1944 – Københavns, Frederikergs og Hvidovres folkeregistre brændt

Revolvermænd trængte ind og overhældte kartotekerne med petroleum
I dag ved 5-tiden blev Københavns Kommunes folkeregister delvis ødelagt. Revolvermænd skaffede sig adgang til ejendommen, og ved hjælp af petroleum ødelagde de forskellige kartotekeren. Lidt senere blev også Frederiksberg Kommunes folkeregister i Falkonér Allé delvis ødelagt. Det samme skete ved 22-tiden i aftes på Hvidovre Kommunekontor. Her blev kartoteket fuldstændig ødelagt.

Kilde: Fyns Social-Demokrat, 23. november 1944.

1940 – Brændslet til arbejdsløse

Ekstra tilskud på 120.000 kr.
Igennem en årrække har Københavns Kommune som bekendt ydet Arbejdernes Fællesorganisation tilskud til ydelse af brændsel til nedsat betaling. Fra budgettet for 1939-40 var således til dette formål bevillget 350.000 kr. Nu har Arbejdernes Fællesorganisation imidlertid i en skrivelse til Københavns Kommune meddelt, at det bevilgede tilskud sidste vinter ikke har kunnet dækket behovet og har anmodet om at få bevilliget yderligere 119.732 kr. Der stilles i den anledning af magistraten forslag til borgerrepræsentationens møde på torsdag om at bevillige det nævnte beløb.

Kilde: Social-Demokraten, 9. juni 1940.