1942 – Kolding Andelssvineslagteri køber Lunderskov Destruktionsanstalt

Handelen gik i orden i formiddags.

Kolding Andes-Svineslagteris bestyrelse fik jo på generalforsamlingen for et par uger siden bemyndigelse til at fortsætte forhandlingerne angående køb af en særlig destruktionsanstalt. Køb var nødvendigt for at erhverve den nødvendige autorisation, da en sådan ikke gives til nye virksomheder. Det oplystes, at der var forhandlet både med ejeren af destruktionsanstalten i Kolding og den tilsvarende anstalt i Lunderskov, men forhandlingerne var i første omgang strandede på prisspørgsmålet. Nu er forhandlingerne med ejeren af destruktionsanstalten i Lunderskov, Jonas Mathiasen, imidlertid gået i orden, og handelen afsluttes i formiddags. Prisen ønskes foreløbig ikke offentliggjort. Overtagelserne sker 1. august. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1942.

1942 – Rekord-året for Kolding Slagteri

Det højeste slagtetal og den største efterbetaling – Formandens redegørelse ved generalforsamlingen i eftermiddag for de mange specialafdelingers gode udbytte og for den verserende retssag […]

Kolding Andels-Svineslagteri holdt i eftermiddag generalforsamling i Teatersalen i Kolding, som sædvanlig under meget stor tilslutning. Slagteriet har jo haft et rekordår på flere måder. Dels har det haft landets højeste slagtningstal (89.500 svin), dels møder det med en efterbetaling på 40 øre pr. kg. langt den højeste, både i slagteriets historie og i hele landet i år. Den næsthøjeste møder Sæby (27 øre pr. kg.). Med særlig interesse påhørtes derfor formanden, proprietær Haues beretning, der dels skildrede årsagerne til det gode resultat, dels bragte en redegørelse for den verserende retssag. […]

Forbavsende stor produktion trods den lille høst

I min beretning i fjord udtalte jeg, at vi som forholdene var med hensyn til fodermidler, måtte håbe på bedre vækstmuligheder med mere passende nedbør, end vi havde haft i de sidste år. Desværre blev dette håb ikke opfyldt, for sidste års høst var vel nok den mindste, vi har haft i mange år, i hvert fald kan jeg sige i de 40 år, jeg har været jordbruger. Denne lille høst i forbindelse med den stærke udskrivning i henhold til kornloven for at sikre befolkningen den nødvendige brødkorn, samt korn til gryn, kaffesurrogater, øl m.m., måtte nødvendigvis sætte sit stærke præg på vore stalde, således at produktionen af mælk og flæsk blev meget stærkt reduceret. Kødproduktionen er selvfølgelig også gået tilbage, men dette er ikke mærket meget på hjemmemarkedet, fordi en reduktion af kvægbesætningerne i ret stor udstrækning var nødvendig på grund af fodermangel.

Vi har nu i så at sige alle landbrug mange tomme eller for store båse i kostalden, og uhyggeligt tomt og koldt er der i svinestaldene. Trods vanskeligheder må man alligevel forbavses over, at det er lykkedes at producere så meget, som tilfældet har været […]

Prisspørgsmålene

Den ældre generation har vel endnu forholdene under sidste krig (det man nu kalder den lille verdenskrig) i frisk erindring, og alle har vel nik følt eftervirkningerne deraf. Det er derfor såre naturligt, at man ønsker at drage nytte af de indhøstede erfaringer og derfor i tide søger at regulere priserne, for at undgå at prisskruen bliver skruet helt til tops for derefter at falde helt til bunden. Hvorvidt det vil lykkes for de mænd, hvem dette utaknemlige hverv er pålagt, at finde den gyldne middelvej, er jeg ikke kompetent til at udtale mig om, men én ting er sikkert, og det er, at en nogenlunde rimelig fortjeneste ved produktionen og en ligeledes rimelig fortjeneste ved handelen det er hovedhjørnestenen for at, at der overhovedet kan produceres og forhandles varer. Hænger man sig for stærkt i paragraffer og teori, opnår man kun, at produktionen bliver minimal, og en kraftig prisstigning vil indtræde, men så er der desværre kun få varer til hjemmemarkedet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. marts 1942.