Tag: Kød

1943 – Fordelingen af kødet til forbrugerne ligger ikke fast

Jacob Krause Leave a comment

Slagterne vil hver uge fastlægge kvotaen beregnet efter deres slagtekvota, der kan svinge en del, så der eventuelt bliver mere i én uge end i en anden.

Den nye kødordnings gennemførelse har ganske naturligt afstedkommet en række tvivlsspørgsmål, det kan jo ikke være andet, og fra Handelsministeriet er der derfor udsendt en række oplysninger om særlige forhold. Der er jo ikke tale om en rationering i almindelig forstand, således at køberne har krav på et vist kvantum kød eller flæsk, men detaillisten, i dette tilfælde slagtermesteren, har pligt til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af varerne.

Dette er slagterne også villige til, men det er jo givet, at det er svært. Man har ingen erfaringer at bygge på, og det er naturligvis i høj grad nødvendigt, at husmødrene såvel som slagterne viser forståelse af hele spørgsmålet, hvis ordningen skal gennemføres uden vanskeligheder og gnidninger, og det er i allerhøjste grad påkrævet, at det kommer til at gå så let og smertefrit for alle parter som muligt. Som bekendt fastsatte slagterne i Kolding, at der til hver forbruger kunne blive kød til et beløb af 2,50 kr. pr uge, men efter hvad vi erfarer, vil Slagtermesterforeningen holde møde på mandag for at tage ny stilling til spørgsmålet.

“Det bliver en ugentlig tilbagevendende begivenhed”, oplyser formanden for Slagtermesterforeningen, slagtermester B. Andersen, Agtrupvej. “Det system, vi har iværksat med, at hver forbruger kan få for 2,50 kr. kød i denne uge, er en prøve, som, hvis den ikke er tilfredsstillende, kan suspenderes til fordel for en ny. Fordelingen er meget vanskelig, da den er afhængig af den slagtekvota, vi får tildelt fra uge til uge”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1943.

1943 – Slagterne ser med bange anelser hen til lørdag

Jacob Krause Leave a comment

Kødkortenes premiere var ikke nogen absolut succes – kunderne glemte kortene

Al begyndelse er svær, siger et gammelt ord, og det er om ikke før så siden i går gået op for ikke blot slagterne, men også husmødrene i Kolding. Det var jo første dag, hvor forbrugerkortene til kød skulle benyttes, og det var vel egentlig ingen tilfældighed, at der til denne dag var valgt en mandag, den dag i ugen, hvor slagterne erfaringsmæssigt har mindst at bestille. Man benytter jo som regel mandagen til at få resterene fra søndagsmiddagen til en side. Men alligevel har premieren haft adskillige vanskeligheder.

“Erfaringer!” siger slagtermester S. Sørensen, Tøndervej. “Kom igen om 8 dage, så kan vi tale om det, men at det er meget besværligt, er vi dog klar over. Det vanskeligste har været at kunderne ikke har haft kortene med. Kortet skal medbringes, også ved køb af afskåret pålæg, selv om dette ikke skal anføres på forbrugerkortet. Det skal forevises som legitimation, og uden det kan man ikke få noget. Sender man f.eks. bud efter pålæg med børnene, skal de have kortet med, og det gælder for handel såvel i slagter- som i viktualieforretninger.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. maj 1943.

1943 – Den nye kød-ordning er ikke en rationering

Jacob Krause Leave a comment

Hvorledes man skal forholde sig, når kødkortene træder i kraft 10. maj

Handelsministeriet meddeler:

Som tidligere meddelt vil der efter stedfundne forhandlinger mellem vedkommende tyske myndigheder og den danske regering fra og med den 10. maj blive gennemført en række regulerende foranstaltninger vedrørende handlen med kød, flæsk og pålægsvarer m.m. De nærmere bestemmelser angående den nye ordning er nu udfærdiget og går i hovedtrækkene ud på, at salg af kød, flæsk og pålægsvarer fra den 10. maj kun må finde sted til forbrugere, der er forsynet med de tidligere omtalte særlige forbrugerkort. Detailisterne er pligtige til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af deres salg mellem deres kunder under hensyntagen til hustandens størrelse, sædvanlige forbrug og forhold i øvrigt. For så vidt en forbruger kan påvise at han ikke har mulighed for at blive kunde for kød, flæsk og pålæg i hvert fald én forretning kan kommunalbestyrelsen pålægge en detailist at modtage vedkommende kunne som forbruger.

Salg til værnemagten

Med hensyn til salg af kød, flæsk og pålægsvarer til den tyske værnemagts kantiner her i landet samt til enkeltmedlemmer af den tyske værnemagt eller organisationer, som er tilsluttet denne, bemærkes, at sådant salg fra den 10. maj finder sted mod aflevering af særlige indkøbsmærker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1943.

1943 – Forbrugerkort for kød og flæsk fra 10. maj

Jacob Krause Leave a comment

En ordning, der tilsigter af fæstne og udvide reguleringen af kødhandlen

I løbet af den nærmeste tid vil der af Handelsministeriet blive gennemført forskellige regulerende foranstaltninger vedrørende handlen med kød, flæsk m.v. Salg af de nævnte varer fra detaillist må herefter fra den 10. maj kun finde sted til købere, der er forsynet med et af de offentlige udstedt særlige kort (forbrugerkort). Der udleveres ét forbrugskort til hver husstand, lydende på den pågældende husstands leder (familieoverhoved). Udlevering af forbrugerkort til de enkelte husstande vil ske ved foranstaltning af kommunalbestyrelserne i dagene fra onsdag den 28. april til lørdag den 8. maj. Efter den ordning, der agtes gennemført, skal forbrugerkortet forevises ved hvert, enkelt køb af de omhandlende varer, og kortet skal i almindelighed forsynes med en påtegning om de stedfundne køb.

Forbrugerkortets funktion skal i første række tjene forbrugeren som legitimation over for detaillisten, men kortet tænkes tillige benyttet som led i en udbygning af de forholdsregler, som detailhandlen allerede i en vis udstrækning har gennemført for at sikre en rimelige fordeling af salget af de nævnte varer, idet den kommende ordning tilsigter at fæstne og udvide den regulering af kødhandlen, som for tiden er iværksat fra erhvervets side. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1943.

1943 – Politiet vil nu undersøge maksimalprisernes overholdelse

Jacob Krause Leave a comment

10 slagtere tiltalt for overtrædelse af prisloven

Som det sikkert vil være de fleste bekendt, har der for nogen tid siden været foretaget en politimæssig kontrol af maksimalprisernes overholdelse inden for kødbranchen, og det blev under denne kontrol konstateret, at der i flere tilfælde forelå overtrædelse af de lovligt fastsatte priser på kødvarerne.

Vi har talt med politifuldmægtig Arenbrandt, der netop er vendt hjem fra København, hvor han har gennenmået et kursus i kriselovgivningen, et kursus, der nærmest var tænkt som en slags orientering for de udøvede myndigheder i de motiver og bevæggrunde, der ligge bag hele denne kriselovgivning, ikke mindst vedrørende maksimalpriserne. Vi spurgte politifuldmægtigen, hvordan det gik med de lokale sager for overtrædelse af maksimalpriserne inden for kødbranchen.

De vil komme til behandling i retten i en meget nær fremtid. Det drejer sig om i alt en halv snes slagtere og viktualiehandlere, og jeg kan sige, at myndighederne ser meget strengt på overtrædelserne af de gældende maksimalprisbestemmelser. Og jeg vil gerne have lov til at indskærpe, at når der er fastsat maksimalpriser, maksimalavancer og prisstop, så må disse meget nøje overholdes. Der er ingen mulighed for fejltagelser.

Der er nu fastsat ca. 4.000 maksimalpriser på daglige livsfornødenheder. Og netop det, at det er livsfornødenheder, vi søger at holde nede i priserne, gennem lovgivningen, gør at der vil blive slået meget hårdt ned på den, der forsøger at overtræde dem. Prislovens paragraf 19 fastsætter altid hæfte eller fængsel for dem, der overtræder bestemmelserne, og kun under meget formildende omstændigheder kan der idømmes en bødestraf, men den vil altid være 10 gange så stor som den ulovligt indvundne fortjeneste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1943.

1943 – Det kniber hårdt med sygehusets brændsel

Jacob Krause Leave a comment

Og med kalvekød til diætkost. Der er indført to ugentlige fiskedage.

Det har været omtalt, at det meste af sidste uge var kødløs på Kolding Sygehus som følge af de stærkt formindskede tilførsler. Så galt har det dog ikke været, siger sygehusinspektør J. Jensen i en samtale i dag, men det er rigtigt nok, at det har holdt meget hårdt med at skaffe de fornødne kødmængder. Værst har det været at skaffe kalvekød til diætkost, men ved Andelsslagteriets mellemkomst fik vi noget frosset kød fra Esbjerg. Oksekød og Svinekød må naturligvis også bruges med yderste sparsommelighed, og man har indført to ugentlige fiskedage mod tidligere én, hvilket dog også har sin årsag i, at fiskene både er billigere og mere vitaminrige. Ligeledes må man i højere grad bruge grøntsager, men det er ikke billig mad. Vi må regne med at skulle spare meget på kødet det første par måneder, siger sygehusinspektøren, men det er jo ikke noget, som sygehuset er ene om, og det kommer vi nok over, så længe vi kan få anden mad.

Værre er det med brændslet, fortsætter sygehusinspektøren. Vore tørveleverandører måtte alle meddele, at de ikke kunne levere, hvad de havde regnet med, idet store dele af deres produktion endnu står i moserne som følge af de regnfulde eftersommervejr. Vi kom til at mangle henved 400 tons tørv, og det er ikke morsomt nu. Vi har begyndt at tage af en stak, som har stået ude ved mosen indtil nu, men med dette brændsel kan vi ikke få kedlerne op på mere end 40-50 grader. Det kan give nogenlunde tilstrækkelig varme under de herskende milde vejrforhold, men får vi 10-12 graders frost, så skal kedlen jo helst op på 60-70 grader, ellers fryser vi. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1943.

1942 – På julegaveindkøb i Kolding i går

Jacob Krause Leave a comment

Bøger går ind som erstatning for mange af de ting, særlig i manufakturbranchen, som ikke kan fås. De røde Pigeonæbler, som det også kniber med, må erstatte appelsiner, dadler og figner.

Julehandlen er meget stor i år, og atter i går var der trængsel af mennesker i Koldings gader i eftermiddagstimerne, ligesom der har været masser af kunder i butikkerne også de sidste hverdagseftermiddage. Men på grund af varesituationen er handelen ganske naturligt lagt noget om. Der er jo mængder af ting, man ikke kan få, særlig i beklædningsgenstande. For eksempel oplyser en manufakturhandler, at ternet tøj til børnekjoler næsten ikke er til at opdrive – og så spørger alle efter det, selv om der er godt ensfarvet stof fremme. Børnestrømper er det også meget småt med, og i øvrigt er det jo sådan, at vel i ingen branche – med undtagelse af bagernes – er erstatningsvarerne så dominerende som i manufakturforretningerne. Men der sælges alligevel, folk skal jo have tøj.

Slagterne har begyndt udleveringen af juleflæsket, der som bekendt er sparet sammen fra to uger. En slagter udtaler til os, at selv om folk naturligvis vil købe meget mere, end der kan skaffes, så er det hans opfattelse, at alle kan få enten flæsk, gås and eller andet fjerkræ til julen, således at den gode julemad er reddet for alle hjem også i den tilstundende jul.

Frugtforretningerne er måske dog dem, der er værst ramt, idet der ikke er spor af sydfrugter fremme, hverken appelsiner, figner, dadler abrikoser, krakmandler eller nødder – en lille smule spanske druer er den eneste sydfrugt, der er kommet hertil, og de koster 4 kr. pundet, så det er ikke for alle og enhver. […]

En branche, som lukrerer på de andres vanskeligheder ved at tilfredsstille kundernes julegavebehov er boghandelen. Her har man den hidtil største julehandel til dato, oplyser en af Koldings boghandlere. Der sælges så mange julegavebøger, som aldrig før, og de bøger, som særlig går, er for det første den svenske virkelighedsroman ‘Rid i nat’, endvidere Knights engelske krigsroman ‘Men dette fremfor alt’, Aynrans ‘Vi, der lever’, Cronins ‘Himmerigets nøgler’, Johanne og Morten Korchs bøger og en anden, ny bog i samme genre; ‘Folkene fra kæret’. Også bøger som Hans Martins ‘Tidevand’ og ‘Frigjort’ er stadig salgsvarer, og endelig har hørespilsudsendelsen forleden styrket efterspørgslen efter Kelvin Lindemanns sidste bog; ‘Huset ved det grønne træ’ – et tidsbillede fra den danske kolonitid. Der er også Corsaris-bøger, som stadig går, og endelig lægebogen ‘Ingen må dø’ af Slaugther. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1942.

1942 – Flæske-forsyningen er atter dækket

Jacob Krause Leave a comment

Og vi har formentlig nået bunden af ægknapheden

Nedgangen i mælke- og smørproduktionen var også i sidste uge begrænset til omkring et par procent i forhold til den foregående uge, skriver Landbrugsrådets Meddelelser. I oktober androg smørproduktionen i alt 9,1 mil.. kg. mod 9,5 mill. måneden før og 10,6 mill. kg. i oktober i fjor. Det er en formindskelse i sammenligning med tilsvarende måned sidste år på 14 pct. Men forskellen er nu knap så stor, og mælkemængden har i det sidste par uger kun været en ubetydelighed mindre end på denne tid i fjor.

Tilførslerne af friske æg er stadig yderst knappe, og forbruget må hovedsagelig dækkes med præserverede æg. Formentlig er ægproduktionen dog nu ved at være på minimum, og der er da også begyndt af komme en del af de såkaldte kyllingeæg frem, hvilket plejer at være indledningen til en langsom stigning i tilførslerne. Efter de senere dages vintervejr, der ikke er gunstig for æglægningen, kan der dog næppe foreløbig ventes nogen nævneværdig bedring i forsyningen med friske æg.

Hjemmemarkedskvotaen af flæsk er også i indeværende uge praktisk taget helt dækket. Tilførslerne af svin til slagterierne har kun vist en ubetydelig stigning. Der er i den sidste tid indtrådt et ret bemærkelsesværdigt fald i priserne for smågrise.

På slagtekvægmarkederne steg tilførslerne i sidste uge med ca. 3.000 stk. til over 10.000 stk. stort hornkvæg, og der kommer endnu flere kreaturer frem i indeværende uge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1942.