1944 – Dr. Goebbels bebuder tysk offensiv krigsførelse

Krigstotaliseringens resultater – Generalfeltmarkskal Keitels krav opfyldt
Gennem Ritzaus Bureau er udsendt følgende artikel:
Rigsminister, dr. Goebbels har tilstået bladet ‘Mainichi Shimbun’s Berliner-korrespondenent Minoo Kato et interview. På spørgsmålet om, hvorvidt ministeren er tilfreds med forløbet af forholdsreglenere til totalisering af krigsindsatsten, svarede dr. Goebbels bl.a.:

“Det, der for os er det vigtigste, er at udnytte vor folkekraft helt og sørge for, at de uhyre reserver, som endnu findes i det tyske folk, sættes ind. Dermed tilvejebringes en tilstand, som igen gør det muligt for os, ikke blot at føre et varigt forsvar, men at gå over til offensiv igen. For det er vor faste beslutning: Vi vil på alle fronter igen gå over i offensiven. For at nå dette mål, har vi kæmmet det offentlige liv og lagt alt til side, som ikke ubetinget er rettet mod dette mål”.

Ministeren understregede, at alle disse forholdsregler til sidst ville give det antal divisioner, som Tyskland behøver til en offensiv krigsførelse. “Rustningspotentiellet er fuldt tilstrækkeligt til at udruste disse divisioner med moderne våben, som mindst er lige så godt som Tysklands fjenders og i de fleste tilfælde disse langt overlegne.”

Dr. Goebbels oplyste, at de divisioner, som generalfeltmarskal Keitel havde forlangt for august også faktisk var blevet opstillet i august. “For september var der opstillet en rate, som er en halvdel større end tallet for august. Også den skal nås, sagde dr. Goebbels. For oktober er der fastsat det samme antal som for september, således at Tyskland snart vil have de divisioner, som vil tillade det igen at gå over til en offensiv”. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 24. september 1944.

1944 – Efter attentatet: Hæren indfører den tyske hilsen

Lang række nye krigsforordninger ventes

Det stortyske riges rigsmarskal har som den ældste af rang blandt den tyske værnemagts officerer og tillige på generalfeltmarskal Keitels og storadmirals Dönitz’ vegne meddelt Føreren, at alle værnemagtsdele i anledning af hans redning har anmodet om at måtte indføre den tyske hilsen i værnemagten som tegn på ubrydelig troskab mod Føreren og den snævre samhørighed mellem værnemagt og parti. Føreren har imødekommet værnemagtens ønske og givet sit samtykke.

Med øjeblikkelig virkning indføres derfor nu den tyske hilsen i stedet for den hidtil anvendte honnør med højre hånd til hovedbeklædningen.

Startskud til en ny epoke

Mangt og meget tyder på, at den bombe, der eksploderede i Førerhovedkvarteret, var startskuddet til en ny epoke i Tysklands krigsførelse – en epoke, hvor alle til rådighed stående kræfter vil blive sat ind, og hvor hver tysker vil arbejde for sejren. Sandsynligvis vil der i løbet af de allernærmeste dage blive offentliggjort en lang række nye forordninger, der tager sigte på at opnå denne tilstand af total krigsførelse. Dette fremgår af en artikel i Völkischer Beobachter lige såvel som af en række forordninger.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. juli 1944.

1943 – 4 dages møde mellem Hitler og Mussolini

Drøftelse af politiske spørgsmål og den fælles totale krigsførelse

Førerhovedkvarteret, R.B.

Hitler og Mussolini har haft et møde i dagene fra 7.-10. april. Det var deres syvende sammenkomst under denne krig og tolvte møde i det hele taget. Sidste gang, de to statsmænd mødtes, var ved Salzburg i dagene 28.-30. april 1942. Mussolini ankom den 7. april om eftermiddagen til en banegård i umiddelbart nærhed at det sted, hvor drøftelserne fandt sted. Hitler ventede her på sin gæst og bød ham på det hjerteligste velkommen. Endnu samme eftermiddag indledes samtalerne, der fortsattes den 8., 9. og 10. april.

Hvem der deltog i forhandlingerne

Mussolini var ledsaget af chefen for den italienske generalstab, armégeneral Ambrosio, statssekretæren for udenrigsanliggender Bastianini, samt af embedsmænd fra det italienske udenrigsministerium og officerer fra den italienske overkommando. Sammen med Hitler var til sammenkomsten mødt: Rigsmarskal Hermann Göring, rigsudenrigsminister von Ribbentrop, chefen for værnemagtens overkommando, generalfeltmarskal Keitel, den øverstbefaldende over krigsflåde, storadmiral Dönitz, og chefen for hærens generalstab, general Zeitzler. Den tyske ambassadør i Rom, von Mackensen, og den italienske ambassadør i Berlin, Dino Alfieri, deltog ligeledes i sammenkomsten.

Hvad der blev drøftet

Ved de omfattende samtaler drøftedes både den almindelige politiske situation og alle spørgsmål vedrørende den fælles krigsførelse. Om de forholdsregler, som skulle træffes på alle områder, opnåedes der fuldstændig enighed. Føreren og Il duce gav på ny udtryk for, at de og deres nationer havde den hårde beslutsomhed at gennemføre krigen ved total indsats af alle styrker indtil den endelige sejr og indtil fuldstændig fjernelse af hver fremtidig fare, der truer det europæisk-afrikanske område fra vest til øst. De fælles mål, som Aksemagterne forfølger med hensyn til forsvar af den europæiske civilisation og for nationernes rettigheder til fri udvikling og samarbejde, bekræftedes på ny. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. april 1943.

1942 – Hitler om krigen

Programmet for i år: Holde det, som må holdes – angribe, hvor det er nødvendigt.

Berlin, RB.

Rigskansler Adolf Hitler talte i aftes i Berlins Sportspalads i anledning af åbningen af den nye Vinterhjælp. Til mødet havde indfundet sig en række fremtrædende personligheder, blandt hvilke særlig generalfeltmarskal Keitel og den øverstbefalende over aksetropperne i Nordafrika, generalfeltmarskal Rommel, hilstes med stormende jubel af forsamlingen, der talte mange tusinde mennesker. Rigskansler Göbbels aflagde til at begynde med en beretning om krigsvinterhjælpen i det forløbne år.

I sin tale erklærede Hitler bl.a.:

Vor tro er, at vi må slå fjenden indtil den endelige sejr, og at dette vil ske. Stalingrad vil blive indtaget. Modstanderne kan stole herpå. Året 1942 ligger bag os. I mine øjne den mest skæbnebetonede prøvelse for det tyske folk, nemlig vinteren 1941-42. Jeg tør vel nok sige, at i den vinter er det tyske folk og særlig dets værnemagt blevet vejet af forsynet. Noget værre kan og vil ikke komme mere. Det var en meget tung og meget hård prøvelse. Til trods herfor er vi ikke alene kommet over denne yderst tunge tid, men det er endog lykkedes os at nyopstille eller formere de angrebsdivisioner, som skulle indlede den fortsatte offensiv. Denne offensiv forløber nu ikke således, som vore modstandere måske havde tænkt sig. Jeg tror, vi kan, når vi ser tilbage, være tilfreds med de tre år, som ligger bag os.

Programmet for i år:

For dette år har vi tilrettelagt os et meget simpelt program:

  1. Under alle omstændigheder at holde det, som må holdes. Det vil sige lade den anden løbe storm, hvor vi ikke slev agter at gå frem, jernhårdt at holde stillingen og afvente, hvem der nu først bliver træt her.
  2. Ubetinget at angribe dér, hvor angreb under alle omstændigheder er nødvendigt. Vort mål er ganske klart: tilintetgørelse af den højre arm af denne internationale sammensværgelse af kapitalisme, plutokrati og bolshevisme” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1942.

1942 – Hitler tilbragte fødselsdagen i hovedkvarteret

Førerhovedkvarteret (RB.)

Føreren tilbragte sin 53 års fødselsdag i går i hovedkvarteret. Ved begyndelsen af de militære drøftelser, der fandt sted som på enhver anden arbejdsdag, overbragte chefen for Værnemagtens Overkommando, generalfeltmarskal Keitel, og chefen for hærens generalstab, generaloberst Halder, Føreren deres lykønskninger, også på hærens vegne. Ved middagstid overbragte rigsmarskal Hermann Göring, ledsaget af generalfeltmarskal Milch og storadmiral Raeder Føreren luftvåbenets og krigsflådens lykønskninger. For at overbringe lykønskningerne havde der i hovedkvarteret endvidere indfundet sig rigsudenrigsminister von Ribbentrop. […]

Killde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1942.

1942 – Hitler siger: De bolshevikiske horder bliver ødelagt i sommer

Bag os ligger en vinter, hvis lige Mellem- og Østeuropa ikke har oplevet i 140 år!

I Tyskland fejredes i går mindet om de faldne helte fra verdenskrigen og den nuværende krig. Heltemindedagens hovedhøjtidelighed fandt sted i Tøjhuset i Berlin, hvor Hitler talte i overværelse af en forsamling, hvori sås storadmiral Raeder, generalfeltmarskallerne Keitel og Milch, rigsmarskal Gøring og rigsfører Himmler.

Hitler udtalte ifl. D.N.B. bl.a.:

Bag os ligger et år ikke blot med de største kampe i verdenshistorien, men også med de hårdeste prøvelser for vort eget folk. Det tør siges, at både front og hjem har holdt stand mod disse prøvelser. At tyskeren ikke frygter for menneskelige trusler, har han ofte nok bevist i sin historie. Men denne gang var han ikke blot udsat for kamp mod den fjendtlige våbenmagt og en i tal næsten tilsyneladende udtømmelig strøm af de mest primitive folkeslag, men også en kamp mod naturens grusomste hårdhed. Thi i dag kan det meddeles, at der bag os ligger en vinter, hvis lige Mellem- og Østeuropa ikke har oplevet i 140 år. I sandhed, vore og vore forbundsfællers soldater i de sidste 4 måneder og har vist deres virkelige indre værdi. De har imidlertid bestået denne prøvelse på en sådan måde, at vel ingen er berettiget til at tvivle om, at hvad skæbnen end vil bringe i fremtiden, vil det være lettere end , der ligger bag os.

Tidligere en enhver erfaring eller videnskabelig beregning kunne antage brød en vinter ind over vore høre og har nu i fire måneder givet fjenden lejlighed til at på sin side at skabe en vending i denne skæbnetunge kamp. Det er jo også det eneste håb, magthaverne i Kreml havde i denne naturelementernes rasen, hvis lige end ikke de selv nogen sinde har oplevet, at de kunne berede den tyske værnemagt den samme skæbne, som Napoleon led i 1812. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1942.