1942 – Julen på Kolding Svendehjem

Juleaften indfandt 22 rejsende sig på Kolding Svendehjem, og ved gode menneskers hjælp kunne bestyrelsen atter i år byde dem en god jul. Festmåltidet bestod af flæskesteg med rødkål, og da det var længe siden, de havde haft adgang til denne ret, blev der gjort ret godt indhug i fadene. Senere på aftenen samledes man om juletræet, hvor der blev sunget nogle julesalmer og uddelt gaver og godter til alle gæsterne. Derefter gik man til et festligt dækket kaffebord. Og henimod midnat anvistes gæsterne hver en god seng. 1. juledag blev hele selskabet fotograferet. 1. og 2. juledage samt søndag blev de rejsende trakteret med fuld forplejning og logis.

Vi har modtaget følgende tak:

“Godt en snes tilrejsende svende til Kolding Svendehjem sender herigennem en hjertelig tak til alle, der med gaver og lign. har medvirket til den herlige jul, vi har holdt her. En særlig tak til rejseforeningen og dens energiske formand, hr. typograf Korsbang, samt bestyrer Lisberg og frue for det store arbejde i alle fire juledage” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. december 1942.

1942 – Hidtil største juletravlhed på Kolding Postkontor

Stærk stigning i modtagne og af sendte pakker og breve – Julemærkesalget steget så stærkt, at man måtte tage mærkerne fra sidste år i brug.

Der er jo nogle, der forud for julen har ekstra travlt, og til disse hører vore røde venner postbudene. I de sidste dage har vi set dem belæsset med pakker og breve gå deres ruter. De store brevtasker var alt for små til den overvældende post. Nu skulle den værste juletravlhed være overstået, og vi talte i formiddags med postmester Baastrup, og bad ham fortælle om, hvorledes arbejdet er gået i år:

“Det har været under højtryk”, sagde postmesteren. “Vi har aldrig før i Kolding oplevet en sådan juletravlhed som i år. Der er en meget stærk stigning i både afsendte og modtagne breve og pakker, og det har givet arbejde til personalet. Megen tid til søvn har der ikke været, og at vi er kommen igennem det, skyldes udelukkende det store og dygtige arbejde, personalet har udført”.

Hvorledes er det gået med julemærkesalget?

“Det har også været ovenud. Vi måtte stadig rekvirere nye forsyninger af julemærker, og da årets julemærke slap op, begyndte vi at sælge et lille restparti af julemærket for sidste år. Der er en meget stærk forøgelse af dette salg.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. december 1942.

1942 – 40 fejrer jul i arresten

Kolding Arrest er ikke i øjeblikket helt belagt, men der er dog flere “pensionærer” her, end sædvanligt før krigen, som der i øvrigt er det i alle landets arrester. Ca. 40 kommer til at fejre julen inden for de grå mure, men også de mærker højtiden. Det ser ud til, at der som sædvanlig kan skaffes fangernes flæskesteg, og der serveres også en dessert, men risengrøden måtte man allerede stryge i fjor. Der er pyntet i arresten med juledekorationer og gran, og fangerne får lejlighed til at høre julegudstjenesten i radio. Efter julemaden i morgen aften serveres der lidt godter i form af æbler og konfekt, og senere på aftenen vanker der kaffe – dog ikke rigtig – og småkager.

Kilde: Kolding Folkeblad, 23. december 1942.

1942 – På julegaveindkøb i Kolding i går

Bøger går ind som erstatning for mange af de ting, særlig i manufakturbranchen, som ikke kan fås. De røde Pigeonæbler, som det også kniber med, må erstatte appelsiner, dadler og figner.

Julehandlen er meget stor i år, og atter i går var der trængsel af mennesker i Koldings gader i eftermiddagstimerne, ligesom der har været masser af kunder i butikkerne også de sidste hverdagseftermiddage. Men på grund af varesituationen er handelen ganske naturligt lagt noget om. Der er jo mængder af ting, man ikke kan få, særlig i beklædningsgenstande. For eksempel oplyser en manufakturhandler, at ternet tøj til børnekjoler næsten ikke er til at opdrive – og så spørger alle efter det, selv om der er godt ensfarvet stof fremme. Børnestrømper er det også meget småt med, og i øvrigt er det jo sådan, at vel i ingen branche – med undtagelse af bagernes – er erstatningsvarerne så dominerende som i manufakturforretningerne. Men der sælges alligevel, folk skal jo have tøj.

Slagterne har begyndt udleveringen af juleflæsket, der som bekendt er sparet sammen fra to uger. En slagter udtaler til os, at selv om folk naturligvis vil købe meget mere, end der kan skaffes, så er det hans opfattelse, at alle kan få enten flæsk, gås and eller andet fjerkræ til julen, således at den gode julemad er reddet for alle hjem også i den tilstundende jul.

Frugtforretningerne er måske dog dem, der er værst ramt, idet der ikke er spor af sydfrugter fremme, hverken appelsiner, figner, dadler abrikoser, krakmandler eller nødder – en lille smule spanske druer er den eneste sydfrugt, der er kommet hertil, og de koster 4 kr. pundet, så det er ikke for alle og enhver. […]

En branche, som lukrerer på de andres vanskeligheder ved at tilfredsstille kundernes julegavebehov er boghandelen. Her har man den hidtil største julehandel til dato, oplyser en af Koldings boghandlere. Der sælges så mange julegavebøger, som aldrig før, og de bøger, som særlig går, er for det første den svenske virkelighedsroman ‘Rid i nat’, endvidere Knights engelske krigsroman ‘Men dette fremfor alt’, Aynrans ‘Vi, der lever’, Cronins ‘Himmerigets nøgler’, Johanne og Morten Korchs bøger og en anden, ny bog i samme genre; ‘Folkene fra kæret’. Også bøger som Hans Martins ‘Tidevand’ og ‘Frigjort’ er stadig salgsvarer, og endelig har hørespilsudsendelsen forleden styrket efterspørgslen efter Kelvin Lindemanns sidste bog; ‘Huset ved det grønne træ’ – et tidsbillede fra den danske kolonitid. Der er også Corsaris-bøger, som stadig går, og endelig lægebogen ‘Ingen må dø’ af Slaugther. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1942.

1942 – Der er mangel på julegaver i Tyskland

Ingen jule- og nytårshilsener pr. telegraf

Der er flere penge i lommerne, og efterspørgslen efter varer er større. Men efterspørgslen kan ikke tilfredsstilles fordi arbejdskraften og råstofferne i dag må bruges til vigtigere formål, skriver S.S.-bladet, ‘Das schwarze Korps’. Der er nemlig hverken knaphed på varer, arbejdskraft eller råstoffer, men varerne er ganske vist af en anden art, og man kan jo ikke så godt forære sin bedstemor et bælte med ammunition til maskingeværer.

Det forklares derefter, at det er langt mere hjerteligt at give julegaver, som man selv har fremstillet, eller at forære noget af det man har stående hjemme. “Det er først merkantilismens tidsalder, der har hamret und i vore hoveder, at gaverne skal være nye. Tidligere førte man sine venner rundt blandt sine ejendele og gav dem det, de syntes bedst om. Netop i dag skal gaverne igen have deres gamle etiske værdi. Om ikke andet, så finder bladet, at det er bedre at give en pengegave eller en sparrekassebog, end det er at plyndre varehusene. Vi lever i krig, og vi oplever den fjerde krigsvinter. Den tyske produktion kan ikke overkomme at producere julegaver i tilstrækkelig grad til at alle kan få fordi den i øjeblikket har vigtigere at gøre.

Blandt de indskrænkninger, der præger den kommende jul i Tyskland, er der i dag kommet en ny, der ganske vist hører til de mindre, det er nemlig i tiden fra den 18. december til 5. januar blevet forbudt at sende jule- og nytårshilsener pr. telegram. Legetøj er efterhånden ikke til at opdrive i Tyskland. For at der dog kan være noget til de små under juletræet, har Hitler-Jugend Tyskland over i den senere tid været travlt beskæftiget med at fremstille legetøj. Alt dette legetøj, der udelukkende er fremstillet af affaldsmaterialer, sælges nu til fordel for den tyske vinterhjælp. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. december 1942.

1942 – Julevelgørenhedskoncerten

Den lille komité, der arbejder med det årlige julevelgørenheds-show, der vil blive afholdt i Industriforeningens store sal den 16. december om aftenen, har travlt med at tilrettelægge enkelthederne for det omfattende program.

Til at besørge musikken har man sikret sig Eddys fremragende 6-mands orkester. Efter en velkomst og nissernes festlige indtog, vil orkestret spille sit første koncertnummer. Det efterfølges af Strit & Rasmusco, der vil spille hot swing. Derefter vil købmd. Winkel Jensen recitere. Efter ham følger en lille yndig danserinde, der hedder Hanne. Fire andre smukke unge piger, Agnete, Else, Vibeke og Lisa vil danse en yndefuld tåspidsdans. Manse-kvartetten er det næste nummer på programmet. Det efterfølges af endnu en lille yndig dansepige, hun hedder Jytte – og er ligesom de andre små dansemus fra fru Ruth Bjerres institut, og Jytte vil vise et af sine allermest forrygende stepnumre, for desværre er hun på grund af indtrufne omstændigheder forhindret i at vise et tåspidsnummer.

‘En sømand går i land’, hedder det næste nummer på programmet – og festarrangørerne garanterer for, at det bliver en landgang, der vasker sig, da “Sjömannen” kommer fra det største “skiv” i havnen, og han vil både synge, spille og se godt ud, forsikres det. Rent ud sagt siger sjælen i foretagendet, Koldings mest humørfyldte lille sagfører, at han er en rigtig charmetrold. […]

Inden den egentlige afslutning har fru Stotz lovet at synge et par af julens smukke salmer. […]

Endelig ser det ud til, at der vil blive bal til musik af Eddys Band, som har så mange tilhængere i Kolding, at dansegulvet nok skal blive fyldt.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. december 1942.

1942 – Meget mere i julesparebøsserne i år

Rekordindskud, der ligger 30-40 pct. over i fjor

I morgen er vi inde i julemåneden, og inden vi ser os til, er højtiden der. Vi er vist alle klar over, at nogen “gammeldags” jul bliver det ikke let at skabe i år, men et særpræg vil julen ikke blot bevare men det vil være yderligere forstærket: julen bliver kostbar!

Det ser da også ud til, at folk i lang tid har taget hensyn til dette faktum. I alt fald er der betydeligt større indskud i næsten alle Koldings mange julesparebøsser i år. De fleste af dem, en snes stykker i alt, anbringer deres modtagne indskud i Sparekassen, og her oplyser man i formiddags på vor forespørgsel, at det samlede beløb i år ligger på ca. 350.000 kr., hvad der betegner en rekord, idet det er 30-40 pct. mere end i fjor, der ellers også opviste en stigning Den største julesparekasse er N.I.O.G.T.’s og udbetalingen finder for de allerfleste julesparekassers vedkommende sted søndag den 13. december. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. november 1942

1942 – Julekomiteen holder 20 års jubilæum og runder de 100.000 kr.

Også i år vil Julekomitéen i Kolding tage fat på de store opgaver, den har påtaget sig – og med særlig stor energi, fordi komitéen i år kan fejre 20 års jubilæum. Det er en ganske imponerende indsats, denne julevelgørenhed kan se tilbage på, efter at den blev startet for 20 år siden. I alt har man indsamlet ca. 95.000 kr. – væsenligst i 5- og 10-ører, og der er uddelt 12.000 gavepakker til virkeligt trængende medborgere.

Tømrermester Hans Ludvig (Hansen) har siddet i komitéen lige siden den blev etableret, han er i øvrigt den eneste, der endnu er tilbage fra det første år. Hvad den lille energiske tømrermester har præsteret af slid og arbejde i tiden op mod jul de sidste 20 år for at skaffe penge til og skabe julestemning for de af vore medborgere, der trænger mest til det, er helt imponerende. Det har været et opslidende arbejde, fra han drog ud på jagt efter byens store fine juletræ, til den sidste gavepakke var afleveret og regnskabet var afsluttet.

Hans bøsseraslende hærgen gennem Koldings gader tillige med andre gode hjælpere hører med til julestemningen og julebilledet i Kolding. I de sidste 8 år har han haft en glimrende hjælper, en LRS. Halvor Petersen, der ønsker at forblive anonym og derfor trækker i nissedragten, når han spiller op på julens hellige melodier på sin harmonika. Jo, d’herrer og deres optog hører uundværligt med til Kolding-julen. Også i år vil der blive gjort ekstra store anstrengelser for at få rekordåret sidste år – ikke blot på grund af jubilæet, men også fordi nøden og trangen i år er så meget større. Raslebøsserne er blevet gjort særligt store, og harmonikaen er blevet sendt til hovedreparation. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. november 1942.