1942 – Julen på Kolding Svendehjem

Juleaften indfandt 22 rejsende sig på Kolding Svendehjem, og ved gode menneskers hjælp kunne bestyrelsen atter i år byde dem en god jul. Festmåltidet bestod af flæskesteg med rødkål, og da det var længe siden, de havde haft adgang til denne ret, blev der gjort ret godt indhug i fadene. Senere på aftenen samledes man om juletræet, hvor der blev sunget nogle julesalmer og uddelt gaver og godter til alle gæsterne. Derefter gik man til et festligt dækket kaffebord. Og henimod midnat anvistes gæsterne hver en god seng. 1. juledag blev hele selskabet fotograferet. 1. og 2. juledage samt søndag blev de rejsende trakteret med fuld forplejning og logis.

Vi har modtaget følgende tak:

“Godt en snes tilrejsende svende til Kolding Svendehjem sender herigennem en hjertelig tak til alle, der med gaver og lign. har medvirket til den herlige jul, vi har holdt her. En særlig tak til rejseforeningen og dens energiske formand, hr. typograf Korsbang, samt bestyrer Lisberg og frue for det store arbejde i alle fire juledage” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. december 1942.

1942 – På julegaveindkøb i Kolding i går

Bøger går ind som erstatning for mange af de ting, særlig i manufakturbranchen, som ikke kan fås. De røde Pigeonæbler, som det også kniber med, må erstatte appelsiner, dadler og figner.

Julehandlen er meget stor i år, og atter i går var der trængsel af mennesker i Koldings gader i eftermiddagstimerne, ligesom der har været masser af kunder i butikkerne også de sidste hverdagseftermiddage. Men på grund af varesituationen er handelen ganske naturligt lagt noget om. Der er jo mængder af ting, man ikke kan få, særlig i beklædningsgenstande. For eksempel oplyser en manufakturhandler, at ternet tøj til børnekjoler næsten ikke er til at opdrive – og så spørger alle efter det, selv om der er godt ensfarvet stof fremme. Børnestrømper er det også meget småt med, og i øvrigt er det jo sådan, at vel i ingen branche – med undtagelse af bagernes – er erstatningsvarerne så dominerende som i manufakturforretningerne. Men der sælges alligevel, folk skal jo have tøj.

Slagterne har begyndt udleveringen af juleflæsket, der som bekendt er sparet sammen fra to uger. En slagter udtaler til os, at selv om folk naturligvis vil købe meget mere, end der kan skaffes, så er det hans opfattelse, at alle kan få enten flæsk, gås and eller andet fjerkræ til julen, således at den gode julemad er reddet for alle hjem også i den tilstundende jul.

Frugtforretningerne er måske dog dem, der er værst ramt, idet der ikke er spor af sydfrugter fremme, hverken appelsiner, figner, dadler abrikoser, krakmandler eller nødder – en lille smule spanske druer er den eneste sydfrugt, der er kommet hertil, og de koster 4 kr. pundet, så det er ikke for alle og enhver. […]

En branche, som lukrerer på de andres vanskeligheder ved at tilfredsstille kundernes julegavebehov er boghandelen. Her har man den hidtil største julehandel til dato, oplyser en af Koldings boghandlere. Der sælges så mange julegavebøger, som aldrig før, og de bøger, som særlig går, er for det første den svenske virkelighedsroman ‘Rid i nat’, endvidere Knights engelske krigsroman ‘Men dette fremfor alt’, Aynrans ‘Vi, der lever’, Cronins ‘Himmerigets nøgler’, Johanne og Morten Korchs bøger og en anden, ny bog i samme genre; ‘Folkene fra kæret’. Også bøger som Hans Martins ‘Tidevand’ og ‘Frigjort’ er stadig salgsvarer, og endelig har hørespilsudsendelsen forleden styrket efterspørgslen efter Kelvin Lindemanns sidste bog; ‘Huset ved det grønne træ’ – et tidsbillede fra den danske kolonitid. Der er også Corsaris-bøger, som stadig går, og endelig lægebogen ‘Ingen må dø’ af Slaugther. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1942.

1942 – Smuk julefest i Husmoderforeningen

Husmoderforeningen for Lunderskov og Omegn har holdt sin årlige julefest, hvor sognets gamle over 65 år var indbudt. Det var en meget stor forsamling, der var mødt til festen, over 100 mennesker, og det blev en smuk og stemningsfuld fest. De to store lokaler, spisestuen og kabinettet på hotellet, var festligt udsmykket, ligesom kaffebordene var usædvanlig smukke med lys og grønt. Til festen var der skænket en hel del gaver, der blev bortloddet til fordel for kassen.

Formanden, fru Minna Hansen, Hvidkilde, bød forsamlingen og særlig de indbudte, og pastor Eskesen velkommen og udtalte sin glæde over, at man trods de onde tider kan holde julefest.

Efter tre af vore gamle julesalmer talte pastor Eskesen om den rette forberedelse til julen, blandt andet derved, at vi synger vore gamle, festlige julesalmer. Sådan begyndte den første rette jul med englenes lovsang, efter at englen havde bragt julebudskabet; Æret være Gud i det højeste, fred på jorden og i mennesker velbehag, eller, som der står i den nye udgave af Nye Testamentes oversættelse: Fred på jorden i de mennesker, som har Guds velbehag.

Dernæst læste præsten en gammel legende om juletræet, skrevet af pastor Freiberg, der i sin tid var præst i Askov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. december 1942.

1942 – Der er mangel på julegaver i Tyskland

Ingen jule- og nytårshilsener pr. telegraf

Der er flere penge i lommerne, og efterspørgslen efter varer er større. Men efterspørgslen kan ikke tilfredsstilles fordi arbejdskraften og råstofferne i dag må bruges til vigtigere formål, skriver S.S.-bladet, ‘Das schwarze Korps’. Der er nemlig hverken knaphed på varer, arbejdskraft eller råstoffer, men varerne er ganske vist af en anden art, og man kan jo ikke så godt forære sin bedstemor et bælte med ammunition til maskingeværer.

Det forklares derefter, at det er langt mere hjerteligt at give julegaver, som man selv har fremstillet, eller at forære noget af det man har stående hjemme. “Det er først merkantilismens tidsalder, der har hamret und i vore hoveder, at gaverne skal være nye. Tidligere førte man sine venner rundt blandt sine ejendele og gav dem det, de syntes bedst om. Netop i dag skal gaverne igen have deres gamle etiske værdi. Om ikke andet, så finder bladet, at det er bedre at give en pengegave eller en sparrekassebog, end det er at plyndre varehusene. Vi lever i krig, og vi oplever den fjerde krigsvinter. Den tyske produktion kan ikke overkomme at producere julegaver i tilstrækkelig grad til at alle kan få fordi den i øjeblikket har vigtigere at gøre.

Blandt de indskrænkninger, der præger den kommende jul i Tyskland, er der i dag kommet en ny, der ganske vist hører til de mindre, det er nemlig i tiden fra den 18. december til 5. januar blevet forbudt at sende jule- og nytårshilsener pr. telegram. Legetøj er efterhånden ikke til at opdrive i Tyskland. For at der dog kan være noget til de små under juletræet, har Hitler-Jugend Tyskland over i den senere tid været travlt beskæftiget med at fremstille legetøj. Alt dette legetøj, der udelukkende er fremstillet af affaldsmaterialer, sælges nu til fordel for den tyske vinterhjælp. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. december 1942.

1942 – Julekomiteen holder 20 års jubilæum og runder de 100.000 kr.

Også i år vil Julekomitéen i Kolding tage fat på de store opgaver, den har påtaget sig – og med særlig stor energi, fordi komitéen i år kan fejre 20 års jubilæum. Det er en ganske imponerende indsats, denne julevelgørenhed kan se tilbage på, efter at den blev startet for 20 år siden. I alt har man indsamlet ca. 95.000 kr. – væsenligst i 5- og 10-ører, og der er uddelt 12.000 gavepakker til virkeligt trængende medborgere.

Tømrermester Hans Ludvig (Hansen) har siddet i komitéen lige siden den blev etableret, han er i øvrigt den eneste, der endnu er tilbage fra det første år. Hvad den lille energiske tømrermester har præsteret af slid og arbejde i tiden op mod jul de sidste 20 år for at skaffe penge til og skabe julestemning for de af vore medborgere, der trænger mest til det, er helt imponerende. Det har været et opslidende arbejde, fra han drog ud på jagt efter byens store fine juletræ, til den sidste gavepakke var afleveret og regnskabet var afsluttet.

Hans bøsseraslende hærgen gennem Koldings gader tillige med andre gode hjælpere hører med til julestemningen og julebilledet i Kolding. I de sidste 8 år har han haft en glimrende hjælper, en LRS. Halvor Petersen, der ønsker at forblive anonym og derfor trækker i nissedragten, når han spiller op på julens hellige melodier på sin harmonika. Jo, d’herrer og deres optog hører uundværligt med til Kolding-julen. Også i år vil der blive gjort ekstra store anstrengelser for at få rekordåret sidste år – ikke blot på grund af jubilæet, men også fordi nøden og trangen i år er så meget større. Raslebøsserne er blevet gjort særligt store, og harmonikaen er blevet sendt til hovedreparation. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. november 1942.

1941 – 8 okser, 400 rugbrød og for omtrent 2.000 kr. kolonialvarer uddelt i dag i Kolding

Desuden uddeles mange kontanter. En festlig formiddag i Børnebespisningens lokaler.

I formiddags ved ti-tiden begyndte uddelingen af Julekomitéens mange gavepakker til alle de Koldingfamilier, som har det så småt, at de trænger til at få et tilskud til at holde en rigtig jul for i de små hjem. Som alt bemærket har det været et give-år i år. Der har ikke været holdt stramt på portemonixen eller tegnebogen. Både de små og de sttore penge har fået lov at springe, for at Julekomitéen skulle have noget gøre godt med til denne tredje krigsjul, og de bugnede borde i Børnebespisningens lokaler i kælderen under Pigeskolen vidnede om, at de mange gode gaver også har givet smukke resultater. Pakke ved pakke lå der på de lange borde, i alt var der ca. 750 pakker med dejlig kødmad. Ved siden af lå opstablet 400 rugbrød, og inden uddelingen begyndte, ankom fra Andelsslagteriet 12 store kasser med slagteriaffald. Desuden var der halvandet hundrede pakker med juleknas fra Fællesforeningen, og endelig uddeles der mange hundrede kroner i kontanter.

Der har været mange hænder i arbejde for at fremskaffe dette store og smukke resultat, og de borgere og borgerinder, som har ofret deres tid og deres arbejdskraft nu i mange dage – og mange halve nætter med – fortjener stor tak og påskønnelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. december 1941.

1939 – Danske sømænds jul i fremmede havne

Allerede nu, en måned tidligere end de foregående år, må vi tænke på vore gode sømænd derude. Det er gennem radioen meddelt, at julepakkerne skal sendes så hurtigt, det lader sig gøre, hvis disse – under de nuværende alvorlige og svære forhold – skal nå frem til jul.

Netop i år trænger sømanden mere end nogensinde til at føle og vide, at han har venner i sit fædreland, som tænker på ham med tak og beundring og i tankerne følger ham på hans farefulde færd. Derfor kommer jeg med en bøn til sømandens venner om snarest at sende julepakkerne, og helst ledsaget af skriftlig julehilsen.

Gennem breve fra søens helte har vi fået mange tak – netop for den skriftlige hilsen. Det er for sømanden en oplevelse at høre ”der hjemmefra”, og ikke mindst til julen, hvor længslen efter hjemmet og fædrelandet er stærkest.

Pakker modtages med tak af fru Mazanti Petersen, Haderslevgade 42, købmand Frederik Nielsen, Castensskoldsvej, og A. Bertelsen, Ejlersvej 14.

Bøger og blade er særlig velkomne; men pakkerne må ikke indeholde tobak og chokolade.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. oktober 1939.