1942 – ca. 300 til Sct. Hans-mødet i Sdr. Bjert

K.F.U.M. og K. i Sdr. Bjert havde indbudt de unge fra Bjert og Stenderup til et møde i præstegårdshaven, hvor generalsektrær pastor C. Hoffmann Madsen, København, talte ud fra ordet i 2 Tim., 1,7: “Gud har ikke givet os fejheds ånd, men kraft, kærligheds og smidigheds ånd”.

Taleren sagde bl.a.: “Ungdommen af i dag er ikke dårligere end før; men den har vanskeligere forhold at leve under, derfor gælder det om at holde os nær til Gud. Mange tror at fejhed og ydmyghed er det samme – men det er det ikke. Gyd ydmyger os for at få os i tale og for at frelse os. Tre ting lover Gud os i dette ord. Hans kraft vil han give os, så vi kan sejre over synd og bekende hans navn blandt vore medmennesker. Hans kærligheds ånd vil han give os for at vi kan lære at elske hinanden, for det er livets sande lykke. […]

Efter talen drak man kaffe. Da vejret var ret køligt, tog man fat på sanglegene i en halv times tid. Der efter var der afslutning ved generalsekretæren. Inden man skiltes fra den vellykkede fest takkede frk. Thomsen, Stenderup, fordi de måtte være med og H. Bengaard takkede taleren, Kristkirkens kor, der så festligt havde bidraget til underholdningen ved deres smukke sang, og pastor Hansen og frue, som havde åbnet deres have og hjem for alle, der havde lyst til at komme. Glade og berigede tog man hjem, selvom enkelte havde savnet bålet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942.

1942 – Viuf Samariterforening og Viuf D.K.B.

havde tirsdag aften indbudt til en stor katastrofeøvelse på Anneksgården i Viuf samt fællesspisning i Viuf Forsamlingshus. Der var mødt mange samariter, både fra Vester Nebel, Almind, Smidstrup og Kolding. Reservekolonnefører Berthelsen, Kolding, ledede øvelserne. Sminkningerne udførtes af Kolding Samariterforenings dygtige sminkør, kulhandler Erik Clausen. Læge Møller, Kolding og læge Jensen, Viuf, overværede øvelserne.

Der arrangeredes bombenedslag, hvor en blev ramt af en bombesplint i hovedet; en anden blev ramt af en bombesplint i ryggen osv. Efter øvelserne indbød D.K.B. i Viuf den talrige forsamling til fællesspisning i forsamlingshuset (gullasch og kaffe). Ved bordet havde flere ordet, læge Møller, Kolding, og læge Jensen, Viuf gav samariterne en velfortjent kritik. Th. Christensen, Viuf, takkede Kolding-samariterne for den gode hjælp, de havde ydet, både nu i aften og mange gange før.

Pastor Koefoed takkede D.K.B. for indbydelsen til den vellykkede fest og for den gode mad, D.K.B. serverede. Berthelsen, Kolding, takkede Th. Christensen og hustru, fordi de havde givet samariterne lov til at holde øvelserne hos dem. Fru Mogensen, Kolding, takkede D.K.B. for det store og gode arbejde, der var ydet i aften. Fru Cæcilie Kristensen, Viuf, takkede for den store tilslutning, og anbefalede mange flere at melde sig ind i D.K.B. og Samariterforeningen for at være parat, om det alvorlige skulle ske. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. juni 1942.

1942 – Dom i sagerne fra “Den sorte børs”

I Kolding Kriminalret faldt der i går eftermiddags dom i den tidligere omtalte sag fra en sort børs i Kolding, der fornylig var til behandling i retten. Den ene af hovedmændene, en handelsmand, der kun havde handlet med kaffekort, fik 30 dages hæfte og beslaglæggelse af den ulovlige fortjeneste på 163 kr., 43 øre. Den kvindelige hovedperson fik 15 dages hæfte og skal betale statskassen sin ulovlige fortjeneste med 220 kr., 60 øre.

Endelig fik en yngre mand, der ikke i retten havde villet vedtage en bøde på 1.000 kr. for salg af en sæk kaffe uden mærker, ved dom en bøde på dette beløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. maj 1942.

1942 – Hyggelig nytårsfest i Dansk Kvindesamfund

Over et halvt hundrede mennesker havde givet møde til Dansk Kvindesamfunds nytårsfest i Kvindernes Bygning. Som nytårsfest var den måske nok noget forsinket, idet den oprindelig var fastsat til den sidste torsdag i januar, men da der den dag var så mange andre fester, var den blevet udsat til i går – som fest betragtet var den derimod såre vellykket, selvom det viste sig, at der også i går var andre ting, der kaldte på medlemmerne. Det dårlige vejr og føre udelukkede nok en del fra at komme, ikke mindst var medlemmerne fra oplandet afskåret.

Efter sangen ‘Du danske mand’ bød formanden, fru Helen Clay Pedersen velkommen, idet hun udtalte ønsket om, at foreningen stadig måtte kunne arbejde videre og at man måtte få udbytte af arbejdet. Formanden mindede i få, men varme ord vor konge og vort land. Stående sang man ‘Kongernes konge’. Fru Clay Pedersen mindedes derefter to af Dansk Kvindesamfunds i årets løb afdøde medlemmer, nemlig snedkermester Gaardhøje og fru Thomsen, Brændkjærgade. Hun omtalte foreningens byggeplaner og efter en tak til forskellige side gik man så over til aftenens musikalske underholdning, der besørgedes af brødretrioen fra det dygtige Eddys Band. […]

Næste nummer på programmet var det veldækkede kaffebord med det sædvanlige fortræffelige bagværk. Ved kaffen bad en af Dansk Kvindesamfunds Sykursus’ lærerinder, frøken Schmidt, medlemmerne se efter, om de ikke havde noget brugt tøj, de kunne undvære – man ville da meget gerne anvende det til omsyning på foreningens sykursus. Lærerinde fru Køster havde derefter en oplæsningsafdeling. […] Efter endnu en afdeling af Eddys Band, læste lærerinde fru Køster endnu en novelle, og dermed var programmet udtømt. Klokken var da også blevet lige elleve. Man sang ‘Nordfra og sydfra’ og sluttede af med ‘Altid frejdig’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. februar 1942.

1941 – Pludselig kaffe-kø i Kolding

Kaffe til 12-15.00 familier.

Helt pludseligt og uventet voksede der i morges en kaffe-kø frem i Kolding. Den havde sit udspring på hjørnet af Østergade og Helligkorsgade, og den voksede hurtigt bagud hen ad Østergade, og nåede det meste af formiddagen hen midt i gaden til Kosmorama. Det var rygtedes, at der var kommen kaffe til byen – og mange menneske vidste det nok, endnu før man i forretningen var blevet klar over det. De folk, der havde haft med kaffens udlosning fra skib eller bane at gøre, havde ladet sig forlyde med, hvad de vidste om den kostelige kaffesending – og de havde fortalt det til enkelte bekendte! Så gik rygtet hurtigt. Og heldigvis – for dem, der fik noget – viste sig at rygtet til en afveksling havde talt sandt. I forretningen ‘Hansa’, gik fingrene så rapt, som det var gørligt, med at putte kaffen i møllerne (for den skulle være friskmalet), men alligevel var der ikke så få, der kom til at vente både 2 og 2½ time på at komme til “møllen”. […]

Hvor meget kaffe, der således i aftes kom til byen, klar til udlevering i morges, ønsker man i forretningen ikke at oplyse om; men man fortæller dog, at man med lethed kan ekspedere 200 pund kaffe i timen, og da der blev udsolgt kl. 11-11½, og ingen fik mere end ½ pund (hvilken mængde sikkert de fleste fik), kan man jo regne ud, at ca. 1.200-1.500 Kolding familier blev lykkeliggjort med den kaffemængde, der kom til byen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. december 1941.

1941 – Kampen om julekaffen!

Knuste ruder og sårede damer!

Over hele landet gik jagten i går på julekaffen, og mange steder, særlig i København, stod der køer på flere hundreder mennesker foran de enkelte forretninger, som endnu havde kaffe. Der er dog langtfra kaffe nok til alle københavnere. Fra Odense meddeles, at under kampen for at få kaffe, kom to damer ret alvorligt til skade. Den første ulykke skete på Vestergade, hvor den 80-årige enkefru Nicoline Nielsen ville skynde sig over kørebanen for at nå frem til en kø uden for en kaffeforretning. En cyklist væltede hende, og i faldet fik hun hjernerystelse. Ud for en forretning på Skibhusvej blev en anden dame, fru Svendsen, trykket ind i en rude, der knustes. Hun fik snitsår over hele kroppen og måtte føres til sygehuset. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. december 1941.

1941 – 125 gram kaffe eller et kilo sukker på “ekstramærket”

Ved køb af kaffe skal desuden afleveres et G-mærke og ved køb af sukker et H-mærke.

De af handelsministeren af spørgsmålet omtalte overvejelser af spørgsmålet om muligheden for tildeling af ekstraration kaffe, the og kakao er nu afsluttet med det resultat, at Handelsministeriet gennem en i dag udstedt bekendtgørelse om, at det på rationeringskortet for brød, gryn og kaffe m.v. for oktober kvartal om “ekstramærke” betegnede rationeringsmærke i tiden fra d, 10. til 31. december vil kunne anvendes til køb af kaffe, the og kakaomel eller sukker.

Da beholdningen af kaffe, the og kakao nu kun er meget ringe, vil adskillige forbrugere ikke kunne købe disse varer hos deres sædvanlige forbindelse. Der er derfor givet de forbrugere, som ikke kan skaffe sig kaffe, the eller kakao, adgang til i stedet at indkøbe en ekstra ration sukker. Ekstrarationerne er fastsat til 125 g. brændt kaffe eller 125 g. kakao eller 50 g. the eller 1 kg. sukker. […]

Salg af kaffe efter 1. januar forbudt.

Endelig siger bekendtgørelsen, at salg og udlevering af kaffe, the og kakaomel fra 1. januar 1942 er forbudt. Denne bestemmelse viser, at man fra myndighedernes side må regne med, at kaffelagrene til dette tidspunkt vil være så godt som udtømt eller i hvert fald, at der ikke er mulighed for at give en almindelig ration til samtlige forbrugere. Handelsministeriet vil derefter i hvert enkelt tilfælde træffe bestemmelse om, hvorledes eventuelt resterende beholdninger af kaffe, the og kakao skal anvendes. Man kan imidlertid ikke forvente, at der i almindelighed vil blive give tilladelse til salg til private forbrugere.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 11. december 1941.

1941 – Stort set uforandrede rationeringer i januar kvartal

Muligvis skærpede bestemmelser for sigtebrødets vedkommende. Julekaffe på specielt mærke i de forretninger, der endnu har kaffe.

Handelsminister Halfdan Hendriksen talte i lørdags aftes i radioens ‘Aktuelle Kvarter’ om rationeringsordningen for januar kvartal. Handelsministeren udtalte bl.a.:

Den kommende uddeling af rationeringskort for den nye rationeringsperiode, dvs. for tiden fra 1. januar 1942 til april 1942, vil af hensyn til julen denne gang finde sted forholdsvis tidligt, nemlig i dagene omkring søndag den 14. december. Mærkerne vil i hovedsagen komme til at lyde på samme rationer som i indeværende kvartal, også smørmærkerne lyder på det samme kvantum som i indeværende kvartal. Det er tanken, at der indtil videre som hidtil gives adgang til 350 gr. smør pr. uge; derimod er det muligt, at det vil blive nødvendigt at foretage visse ændringer med hensyn til sigtebrødet.

Udviklingen har vist, at forbruget af sigtebrød er steget meget betydeligt, og da der går forholdsvis mere korn til fremstilling af sigtebrød af de nuværende størrelser end til fremstilling af rugbrød, i hvilket kornet udnyttes mere, er det muligt, at det vil blive nødvendigt at skærpe bestemmelserne vedrørende sigtebrød, således at de forbrugere, der anvender en forholdsvis stor del af deres rugbrødsmærker til indløb af sigtebrød, ikke derved beslaglægger større kornmængde end de forbrugere, der spiser sigtebrød. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. december 1941.