1942 – Henved 2.000 spræng- og brandbomber over Sønderjylland i sidste uge

Ca. 250 ejendomme blev beskadiget, og over 50 dyr dræbtes

Det er ikke så underligt, at der tales om mirakler, forsyn og skæbne i forbindelse med den uhyggelige begivenhed natten til den 19. august 1942, da det bogstaveligt regnede med spræng- og brandbomber over store dele af Sønderjylland, uden at et eneste menneskeliv gik tabt.

Politiet har nu afsluttet de omfattende undersøgelser, og det viser sig, at der alene i Sønderborg Politikreds er nedkastet ca. 1.000 spræng- og brandbomber, der har spredt død over mange dyr og ødelæggelse af store værdier. Værst gik det ud over Holm Kommune, hvor Holm og Dyvig fik størstedelen af de mange tons sprængstoffer. Der er derudover faldet enkelte bombeserier i Ketting, Stevningnor og Hørup. På Sundeved er der ikke faldet sprængbomber, men ikke så få brandbomber, særlig i Sottrup og Broager Kommune. I alt blev en halv snes kreaturer og heste dræbt foruden nogle svin og en del fjerkræ. Politiet oplyser endvidere, at over et halvt hundrede ejendomme er stærkt beskadigede. Den samlede skade er endnu ikke opgjort, men det bliver utvivlsomt et millionbeløb.

68 sprængbomber og ca. 600 brandbomber over Graasten Politikreds

En opgørelse foretaget af politiet i Graasten viser, at der er faldet 68 sprængbomber og ca. 600 brandbomber i denne politikreds. Der er herved forvoldt større eller mindre beskadigelse af 52 bygninger, deriblandt antændt fem brande, og der er dræbt en hest og seks svin, to kreaturer og to kalve, i alt 21 dyr. I Graasten Kommune er der faldet fire sprængbomber, hvorved der er forvoldt skade på en skov, I Felsted Kommune en sprængbombe og ca. 150 brandbomber, der forvoldte to bygningsskader. I Kværs Kommune faldt tre sprængbomber og 55-60 brandbomber, og ikke færre end godt 20 ejendomme led større eller mindre beskadigelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. august 1942.

1942 – Bombenedslagene i Sønderjylland

Tre ejendomme ved Uge raseret af engelske bomber. 30-35 kreaturer dræbt på markerne i Aabenraa Amt.

De fortsatte undersøgelser vedrørende de engelske bomber over Sønderjylland natten til onsdag har vist, at bomberne er faldet over et bredt område på en strækning fra det østlige Als til Skærbæk-Tønder i vest, men den forvoldte skade er udelukkende sket på civil ejendom. I nærheden af Bolderslev, hvor der på en mark dræbtes to følhopper og et føl, tilhørende bygmester Asmus Mikkelsen, blev nogle huse i nærheden en del ramponerede; tagstenene faldt ned, ruderne knustes, og i stuerne faldt pudset ned fra lofterne. Kort før vejen fra Bolderslev svinger op til Urnehoved, var der faldet en række ueksploderede bomber. Her etablerede politiet omgående afspærringer med C.B.-mandskab.

Ved Lundebjerg faldt syv bomber på stribe over åben mark. De gjorde ikke anden fortræd end knuste nogle ruder i Lundebjerg Kro og en anden ejendom samt forårsagede delvis ødelæggelse af taget på kroen.

På Uge Mark faldt der en serie sprængbomber, der bevirkede stor skade på tre ejendomme, tilhørende Hans Thomsen, Jens Jensen og Laurits Svenningsen. Hos Jensen styrtede skorstenen sammen, og muren revnede, og hos Svenningsen dræbtes et får og to kvier på marken. I alt er der på markerne dræbt henved 30 kreaturer og tre heste.

I nærheden af Hotel Eliselund faldt der engelske bomber, deraf én i dammen ved Laksmølle og én ved Højtoft, hvor verandaen gav efter for lufttrykket. I Felsted falder der seks bomber ved landevejen lige vest for byen om omdannede asfaltvejen til en skæv, knudret vej. Landevejen fra Søgaard til Kværs var et sted helt overdænget af jord fra flere nedslag, der bevirkede skade på en nærliggende ejendom. Desuden var der hist og her faldet brandbomber. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. august 1942.

1942 – Hvad der bliver at se på dyrskuet i Kolding

Dyrskuets smukkeste udstilling bliver de mange hopper, der møder med føl. Stor udstilling af geder og kaniner.

Dyrskuet i Kolding på lørdag bliver større end sædvanligt, idet der denne gang jo også er kredsskue for hele det sydlige Jylland. Dyrskuet tegner til at blive stort og godt og der vil foruden de mange smukke dyr være meget andet interessant at se, således en meget fyldig maskinudstilling, hvori deltager alle forhandlere i Kolding, desuden den store ringridning med ikke mindre end hen ved 80 deltagere.

Man er nu nået så langt med indtegningen og forberedelserne til skuet, at arrangementslederne, forpagter Lunden, Dyrehavegaard, og konsulent Ruby, Kolding, i går eftermiddags kunne give oplysninger om, hvorledes skuet i det væsentligste vil komme til at tage sig ud og hvad det byder på.

Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland

vil omfatte 13 såkaldt ældre hingste omtrent halvt af hver slags: Belgiere og jyder. Kredsskuet omfatter kun handyr, og foruden hingstene møder der 35 granvoksne tyre, hvoraf de 34 er af rød dansk race, 1 af hollandsk. Denne afdeling vil være at finde på pladsen længst op mod Agtrupvej, hvor tidligere hestene var placeret. Nord for opstilles dyrene, der deltager i det egentlige dyrskue.

Hesteafdelingen her består af 45 dyr, overvejende Belgiere og jyder plus en enkelt Oldenborger og et par norske heste. Et meget stort antal af hopperne møder med føl, og det kan nævnes, at en familiesamling på moder og tre døtre møder med tre føl, således at samlingen altså er på 7. Der bliver i hesteafdelingen meget kønt og dejligt at se.

Af kreaturer kommer der 86, næsten udelukkende rødt dansk malkekvæg. Der er en enkelt korthornsko. Der er op mod 40 tyre og godt 40 køer, deriblandt 4-5 samlinger på 4-5 dyr. Svinene tæller kun 15 stykker, hvorimod gedernes antal i år er helt oppe på 22, væsentligst af Saanenracen. Der er tre gedebukke. Af får er der 4 og af kaniner 80, på det tidspunkt, da dyrskuet åbner, udstillet i samarbejde med Kaninavlerforeningen. De fleste kaninracer er repræsenteret. Desuden udstilles en del fjerkræ. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juli 1942.

1942 – Regnmanglen ved at blive en katastrofe for landbruget.

Der er endnu intet græs på markerne, men mange steder har man hverken roer eller halm til kreaturerne.

De sidste dages ustadige vejr havde hos landmændene – og hos alle andre forsåvidt også – givet håb om, at det skulle ende med en god regn, en rigtig bundbløde, som er så hårdt tiltrængt i øjeblikket for alle de livsnødvendige vækster. Men det blev kun blæst med sandfygning på de letter jorder. Stormen i går, som varede lige til hen på aftenen, stilnede pludselig kort før midnat af, og det blev helt stille, og alle tegn til regn forvandt. Og i morges stod man da også op i det herligste stille solskinsvejr, som man under andre forhold ville have glædet sig ved. Jorden var ganske vist hvid af rim, og det havde frosset 2-3 grader.

Køerne må leve af luft og bevægelse. Det går ud over produktionen.

Det er naturligvis en skuffelse at vågne op til et sådant vejr, siger formanden for Kolding Omegns Landboforening, forstander Overgaard, Ladelund, på vor henvendelse. Nattefrost og solskin om dagen er aldrig godt. Det, vi trænger til, er en rigtig stor regn. Så ville der snart komme gang i græsset. For endnu er der ingenting på markerne. Mange steder må man af nød og betryk sætte kreaturerne ud, fordi halm og roer er sluppet op, men de må leve af luft og bevægelse. De par grønne spirer, der er på græsmarkerne, stiller ingen sult, og når græsset allerede nu gnaves hård af, vil der ikke blive meget i sommer. En del landmænd må gå til at reducere besætningerne yderligere. Der er ingen anden udvej. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1942.

1942 – Silde-eventyret fortsætter

Folk står i kø – ingen vil have torsk.

Silden har næsten skabt panik i folk. I formiddags stod der fornemlig køer ud for fiskeforretningerne, næsten som da kaffen var ved at slippe op. I Fiskebørsen, Låsbybanke, oplyser man, at der i løbet af de sidste tre dage er solgt 1.500 kilo sild, deraf de 500 kilo alene i formiddags. Man har også en del torsk, men der er mærkelig nok ingen, eller dog næsten ingen, der vil have torsk! Det med silden er næsten blevet en fiks idé. I Søndergades Fiskehal er der i formiddags udleveret 1.000 kilo sild, og i løbet af de sidste tre dage i alt 2.000 kilo. Vi har aldrig oplevet noget lignende, udtales der. I dag er der ingen sild i Hirtshals, men fiskerne er ude, så der kan ventes ny forsyning i morgen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. februar 1942.

1942 – Stor brand i Dalby i nat

Lindgaards store lade med avl, maskiner og redskaber nedbrændt. Brandskaden lige ved 100.000 kr.

I aftens ved 10½-tiden opdagede folkene hos proprietær A. H. Lind, Lindegaard i Dalby, at det brændte i laden, som man havde forladt kun en halv times tid i forvejen. Man havde hele dagen været beskæftiget med at male på lucerne-møllen, der er installeret i den østlige del af ladebygningen, og det var netop her, ilden så vidt det kunne ses, var opstået. Så såre ilden var konstateret, blev der slået brandalarm til Falck i Kolding, som straks sendte alt disponibelt materiel og mandskab til brandstedet, ligesom også Falcks Brandvæsen fra Haderslev blev tilkaldt for at deltage i slukningsarbejdet.

Laden var et flammehav.

Ved sprøjternes ankomst var ladebygningen ét fråden hav af flammer. Her opbevaredes også gårdens store avl af korn, halm og hør, alt sammen meget letfængeligt og brandbart. Man koncentrerede sig derfor først og fremmest om at redde køerne og hestene i de tilstødende stalde, og brandvæsenet gik i gang med at begrænse ilden til ladebygningen, hvor et effektivt slukningsarbejde på det pågældende tidspunkt ville være håbløst. Ret tidligt skred således taget. For den voldsomme brand havde ret hurtigt fået fat i taget på både kostald og hestestald, der begge er sammenbygget med laden, og de første par timer havde brandfolkene nok at gøre med at holde ilden fra at antænde disse to bygninger for alvor. Over loftet i kostalden var der fyldt med hø og avner, som nåede at blive antændt, men som Falck også rettidigt fik dænget vand over, at ilden ikke nåede at brede sig til en altødelæggende brand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1942.

1941 – Kampen om julekaffen!

Knuste ruder og sårede damer!

Over hele landet gik jagten i går på julekaffen, og mange steder, særlig i København, stod der køer på flere hundreder mennesker foran de enkelte forretninger, som endnu havde kaffe. Der er dog langtfra kaffe nok til alle københavnere. Fra Odense meddeles, at under kampen for at få kaffe, kom to damer ret alvorligt til skade. Den første ulykke skete på Vestergade, hvor den 80-årige enkefru Nicoline Nielsen ville skynde sig over kørebanen for at nå frem til en kø uden for en kaffeforretning. En cyklist væltede hende, og i faldet fik hun hjernerystelse. Ud for en forretning på Skibhusvej blev en anden dame, fru Svendsen, trykket ind i en rude, der knustes. Hun fik snitsår over hele kroppen og måtte føres til sygehuset. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. december 1941.