1944 – Ministerpræsident Tojo og hans kabinet afgår

For at tilføre folket fornyet energi

Tokyo, 20. juli (RB)

Det japanske kabinet Tojo er ifl. Domei trådt tilbage tirsdag eftermiddag. Kejseren har derefter opfordret seglbevarer Mark Koichi Kido til at meddele ham sin mening angående valget af general Tojos efterfølger. Marki Kido har sammenkaldt en konference af højerestående statsmænd, herunder syv tidligere ministerpræsidenter og præsidenten for geheimekabinettet. Også Tojo deltog i denne konference.

For at opnå en mere dådkraftig gennemførelse af krigen

Informationsdepartementet har torsdag morgen offentliggjort følgende begrundelse for ministeriet Tojos tilbagetræden den 18. juli:

Siden udbruddet af den storøstasiatiske har regeringen i nøje forbindelse med det kejserlige hovedkvarter gjort sit yderste for en sejrrig gennemførelse af krigen. Efter at ministerpræsident general Tojo har erkendt, at hele kabinettets tilbagetræden for at tilfælde folket fornyet energi og opnå en mere dådkraftig gennemførelse af krigen er nødvendig, således at det kan blive afløst af et stærkere kabinet, har han i en audiens den 18. juli indgivet hele kabinettets demissionsbegæring. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. juli 1944.