1941 – Fællesforeningens store nybygning i Kolding rejst

Man har valgt de dårlige tider til et omfattende byggeri landet over, og Fællesforeningen beskæftiger ligeså mange folk nu som under normale tider.

Fællesforeningens bestyrelse har valgt den politik at lægge hen i gode tider for gennem de oparbejdede fonds at fremme byggeri og bringe liv i samfundets funktioner, når det er dårlige tider, sagde direktør Vilstrup i går, da Fællesforeningen holdt rejsegilde for den store nybygning, hvor administration, salgsafdeling og manufakturafdeling får til huse.

Byggeriet i Kolding var i øvrigt planlagt inden krigen kom, og er også kendt, at arbejdet i nogen tid efter den 9. april 1940 lå stille, men nu står bygningen der i hovedtrækkene, og til 1. september tages de første lokaler i brug. Det har givet beskæftigelse til mange af byens arbejdere og håndværkere, og Fællesforeningens afdelinger i Kolding beskæftiger i dag ca. 350 arbejdere og funktionærer; det er lige så mange som normalt, og i juli måned var der endda 3 pct. flere beskæftiget end normalt. Skønt råmaterialerne nu er ved at svinde, har Fællesforeningen taget nye produktionsgrene og erstatningsindustrier op, og det er dette, der har holdt beskæftigelsen vedlige.

Det er en monumental bygning, der er skabt, moderne i linjer og konstruktur. I stueetagen bliver der butik, på førstesal kontorbygning og laboratorium, og på 2. sal indrettes en sal, der kan rumme 400 mennesker og med siddeplads til 190. Denne sal beregnes dels til foredragssal for de mange besøgende, der kommer for at bese virksomheden selskabsvis, dels vil der blive udstillinger, og hvis forholdene gør det ønskeligt, at der oprettes frokoststue, kan denne også få plads i salens rum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. august 1941.

1940 – Glimt af Koldings middelalder


I Kolding fandt man i juli 1940 en velbevaret rosenkrans af træ, den blev fundet undet udgravningen i forbindelse med Fællesforeningens byggeri, på stedet hvor der indtil 1500tallet lå et katolsk kloster i byen, kaldet Gråbrødreklostret. Der er også blevet fundet flere munkekister, der må være omkring eller mindst 500år gamle.

Sammen med Rosenkransen blev også fundet enkelte perler, som blev overdraget guldsmed Kyster, der skulle sætte dem sammen, og derefter skulle rosenkransen så indgå i Museet på Koldinghus samlinger. 

Alle de samme knogler, som man støder på, bliver omhyggeligt samlet sammen, i juli 1940 forlød det i avisen at de skulle begraves på en særlig plads, på den katolske kirkegård. 

I 1924 gjorde man i forbindelse med udgravning til telefonvæsnets bygninger, en række arkæologiske fund, som viste at den gamle Munkekirkegård, der har hørt til klosteret, strakte sig ind under telefonvæsners bygning. Bygningen ligger skråt overfor Fællesforeningen, hvor der i løbet af 1939-40 er blevet gjort ydeligere en del fund. 

Kilde:
En rosenkrans fra munketiden fundet på Fællesforeningen, 26. Juli 1940, Kol. Socialdemokrat 
Middelalderen stiger frem af glemselen, 23. Juli 1940, Kol. Socialdemokrat 

1940 – Rekonstruktion af Gråbrødreklosteret

Den lokalhistorisk interesserede købmand Thure Schachner har sendt avisen et indlæg om Koldings Gråbrødrekloster kan rekonstrueres, han håber selv på flere undersøgelser af stedet, i forbindelse med at Fællesforeningens Byggearbejde i Munkegade og Klostergade, åbner mange interessante muligheder for nye undersøgelser.

De seneste undersøgelser af klosterets rester i 1936 afslørede syv kister med skeletter i, blandt andet var en kvinde, det vidner ifølge Schachner om at hospitalet måske har drevet en slags hospitalsvirksomhed.

1936 – Skarbygård

Skarby gård er navngivet efter tømrermester Skarby, der ejede den i sidste halvdel af 1800’tallet, han udlejede fra 1870’erne værelser og mindre lejligheder ud fra gården. Gården var særligt kendt dens fattige beboere, fattigvæsnet brugte flere gange gården, hvis de manglede et sted at bosætte en familie.

Gården blev nedrevet i 1936.

Skarbys gård, som lukkede gaden mod Klostergade. Billede: Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf 1936 link
Indgang fra Klostergade igennem Skarby gård til Grøbrødregade. Billede: Kolding Stadsarkiv, fotograf Ludvig Thomsen, Kolding 1936, link