1942 – Folk kan ikke få flæsket fedt nok

Flæsket, der kommer i handelen efter 1. oktober

Det flæsk, der kommer på markedet efter 1. oktober, vil, venter man, blive anderledes end det smalstribede flæsk, som hidtil har været det normale herhjemme. Fremtidig vil svinene antagelig komme op på 80 a’ 100 kg., og køberne kan nu ikke få flæsket fedt nok, siger de handlende. For øvrigt har Høkerforeningen ifølge Politiken sendt Baconudvalget en bedre fordeling af flæsket i København. Man har anmodet udvalget om at drage omsorg for, nær flæsketilførslen atter begynder, at også de mindre handlende, der plejer at købe i løse stykker, får deres andel i tilførslerne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. september 1942.

1942 – Først mere flæsk til oktober

Vi er nede på en fjerdel af normal produktion.

Statistisk Departements sidste månedsopgørelse over den animalske produktion viser, at mælke- og smørproduktionen fra maj til juni er steget med godt en snes procent. Dette er, skriver Landbrugsrådets Meddelelser, er noget kraftigere sæsonstigning end normalt på denne årstid, men der var dog endnu i juni både for mælk og smør en formindskelse på en halv snes procent i forhold til samme måned i fjor og på ca. 1/3 i sammenligning med juni 1938 og 1939. Efter den forholdsvis gunstige udvikling i de seneste uger ligger produktionen af smør nu imidlertid på omtrent samme niveau som på samme tid i fjor, og mælkeproduktionen er endog nærmest større.

Ægproduktionen i juni blev kun halv så stor som i fjor. Nedgangen er antagelig fortsat ind i juli, men i de sidste par uger ser det dog ud til, at produktionen har holdt sig omtrent uændret. Ægproduktionen svarer til en tredjedel af produktionen i 1939. Produktionen af flæsk er gået endnu stærkere tilbage, idet den i juni i år kun var halvt så stor som i juni i fjor, og næsten 3/4 mindre end den normale flæskeproduktion før krigen. Siden juni er der sket en yderligere kraftig formindskelse og der regnes ikke med, at tilførslerne af svin vil stige væsentligt før oktober. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.

1942 – Spiser folk krager i den tro, at det er ryper?

En koldingensisk vildthandler vil ikke sælge krager i sin forretning, men alene fra Kolding sendes der årligt 5-600 stykker til København.

De svenske jægere har iværksat en kampagne for at få folk til at spise krager og måger. Særlig i Skåne skal forsøget være slået godt an, og man må vel nærmest se denne kampagne startet på grundlag af de beskedne svenske kødrationer, der har betydet, at man blev tvunget til at se sig om efter noget andet spiseligt. Det minder en del om, da jægerne herhjemme i sin tid slog til lyd for, at vi skulle til at spise måger. Dengang gav det i hvert fald ikke noget særlig strålende resultat; man kunne ikke vænne folk til denne nye spise. Men hvordan med krager?

Det er sikkert en herlig ret

“Jeg vil i hvert fald ikke sælge dem”, siger hr. Blom i vilthandlerfirmaet N. Blom & Søn. “Jeg tror rent ud sag, at det er noget grusomt skidt at have med at gøre. Kunne De selv tænke Dem at spise en krage? … Nej, der kan man se”.

Der bliver ellers solgt mange af dem andre steder!

“I København måske, men så er der vist heller ingen tvivl om, at folk ikke aner, hvad det er, de køber. Sådan en plukket og istandgjort krag kan ganske sikkert komme til at se helt appetitlig ud, så de går jo nok i folk – men ikke som krager! Det gør jo i og for sig også lige meget, det kan sikkert være en herlig spise, hvis det er lavet ordenligt til – og navnlig hvis man tror, det er noget helt andet.

Råger derimod, det er noget andet. Dem sælger vi ikke så få af i sæsonen. En 5-600 stykker. Jeg ved ikke, hvad det ligger i, at folk godt vil have råger; det må jo blot være en vanesag, og det at man én gang har indstillet sig på, at det er noget, der kan spises. Folk kommer år efter år og spørger efter dem.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. august 1942.

1942 – Det kan nok betale sig at bruge høkasse i husholdningen

Gasforbruget kan sættes ned, men på den anden side kan anvendelsen overdrives, så grøntsagernes vitaminindhold går tabt.

Efterhånden er det vist gået op for de fleste husmødre, at gasrationeringen ikke er så stram, som man havde ventet, og mange har gjort den opdagelse ved aflæsning af måleren, at der egentlig godt kunne have været brugt mere gas. Men så kan der måske være andre steder, hvor det virkeligt kniber, og hvor husmoderen vanskeligt kan få lavet det, hun tidligere anvendte gassen til. Heldigvis er der en god, gammeldags indretning, der hedder en høkasse, og som virker ens altid på trods af gasrationering og andre nedskæringer. En høkasse må jo være aktuel nu som aldrig før!

Ikke god til kød

“Det er også en ganske storartet ting”, siger fru overtjener Hejbøl, der er medlem af Husmoderforeningens bestyrelse. “Og den kan anvendes til mange ting, dog synes jeg ikke, den er heldig til kød. Det bliver ikke godt. Jeg har forsøgt det, men jeg syntes, det mislykkedes. Kødet blev ikke stegt, men stod og kogte. Men derimod til mælkemad og til kartofler. Jeg bruger den selv hver dag til at koge kartofler i. Det er så let, og lige sådan om vinteren til mælkemad, som man jo ikke lavet meget af nu. Jo, en ting mere man ikke skal bruge den til nu – suppe, fordi man risikerer, den står og bliver sur”.

Hvordan laver De en høkasse til?

“Jeg fylder den simpelthen ud med hø og slår et stykke sækkelærred rundt langs kanten, så det kan hænge ned over. Så undgår man at have høet til at ligge over hele køkkengulvet; sækkelærredet holder godt sammen på det hele. Øverst lægger jeg en pude, der er lavet af papir. Avispapir som er krøllet godt sammen, så det er blevet blødt. Det har jeg inde i et betræk af stof. Og allerøverst et trælåg, der slutter tæt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. juli 1942.

1942 – Ikke lyse udsigter

De sidste ugers eksportmarked har været præget af en endog meget livlig tilførsel af kreaturer. Efter årstiden skulle man have ventet det modsatte, da den begyndende sommer skulle have bedre fodringsforhold i sit følge. Det har den imidlertid desværre langtfra, og det betyder, at der må gøres indhug i besætningerne for at få resterne af vinterfodret og det fattige forårsgræs til at slå til.

Det er ikke alene det lokale eksportmarked, der er præget af den store tilførsel. I forrige uge nåede tilførslerne af slagtekvæg op på 13.7000 stykker, hvilket er et meget stort tal. Grunden hertil er naturligvis den misvækst, der allerede er en kendsgerning. Og den ytrer sig ikke alene på kreaturmarkederne. Smørproduktionen skulle jo nu stige kraftigt, men det gør den ifølge Landbrugsrådets sidste meddelelser ikke. Der er også her græsmangelen, der gør sig gældende. Den tørre forsommer i fjor bevirkede, at høhøsten slog fuldstændigt fejl.

Vi er nu så langt henne i tiden, at selv en kraftig regn heller ikke i år kan redde blot nogenlunde god høst, og med kornet har det heller ikke mere udsigter til blot en middelhøst af de afgrøder, der ikke er taget af vinteren. Dermed er den yderste knappe linje i fodersituationen angivet på langt sigt, også selvom det skulle lykkes at redde en anselig roehøst, hvilket jo endnu kan lykkes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. maj 1942.

1942 – Rekord-året for Kolding Slagteri

Det højeste slagtetal og den største efterbetaling – Formandens redegørelse ved generalforsamlingen i eftermiddag for de mange specialafdelingers gode udbytte og for den verserende retssag […]

Kolding Andels-Svineslagteri holdt i eftermiddag generalforsamling i Teatersalen i Kolding, som sædvanlig under meget stor tilslutning. Slagteriet har jo haft et rekordår på flere måder. Dels har det haft landets højeste slagtningstal (89.500 svin), dels møder det med en efterbetaling på 40 øre pr. kg. langt den højeste, både i slagteriets historie og i hele landet i år. Den næsthøjeste møder Sæby (27 øre pr. kg.). Med særlig interesse påhørtes derfor formanden, proprietær Haues beretning, der dels skildrede årsagerne til det gode resultat, dels bragte en redegørelse for den verserende retssag. […]

Forbavsende stor produktion trods den lille høst

I min beretning i fjord udtalte jeg, at vi som forholdene var med hensyn til fodermidler, måtte håbe på bedre vækstmuligheder med mere passende nedbør, end vi havde haft i de sidste år. Desværre blev dette håb ikke opfyldt, for sidste års høst var vel nok den mindste, vi har haft i mange år, i hvert fald kan jeg sige i de 40 år, jeg har været jordbruger. Denne lille høst i forbindelse med den stærke udskrivning i henhold til kornloven for at sikre befolkningen den nødvendige brødkorn, samt korn til gryn, kaffesurrogater, øl m.m., måtte nødvendigvis sætte sit stærke præg på vore stalde, således at produktionen af mælk og flæsk blev meget stærkt reduceret. Kødproduktionen er selvfølgelig også gået tilbage, men dette er ikke mærket meget på hjemmemarkedet, fordi en reduktion af kvægbesætningerne i ret stor udstrækning var nødvendig på grund af fodermangel.

Vi har nu i så at sige alle landbrug mange tomme eller for store båse i kostalden, og uhyggeligt tomt og koldt er der i svinestaldene. Trods vanskeligheder må man alligevel forbavses over, at det er lykkedes at producere så meget, som tilfældet har været […]

Prisspørgsmålene

Den ældre generation har vel endnu forholdene under sidste krig (det man nu kalder den lille verdenskrig) i frisk erindring, og alle har vel nik følt eftervirkningerne deraf. Det er derfor såre naturligt, at man ønsker at drage nytte af de indhøstede erfaringer og derfor i tide søger at regulere priserne, for at undgå at prisskruen bliver skruet helt til tops for derefter at falde helt til bunden. Hvorvidt det vil lykkes for de mænd, hvem dette utaknemlige hverv er pålagt, at finde den gyldne middelvej, er jeg ikke kompetent til at udtale mig om, men én ting er sikkert, og det er, at en nogenlunde rimelig fortjeneste ved produktionen og en ligeledes rimelig fortjeneste ved handelen det er hovedhjørnestenen for at, at der overhovedet kan produceres og forhandles varer. Hænger man sig for stærkt i paragraffer og teori, opnår man kun, at produktionen bliver minimal, og en kraftig prisstigning vil indtræde, men så er der desværre kun få varer til hjemmemarkedet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. marts 1942.

1942 – Sag mod Kolding Slagteri for dårligt fedt

Usolgte varer fra udsalgene blev sendt tilbage til slagteriet og afsmeltede – Slagteriets formand om anklagen.

Som omtalt blev der for nogle måneder siden foretaget en politimæssig undersøgelse på Kolding Andelsslagteri i anledning af, at et parti fedt havde vist sig mindre godt. Slagteriet redegjorde dengang i en erklæring for, hvorledes et parti fedt ved uagtsomhed ikke var blevet tilstrækkelig behandlet, og derfor ikke var af normal holdbarhed. Slagteriet havde tilbagekaldt dette parti, så snart fejlen blev det bekendt. Politiets rapporter i sagen gik videre til Landbrugsministeriet, og det oplyses nu, at dette overfor politimesteren i Kolding har begæret rejst tiltale. Vi har spurgt direktør Mogensen, Landbrugsministeriet, hvad sigtelserne drejer sig om:

“Det er oplyst – “, svarer direktør Mogensen, “at slagteriet fra sine udsalg, både i Kolding, Fredericia og Middelfart, har modtaget varer retur og anvendt disse varer til afsmeltning. Det er i strid med en gammel og hævdvunden bestemmelse om ,at alt, hvad der tilføres et slagteri, skal være mærket og kontrolleret.”

Har der været tale om, at disse returpartier ikke har været friske?

“Ja, det er vor opfattelse, og derved skal slagteriet både have overtrådt bestemmelserne om, hvad der må tilføres et slagteri, og renlighedsbestemmelserne.”

Er denne returnering sket gennem længere tid?

“Det er jeg ikke helt klar over, men den er vel kun kommet, fordi fedtpriserne nu er så høj, at man søger at få alt udnyttet. Men forbuddet mod at indføre sådanne varer på et slagteri er mindst 20 år gammel.”

Betragter de overtrædelserne som grove?

“Vi mener, det ikke er helt godt…”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1942.

1942 – 2.800 frikadeller fik i går ben at gå på

Og 2½ tønde kartofler!

I går oplevede Børnebespisningens store klientel den første frikadelledag i denne sæson. Det var, i parentes bemærket, fabrikant J. Chr. Støjbergs omgang. Han var den første, der tegnede sig for frikadellerne en søndag formiddag længe før jul, og der blev på hans regning fra den tidlige morgenstund i de to køkkener fremstillet ikke færre end 2.800 frikadeller. På Pigeskolen var det fru Dahl, der var økonoma – den hidtidige økonoma, fru Petersen, bliver i dag indlagt på sygehuset. På Pigeskolen blev der i alt lavet 1.800 frikadeller, og på Sdr. Vang Skole havde man stegt ca. 1.000.

På Pigeskolen havde man indstillet sig på, at der ville komme over 800 børn for at spise sig mætte. Ganske vist havde man skjult for børnene, at den stod på frikadeller – man havde endda begået den pædagogiske brøler at lyve for ungerne, da de dagen i forvejen spurgte, hvad de skulle have at spise den næste dag. Svaret havde da været “kærnemælkssuppe”. Men rygtet om frikadellerne løb hurtigt, og frikadellerne kunne i Pigeskolen mønstre sine godt og vel 800 liebhavere. Til frikadellerne spistes der 2½ td. kartofler, ½ td. gulerødder, 12 kg. ærter, 50 bundter persille, og der anvendtes til retten 60 kg. kød og 40 æg.

På Sdr. Vang-skolen, hvor børnene kom og gik og spiste og sagde tak for mad i den største ro og orden under overlærer H. A. Hansens overopsyn, havde man, som nævnt, lavet ca. 1.000 frikadeller, og de var lavet udelukkende af kalvekød. Det største antal børn, man her har bespist er 526. Erfaringsmæssigt falder antallet af børn lige efter juleferien, fordi der da endnu er mad nok i hjemmene, men med udgangen af januar møder der altid mange igen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. januar 1942.