 2/3 af arbejdsløshedstallet i fjor, da der var 1.600. At de 1.100 findes de 8-900 i Kolding og 2-300 i oplandskommunerne. Godt halvdelen af de arbejdsløse i Kolding er arbejdsmænd, og 100 er kvindelige arbejdere. Inden for fagene er der en del ledige malere og også nogle murere, hvorimod der ikke er mange ledige tømrere og snedkere, og i industrivirksomhederne er der så godt som ingen arbejdsløse, for tiden kun 1 inden for tekstilindustrien.

Får alle de ledige del i den ekstra juleudbetaling?

“Det kommer meget an på, i hvilke kasser de står, og hvor meget de selv har indbetalt, men i de allerfleste arbejdsløshedskasser udbetales der julehjælp til de arbejdsløse […]”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. december 1941.

1941 – Koldingenserne flinke til at hente rationeringskortene

Kun 600 uafhentede. Er det købekortene, der særlig trak? For 170.000 kr. rabatkort uddelt.

I går sluttede uddelingen af rationerinskort i Kolding, en uddeling, der denne gang har krævet særlig mange og lange forberedelser på grund af de nye bestemmelser. Det er ikke småting, der er uddelt, men Koldingenserne har også denne gang været særlig flinke til at møde op trods juletravlheden. Måske har tøjkortene og de øvrige rabatkort hjulpet! I alt fald er af 13.900 kuverter med rationeringskort udleveret ikke færre end 13.300, så der er altså kun 600 uafhentede.

I alt er uddelt: 24.715 stk. sukker-, smør- og sæbekort, 22.477 stk. brødkort til personer over 6 år, 2.238 do. til personer under 6 år, 1.001 tillægsbrødkort efter ansøgning, 3.807 tillægssæbekort til børn under 3 år, 2.820 do. til personer med særlig snavset eller renlighedskrævende arbejde (ifølge 2.750 ansøgninger), 8.710 smørrabatkort til voksne (familieforsørgere), 4.736 do. til børn, 5.595 købekort til manufakturvarer. […]

I Koldings manufakturforretninger har købekortene i de sidste dage givet forøget juletravlhed, idet en mængde af kortene er blevet omsat i tøj med det samme.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. december 1941.

1941 – Nisserne fik rekord-beløb indsamlet

Julenisserne i Kolding, der hører den næstsidste søndag før jul til i gadebilledet i Kolding, opnåede at samle et beløb på ikke mindre end 1.120,85 kr. i år – de sidste 5 kroner blev overrakt i morges til nisserne. Da man sidste år fik indsamlet et beløb på 615 kroner, der dengang var en stor rekord, vil det antagelig blive vanskeligt at slå denne rekord, de energiske og utrættelige nissemænd i år til de mange hjem, som nøden på grund af dyrtiden har ramt særlig hårdt. To politibetjente havde deres andel i det strålende udbytte, men navnlig var det vist den kendsgerning, at den ene nisse, Hans Ludvig (Hansen) havde 20 års jubilæum, der fik folk til at yde deres bidrag med begejstring.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. december 1941.

1941 – Flere julesparepenge i Kolding

En fremgang på omkring 25 pct. i forhold til i fjor.

Om kort tid begynder de fleste af Koldings julespareforeninger udbetalingen til deres medlemmer, og det er jo meget betydelige beløb, der herigennem tilføres juleomsætningen. Den regnes derfor også for noget af det mest stabile, selv om dyrtiden i år vel nok vil sætte sit præg, i alt fald for visse varers vedkommende. I alt fald ser det ikke ud til, at Koldingenserne få færre penge at købe for end sædvanlig, tvært imod. Ved henvendelse til Sparekassen, der administrerer pengene for en snes af byens julekasser, oplyses det, at det samlede indskudsbeløb i år kommer op på ca. 250.000 kr., og det er omkring 25 pct. mere end i fjor. Til gengæld var indskuddet i fjor noget mindre end året før, velsagtens på grund af den finansielle uro, besættelsen gav anledning til. Den kvarte million kr. julepenge fra Sparekassen spredes over byen omkring den 14. december. Også i Kolding Folkebank har man adskillige julespareforeninger som indskydere, men her har man endnu ikke noget overblik over, hvorledes indbetalingen er i forhold til året før. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. december 1941.

1941 – Juleposten til udlandet skal sendes nu!

En samtalt med postmester Baastrup, Kolding, om hvilke regler der gælder for forsendelser til udlandet.

Det er tidligt at begynde at tale om julepost – men ikke for tidligt, hvis man skal have et julebrev eller julepakke af sted til slægtninge eller bekendte i udlandet. Vi har spurgt postmester Baastrup, Kolding, hvornår juleposten til udlandet skal sendes i år, og svaret lyder: Snarest muligt, hvis man vil være nogenlunde sikker på, at forsendelserne når frem i rette tid.

Til hvilke land kan der ikke sendes post?

Først og fremmest ikke til de lande, der er i krig med Tyskland: England, Sovjetrusland osv. Der kan ikke sens post til Ægypten, britiske dominions med deres mandatområder, franske kolonier, protektorater og mandatområder, nederlandske og belgiske besiddelser. Der kan sendes post til alle de af Tyskland besatte lande med undtagelse af Grækenland og Jugoslavien. Dog modtages post til det ny Kroatien – men ikke til de tre randstater: Estland, Letland og Litauen, heller ikke til det tidligere af Rusland besatte Polen, men derimod nok til den tyske del: Guvernementet Polen.

Kan der sendes post til Grønland?

Ja både til Grønland, Island og Færøerne, men ikke pakkepost, da posten går med clipperen til Amerika. Der kan sendes breve til de Forenede Stater og Canada, men ikke pakker. […]

Er der særlige regler at iagttage med hensyn til censuren?

Ja alle meddeleer til udlandet skal være skrevet tydeligt og i et klart sprog, Kan censuren ikke læse, hvad der står, bliver forsendelsen tilbagesendt. Fotos må ikke være opklæbede, og de forede konvolutter må ikke benyttes. Der må ikke opklæbes konvolutterne mærkater af nogen art. Pakkepost må ikke indeholde meddelelser. Pakkerne bør pakkes godt, så de kan åbnes og genindpakkes af eftersynet. Bøger og julehæfter kan ikke sendes af private. Man kan træffe aftale med sin boghandler, som imidlertid kun kan sende bøger og hæfter gennem Boghandlernes Kommissionsanstalt i København. Aviser og tidsskrifter kan kun sendes af udgiveren eller trykkeriet, som man altså må træffe aftale med. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. oktober 1941.

1940 – Søfolkenes juletræ i Kolding

En særlig form for jul må søfolkene holde. Er de borte fra hjemmet og befinder sig i havn, er det sikkert sjældent, at julen fejres i samme havn, Derfor er det overvejende nye ansigter, bestyrer Henriksen ser om sig hvert år. Det kan hænde at der kan komme op til 90 forskellige søfolk for at fejre julen på Sømandshjemmet – og fra indtil 9 forskellige nationer. I år bliver der dog ikke så mange nationaliteter repræsenteret. Foruden de danske måske også enkelte tyske og hollandske søfolk.

Juleaften kl. 18 spiser alle søfolk fra de mindre skibe i havnen gåsesteg med rødkål og risengrød – vel at mærke med mandel. Derefter bliver alle søfolk, der ligger i Kolding Havn, inviteret til juletræ kl. 20, og her vil der blive uddelt godter til alle.

Derpå læser bestyrer Henriksen Juleevangeliet, og der synges et par salmer […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. december 1940.