1942 – Kræftdagen i Kolding

Der søges sælgere og indsamlere.

Onsdag den 20. maj har Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse fået justitsministeriets tilladelse til at foretage en indsamling og salg af kræftmærker til 10 øre over hele landet.

Også her i Kolding vil lokalforeningen lade foretage en sådan indsamling, og disse linjer skal opfordre byens og omegnens befolkning til at tage godt imod indsamlerne og støtte mærkesalget og yde deres skærv til dagens heldige forløb.

Landsforeningens opgaver består i:

  1. Driften af de 8 store radiumstationer i København, Aarhus og Odense, der tilsammen har 258 sengepladser.
  2. Støtte af den eksperimentelle og kliniske kræftforskning.
  3. Oplysning blandt befolkningen om kræftsygdommenes væsen og behandling.
  4. Supplering af det offentliges støtte til nødlidende kræftpatienter.

[…]

I Kolding lokalafdeling er der 1.164 medlemmer, men det er kun 8,9 pct. af folkemængden, og det er vort håb, at Kræftdagen den 20. maj skal få endnu flere til at melde sig som medlemmer. Dette kan ske hos indsamlerne eller ved henvendelse til bestyrelsens medlemmer. Der årlige medlemsbidrag er mindst 3. kr. for enkeltpersoner og 5 kr. for ægtepar, og dette opfattes om en forsikringspræmie, idet medlemmer og deres børn efter visse regler har ret til gratis ophold og behandling på radiumstationerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942

1942 – Fra de danske studenter

Danske og tyske nazister arbejder for øjeblikket på:

  1. Gennemførelse af jødelov i Danmark.
  2. Militær støtte til den “tyske forsvarsoffensiv”.
  3. Anerkendelse af Quisling.

ad 1. Rygterne om dansk jødelov har det reelle grundlag, at Popp-Madsen for øjeblikket sidder i justitsministeriet for i samarbejde med tyske jødeeksperter fra Gestapo at lave udkast til jødelov efter tysk mønster. Popp-Madsen er som bekendt lektor ved Københavns Universitet og tidligere leder af ‘National Studenteraktion’.

ad 2. Kort efter undertegnelse af Anti-komiternpagten stillede Tyskland krav, om dansk militær støtte til “Forsvaret af Finland”. Visse dele af regeringen erklærede sig villig til forhandling om frigørelse af de tyske tropper i Jylland ved hjælp af en dansk hær under tysk kommando og gennemsyret af tysk Gestapo og danske stikkere. Forhandlingen vedvarer. […]

ad 3. En dansk anerkendelse af Quisling vil simpelthen betyde, at vi falder Norges heltemodige og Sveriges dristige og værdige nordiske politik i ryggen.

Endelig arbejder nazisterne i det skjulte på gennemførelse af den såkaldte reform af socialloven. De vil derigennem bl.a. opnå 3 ting:

  1. at skabe splittelse mellem samlingspartierne.
  2. at skabe utilfredshed blandt arbejderne for derved at give Fritz Clausen en hårdt tiltrængt chance for medlemsforøgelse.
  3. at tvinge danske arbejdere til at tage arbejde i Tyskland.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, marts 1942, nr. 5, 1. årgang.

1942 – To mænd sprunget ud med faldskærm ved Haslev

Den ene død, den anden forsvundet. For oplysninger, der fører til den forsvundnes pågribelse udloves en dusør på 5.000 kr.

Ritzaus Bureau erfarer: Ved 3-tiden om natten til den 28. december 1941 er to personer fra en lavtgående flyvemaskine sprunget ud med faldskærme ved Torpeskov i nærheden af Haslev. Den ene person er forsvundet efterladende sin faldskærm, og han er ikke senere fundet. For oplysninger, der kan føre til pågribelsen af pågældende, udloves en dusør på indtil 5.000 kr., der fordeles efter Justitsministeriets bestemmelse.

Den dræbte.

Den anden person blev dræbt ved udspringet, og han er ikke senere identificeret. Han beskrives således: ca. 40 år, ca. 173 cm. høj, sort let kruset hår uden skilning, men med en hel del grå hår i tindinger og nakke. Kortklippet overskæg og et kort hageskæg, som hos en mand, der nylig er begyndt at anlægge sig fuldskæg. Små næsten tilvoksede ørelapper, kraftige velplejede hænder, højre langefingers negl krumt deformt. Ar efter blindtarmsoperation. Bærer briller.

En dusør på 500 kr.

Afdøde var iført; gråmeleret overfrakke, lysebrun jakke i sportsfacon, brune riflede ridebenklæder, brune gummistøvler. En del af undertøjet bærer vaskerimærke ‘3 b’, tegnebog mærket i guldtryk, ‘A. C. Ilum’, armbåndsur med todelt urskive, således at time- og minutviser er på øverste halvdel og sekundviser på nederste halvdel. For oplysninger, der kan føre til identificering af afdøde, udloves en dusør på indtil 500 kr., der fordeles efter Justitsministeriets bestemmelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. februar 1942.

1941 – Den nye politigård i Kolding

Politimester Thalbitzer har i går fået skitserne til udtalelse.

Politimester Thalbitzer, Kolding, modtog i går fra Justitsministeriets arkitekt Borch nogle foreløbige skitser over den nye politigår i Kolding til udtalelse. Sammen med politikommissær Kleberg gennemgår politimesteren nu disse skitser og returnerer dem derefter til arkitekt Borch med eventuelle bemærkninger i retning af ændringer i planerne og lignende. Herefter vil de endelige tegninger blive udfærdiget. Politiet i Kolding havde selv gjort ønsker med hensyn til politigården gældende, og disse er der i nogen grad taget hensyn til.

Politigården kommer som bekendt til at strække sig over de grunde, hvorpå fru Hillerups og Damgaards ejendomme i Vestergade nu ligger samt på arealet ud mod Torvegade op til Rutebilstationen. Politigården bygges i tre etager, og der endes med fladt tag, så der eventuelt senere kan opføres endnu en etage, såfremt forholdene skulle gøre det nødvendigt. Nederst under bygningen er der kælder. Her findes blandt andet detentionslokalerne, efter skitserne tre i alt, men det mener politiet er for lidt, fordi ofte flere berusere bliver taget på én nat. Her findes ligeledes kommandostation for Luftbeskyttelsestjenesten, og så naturligvis centralvarmefyret og brænderum m.m.

I selve stueetagen indrettes politistationen med ekspeditionslokale, vagtlokale, spiserum og rum for hittegodscykler, af hvilke politiet som bekendt må tage sig af et utal mellem år og dag. På 1. sal skal de øvrige politi-kontorer være, og ovenpå disse findes så et stort loft. Hvad dette skal bruges til er endnu ikke helt bestemt, men politiet har blandt andet arkiver, som man tænker sig anbragt deroppe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. december 1941.

1941 – Arkitekten fortæller om Koldings nye politigård

En 2-etagers bygning, rimeligvis med fladt tag, og udelukkende beregnet på politiet.

Opførelsen af den nye politigård på “Damgaards Hjørne” vil jo i ikke uvæsentlig grad ændre bybilledet her på en af de mest centrale punkter i byen, og med megen interesse spørger man derfor nu, da opførelsen er en kendsgerning, hvorledes bygningen vil komme til at se ud. Vi retter spørgsmålet til Justitsministeriets arkitekt, Chr. Borch, København, der skal forestå opførelsen til forår, og han svarer:

Endnu er der ingen endelig tegning, kun en skitse, men det bliver altså en 2-etagers bygning – det har Byrådet ønsket – og den opføres rimeligvis i røde sted. Bygningen bliver, på grund af arealets form, temmelig lang, men smal og jeg vil gerne dække de grimme gavle, som nedrivningen vil åbenbare. Facaden må jo også gå lidt uregelmæssigt for at følge indhugget i gadelinjen. Hovedindgangen bliver over mod Rådhuset, medens der i den vestlige del af arealet bliver en mur omkring en gård med garager. […] Til selve bygningen er der regnet med en sum på ca. 300.000 kr., og det er meningen at politiet (ordenspolitiet) skal have alle lokalerne. I kælderetagen, der forsynes med tilstrækkeligt svært loft til også at kunne tjene som beskyttelsesrum, bliver der detentioner, hittegodsafdeling, fyrrum m.m. I stueetagen bliver selve politistationen, vagtlokale, garderober o. l., og på 1. sal kontorer for det ledende personale og andre ekspeditioner. Der bliver en korridor ind mod gården og kontorer til gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. november 1941.

1941 – Den nye politigård i Kolding sikret

Finansudvalget har bevilget udgifterne. Damgaards Hjørne vil blive eksproprieret og bygningens opgørelse påbegyndt til foråret.

Mellem Justitsministeriet og Kolding Byråd har der, som tidligere omtalt, i længere tid været ført forhandlinger om opførelse af en ny politibygning eller politigård i Kolding. Efter hvad der i dag meddels fra København, har Finansudvalget i går tiltrådt, at politigården opføres, og Udvalget er indforstået med, at omkostningerne i alt vil andrage ca. en halv million kroner. Det er som bekendt meningen, at den nye politigård skal opgøres på det såkaldte Damgaards Hjørne, overfor brandstationen, hjørnet af Torvegade og Vestergade.

Landsretssagfører V. Juhl, som har deltaget i forhandlingerne med Ministeriet, oplyser på vor henvendelse, at da de to grunde, som skal benyttes, nemlig snedkermester Damgaards og rentrice frk. Hillerups, ikke kan købes ved forhandling, bliver der tale om ekspropriation af begge grunde i henhold til den nyligt vedtagne lov om ekspropriationer til politibygninger. […]

Landsretssagfører Juhl oplyser videre, at tegningerne til bygningen, hvis opførelsessum er anslået til 400.000 kr., er udarbejdet af arkitekt Borch fra Justitsministeriet. Det bliver en 2-etagers hjørnebygning. Der var oprindelig tale om en 1-etages, men det synes Byrådet ikke om, da den ikke ville syne godt i omgivelserne med den højere bebyggelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1941.

1941 – Forbud mod kommunistisk virksomhed

Af hensyn til statens velfærd i forhold til fremmed magt. De foretagne nødretsforanstaltninger overfor kommunisterne den 22. juni gøres lovgyldige.

Justitsminister Thune Jacobsen mødte i dag i Rigsdagen for første gang i sin egenskab af minister, og han debuterede om at fremsætte et forslag til lov med forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. I lovforslaget heddet det bl.a.: Alle kommunistiske foreninger og sammenslutninger forbydes, og de bestående kommunistiske sammenslutninger vil straks være at opløse. Kommunistisk virksomhed af enhver art er forbudt. Overtrædelse af disse bestemmelser straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 8 år. Personer, hvis adfærd har givet særlig grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk virksomhed eller agitation, kan efter justitsministerens bestemmelse eller hans godkendelse tages i forvaring af hensyn til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter.

Anholdte skal fremstilles for en ret inden 24 timer.

Lovforslaget bestemmer, at enhver, der tages i forvaring i henhold til denne lov inden 24 timer skal fremstilles ved Københavns Byret, der ved kendelse beslutter, om forvaringen skal opretholdes. Såfremt det ikke inden 24 timer kan nås at fremstille vedkommende for Københavns Byret, skal han fremstilles for en nærmere ret, men beslutning skal tages af Københavns Byret. Appel herfra kan ske til Højesteret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. august 1941

1941 – En udvidelse af sikkerhedsområdet i Jylland

Indskærpelse af pligten til at have legitimationskort


Justitsministeriet meddeler tirsdag:
Ved den af Justitsministeriet i dag udsendt bekendtgørelse er der af militære sikkerhedsgrunde foretaget en udvidelse af det område af Jylland (sikkerhedsområdet), for hvilket der i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse af 27. november 1940 samt af 12. marts og 17. maj 1941 er fastsat særlige bestemmelser om legitimationskort for danske statsborgere, om opholdsbestemmelser for udlændinge m.v., samt om forbud mod erhvervsmæssig omvandring og mod fotografering.


De omhandlende bestemmelser kommer herefter til anvendelse for et område bestående af: Thisted, Aalborg, Viborg og Aarhus Amter, Hjørring Amter med undtagelse af Læsø, Randers Amt med undtagelse af Anholt, Ringkøbing Amt med undtagelse af Avnborg og Skarrild Kommuner. Af Vejle Amt følgende kommuner: As-Klakring, Barrit, Vrigsted, Glud-Hjarnø, Hatting, Torsted, Hornum, Korning, Løsning, Nebsager Bjærge, Raarup, Skjold, Tyrsted-Ut, Urlev-Stenderup og Ølsted samt Sdr. Omme. Af Ribe Amt: Politikreds nr. 63, Varde købstad m.v., Politikreds nr. 64, Esbjerg Købstad m.v. og den i Ribe Amt beliggende del af Politikreds nr. 65, Ribe Købstad m.v. med undtagelse af Brørup, Folding, Føvling, Lindknud, Læborg, Malt og Vejen Kommuner. Af Tønder Amt følgende kommuner: Tønder Købstad, Højer Flække og Løgumkloster Flække samt Abild, Arrild, Ballum, Brede, Brøns, Daler, Døstrup, Emmerlev, Hjerpsted, Hvidding, Højer Landsogn, Løgumkloster Landsogn, Mjolden, Møgeltønder, Nørre Løgum, Randerup, Rejsby, Roager, Rømø, Skast, Skærbæk, Spandet, Tønder Landsogn, Ubjærg, Visby og Vodder.


Forpligtelsen til at være forsynet med legitimationskort indtræder også den 6. juli 1941 for personer, som bor i eller opholder sig i den del af Jylland, som nu indlemmes i sikkerhedsområdet. […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 18. juni 1941.