1942 – Lidt hovedbrud til bagerne

Hvordan skal de bære sig ad med at tilbagelevere hvedemel, som de har brugt?

Alle bagere i Danmark ved, at der efter 1. september indtræder en situation, som på grund af hvedens totale svigten vil berede dem de største vanskeligheder. Men hvis de tænkte at få respit til det nye høstår, er de blevet sørgeligt skuffede. I disse dage er der fra Vareforsyningsdirektoratet til bagerne indløbet en skrivelse, der har ramt dem som et lyn. Det kan nemlig af den se ud, som de endog skal tilbagelevere noget at det hvedemel – eller indkøbstilladelse for samme – som de har brugt! Forholdet er følgende, unægtelig meget indviklede:

Da man i maj indførte rationeringsmærker for wienerbrød og lignende meddeltes det bagerne, der havde fået deres kvantum hvede for april kvartal, at de altså var halvdelen af dette kvantum skyldige minus det, de måtte bruge til urationerede varer, og den for meget leverede hvede ville blive fradraget ved tildelingen for juli og eventuelt senere kvartaler. Den nye skrivelse dateret den 30. juni opgør det præcise kvantum hvedemel, som bagerne i juli og august må anvende til fremstilling af urationerede varer, hvorefter det hedder:

“For det resterende kvantum så og så mange kilo hvedemel skal man anmode Dem om til fordelingskontoret at indsende indkøbstilladelse eller rationeringsmærker, og denne indsendelse skal ske senest 31. juli 1942”. […]

Bagerne står altså nu foran at skulle aflevere en hvederation, som de fleste af dem slet ikke har, fordi de har brugt den op på forhånd. Hvorledes bagerne, der naturligvis er forskelligt stillede, vil klare dette, får stå hen. Hvis de vælger at tage ved lære af deres københavnske kollegaer, vælger de en ret drastisk fremgangsmåde. Et hovedstadsblad fortæller nemlig, at man i københavnske bagerforretninger kan se plakater opslået, hvorpå bagerne beder de af kunderne, som har grynmærker tilovers, om at aflevere dem til bagerne. Man vil så prøve at strække de små beholdninger ved at iblande ekstra bygmel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1942.

1942 – Stort søndagsbesøg på Borrehus

En interessant udstilling af elevarbejderne og mange belærende oplevelser for de besøgende.

Der var meget stort rykind på Borrehus Husholdningsskole i går. Det var ikke blot forældre til eleverne, som havde givet møde, men mange andre havde efterkommet indbydelsen, så der var mellem kl. 3 og 6 nærmest trængsel i de fleste af lokalerne. De besøgende havde nemlig adgang til at bese alle skolernes lokaler lige fra opholdsstuer og køkkenregioner til vaskeriafdeling og hvad der ellers hører til.

Det var naturligvis særlig udstillingerne, der interesserede. En mængde smukt og praktisk arrangerede elevarbejder gav en god forestilling om, hvor godt der er arbejdet i vinterens løb, og hvor stort udbytte de unge piger har fået ud af deres skoleophold.

Men dertil kom, hvad der interesserede ikke blot de besøgende husmødre, men også de mange ægtemænd, som havde slået følge: en udstilling af materiale til anskueliggørelse af de varer og deres værdi i ernæringen, som vi nu med eller uden rationering må klare os med. Det gjorde stor lykke hos de besøgende, at der var vedhæftet opskrifter både til bagning og tillavning af forskellige kager og retter med, og uden smør og æg, på mange hjælpemidler i den daglige husholdning og på mange nye prøve midler f.eks. til strækning af smørration osv. Der blev skrevet opskrifter ned i går, så det kunne foreslå noget! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad 23. marts 1942.

1941 – Saxildhus standser fremstillingen af wienerbrød

Som følge af den yderligt nedskårne smørtildeling

Bagere og konditorer fik en jobspost nu til kvartalsskiftet. Smørtildelingen, der i forvejen var skåret ned til 40 pct. af det normale, blev atter sat ned, og nedsættelsen andrager en halv snes procent. Samtidig fik de kun tildelt smør for en måned ad gangen, mens de tidligere fik for hele perioden. Det er naturligvis en udvikling, der ikke kan undgå at få bagerne til at træffe deres forholdsregler, og i København har de indført en privat rationering af kager og wienerbrød, således at marketenderier o. l. større kunder ikke kan få så store mængder som hidtil.

Vi har i formiddags spurgt konditor Bertram Knudsen, Saxildhus, hvorledes forholdet stiller sig for hans vedkommende:

Jeg har besluttet af indstille produktionen af wienerbrød, lyder svaret. Det er naturligvis sket efter moden overvejelse, og jeg kan godt sige med blødende hjerte, for wienerbrød har jo gennem mange år været mit speciale. Men jeg har indtaget det standpunkt, at når jeg ikke kan holde kvaliteten, vil jeg hellere indskrænke produktionen, og nu vil jeg altså spare på smørret ved at indstille wienerbrødsproduktionen. Fra i fredags laver vi af wienerbrød kun wienerkringle, og kun i begrænset omfang, og søger i det hele taget at begrænse de kager, der kræver den største smørmængde. Forholdet er jo særlig grelt for mit vedkommende, fordi jeg efter ombygningen har fået større omsætning, men kun ubetydeligt større tildeling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1941

1940 – Prisen for wienerbrød og kager stiger

Centralforeningen af bagermestre og konditormestre i Jylland har holdt repræsentantskabsmøde i Aarhus under ledelse af formanden, bagermester N. Kjærgaard Olesen fra Ry. Aviserne berettede den 21. juni 1940 at der blev under mødet diskuteret forskellige faglige spørgsmål. Som følge af den betydelige stigning i driftsudgifterne og ved indkøb af råvarer, bl.a fordi man nu anvender smør, vil der i snart ske prisstigninger i bagerierne, blandt andet på wienerbrød og kager fra 12 til 14 øre. Stigningerne skal dog inden endelig vedtagelse, godkendelse af priskontrolrådet.

Dagen forinden, den 20. juni 1940, kunne man læse at der føres forhandlinger om mælkepriserne, en kommission under handelsministeriet. Der er bl.a et forslag om en simplificering af de “noget indviklede regler, hvorunder mælken distribueres. Der menes at være fundet grundlag for en foreløb nedsættelse på 3 øre“.

Kilder:
Brødet, Kolding Socialdemokrat, 21. juni 1940
Mælkeprisens nedsættelse, Kolding Socialdemokrat, 20. juni 1940

1940 – Wienerbrødet stiger ikke i Kolding i denne omgang

I København er der gennemført højere priser på wienerbrød og kager. Wienerbrødet er steget til 14 øre og stænger til 70, ”Overskårne” og snegle til 7 øre. Råvareprisernes stigning får skylden. F.eks. er smør og fløde steget stærkt, – for ikke, at tale om kullene.

Vi har spurgt konditor P.W. Klaaborg om lignende prisforhøjelser kan ventes i Kolding.

Ikke foreløbig”, lyder svaret. “Detaillisterne har dækket sig godt ind med de varer, vi skal bruge, og for smørrets vedkommende som for andre varer plejer jeg at dække mig et halvt år frem i tiden.”

Hvad rugbrødsprisen angår, så var der ventet en forhøjelse af maksimalpriserne pr. 1. januar, men den kom ikke, så rugbrødet stiger foreløbig heller ikke […] “

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. januar 1940.