Politiet i Silkeborg har beskæftiget sig med en kaffehandel. En meget kaffetørstig dame fra Silkeborg har i Aarhus købt 1½ kg. ægte kaffe for 400 kr. En del af bønnerne fik en veninde, der har indrømmet at have været med i handlen. Politiet i Silkeborg var så ugalante at komme på besøg på damens fødselsdag, men de blev ikke trakteret på kaffe, den var drukket.
Kilde: Demokraten, 17. september 1944
Restauratør Holmen-Thomsen berigtiger en påstand
Er Alhambra blevet så fint, at man ikke længere kan få en kop kaffe deroppe, med mindre man har slips på? Dette spørgsmål er gjort aktuelt gennem et indlæg, som her. A. Roth, Udsigten 24, har skrevet i den stedlige Social i lørdags, og hvori han hævder, at en del medlemmer af Dansk Arbejdsmands
-Forbund den 23. august om aftenen blev nægtet kaffe, fordi de ikke havde slips på.
Det var en meget varm aften, og da det jo er meget almindeligt, at i hvert fald yngre mennesker går med opknappet skjorte uden slips, har vi spurgt restauratør Holmen-Thomsen, om han kun lader servere for folk med slips på.
“Nejnej, nejnej”, svarer restauratøren. “Med den omtalte aften og hr. Roth har det sin egen historie. De pågældende havde lejet Søjlesalen, men ville senere have kaffe i danselokalet. Da enkelte af dem efter mit personales skøn var i arbejdstøj, hvilket vi af hensyn til det øvrige publikum ikke gerne ser i det offentlige lokale, gjordes de pågældende opmærksomme herpå, bl.a. muligvis med henvisning til det manglende slips, hvilket dog ikke var det afgørende. Når de pågældende havde Søjlesalen for sig selv, skulle det vel også være nok. Nej, her kommer skam mange uden slips på, og det er der ingen, som tager nogen notits af, når påklædningen i øvrigt er sådan, som man kan optræde med på offentlige steder.”
Kilde: Kolding Folkeblad, 28. august 1944.
Uforandrede korntildelinger, men kaffesurrogatindustrien får rug i stedet for byg.
Statens Kornkontor har på et møde i går foretaget en fordeling af korn til industrien.
Efter hvad ‘Nationaltidende’ erfarer, er bryggerindustrien for det kommende høstår, der træder i kraft den 1. september, blevet tildelt den samme ration byg som for indeværende høstår, og det bliver muligt for industrien at opretholde den nuværende ølration.
Kaffesurrogatindustrien får tildelt 12.000 tons ryg, mens denne industri under krigen har måttet nøjes med byg til fremstilling af kaffeerstatninger. Før krigen anvendtes der udelukkende rug til fremstilling af kaffeerstatninger og kaffesurrogater, men befolkningens forsyning med rug nødvendiggjorde, at industrien måtte ty til anvendelse af byg til “kaffe”. Den nu trufne ordning bevirker, at kaffesurrogatindustrien bliver i stand til at fremstille bedre erstatninger for kaffe, end det hidtil har været tilfældet under krigen.
Kilde: Uddrag, Landbrugernes Dagblad, 24. august 1944.
Julefester på arbejderherberget og svendehjemmet
Selv de, der ikke har noget hjem at fejre jul i, har mulighed for at få en god julefest. I Kolding fejrede ca. 40 hjemløse mænd i år jul. På arbejderherberget samledes juleaften 22 mænd, der blev beværtet med flæskesteg og lagkage. Der var sendt forskellige gaver til herberget, så der kunne holdes lodtrækning blandt gæsterne, og det vakte stor glæde, at der bl.a. var kommet så meget tobak, at enhver kunne få en cigar, to cerutter og en pakke cigaretter.
Skræddermester Schmidt, Haderslevvej, læste juleevangeliet, og sidst på aftenen serveredes der kaffe med hjemmebagte kager. I går var der 24 gæster og antallet bliver formentlig det samme i dag.
På Svendehjemmet var der juleaften 18 rejsende svende, der ligeledes beværtedes med flæskesteg. Der blev her talt af formanden, typograf Korsbang. Også disse gæster kan blive på hjemmet julen over. Der sluttes med morgenkaffe mandag morgen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. december 1943.
En dag kom en bil med en stor kasse, indeholdende trykkeriet til “Budstikken”. Den er fra Ægge-Nielsen, der ordner det praktiske. Han siger, det er vanskeligt at få et sted at trykke bladet. Derfor har Frovin sagt ja til, at det må ske hos os, og en aften, efter at børnene er kommet til ro, kommer to unge mænd og går i gang med trykningen. Vi drikker kaffe sammen om natten, og henad morgenstunden går de. – Der bliver et farligt postyr, da “Budstikken” kommer ud. Nogle er forargede over tonen, andre siger, at det er udmærket, og Gestapo farer rundt for at finde trykkestedet.
Tømrer Aksel Christensen har været hos Frovin, om han vil være redaktør af bladet næste gang. De talte sammen i Helligkorsgade. Frovin vil måske nok, men noget skal så ændres i bladet.
Line Jørgensens dagbog, november 1943
Kilde: Line Jørgensen, Dagbog fra besættelsen, kopi på Kolding Stadsarkiv
Med de fleste steder tog gæsterne hjem allerede klokken 7.30 i aftes
Konfirmationsfesterne i Kolding i går – der var over 100 alene i Kolding og tillige i nogle sogne på landet – blev de korteste – længste, der nogensinde er holdt. Enten skulle festerne være sluttet inden kl. 8 i aftes eller også skulle de blive ved til kl. 6 i morges. De fleste steder holdt man den korte fest, medens man andre steder fortsatte, enten for at få en fest ud af det, når man nu var samlet, eller også fordi det var umuligt for tilrejsende gæster at nå hjem inden kl. 8.
De fleste steder begyndte konfirmationsgilderne kl. 4-5 om eftermiddagen, og der var således meget kort tid til at feste i, når man skulle holde op ved halv otte tiden. Spisningen måtte foregå i hast, der blev ikke tid til lange taler, dårlig nok til de obligate konfirmationssange, og mange steder blev der ikke engang tid til kaffen bagefter, før gæsterne måtte afsted hjem, endskønt der muligvis var et stænk rigtig mokka i, som var gemt til lejligheden. Mellem klokken 7½ og 8 susede bilerne gennem gaderne i Kolding og på vejene i den nære omegn. Der var en biltrafik, som man vist skal helt tilbage til tiden før krigen for at finde magen til. Allerede fra kl. 5 kunne man se festklædte mennesker med bekymrende miner ile mod banegården. Mange af dem var lige ankommet til byen, da meddelesen om undtagelsestilstandens skærpelse ved 4-tiden blev givet gennem højtalervognene.
Da de fleste af gæsterne ved 8-tiden var forsvundet, fortsatte man festen lidt endnu med dem fra samme ejendom og enkelte, som man kunne skaffe soveplads til. Andre steder fortsatte festerne, som nævnt, hele natten og sluttede med morgenkaffe ved 5-tiden. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. september 1943.
Sydøstjyllandskredsen, hvortil Kolding hører, er landets bedst organiserede kreds.
Arbejdernes Radioklub for Kolding og Omegn, afholdt i aftes generalforsamling i Industriforeningens lokaler. Efter at slagteriarbejder Alb. Larsen havde budt velkommen og Frederik Frederiksen var valgt til dirigent, oplæstes den meget udførlige forhandlingsprotokol, der godkendtes enstemmigt.
I sin beretning oplyste Alb. Larsen, at foreningens medlemstal nu havde oversteget de 2.000, idet man i sidste halvår havde haft en tilgang på 66 nye medlemmer, så medlemstallet ved udgangen af 1942 var 2.040. En del af medlemmerne var alders- og invaliderentenydere, og de var derfor kontigentfri. Foreningen havde sørget for tildeling af 52 frilicenser til dårligt stillede medlemmer. Formanden gav desuden forskellige oplysninger om kredsmødet i Fredericia. Der var i det sidste år oprettet mange radiohjælpefond over hele landet. Sydøstjyllandskredsen var dog den bedste kreds. I 1939 havde man 5 fond, men i fjor 17, og man havde nu udlånt 217 apparater. Støjudvalget har i det sidste halve år behandlet 33 tilfælde af støj, og det var i alle tilfælde lykkedes at finde fejlen og få støjen dæmpet. Formanden omtalte sluttelig en diskussionsaften, som man ville arrangere i forening med Arbejdernes Oplysningsforbund. På dette møde vil kredsformand Bahnsen, Horsens, og Charles W. Jensen indlede en diskussion om radioens musikprogrammer. […]
Frederik Frederiksen sluttede derefter generalforsamlingen, og foreningen var vært ved en kop kaffe.
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 26. april 1943.
Smuk sammenkomst, som luftalarmen ikke fik ødelagt
I går var det Nordens Husmoderdag, og den fejredes, så vidt tiderne tillader det, overalt i de nordiske lande, hvor der findes bevidste og stræbende kvinder.
Også Kolding Husmoderforening var med i Ringen, der skal værne den opvoksende ungdom og Nordens fremtid. Sammenkomsten holdtes i Palmehaven, men på grund af den foregående aftens luftalarm var kun et mindretal af foreningens medlemmer mødt op, idet man frygtede en gentagelse. Frygte viste sig jo at være velbegrundet; alarmen kom. Men husmødrene forstod at indordne sig under forholdene. De flyttede ind i et mindre, sikkert lokale, og her fortsattes det interessante foredrag, prokurist Andreasen netop havde indledet. Andreasen fortalte meget fængslende om Rusland og Sibirien, som han kender bedre end de fleste.
Efter foredraget blev der serveret kaffe under improviserede, men hyggelige former, og formanden, fru driftsbestyrer Eriksen, oplæste årets husmoderbudskab af Aarhus biskoppen Hoffmeyer, og fru Ingeborg Richters radiotale. Det var stærke, gribende ord om hjemmenes magt og pligt til at benytte deres indflydelse i kampen om Nordens enhed og fredelige fremtid.
Men det, som gjorde det dybeste indtryk på forsamlingen var de to breve, foreningen havde fået fra en finsk krigsenke og moder, for hvis barn den har tegnet fadderskab. Af dette nødbudskab forstod man, hvor forfærdeligt krigen rammer de uskyldige, og hvor taknemlig de er for en smule hjælp. Der er ingen tvivl om, at disse ord vil virke til, at fadderskabet bliver fornyet i det kommende år. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1943.