1944 – Poltiet sætter alle kræfter ind mod mord-epidemien

Nyordning med to drabskommissioner under ledelse af vicepolitikommissær Himmelstrup og politikommissær Andst

Rigspolitiets ledelse gennemfører i de nærmeste dage en nyordning, der skulle gøre det muligt mere effektiv at modarbejde de mange gangsteragtige mord, mordforsøg og andre storforbrydelser, som i den senere tid har fundet sted landet over. Initiativet til nyordningen er udgået fra rigspolitichef Begtrup Hansen umiddelbart efter mordet på Kaj Munk. Nyordeningen består i, at der oprettes to drabskommissioner, en for København og en for hele det øvrige land. Leder af den københavnske drabskommission bliver antagelig politikommissær Andst, medens vicepolitiinspektør Himmelstrup skal lede drabskommissionen for provinsen.

Hr. Himmelstrup har som bekendt en tid haft sæde i Aarhus, men det ventes nu, at han flytter tilbage til København, da det vil være mest praktisk, at lederne af de to drabskommissioner kan opretholde en nær kontakt med hinanden. De sager, de får at beskæftige sig med, er af en sådan art, at det er naturligt, at de to ledere holder føling med hinanden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. februar 1944.

1944 – Kaj Munk-sagen

Undersøgelserne er ikke standsede, oplyses fra kompetent dansk side

Efter hvad der oplyses fra kompetent dansk side er undersøgelserne i Kaj Munk-sagen ikke standset. En stor politistyrke arbejder stadig på mordets opklaring.

En udtalelse af rigspolitichefen

Rigspolitichefen udtalte sig i går til Tidningernes Telegram Bureaus korrespondent i København om Kaj Munk-sagen, fordi svensk radio i forgårs meddelte, at sagen var afsluttet, og at man ikke kunne vente anholdelser. Rigspolitichefen oplyste ifølge Nationaltidende i den anledning, at sagen ikke kan betragtes som afsluttet. Politikommissær Himmelstrup, som leder undersøgelsen, har været i København for at aflægge rapport, og han er nu rejst tilbage sig sin afslutning. Sagen vil derefter på den formelle vej, dvs. at den forelægges statsadvokaten.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. januar 1944

1944 – Kaj Munks jordefærd

Ringkøbing, lørdag. R.B.
Lørdag eftermiddag blev forfatteren, pastor Kaj Munk jordet fra Vedersø Kirke. Båren henstod i kirken, der kun kunne rumme et fåtal af det store følge, i hvilket der bl.a. sås et halvt hundrede præster i ornat med biskop Scharling i spidsen. Kirken og en del af kirkegården var opfyldt af kranse og dekorationer i hundredvis. I kirken talte dr. theol., pastor Niels Nøjgaard, Slagelse, der er en ungdomsven af afdøde. Præsten mindedes Kaj Munk som en mand, der stred med ildhu for kærlighedens og sandhedens og rettens vej på jorden. Den ild, der brændte i ham, var tændt ved himlens arne. Andre steder mindes man Kaj Munk som digteren og skribenten, men her i Vedersø Kirke vil vi mindes ham som præsten, som sognets mand og som hjemmets mand. Gud har givet os en stor gave i Kaj Munk. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 9. januar 1944

1944 – En bande af Schalburg-banditter myrdede Kaj Munk på vejen hjem fra et forhør i Silkeborg

Efter tysk ordre er eftersøgningen af Kaj Munks mordere blevet indstillet – den tyske politibil har man kunnet spore til Padborg. Om Kaj Munks sidste timer.

Eftersøgningen af Kaj Munks mordere er efter ordre fra tyskerne blevet indstillet. Det er dog blevet konstateret, at 3 politiofficerer fra Kolding-garnisonen og en Schalburg-mand har afhentet ham i præstegården, og ført ham til Silkeborg, hvor en afgøring har fundet sted. Efter endt afhøring blev han overladt til 3 schalburg-banditter, der fik pålæg om at køre ham til præstegården igen. Derefter skete drabet, og de 3 schalburgfolk er nu forsvundet. Den til tilbageturen benyttede vogn har man kunnet spore til Padborg. Ved det tyske krav om indstillingen af eftersøgningen af Kaj Munks mordere gør tyskerne sig medansvarlige for det modbydelige mord på Danmarks store digter og patriot.

Om Kaj Munks sidste timer kan oplyses følgende:

Kaj Munk havde været på jagt den 4. januar, men kom hjem til præstegården ved 19-tiden. Knap en halv time senere ringede det på døren, og fire mand præsenterede sig som medlemmer af det hemmeloge tyske politi, der kom for at hente Kaj Munk. De forlangte, at Kaj Munk skulle følge med straks. Han sad netop og talte i telefon med af sine venner i Ringkøbing, men afbrød straks samtalen. Han ønskede at spise et sidste måltid mad inden han fulgte med, men det var der ikke tid til. Kaj Munk forlangte derefter at se de fire mænds legitimation, og de viste ham et eller andet, som åbenbart gav ham det indtryk, at de virkelig stammede fra det tyske politi. Han fik derefter i hast pakket sin kuffert med nogle æbler, som han ville spise undervejs, ligesom han fik nogle tæpper med sig. Han tog derefter afsked med sin hustru og sine fem børn og fik ud til den ventende vogn. Bilen forsvandt østpå, og fru Munk ringede derpå til politimesteren i Ringkøbing. […]

I de signalementer, der derefter blev udsendt, forbød tyskerne, at der måtte stå noget om, at den ene af forbryderne talte flydende tysk, og den anden gebrokken dansk. Det tyske vedansvar skulle straks skjules […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, januar 1944, nr. 4, 3. årgang.

1944 – Kaj Munk dræbt med tre skud, Slagelse-fiskerhandleren med fire

Begge attentatofre begraves på lørdag. Intet spor i Slagelse, men håb om at få oplysninger om bilen.

Viceinspektør Himmelstrup og en halv snes kriminalbetjente var hele dagen i går beskæftiget med afhøringer i anledning af mordet på forfatteren, pastor Kaj Munk, og samtidigt med, at disse afhøringer blev foretaget, fandt obduktionen sted på Silkeborg Sygehus. Den varede indtil klokken 15, og det blev fastslået, meddeler politiet, at pastor Munk var dræbt ved tre revolverskud – alle gennem venstre tinding.

Efter obduktionsresultatet forelå, blev undersøgelsen fortsat. Samtidig gav politiet tilladelse til, at Kaj Munks lig måtte blive ført til Vedersø, hvor begravelsen skal foregå fra hans sognekirke. I sygehuskapellet, blev der derefter holdt en sørgehøjtidelighed, og en rustvogn førte Kan Munks lig gennem byen og videre ad landevejen til Vedersø. I forbindelse med undersøgelsen, der skal udstrækkes til hele den rute, man formoder, morderens bil har fulgt både fra og til præstegården, har politiet udsendt en efterlysning angående den bil, som man mener morderne har benyttet. Noget spor i sagen har man endnu ikke, men det er politiets opfattelse, at den går bil må være set adskillige steder på ruten, og desuden er der en mulighed for, at de fire i bilen har spurgt om vej til præstegården. Såfremt man ikke er absolut stedkendt, er det nemlig meget svært at finde denne.

Kaj Munks begravelse finder sted på lørdag i stilhed fra Vedersø Kirke.

Fiskehandleren skudt på klodshold

Som omtalt er den 33-årige fiskehandler Jens Chr. Petersen blevet skudt ned på åben gade i Slagelse. Liget blev i går eftermiddags obduceret. Det viste sig, meddeler Politiken, at han var blevet ramt af fire kugler i mellemgulvet, og at alle skuddene havde været dødelige. Det kunne tyde på, at skuddene var blevet affyret på meget nært hold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1944.

1944 – Kaj Munk er dræbt

Kaj Munk er dræbt, budskabet ramte
som næveslag og fyldte vore sind
med afsky, bitter harme og med trods.
Imod os slår de stride hadets vind
med lugt af selvtægt, vold, tortur og blod.
Ét ved vi – vi vil møde den med mod.

Kaj Munk er dræbt. Han døde på sin post
som vogter af vor stammes ædle arv
For ham var trusler, fare, faglig kost,
som han end ikke ænsede. Folkets tarv
var alt for ham. Hvor fik han styrke fra?
Fra korset, som blev rejst på Golgata.

Kaj Munk er dræbt. Hans tale og hans gang
vil leve i vort hjerte, og vi tror,
hans død ej er forgæves. Mørk og lang
er vinternatten, men hans stærke ord
vil hjælpe os at bære den til gry,
til Danmarks lyse dag, er født påny.

Kaj Munk er dræbt. Vi lever. Og den magt,
som dræbte ham, skal vide, vi er til.
Vi er det danske folk, og uforsagt
går vi vor tunge vej. Sejre vil vil,
thi vi tør ofre alt. Er det min tur,
så stil mig kun med ryggen mod en mur.

Kaj Munk er dræbt. Men mange faldt før ham,
og mange følger efter. Vi kan se
forfædrene i øjet uden skam.
Trods bitter sorg og trængsel kan vi le
frimodigt mod dem. Blodet blev vort spor,
men det skal frelse Danmarks dyre jord.

Kilde: Digt bragt i det illegale blad: ‘De Frie Danske’, januar 1944, nr. 4, 3. årgang.

1944 – Kaj Munk myrdet

Bortført i bil af fire personer og fundet skudt ved Silkeborg

København, onsdag RB

Forfatteren, pastor Kaj Munk blev i går eftermiddags opsøgt i sit hjem i Vedersø af fire mandspersoner, der erklærede at være myndighedspersoner, og at de havde til opgave at anholde ham. Kaj Munk blev derefter kørt bort i en bil. I morges er han fundet liggende dræbt i en plantage ved Silkeborg Bakker. Han var blevet aflivet ved revolverskud. Politiet har konstateret, at de fire personer, der har afhentet Kaj Munk i hans hjem, ikke tilhører nogen myndighed. Der er etableret en stor eftersøgning af de pågældende personer.

Signalement af de fire sigtede personer

Der er udsendt følgende signalementer af fire personer, der sigtes for mordet på Kaj Munk:

  • 40-50 år, middelhøj, kraftig, formentlig mørk, kortklippet overskæg, rundt fyldigt ansigt, iført mørkegrå klæder. Han talte dansk og foreviste et polititegn.
  • 38-39 år, middelhøj, middel af bygning, mørkt, kortklippet overskæg, gullig ansigtsfarve, små, stikkende, formentlig brune øjne, udpræget konveks næse, iført mørkegrå overfrakke, brun, blød hat, lange benklæder og foreviste også polititegn.
  • 27-33 år, meget høj, slank, formentlig skægløs og mørk, iført mørk overfrakke, halstørklæde og mørk, blød hat, hvis skygge var krammet ned hele vejen rundt, velklædt.
  • Den fjerde kan ikke signaliseres.

De kørte i en lysegrå personbil med reservering bagpå, og nummerpladen anbragt på denne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 6. januar 1944.

1942 – Tre gange Kaj Munk i Kolding: Skidt – bedre – bedst!

I aftes havde Industriforeningen budt sine medlemmer på en Kaj Munk-aften ved Gerda Christophersen tournéen. Det er jo blevet sådan, at når Kaj Munk står på plakaten, venter folk, at der er noget at se og høre. Digterpræsten er sådan set i skuddet. Og han er jo ved siden af at være en skrap journalist og en betydelig dramatiker ikke nogen ringe reklamemand. Firmamærket er ganske godt indarbejdet. Når det står på varen, så går den. Men det er nu ikke alle fabrikata, der er helt prima. Det fik teatergængerne i Kolding aftes også et bevis på. Denne gang var det tre små enaktere af vidt forskellig art, der stod på programmet; Ruskomsnusk med røde klude.

Først var der det lille “lystspil” ‘Den kærlighed’. Kaj Munk fortæller selv, at det er et hastværksarbejde, som han “på grund af forholdendes magt” har givet fra sig, før han egentlig ønskede det. når man har set det, forstår man undskyldningen. […] Næste enakter, et lille skuespil ‘Døden’, ligger i en højere klasse. Der er noget af den rigtige Kaj Munk, halvt af præsten, halvt af komedianten, der holder af at sige replikker, som chokerer pæne folk. […] Og så endelig den sidste enakter ‘Der brænder en ild’. […] Her så vi lidt af den Kaj Munk, som han er, når han laver virkningsfuld dramatik. De sidste to enaktere reddede aftenen. Trods svaghederne gav de både underholdning og belæring, mest af det første. Det er og bliver dog ikke andet end affald fra Vedersø-præstens dramatiske værksted.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. september 1942.