1943 – Julekoncerten i Sct. Nicolai Kirke

Gav godt 900 kr. til det gode formål

Det er desværre kun så sjældent, der er kirkekoncert i Sct. Nicolai Kirke. Ved julekoncerten i går var kirken naturligvis fyldt til sidste plads, og der indkom i alt 903 kr. til det gode formål.

Organist Skou indledede med en pompøs udførelse af Bachs meget krævende og magtfulde Toccata og Fuga i d-moll, hvorefter fru Holm, akkompagneret af kantor Frandsen, med køn klang sang nogle sange, hvoraf den sidste, Händels Largo med obligat violin dog ikke lykkedes helt i sammenspillet. Nu fulgte en instrumentalafdeling ved Aage Lund (Violin), Kaj Petersen (cello) og Kaj Halberg (orgel); man glædesig især over trioen af Händels, hvorimod Raffs kavatine (der i øvrigt rytmisk var lidt uheldig) ikke hører hjemme ved en kirkekoncert. Under ledelse af organist Jakobsen sang Kolding Mandskor en afdeling sangen, der indledes med Gades kendte morgensang af ‘Elverskud’ og afsluttedes med Weyses ‘Julen har bragt velsignet bud’; man lagde navnlig mærke til den smukke pianoklang, koret på virkningsfuld måde arbejdede med. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. december 1943

1942 – Stort og vellykket sangstævne i Kolding

Kirkekoncerten i Sct. Nicolai Kirke i går.

Centralforeningen af kirkelige sangforeninger for blandet kor havde i går, søndag, indbudt til det årlige sangstævne i Kolding, og et antal af ikke færre end ca. 350 sangere var mødt frem. Ikke underligt derfor, at de rød-hvide sanghuer ligefrem satte præg på byen, et præg, der ligefrem virkede helt sommerligt i den “milde vinter.”

Formiddagen gik med de indledende prøver til kirkekoncerten om eftermiddagen, og Sct. Nicolai Kirke var fyldt, da stævnets overdirigent, realskolebestyrer Bjerrum, Skjern, besteg podiet. Det kræver en god portion tålmodighed, humør og energi for at få et opbud af 350 sangere til at underholde sig en delvis fremmed ledelse, når hvert enkelt kor har indstuderet sine ting under den hjemme dirigents personlige udformning og opfattelse. Det er vist nok kgl. kapelmester Georg Høeberg, der engang har sagt, at man ved sådanne stævner egentlig ikke kunne opnå andet “end at få sangerne til at starte og holde op på nogenlunde samme tid”. Nå, derfor kan der nu godt komme noget kønt og smukt ud af et stort sangstævne, således også dette. At det bliver de helt store kunstneriske værdier venter vel formodentlig ingen, heller ikke sangerne selv, endsige ledelsen: men det skal siges, at korkoncerten vidnede om sangernes glæde ved at komme sammen i fælles interesser, til styrkelsen af sammenholdet og til glæde også for de interesserede tilhørere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.