1944 – Kolding-husmødre afleverer nu de brugte papirsposer

Kunderne flinke til at forstå leverandørernes emballagevanskeligheder, siger købmand Albert Hansen, Kolding

Fornylig henstillede De samvirkende Købmandsforretninger i Danmark til Vareforsyningsdirektoratet at stille det samme kvantum poser til rådighed som tidligere, da det er umuligt at spare yderligere på dette område. Men der er kommen afslag, og i stedet opfordrer myndighederne husmødrene til at medbringe kurve, net og lignende, når de går på indkøb.

Vi talte i dag med købmand Albert Hansen, Kolding:

“Det bliver naturligvis værre og værre med papirposesituationen, selv om de fleste købmænd formodentlig nok har et lille lager, og selv om der stadig tilflyder os småportioner. Men glædeligvis viser kunderne forståelse for leverandørernes emballagevanskeligheder, og i min forretning er husmødrene nu begyndt at medbringe brugte poser, når de bestiller nye varer. Det hjælper en hel del”.

Så gælder det om at passe på, at en brugt pose bruges til det samme, som den i første omgang har været brugt til?

“Det gør det unægtelig, og det skal ikke fragås, at systemet – hvor nødvendigt og udmærket det end er – kræver et stort arbejde af manden bag disken”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1944.

1943 – Landliggerne må delvis proviantere i byen

De lokale handlende kan ikke fuldt ud dække sommer-gæsternes forbrug, navnlig kniber det med kød, finbrød, øl og tobak […]

For de mange mennesker, der i denne tid er landliggere ved et badested eller skal være det i løbet af sommeren, rejser det sig det store og vanskelige problem: Hvordan med maden og tobakken i ferietiden? Man er på forhånd klar over, at badestedernes lokale handlende kun meget vanskeligt kan klare den kolossale efterspørgsel, sommermånederne bringer, i hvert fald vil det blive forfærdeligt svært at fordele de små lagre retfærdigt mellem de mange gæster. Vi har foretaget en rundspørge hos lokale handlende ved kysten for at få at vide, hvorledes man klarer sig. Der blev fremsat udtalelser af en købmand, en bager og en slagter, som hver især leverer varer til badegæsterne. På nogle områder går det efter omstændighederne uden større vanskeligheder, men man kommer også ud for det svar at landliggerne delvis er henvist til at forsyne sig fra deres faste leverandører i byen.

Ikke værst med kolonialvarer

Vi valgte tre handlende i Hejls. Den første vi talte med, var købmand Johs. Holmgaard, der sagde:
“Der bliver ikke gjort nogen som helst forskel på vor daglige kunder og badegæsterne. De sidste blive ekspederet som alle andre, og de får, hvad hvad de skal bruge, forudset naturligvis, at vi har de pågældende varer. Det kan knibe med enkelte rationerede levnedsmidler, men i sin helhed går det hele ganske gnidningsløst Vi får vore forsyninger for en måned ad gangen, slår det ikke fuldt ud til, rekvirerer vi omgående varer til at supplere med”.

Hvordan går det med øl og tobak?

“Når vi har noget øl, ja, så bliver det fordelt så ligeligt som muligt, rationerne er jo ikke store, men det er meget værre med tobak. Det eksisterer faktisk ikke herude mere, så på det område må folk ganske klare sig med hvad de kan få hos deres købmænd eller cigarhandler i byen.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. juli 1943.

1943 – Den nye gade fra Rendebanen til Torvegade farbar til sommer

Efter 1. maj når de eksproprierede huse er nedrevet, tages der fat på gadearbejdet.

Kolding Kommune har som bekendt holdt licitation over nedbrydningen af ejendomme, der skal fjernes for at give plads for den nye gade, der føres igennem fra Rendebanen til Torvegade i fortsættelse af den nye del af Haderslevvej. Det drejer sig om købmand Schmidts ejendom på Rendebanen og afdøde fru Hinrichsens ejendomme i Vestergade. Nedbrydningen er allerede i fuld gang.

Stadsingeniør Lassen oplyser på vore forespørgsel, at der tages fat på selve gadearbejde umiddelbart efter 1. maj. Ved Rendebanen skal der foruden købmand Schmidts ejendom også rives en anden bygning ned, nemlig vulkanisør Thomsens ejendom. Vulkanisør Thomsen, der flytter sin virksomhed til Sydbanegade, har imidlertid fået udsættelse for nedrivningen. Han skal blot have huset fjernet inden 1. maj. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 11. april 1943.

1943 – Festuge for Kolding by og havn

I dagen fra den 27. juni til den 4. juli

Erhvervsrådets Arrangementskomité vedrørende en by og havnefest i Kolding holdt i aftes møde og nedsatte en række underudvalg, der skal planlægge festlighederne i forbindelse med havnens 100 års jubilæum, der for så vidt muligt kan forenes med et 700 års bypublikum. […]

Hvert udvalg vælger sin formand, og de 5 udvalgsformænd danner sammen med erhvervsrådets formand det snævre forretningsudvalg. Erhvervsrådets formand, købmand Carl Petersen, er formand, for såvel arrangementskomité som forretningsudvalg.

Der var mest stemning for at holde festen ved midsommertid, da havnens egentlige jubilæumsdag, den 23. oktober, jo falder for sent til udendørs festligheder. Det besluttedes da at vælge ugen 27. juni – 4. juli. Havnefesten kan da meget passende indledes med sejlklubbens store kapsejlads og muligvis også med et stort ridestævne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1943.

1942 – Julevelgørenhedskoncerten

Den lille komité, der arbejder med det årlige julevelgørenheds-show, der vil blive afholdt i Industriforeningens store sal den 16. december om aftenen, har travlt med at tilrettelægge enkelthederne for det omfattende program.

Til at besørge musikken har man sikret sig Eddys fremragende 6-mands orkester. Efter en velkomst og nissernes festlige indtog, vil orkestret spille sit første koncertnummer. Det efterfølges af Strit & Rasmusco, der vil spille hot swing. Derefter vil købmd. Winkel Jensen recitere. Efter ham følger en lille yndig danserinde, der hedder Hanne. Fire andre smukke unge piger, Agnete, Else, Vibeke og Lisa vil danse en yndefuld tåspidsdans. Manse-kvartetten er det næste nummer på programmet. Det efterfølges af endnu en lille yndig dansepige, hun hedder Jytte – og er ligesom de andre små dansemus fra fru Ruth Bjerres institut, og Jytte vil vise et af sine allermest forrygende stepnumre, for desværre er hun på grund af indtrufne omstændigheder forhindret i at vise et tåspidsnummer.

‘En sømand går i land’, hedder det næste nummer på programmet – og festarrangørerne garanterer for, at det bliver en landgang, der vasker sig, da “Sjömannen” kommer fra det største “skiv” i havnen, og han vil både synge, spille og se godt ud, forsikres det. Rent ud sagt siger sjælen i foretagendet, Koldings mest humørfyldte lille sagfører, at han er en rigtig charmetrold. […]

Inden den egentlige afslutning har fru Stotz lovet at synge et par af julens smukke salmer. […]

Endelig ser det ud til, at der vil blive bal til musik af Eddys Band, som har så mange tilhængere i Kolding, at dansegulvet nok skal blive fyldt.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. december 1942.

1942 – Havnens hundred-års jubilæum fejres

Erhvervsrådet tager initiativet til en stor byfest

Kolding Havn kan næste år fejre 100 års jubilæum, og der har jo været tale om af fejre dagen sammen med et byjubilæum, der nok med lidt velvilje kunne lade sig konstruere – i alt fald med lige så stor historisk begrundelse som de købstæder, der hidtil har fejret sådanne begivenheder. Imidlertid har de unormale forhold bl.a. indkvarteringsvanskelighederne, bevirket, at denne tanke har måttet opgives. I stedet for har Erhvervsrådet taget initiativet til en “Oplandsdag” i forbindelse med havnejubilæet, og i aftes havde Erhvervsrådet indbudt en lang række af de interesserede institutioner og foreninger til et orienterende møde på Industriforeningen.

Her forelagde formanden, købmand Carl Petersen, de foreløbige planer. Der var almindelig tilslutning til at fejre havnejubilæet ved en række festligheder, og også til at lægge festen tidligere end selv jubilæumsdagen, der er den 24. oktober. Derimod var der delte meninger om, hvorvidt festen skulle holdes ved midsommertid eller i begyndelsen af september, som Erhvervsrådets forslag gik ud på. Heller ikke var forsamlingen rede til at nøjes med en enkelt dags fest. Der blev foreslået både et par dage og en hel uge, men disse spørgsmål overlades i øvrigt til den arrangementskomité, der skal nedsættes. Ikke færre end 19 medlemmer skal denne hovedkomité tælle, og desuden nedsættes et forretningsudvalg på 9 medlemmer. Til begge disse udvalg skal de forskellige indbudte foreninger anmelde deres repræsentanter senest til nytår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1942.

1942 – Vinteridrætsudstilling og filmforedrag

Købmand Nyegaard, ‘Jagt- og sportsmagasinet’ har i denne weekend arrangeret en udstilling af det nyeste sportsudstyr- og beklædning på Hotel Kolding.

Som en propaganda for vintersporten har Kolding Vinteridrætsforening benyttet lejligheden til at arrangere en film- og foredragsaften i vintersportsomgivelserne. Den finder sted i morgen. Man har sikret sig en så fremragende kapacitet som den skandinaviske mester i kunstskøjteløb, Per Cock-Clausen, vis præstationer på skøjtejernene Koldingenserne ved flere lejligheder har kunnet tiljuble.

Cock-Clausen, der har studeret skøjteløb gennem flere år i England, og som har besøgt alle udlandets store vintersportscentre for at konkurrere med verdens ypperste løbere, vil causere om ‘Træk fra det internationale kunstskøjteløb’, og desuden vil han vise en helt ny farvefilm fra kunstløb på Peblingesøen samt flere andre vinteridrætsfilm.

1942 – Maksimal-habitterne har været en succes i Kolding

De er praktiske og stærke til daglig brug, og der er solgt mange, udtaler købmand Kelstrup jun.

Det var med en vis skepsis, publikum i sin tid modtog meddelelsen om, at der skulle indføres maksimalhabitter, og handelsminister Halfdan Hendriksen måtte stå for mange skud i dagene derefter. Der løb ikke en københavnsk revy af stablen, uden at der var indflettet en mængde vittigheder og lignende om maksimalklædningerne. I lang tid har der været stille om problemet, men nu oplyser oldermanden for skrædderlauget i København, at fabrikanterne sælger så meget standardtøj, at de ikke kan tilfredsstille efterspørgslen.

Kunderne har været tilfredse

Vi har spurgt i Engelsk Beklædningsmagasin, hvorledes Koldingenserne har stillet sig til standardtøjet. Købmand Kelstrup jun. udtaler, at der er solgt mange maksimalhabitter her i byen.

“De har været en succes, og folk har været glade for dem”, siger han, “fordi det har vist sig at være en uhyre praktisk klædning til dagligt brug. Naturligvis er de ikke tænkt som selskabstøj, men jeg ved, at mange har købt dem for at skåne deres andre og bedre habitter og for at have et ganske almindeligt sæt tøj til brug på kontoret eller lignende. Det holder måske ikke presningen så længe som kamgarnstøj, men det er jo akkurat som med enhver tweed-klædning”.

Endnu ingen erfaringer for holdbarheden

Hvordan med holdbarheden?

“Der mangler vi endnu visse erfaringer, da maksimalhabitter jo endnu er af forholdsvis ny dato. Men jeg kan sige, at i forhold til mange af de varer, der er fremme i dag, er det virkelig stærkt tøj. Efterhånden vil det komme til at knibe at få tilstrækkeligt materiale til fremstillingen. Det kniber allerede hårdt at få foersagerne frem. Indlægget er også godt; nogle tror vist, at det er papir, der er anvendt, men det er nu ikke tilfældet. Der er forbud mod at bruge papir i maksimalhabitter”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. august 1942.