1945 – 5.000 børn med tyske fædre født i Danmark under besættelsen

Under besættelsen er Danmark blevet velsignet med ca. 5.000 børn, der har en tysker til far. Fuldmægtig i Justitsministeriet, cand. jur. Topsøe-Jensen, tør ikke sige, om disse børn er arveligt belastet. Mødrene er piger med ringe karakterstyrke og fædrene i de fleste tilfælde almindelige tyske soldater. Topsøe-Jensen tvivler om, at disse i almindlighed skulle være arveligt belastede, hvorimod der ingen tvivl er om, at SS-soldater og nazister er det. I 1.400 tilfælde har fædrene vedkendt sig deres paternitet, hvorefter tyskerne har udbetalt alimentationsbidrageene genne Nationalbanken. Det er naturligvis stoppet nu, og det er i virkeligheden et stort spørgsmål, hvad man skal stille op med de 5.000 børn.

Kilde: Demokraten, 20. maj 1945

1945 – Sejlforbuddet står ved magt

Antagelig af hensyn til, at de tyske soldater og flygtningen endnu ikke er ude af landet

Det har været den almindelige mening i sejlsportskredse, at det er tyskerne gennemførte sejlforbud mod lystsejlere var ophævet sammen med de mange andre særforanstaltninger, som tyskerne indførte; men det viser sig, at forbuddet stadig står ved magt.

Formanden for Kolding Sejlklub, P. Damgaard Petersen, henvendte sig i aftes til Justitsministeriet om sagen, og han fik her bekræftet, at forbuddet stadig består; men det kan dog samtidig oplyses, at ‘Dansk Sejlerdag’ fører forhandlinger om at få det ophævet så hurtigt som muligt.

Årsagen til forbuddet må antagelig søges deri, at der kan være en vis risiko ved at have bådene liggende sejlklare, medens der endnu opholder sig tyske soldater og flygtninge i landet, og endelig er der også for Kolding Fjords vedkommende en direkte fare, idet tyskerne har sænket en del krigsmateriel i fjorden. […]

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. maj 1945

1945 – Kongens hæderstegn til brandmand i Vejstrup

Fredag aften var Vejstrup frivillige Brandværn samlet i forsamlingshuset for at overrække Hans Chr. Pedersen, Vejstrup, Kongens hæderstegn for 25 års tjeneste som frivillig brandmand. Efter at værnet var opstillet og fanen ført frem, oplæste majoren en skrivelse fra Justitsministeriet og fæstede hæderstegnet på Hans Chr. Pedersen.

Ved det påfølgende kaffebord var der flere, som havde ordet, bl.a. major Bunkenborg og æresmajor Fr. Jørgensen. Hans Chr. Pedersen rettede en tak til kammeraterne for det gode kammeratskab i den lange årrække. Aftenen sluttede med en aftensang.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. februar 1945.

1944 – Alle civile politikontorer lukket

Den 23. september udsendte Justitsministeriet en henstilling til landets civile kontorer, dvs. motorafdelingen, næringssager m.m. Henstillingen blev dog kun fuldt af ganske få politikredse, således i Jylland, kun Grenå og Kolding.

I går meddelte politimesteren i Grenå imidlertid, at han på ny med ministeriets samtykke havde lukket politikredsens civilkontorer i Grenå og Ebeltoft, og det samme er sket i Kolding, således, at alle politikontorer, også de civile, nu er lukket i hele Jylland.

Kilde: Aarhus Amtstidende, 12. oktober 1944

1943 – Når skydevåben og biler skal stilles til rådighed

Forslaget indstillet til vedtagelse med forskellige ændringer

Folketingets udvalg vedrørende lovforslaget til midlertidig lov om pligt til at stille skydevåben og motorkøretøjer til rådighed for rets-, politi- og fængselsvæsen har nu afgivet betænkning og indstiller enstemmigt forslaget til godkendelse med en række af justitsministeren stillede ændringer. Udvalget har haft samråd med justitsministeren og indenrigsministeren, og der har været enighed om, at Staten med hensyn til motorkøretøjer til almindelig brug vil kunne erhverve disse ved køb, hvorfor lovforslagets paragraf 1 foreslås ændret således, at den alene kommer til at omfatte skydevåben og ammunition. For yderligere at præcisere, hvilke skydevåben der er tale om, er paragraffen formuleret således, at den indeholder bestemmelse om, at kun skydevåben og ammunition, der i forvejen i henhold til justitsministeriets bekendtgørelse af 10. juni 1940 er taget i forvaring, falder inden for lovens rammer. Udvalget har lagt vægt på, at ejerene selv kan bestemme, om Staten skal erhverve pågældende effekter for bestandig eller kun til midlertidigt brug. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juli 1943.