1945 – Brand ved kartoffeltørreriet på Teglgaardsvej

I aftes ved 20-tiden opdagede man, at det brændte i et skur ved kartoffeltørreriet på Teglgaardsvej i Kolding. Ilden havde allerede kraftigt fat, idet der i skuret, som anvendtes til kartoffellager, lå en del halm, der blussede kraftigt op. Kolding Brandvæsen blev tilkaldt og koncentrerede sig i første omgang om at redde et nærliggende hus, der var stærkt truet som følge af, at det var tækket med tagpap. Bestræbelserne kronedes med held, men en del af skuret blev ødelagt. Noget større lager fandtes der dog ikke i skuret, så skaden er næppe ret stor – hvorledes ilden er opstået, vides ikke.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. marts 1945.

1944 – Indkørslen af korn i fuld gang

Høsten er skredet godt frem i det gode vejr

Skønt manglen på arbejdskraft gør sig gældende mange steder, er høsten hidtil alligevel gået godt fra hånden. I Koldings nærmeste omegn står endnu hveden og en del havre på roden, men lidt længere vestpå begynder man nu at få afmejet, og indkørslen af kornet er begyndt, ja, vest for Vejen er den i fuld gang. Det gode høstvejr har lettet arbejdet meget, således at mejningen og skokningen de allerfleste steder har kunnet udføres af ejeren, hans kone og børn sammen med de faste folk. Der har været god tid til arbejdet, i modsætning til, hvad tilfældet har været i de nærmest foregående år, hvor der var meget regnvejr i høsten.

Derfor nærmes manglen på arbejdskraft ikke så meget i år. Til indkørslen af koret vil man gerne have nogle mand til hjælp, hvilket er vanskeligt at få. Men holder vejret en uge endnu, vil en stort part af kornet være bragt i hus, selv om der ikke bliver megen fremmedhjælp at få.

Mange landmænd ønsker dog nu regn, og de afsvedne græsmarker særlig vestpå, og de “sovende” roer og kartofler vider om, at en god bundbløde er stærkt tiltrængt. Der er ikke meget at vide for kreaturerne, og roer og kartofler standses i væksten.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. august 1944.

1944 – Meget stor torvedag i Kolding

Og salget var enestående godt

Sjældent har man oplevet en så fantastisk torvedag som i dag. Fantastisk på mere end én måde. Dels var salget enestående, det gode vejr fik husmødrene til at storme diskene med de friske grøntsager, og det var som om torvekonerne havde forudset, at salget ville blive stort, i hvert fald var forsyningerne – både af jordbær og kartofler o.m.a. – så store, at det er sjældent, man som torvegæst har set noget lignende.

Et stod solgtes i løbet af en time 500 pund nye kartofler. Det er ganske enestående, men interessen for nye kartofler er jo også stor. Jordbærrene var der i tusindvis af pund af, og to steder havde man solgt henholdsvis 732 pund og 720 pund. Desuden fyldtes diskene af blomkål, netop hjemkommen fra Fyn i store ladninger til morgen, til en ca. 40 øre pr. hoved, grønærter til 30 øre pundet, som dog hurtigt – ligesom de øvrige varer – blev udsolgt, og gulerødder, der var afvejet i bundter på 200 gram til 25 øre stykket. På en disk var der ferskner til 15 øre stykket, de var nok indbydende, men alligevel endnu små og lidt for grønne i kødet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1944.

1944 – I korte træk

Den tyske udplyndring at vort land er i stadig stigen. For tiden koster den os 9 millioner kr. daglig.

I de sidste tre måneder af 1943 rekvirrerede besættelsesmagten 5,8 mill. æg, 30.000 tons kartofler, 432 tons smør, 1.365 tons kød og 12.120 tons grøntsager. Dertil kommer så vor fødevareeksport til Tyskland. Af de ca. 60.000 tons cement, der månedligt produceres herhjemme, kræver tyskerne nu over 45.000 tons.

Den relative kødrigelighed, der har været at spore den sidste tid, skyldes ikke tysk beskedenhed, men udelukkende svigten af de tyske transportmidler. Det forlyder imidlertid, at der nu er truffet en ordning med eksport via Sverige (Trelleborg-Sassnitz). Hvis dette er rigtigt, vil denne svenske imødekommenhed
spores på det danske hjems bord. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, nr. 11, 2. årg. februar 1944

1942 – Det kan nok betale sig at bruge høkasse i husholdningen

Gasforbruget kan sættes ned, men på den anden side kan anvendelsen overdrives, så grøntsagernes vitaminindhold går tabt.

Efterhånden er det vist gået op for de fleste husmødre, at gasrationeringen ikke er så stram, som man havde ventet, og mange har gjort den opdagelse ved aflæsning af måleren, at der egentlig godt kunne have været brugt mere gas. Men så kan der måske være andre steder, hvor det virkeligt kniber, og hvor husmoderen vanskeligt kan få lavet det, hun tidligere anvendte gassen til. Heldigvis er der en god, gammeldags indretning, der hedder en høkasse, og som virker ens altid på trods af gasrationering og andre nedskæringer. En høkasse må jo være aktuel nu som aldrig før!

Ikke god til kød

“Det er også en ganske storartet ting”, siger fru overtjener Hejbøl, der er medlem af Husmoderforeningens bestyrelse. “Og den kan anvendes til mange ting, dog synes jeg ikke, den er heldig til kød. Det bliver ikke godt. Jeg har forsøgt det, men jeg syntes, det mislykkedes. Kødet blev ikke stegt, men stod og kogte. Men derimod til mælkemad og til kartofler. Jeg bruger den selv hver dag til at koge kartofler i. Det er så let, og lige sådan om vinteren til mælkemad, som man jo ikke lavet meget af nu. Jo, en ting mere man ikke skal bruge den til nu – suppe, fordi man risikerer, den står og bliver sur”.

Hvordan laver De en høkasse til?

“Jeg fylder den simpelthen ud med hø og slår et stykke sækkelærred rundt langs kanten, så det kan hænge ned over. Så undgår man at have høet til at ligge over hele køkkengulvet; sækkelærredet holder godt sammen på det hele. Øverst lægger jeg en pude, der er lavet af papir. Avispapir som er krøllet godt sammen, så det er blevet blødt. Det har jeg inde i et betræk af stof. Og allerøverst et trælåg, der slutter tæt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. juli 1942.

1942 – Stikkelsbær til langt under maksimalpris på Kolding Torv

Nye kartofler til 45 øre og jordbær til 1,50 kr. pundet.

Torvet i Kolding var i dag tilført en del nye kartofler, der holdt en pris af 45 øre pundet. Jordbær noteredes fra den tidligere morgenstund til 1,50 kr. pundet, og det var en pris, der holdt sig, til der blev udsolgt. Det var ikke særlig store mængder, der var tilført, dertil har det endnu været for køligt i vejret. Jordbærdyrkerne beder til, at det snart må blæse lidt varmere – eller slet ikke blæse!

Gulerødder kostede i dag 25 øre bundtet, og de bliver pænere og større for hver gang. Et kapitel helt for sig er unægtelig stikkelsbærrene, som på Torvet i den sidste tid har kostet 35-40 øre pundet. Det er netop i disse dage kommet en maksimalpris herpå, men den ligger adskilligt højere end den ellers noteres dagspris, idet den ved detailsalg tillader henholdsvis 50 og 62½ øre som maksimalpris. De handlende på Torvet rystede på deres gamle og erfarne hoveder over, at de københavnske kontoriusser kan finde på et sætte en pris, der har så lidt med virkeligheden at gøre. En lille forsmag fik man allerede maksimalprisen på æggene også den betød godt med luft over den gældende pris. Heldigvis har man da lov til både at købe og sælge stikkelsbær billigere, end loven foreskriver, men en sådan maksimalpris kan dog alligevel skabe uoverensstemmelserne mellem producent, som f.eks. havde solgt et parti stikkelsbær til levering til Torvet i dag til en af de handlende, men som med den nye maksimalpris tro, at han får alt for lidt for sine bær. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juni 1942.

1942 – 2.800 frikadeller fik i går ben at gå på

Og 2½ tønde kartofler!

I går oplevede Børnebespisningens store klientel den første frikadelledag i denne sæson. Det var, i parentes bemærket, fabrikant J. Chr. Støjbergs omgang. Han var den første, der tegnede sig for frikadellerne en søndag formiddag længe før jul, og der blev på hans regning fra den tidlige morgenstund i de to køkkener fremstillet ikke færre end 2.800 frikadeller. På Pigeskolen var det fru Dahl, der var økonoma – den hidtidige økonoma, fru Petersen, bliver i dag indlagt på sygehuset. På Pigeskolen blev der i alt lavet 1.800 frikadeller, og på Sdr. Vang Skole havde man stegt ca. 1.000.

På Pigeskolen havde man indstillet sig på, at der ville komme over 800 børn for at spise sig mætte. Ganske vist havde man skjult for børnene, at den stod på frikadeller – man havde endda begået den pædagogiske brøler at lyve for ungerne, da de dagen i forvejen spurgte, hvad de skulle have at spise den næste dag. Svaret havde da været “kærnemælkssuppe”. Men rygtet om frikadellerne løb hurtigt, og frikadellerne kunne i Pigeskolen mønstre sine godt og vel 800 liebhavere. Til frikadellerne spistes der 2½ td. kartofler, ½ td. gulerødder, 12 kg. ærter, 50 bundter persille, og der anvendtes til retten 60 kg. kød og 40 æg.

På Sdr. Vang-skolen, hvor børnene kom og gik og spiste og sagde tak for mad i den største ro og orden under overlærer H. A. Hansens overopsyn, havde man, som nævnt, lavet ca. 1.000 frikadeller, og de var lavet udelukkende af kalvekød. Det største antal børn, man her har bespist er 526. Erfaringsmæssigt falder antallet af børn lige efter juleferien, fordi der da endnu er mad nok i hjemmene, men med udgangen af januar møder der altid mange igen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. januar 1942.

1941 – Levnedsmiddelsituationen i Finland meget mørk

Stor mangel på brødkorn, kartofler, spisefedt og kød.

Helsingfors, osdag. RB fra Finska Notitsbyrån.

Chefen for Folkeforsørgelsesministeriets Distributionsafdeling Tiovonen har i et fredag i Åbo meddelt nogle oplysninger om levnedsmiddelssituationen i Finland nu og i nær fremtid. Hvad brødkornet angår, udtalte taleren, er manglen fremdeles foruroligende til trods for alle anstrengelser og kornleverancer fra Tyskland. Med hensyn til kartofler måske endnu større end med hensyn til brødkornet, skønt myndighederne gør alt, havde formår for at afhjælpe denne mangel. Allermest trøsteløs er situationen med hensyn til spisefedt. Toivonen stillede i udsigt, at spisefedt i begyndelsen af næste år og nogen tid fremefter ikke vil blive uddelt til andre end børn og syge. Kødet vil også hen på foråret blive sjældnere, og kødmærkernes indkøbsværdi vil blive nedsat. Sukkerforrådene i Finland er forholdsvis rigelige, skønt årets sukkerhøst på grund af det dårlige vejr kun var ringe […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. november 1941.