1942 – Jylland besejrede Fyn med 2-1

Sejren var retfærdig. Det jyske forsvar spillede en stor kamp med Børge Jepsen og Orla Poulsen som banens bedste spillere.

Det lykkedes i går Jylland at få revanche over Fyn i Landsdelsfodboldkampen på Aalborg Stadion, efter at Fynboerne de to foregående år har vundet begge gange. Den jyske sejr blev på 2-1, hvilket må siges at være et retfærdigt resultat efter de to holds spil. Sejren han imidlertid i en tråd, idet Fynboerne i de sidste minutter af kampen, ikke mindre en tre gange var på vippet til at få uafgjort, efter at de 5 minutter før time havde scoret deres eneste mål. Kampen blev overværet af ca. 8.000 tilskuere, hvilket er publikumsrekord i Aalborg, og den blev spillet i det skønneste sommervejr.

To stærke forsvar

Æren for den jyske sejr har først og fremmest forsvaret, der spillede en glimrende kamp og næsten var uigennemtrængeligt for Fynboerne. Bedst var AA.B.s v.h. Orla Poulsen og den jyske anfører Børge Jepsen, Vejen, der ligeligt må dele prædikatet som banens bedste spiller. Børge Jepsen, der i går var sat på venstre bach-pladsen, spillede et dejligt rent spil og holdt fuldstændig den fynske højre wing Jørgen Leschly helt nede. Hans makker i højre side, Frederik Bentzen, AA.B. spillede ligeledes en god kamp, og bag ved havde de i Sv. Egon Christensen, Aa. B., en glimrende målmand. Foruden Orla Poulsen i halfbackkæden spillede også fløjhalfen i højre side, Viggo Jensen fra Esbjerg, en fortrinlig kamp, og navnlig imponerede han ved et glimrende hovespil. Landsholdsspilleren Egon Johansen, Aa.B., holdt helt den fynske centralforward nede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. september 1942.

1942 – Den urimelige telefonordning under luftalarm

Spørgsmålet om en ændring af forbuddet mod at benytte telefonen til alarmering ved brande eller ulykker under luftalarm er, som flere gange nævnt her i bladet, blevet aktuelt, og der har fra myndighedernes side kunnet spores en tilbøjelighed til i alt fald at slække lidt på det absolutte telefonforbud, der i øjeblikket ikke alene gælder under selve luftalarmen, men en hel time derefter.

Nu ser det endda ud til, at hele den urimelige ordning bliver lavet om. Lederen af Statens Civile Luftværn, vicepolitichef Arthur Dahl, har over for Fyns Tidende fremsat en udtalelse, der lover godt i så henseende. Vicepolitichefen indrømmer, at ordningen i Jylland og på Fyn er dårlig og siger:

En nyordning er netop i øjeblikket under udvikling. Kritikken må jo betragtes som fuldstændig berettiget, navnlig hvis bombenedslaget skulle forekomme i udkanterne af en større by. I København har enkelte telefondamer vagt på centralen under luftalarm. Det er som bekendt ikke tilfældet på Fyn og i Jylland, hvor man straks efter 9. april i huj og hast fik oprettet nødcentraler, som kun betjener myndighedernes egne linjer. Nu har vi imidlertid forhandlet med telefoncentralerne, og en nyordning er under forberedelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1942.

1942 – Fra de danske studenter

Danske og tyske nazister arbejder for øjeblikket på:

  1. Gennemførelse af jødelov i Danmark.
  2. Militær støtte til den “tyske forsvarsoffensiv”.
  3. Anerkendelse af Quisling.

ad 1. Rygterne om dansk jødelov har det reelle grundlag, at Popp-Madsen for øjeblikket sidder i justitsministeriet for i samarbejde med tyske jødeeksperter fra Gestapo at lave udkast til jødelov efter tysk mønster. Popp-Madsen er som bekendt lektor ved Københavns Universitet og tidligere leder af ‘National Studenteraktion’.

ad 2. Kort efter undertegnelse af Anti-komiternpagten stillede Tyskland krav, om dansk militær støtte til “Forsvaret af Finland”. Visse dele af regeringen erklærede sig villig til forhandling om frigørelse af de tyske tropper i Jylland ved hjælp af en dansk hær under tysk kommando og gennemsyret af tysk Gestapo og danske stikkere. Forhandlingen vedvarer. […]

ad 3. En dansk anerkendelse af Quisling vil simpelthen betyde, at vi falder Norges heltemodige og Sveriges dristige og værdige nordiske politik i ryggen.

Endelig arbejder nazisterne i det skjulte på gennemførelse af den såkaldte reform af socialloven. De vil derigennem bl.a. opnå 3 ting:

  1. at skabe splittelse mellem samlingspartierne.
  2. at skabe utilfredshed blandt arbejderne for derved at give Fritz Clausen en hårdt tiltrængt chance for medlemsforøgelse.
  3. at tvinge danske arbejdere til at tage arbejde i Tyskland.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, marts 1942, nr. 5, 1. årgang.

1942 – Atter bombenedkastninger over Jylland og Fyn

To engelske maskiner styrtet ned og ødelagt.

Engelske flyvere har natten til fredag nedkastet bomber enkelte steder på Fyn og i det sydlige og østlige Jylland. Der skete nogen materiel skade på privat ejendom, men bortset fra sår af glassplinter kom ingen noget til. To engelske maskiner styrtede ned og ødelagdes.

Luftalarm nr. 2 i Gram

Natten til i går havde Gram sin anden luftalarm. Luftalarmen blev iværksat kl. 22.22 og varede til 0.17. Efter hvad vi har fået oplyst, forløb alarmen godt. Der var ikke mange mennesker på gaden, og der blev ikke foretaget nogen noteringer. De offentlige beskyttelsesrum var næsten alle sammen fuldstændig tomme, og i restaurationerne var der kun få mennesker. […]

Luftalarm i Tønder for første gang

I Tønder By blæstes der for første gang luftalarm torsdag aften kl. 21.42. Kælder-premieren blev temmelig lang, idet afvarslingen først fulgte kl. 0.44. Tre timer i en kold kælder er lang tid, særlig når kulden er så slem, som tilfældet er i disse dage. Folk tog det hele meget roligt, særlig i betragtning af, at luftalarmen faldt på et tidspunkt, da mange folk var ude, f.eks. i kinografteater eller på et eller andet forlystelsesetablissement. […]

Også Fredericia havde luftalarm i aftes

Fredericia havde ligeledes i aftes luftalarm, nemlig fra kl. 21.45 til 23.30. I biografen, hvor man ikke var færdige med filmforevisningerne, vistes filmene alle tre steder til ende. I Kino havde man ikke bemærket alarmen, og folk gik intetanende hjem efter forestillingen. Luftalarmen vil gribe stærkt ind i godstrafikken i dag på grund af standsningen på banegården.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.

1941 – En udvidelse af sikkerhedsområdet i Jylland

Indskærpelse af pligten til at have legitimationskort


Justitsministeriet meddeler tirsdag:
Ved den af Justitsministeriet i dag udsendt bekendtgørelse er der af militære sikkerhedsgrunde foretaget en udvidelse af det område af Jylland (sikkerhedsområdet), for hvilket der i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse af 27. november 1940 samt af 12. marts og 17. maj 1941 er fastsat særlige bestemmelser om legitimationskort for danske statsborgere, om opholdsbestemmelser for udlændinge m.v., samt om forbud mod erhvervsmæssig omvandring og mod fotografering.


De omhandlende bestemmelser kommer herefter til anvendelse for et område bestående af: Thisted, Aalborg, Viborg og Aarhus Amter, Hjørring Amter med undtagelse af Læsø, Randers Amt med undtagelse af Anholt, Ringkøbing Amt med undtagelse af Avnborg og Skarrild Kommuner. Af Vejle Amt følgende kommuner: As-Klakring, Barrit, Vrigsted, Glud-Hjarnø, Hatting, Torsted, Hornum, Korning, Løsning, Nebsager Bjærge, Raarup, Skjold, Tyrsted-Ut, Urlev-Stenderup og Ølsted samt Sdr. Omme. Af Ribe Amt: Politikreds nr. 63, Varde købstad m.v., Politikreds nr. 64, Esbjerg Købstad m.v. og den i Ribe Amt beliggende del af Politikreds nr. 65, Ribe Købstad m.v. med undtagelse af Brørup, Folding, Føvling, Lindknud, Læborg, Malt og Vejen Kommuner. Af Tønder Amt følgende kommuner: Tønder Købstad, Højer Flække og Løgumkloster Flække samt Abild, Arrild, Ballum, Brede, Brøns, Daler, Døstrup, Emmerlev, Hjerpsted, Hvidding, Højer Landsogn, Løgumkloster Landsogn, Mjolden, Møgeltønder, Nørre Løgum, Randerup, Rejsby, Roager, Rømø, Skast, Skærbæk, Spandet, Tønder Landsogn, Ubjærg, Visby og Vodder.


Forpligtelsen til at være forsynet med legitimationskort indtræder også den 6. juli 1941 for personer, som bor i eller opholder sig i den del af Jylland, som nu indlemmes i sikkerhedsområdet. […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 18. juni 1941.

1941 – Hvordan får man turister til Jylland i år?

Legitimationskortene, der skal udstedes i den største del af Jylland, kan nemt komme til at lægge alvorlige hindringer i vejen for sommerens turist-liv, idet adskillige af de turister, der hver sommer plejer at tilbringe deres ferie i Jylland, i hvert fald ikke kan komme til Jylland, hvis de ikke sørger for at få legitimationskort.
De samvirkende turistforeninger i Jylland og Turistforeningen i Danmark har set den fare, der heri ligger for turistlivet, og i forening har begge organisationer påbegyndt en propaganda for, at alle Danmarks beboere sørger for at få legitimationskort. Man har udsendt en lille fiks brochure, der agiterer derfor og henviser til, at det ikke er nogen ulejlighed at få et sådant legitimationskort, og når man endelig har det, kan man rejse over det hele land […]

Kilde: Uddrag, Ribe Stifts-Tidende, 13. juni 1941.

1941 – Alumner flygtet fra Livø

Om aften søndag den 16. februar 1941, stak tre alumner af fra Livø, hvor de var anbragt på en anstalt. Der er tale om Harry Sørensen, Vilh. Rump og Jens Jensen, der er flygtet fra Livø og er kommet over til Vesthimmerland.

Statspolitiet er blevet alarmeret, og har påbegyndt eftersøgningen, men denne har indtil videre været besværliggjort at de mange snedriver på vejene. Der er indtil nu intet spor af flygtningene. Flugtforsøgene er det fjerde, som har fundet sted denne vinter fra Livø.

Kilder:
Tre alumner flygtet fra Livø, Fre. Socialdemokrat, s. 2. 18. februar 1941

1940 – Engelske fly nedkastede forrige nat bomber over Jylland og Fyn

Engelske bombeflyvere har kastet bomber ned over Jylland og Fyn, bomberne faldt på forskellige marker. Ifølge officielle danske meddelser, knustes nogle ruder, to kvier dræbtes, og en hest blev såret, derudover skete ingen skade.

Engelske flyvemaskiner blev natten til søndag d. 24. juni og mandag d. 25. juni iagttaget over egnen ved Holstrebro, Skanderborg, Kolding, Fredericia og Ringe. Der blev nogen steder kastet lysbomber og enkelte gange nedkastet sprængbomber.

Kilder: Uddrag, Lolland-Falsters Social-Demokrat, 25. juni 1940.
Kolding Socialdemokrat, 25. juni 1940