1944 – Dispensation fra sejlforbuddet?

Kolding Sejlklub vil forsøge, men man er forberedte på, at bådene må ligge stækkede sommeren over

Det er næppe for meget sagt at lystsejlerne siden forbuddet mod lystsejlads i de danske farvande, blev udstedet den 30. september i fjor, med spænding har gået og ventet på hvorledes situationen ville blive, når den nye sæson, den der nu står for døren, begyndte, og da meddelelsen kom i går om, at der kun ville blive givet dispensation for rofartøjer, dalede humøret hos adskillige.

Hvad nu?, har vi spurgt næstformanden i Kolding Sejlklub, fiskeeksportør Knud Petersen

“Vi har naturligvis drøftet det inden for klubben”, siger han, “men vi ved knap nok endnu, om der kan gøres noget. Imidlertid må vi have bådene gjort i orden og sat dem i vandet. De kan ikke tåle at stå på land i sol og blæst en hel sommer igennem. De må males og gøres i stand som sædvanlig.”

Men de må ikke rigges til?

“Nej, de kan kun få lov at ligge uden master og sejl.”

De kan med andre ord kun benyttes som lysthuse?

“Ja, og det er endda langt fra dem alle sammen, der er egnet til det. Vi må se at finde på noget, men det er jo ikke så let. Imidlertid må vi forsøge at holde sammen på medlemmerne og derigennem bevise, at vi stadig eksisterer.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1944.

1943 – Muslingekogeriet atter i fuld gang

Arbejdet blev genoptaget for nogle dage siden

Muslingekogeriet er nu atter i fuld gang. På grund af visse særlige forhold var der en overgang lukket af for afsætningsmulighederne syd på, og kogeriet så sig nødsaget til midlertidigt at afskedige en stor del af personalet.

Men nu har vi heldigvis atter kunnet tage vore folk ind, siger fiskeeksportør Knud Petersen. Det faldt således, at vi helt måttet standse umiddelbart efter sommerferien; det betød, at godt 200 mennesker blev ledige, ligesom også fiskerne blev ramt. For dem var det dog knap så galt, de kunne tage anden beskæftigelse op end netop muslingeskaberiet, men vi var glade for, at vi allerede for nogle dage siden kunne genoptage arbejder i fuld udstrækning […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. august 1943.

1943 – Muslingekogeriet foran udvidelse – spildvandet skan udnyttes

Virksomheden ligger stille, da aftagerne midlertidig har meldt pas

Muslingekogerierne landet over har i den sidste uges tid måttet standse virksomheden som følge af, at aftagerne på grund af indtrufne omstændigheder ikke har været i stand til at modtage produkterne. Også muslingekogeriet i Kolding har måttet indstille driften, men man venter dog ikke, at det vil vare alt for længe, inden man igen kan komme i gang, og i øvrigt arbejder man med planer om en udvidelse af virksomheden, idet det har vist sig, at forskellige affaldsstoffer, som hidtil er gået direkte i kloakken, kan finde anvendelse, god anvendelse endda.

“Vi skulle have haft begyndt efter ferien i denne uge, men vi har desværre måttet udvide de 14 dages ferie”, siger prokurist Knud Petersen hos firmaet Th. Petersen & Co. A/S, Kolding, “og endnu har vi ikke fået nogen meddelelse om, hvornår vi igen kan afsætte muslingerne”.

Hvor mange mennesker er berørt af den ufrivillige standsning?

“For vort vedkommende er det 250 menneske, og fiskerne er også ivrige efter at komme i gang. Det er jo et ret lønnende fiskeri. Vi holder os naturligvis klar, således at vi kan tage fat med korts muligst varsel.” […]

Der er tale om nye produktioner i forbindelse med muslingekogerierne?

“Det er affaldsvandet, der viser sig at være anvendeligt. Det viser sig, at det kan anvendes til suppeekstrakt, men det skal vi dog ikke fremstille. Vor opgave bliver at opsamle “suppen”. Det er sådan set det bedste af muslingerne, det der indeholder mest kraft. “Suppen” er tidligeret gået i kloakken, men nu skal den opsamles og uddampes. Det bliver altså et halvprodukt, vi skal fremstille, og som vi skal sende til videre fabrikation andet sted.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. august 1943.

1942 – Muslingekogeriet – en virksomhed i døgndrift

Hvor 300 kvinder renser, koger og piller muslinger, så de er rede til eksport. Skildring af muslingernes behandling, fra de med skibene kommer ind til kogeriet.

Hver eneste dag i godt vej og dårligt vejr ligger en hel flåde af skibe på Kolding Fjord. Skibe inden for de mindre tonnagetal. Fra tidlig morgen til henunder aften, hvor skyggerne bliver lange, vugger skibene på fjordens bølger, næsten på samme sted hele tiden. Og når så tusmørket er faldet på, letter de 20-30 skibe for at sejle ind med deres last – men hvilken last? Det er muslinger, den store eksportartikel i øjeblikket. op langs Jyllands østkyst fisker hundreder af skibe dagligt efter muslinger, og mange mennesker er på den måde kommet i fast arbejde, i hvert fald så længe krigen varer.

Muslingekogeriet i Kolding tilhører fiskeeksportør Th. Petersen, og det er efterhånden blevet en virksomhed af stort format. Der bygge stadig dernede ved åen, og dagligt behandles tusinder af kilo friske muslinger. Men lad os prøve at se lidt på den proces, muslingerne må igennem, inden de er rede til eksport til Tyskland og andre lande – eller de sendes ud til viktualiehandlerne.

Bjerge af muslinger

Skibene, hvoraf de største, der fisker ved Gråsten og Vejle Fjord, kan tage 30-40 tons, læsser deres store las af ude på havnemolen, og derefter køres muslingerne til renseriet, der ligger umiddelbart ved aflæsningsstedet. Her befries muslingerne for jord og løse skaller, og så kommer lastbilerne efter de tildels sorterede muslinger. Turen går til muslingekogeriet, hvor de på en plads foran anbringes i nogle rum, idet de stables op i ret store højder.

Her står så et par mænd parat til at køre muslingerne ind i virksomhedens kogeafdeling på trillebør. De kommes i store kedler og varmes op til henved 100 grader. Denne proces tager kun ca. 6 minutter, og dermed er muslingerne rede til at fritages for skallerne. Dampen bevirker nemlig, forklarer fiskeeksportør Knud Petersen, der viser rundt, at skallerne åbner sig, og så er de forholdsvis nemme at frigøre. De åbne muslingeskaller hældes op på nogle lange borde, hvor ca. 50 kvinder er travlt beskæftigede med at fjerne skallerne.

Muslingerne hældes i fustager

Frigørelsen af skallerne er et arbejde, der får hurtigt fra hånden. Kvinderne arbejder nemlig på akkord, og navnlig ind under jul var der jo brug for en ekstraskilling. Skallerne kastes ned i store tønder, hvorfra de køres udenfor for at blive kørt bort af kommunen, der bruger de tusinder af skaller til opfyldning. Selve den frigjorte musling kommes i hygiejniske bøtter, hvorefter muslingerne vejes og anbringes i store tønder med vand. Og dermed sker der ikke mere i denne afdeling. Muslingerne køres ud på den nyanlagte og meget hensigtsmæssige kaj ud mod åen og derefter ind i den afdeling, der populært kaldes pilleriet. Her står endnu 50 kvinder parate til at tage muslingerne under behandling. Først bliver muslingerne dog yderligere afkølet og skyllet, hvorefter de hældes op på lange borde. Her fjernes de sidste rester af skalstumper og andet overflødigt vedhæng, og på ny vejes muslingerne. De anbringes i store fustager, der kan rumme ca. 45 kg., og derpå overhældes de med tyndt saltlage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. december 1942.

1942 – Muslingekogeri i Kolding foran fuldførelse

Forlig mellem Kolding og Horsens om muslingefiskeriet.

Der har stået en strid mellem muslingekogeriet ‘Mytilus’ i Horsens og fiskeeksportør Th. Petersen, Kolding, der var den første, der tog muslingefiskeriet op for alvor og oparbejdede et marked med afsætning af muslingerne. De to virksomheder mente gensidigt, at modparten trængte sig ind på den andens naturlige skrabeområde. Hvem der havde mest ret, skal vi ikke her blande os i, vi skal kun konstatere, at der nu er oprettet en fredspagt de to partier imellem, og den går ud på, at Th. Petersen forpligter sig til at undlade at købe eller skrabe muslinger på Horsens Fjord (at regne ud til As Hoved), mens ‘Mytilus’ til gengæld forpligter sig til at nedlægge sit kogeri i Strib. Horsens folkene er glade for denne ornding, for dermed slipper de for en konkurrent, men til gengæld er der Kolding-virksomheden, der antagelig går i gang om en god uges tid for den overflødige virksomhed i Strib.

Man regner i øvrigt med, at der i Horsens Fjord skal være så mange muslinger, at de ligger i lag på 3-4 meter (hvilket nu vistnok er en overdrivelse), og alle havnens og fjordens fiskere har helt opgivet det normale fiskeri, der i øvrigt var sløjt nok, og har helliget sig muslingeskrabningen. 20-30 både hver med 2-3 mand om bord henter således muslinger hjem til ‘Mytilus’. Hver både laster 3-6 tons, og hver tons betales fiskerne med 40 kr. I muslingekogeriet etc. er der beskæftiget 180 kvinder, og der udbetales en ugeløn på 10.000 kr.

Vi har talt med fiskeeksportør Knud Petersen, der udtaler, at han venter kogeriet, der ligger ved siden af firmaets kontorbygning ved åen, færdigt om otte dage.

Er der mange muslinger i Kolding Fjord endnu?

“Ja, der er langtfra skrabet rent. Ganske vist blev de tætteste muslingebanker godt raseret i vinter; men der er stadig et temmelig tykt lag til rådighed.”

Hvor mange tons vil De behandle, når fabrikken er færdig?

“I hvert fald 15-20 tons, men hvis vi foretrækker to eller tre holds drift – det afhænger lidt af, hvordan det kommer til at ligge – så kan vi godt komme op på indtil et halvt hundrede tons om dagen. Det afhænger også delvis af tilførslerne. Afsætningen er der derimod ikke noget i vejen med. Vi kan komme af med alt, hvad vi kan lave i kogeriet. Der skulle også være mulighed for at lave et produkt til det danske marked i form af suppeekstrakt.” […]

Hvor mange mennesker kan der derigennem beskæftiges?

“Vi skal antagelig bruge et halvt hundrede kvinder – men vis vi kommer til at køre flerholdsdrift, kan vi bruge både 100 og 150 i den nye virksomhed.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. oktober 1942.