1944 – Muligheden for en invasion i Jylland

Landgang på dansk grund vil kræve en kæmpeflåde

Berlin, STB.

Af herværende militære iagttageres udtalelser fremgår det, at muligheden for en invasion i Norge synes at ligge temmelig fjern. Derimod anses det for langt mere sandsynligt, at en landgangsoperation i Danmark vil blive forsøgt samtidig med en invasion tværs over Kanalen, der stadig betegnes som den primære invasionsmulighed. Til den såkaldte invasionszone må man efter hergældende opfattelse også regne den tyske nordsøkyst og Holland og ikke at forglemme området omkring de store franske floder Loire og Garonnes udløb i Biscaya-bugten.

I tyske militære kredse hæfter man sig navnlig ved den omstændighed, at en eventuelt heldigt gennemført invasion i Jylland vil være ensbetydende med, at Norge afskæres fra den øvrige del af Atlanterhavsvolden, som regnes at strække sig fra Narvik til Pyrenæerne. Om en landgang på dansk grund skal have mulighed for at gennemføres, fordrer imidlertid et gigantisk opbud af såvel tungere som lettere flådeenheder, påpeger man her. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. maj 1944.

1944 – Schallburgtage i Fredericia (video)

Den 7. maj 1944 blev Fredericia ramt af omfattende ødelæggelser, da en bombe sprang i Restings Isenkammerforretning, i Danmarksgade. Bomben gjorde os skade på de omkringliggende butikker. Det var Schallburgtage, udført af Petergruppen. Nedenunder her kan man se video af ødelæggerne.

Kilde: Schallburgtage i Fredericia, filmoptagelser fra maj 1944, digitaliseret på Filmcentralen.dk, se link (åbner ny fane)

1944 – Invasion i Danmark?

Sandsynligheden ikke alt for stor, siger militærkyndig

Kaptajn Mogens Bojsen har i Aalborg Stiftstidende skrevet en kronik om mulighederne for invasion i Danmark. Han skriver bl.a.:

Det er en hævdvundet betragtning, at Jyllands vestkyst ikke egner sig til landgangsoperationer. Revlerne, den stærke strøm og de i det hele taget meget vanskelige sejlforhold specielt i ugunstigt vejr, er kun lidet indbydende. Ikke desto mindre vil de store landgangsfartøjer, man under denne krig har konstrueret, sikkert kunne bringe både soldater og en del krigsmateriel i land – vel at mærke under rolige vejrforhold. En væsentlig hindring for landgang på Vestkysten er det, at der ikke findes mere end et par havne. Skønsmæssigt vil disse næppe kunne strække til forsyning af de betydelige styrker – formentlig hundredtusinder af soldater – der må påregnes landsat ved en stor operation.

Den vigtigste indvending mod en landgang på Vestkysten er dog af mere “taktisk” karakter. Ser man nemlig på kortet, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at store kyststrækninger udgøres af de smalle tanger foran fjordene, og at der mellem disse fjorde dannes relativt smalle “pas”, mod hvilke forsvarsstyrkerne hurtigt kan sættes ind ved hjælp af godt vej- og jernbanenet. En invasionsflåde gennem Kattegat vil ikke kunne få den fornødne luftbeskyttelse fra England. En landsætning på øerne vil atter kræve ny landgangsekspedition mod Nordtyskland. En landgang i Jylland ville stille angriberne over for at skulle passere den smalle, sønderjyske “flaskehals” – hvis man går ud fra, at selve invasionen var forløbet resultatrigt. En så smal front byder enhver forsvarer gode muligheder – jfr. Kertsch-halvøen, Bataan-halvøen og ikke mindst forsvarsfronten tværs over Italien. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. april 1944.

1943 – Rommels inspektion af anlæg i Danmark

Den står i forbindelse med hele den militære i situation efter Teheran-konferencen

Generalfeltmarskal Rommels besøg i Danmark gav i dag anledning til en forespørgsel i Wilhelmsstrasse. Den tyske militære talsmand svarede på spørgsmålet, af arten af generalfeltmarskallens Danmarksbesøg jo egentlig tydeligt nok fremgår af det udsendte officielle communique, som siger, at det drejede sig om en specialopgave. Denne opgave står i med hele den militære situation, som den foreligger efter Teheran-konferencen.

Den tyske militære ledelse regner med en invasion fra vestmagternes side ud fra den betragtning, at russernes store sommer- og efterårsoffensiv ikke har ført til den tyske forsvarsmagts ødelæggelse, og at de allierede derfor sikkert i den fortsatte kamp mod Tyskland må hjælpe Rusland ved på en eller anden måde at oprette den ofte begærede anden front. Man udvikler videre, at Italien ikke vil forslå i denne sammenhæng, da Moskva ikke anerkender fronten i Italien som en anden front. Man må altså være forberedt på, at den vil blive forsøgt oprettet et andet sted. Generalfeltmarskal Rommels inspektionsrejse til Danmark betyder ikke, at den tyske militærledelse venter en invasion på dansk område, men slet og ret – tilføjer den militære talsmand- at ledelsen forbereder sig på alle muligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 12. december 1943.

1943 – Yderst tilspidset situation i Jylland

Tyskerne, der har erklæret Jylland i alarmtilstand, vil have nye store forsvarsværker med dansk arbejdskraft, og overalt meldes der om tysk masseindkvartering med beslaglæggelse af skoler, hoteller og privatejendom.

[…]

Det store verdensdrama nærmer sig afslutningen! På Østfronten står russerne ved den gamle polske grænse og på Sydfronten fører generalerne Eisenhower og Montgomery deres store hærstyrker frem fra sejr til sejr – alt imens de amerikanske og engelske luftstyrker på Vestfronten lammer den tyske krigsproduktion og knuser tyskernes store lufthavne langs Atlanterhavs- og Kanalkysten.

Lad os blot se situationen lige i øjnene. Der er al mulig grund til at tro, at vort land – eller dele deraf – vil blive krigsskueplads inden krigens afslutning, og tavle forberedelser i engelske østkysthavne oplyser, at engelske og amerikanske tropper efter al sandsynlighed kan ventes at ville befri vort fædreland for det tyske åg.

En højtstående tysk officer i Jylland har for nogen tid siden udtalt, at det næppe ville være muligt for tyskerne at holde Jylland mere end et par døgn. Lad os håbe, at tyskerne for en gang skyld får ret! Når invasionens time er inde – og budskabet lyder fra den engelske radio til Danmarks befolkning om at hjælpe med til at befri landet for vores undertrykkere – da vil vore venner fra den anden side af Vesterhavet finde det danske folk parat til at gøre en indsats. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, december 1943, nr. 2, 3. årgang.

1943 – Brand i Viborg Politis lokaler

Natten til den 11. august 1943 opstod der ild i stueetagen til Viborg Rådhus, i lokalet som blev benyttet af byens kriminalpoliti.

Et af kontorerne blev fuldstændigt ødelagt af ilden, “og flammerne aad sig gennem loftet, op til civilrettens lokaler på 1. sal, som brændte“, inden brandvæsenet nåede frem og kunne få kontrol over ilden.

Der er ingen oplysninger om hvordan ilden er opstået, det vides dog at det var en tilfældig forbipasserende der fik slået alarm.

Kilde:
Brand i Viborg Politis lokaler, 11. august 1943, Horsens Social-Demokrat

1942 – Jylland besejrede Fyn med 2-1

Sejren var retfærdig. Det jyske forsvar spillede en stor kamp med Børge Jepsen og Orla Poulsen som banens bedste spillere.

Det lykkedes i går Jylland at få revanche over Fyn i Landsdelsfodboldkampen på Aalborg Stadion, efter at Fynboerne de to foregående år har vundet begge gange. Den jyske sejr blev på 2-1, hvilket må siges at være et retfærdigt resultat efter de to holds spil. Sejren han imidlertid i en tråd, idet Fynboerne i de sidste minutter af kampen, ikke mindre en tre gange var på vippet til at få uafgjort, efter at de 5 minutter før time havde scoret deres eneste mål. Kampen blev overværet af ca. 8.000 tilskuere, hvilket er publikumsrekord i Aalborg, og den blev spillet i det skønneste sommervejr.

To stærke forsvar

Æren for den jyske sejr har først og fremmest forsvaret, der spillede en glimrende kamp og næsten var uigennemtrængeligt for Fynboerne. Bedst var AA.B.s v.h. Orla Poulsen og den jyske anfører Børge Jepsen, Vejen, der ligeligt må dele prædikatet som banens bedste spiller. Børge Jepsen, der i går var sat på venstre bach-pladsen, spillede et dejligt rent spil og holdt fuldstændig den fynske højre wing Jørgen Leschly helt nede. Hans makker i højre side, Frederik Bentzen, AA.B. spillede ligeledes en god kamp, og bag ved havde de i Sv. Egon Christensen, Aa. B., en glimrende målmand. Foruden Orla Poulsen i halfbackkæden spillede også fløjhalfen i højre side, Viggo Jensen fra Esbjerg, en fortrinlig kamp, og navnlig imponerede han ved et glimrende hovespil. Landsholdsspilleren Egon Johansen, Aa.B., holdt helt den fynske centralforward nede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. september 1942.