1943 – Brev til DKPs partiafdeling i Esbjerg

Introduktion: Følgende brev er skrevet af Holger Vivike, under dæknavnet Sigurd Skov (S.S.), det er sendt til DKPs partiafdeling i Esbjerg. Dateret 6. marts 1943. Her bringes et uddrag med fokus på omtale af sabotage i Kolding mod Højskolehjemmet den 25. februar 1943 og den generelle situation for det syddanske modstandsarbejde.

Gode Kammerater!
6. marts 1943

Såvel i Ribe som Tønder køber de papir op, som de imidlertid lagrer op hos sig selv til dårligere tider, som jo papirmæssigt set kan indtræffe når som helst.

Ingen af vore kammerater i Kolding lader til at være berørt af attentatet(1), men dem kommer de måske til senere. Derimod er en 7-8 Odense kammerater arresteret i forbindelse med tyveriet af de 42 geværer.(2) Det er efterhånden en noget hårdt ramt by. At i (Esbjerg red.) hidtil har undgået meget af den slags skyldes sikkert en nogenlunde danske politimester.

Ellers stadig intet mere nyt om valget udover, at ca. 50 blade stævnes for at have omtalt eventuel valg for meget. Det kunne jo tyde på, at der ingen bliver, men noget bestemt ved jeg ikke.

Hilsen og håndslag
Sigurd

1. Sabotage imod højskolehjemmet i Kolding den 25. februar 1943.
2. Ved tyveri fra en jernbanevogn i Odense blev der den 22. januar 1943 fjernet en del geværer, antallet nævnes i anden kilde som 37 geværer.

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, s. 532-533, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

1943 – Regnskab og efterretningsstof

Introduktion: Følgende brev er skrevet af Hans Peter Poulsen fra Esbjerg og sendt til Holger Vivike, lederen for DKPs fynske og sydjyske partiafdelinger. Dateret 1. februar 1943. Her bringes et uddrag.

1-2-43

Regnskab for oktober
Esbjerg 1282,50 Kr. + 7,00 Kr.
Vejen 70,00 –
Varde 215,00 –
Tønder 127,50 –
Ribe 20,00 –
ialt 1722,00 kr.

Større pakker o.l. bedes sendt til, Høyrup Jessens Forlag, Torvegade 13.

Lørdag d. 30-1-43 begyndte politiet at søge efter en Aage Petersen (1) og en Peter Poulsen her i byen(Esbjerg), bl.a. har de indtil nu været hos Peter Jensen, Cigar og Boghandler Carlsen, sidste fik gennemrodet hele butikken.

B.

1. Ifølge fodnotat fra bogen “Vor kamp vil vokse og styrkes” blev elektriker Aage Petersen, tidligere Spaniensfrivillig og medlem af DKPs byledelse i Odense, i oktober 1942 af Holger Vivike overflyttet til Kolding, sammen med bl.a. Hans Peter Poulsen.

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, s. 556, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

1942 – Medlemsmøde i DNSAPs Kolding afdeling

DNSAPs Kolding Afdeling meddeler den 25. august 1942, i den nazistiske partiavis Fædrelandet, af afdelingen vil afholde møde mandag den 31. august (1942) for afdelingens medlemmer, samt afholde en filmaften med indbudte i Industriforeningens bygning i Kolding.

Det er filmen ”Antikomintern”, samt en film fra DNSAPs Landarbejdstjenesten, som skal forevises.

Blandt taler vil være feltmeter Petersen af Rejsby.

Kilder:
Kolding afdeling, Fædrelandet, side 7, 25. august 1942

1942 – Fælles skal vor stræben være

Indlæg i DNSAP’s avis Fædrelandet af Alminde-Jelling Syssel sysselleder Hans Petersen fra Binderup.

Som vi alle er blevet gjort bekendt med, er Jelling-Almind Syssel nu udskilt som et selvstændigt syssel. Den dag, da vi fik denne meddelelse, skulle der jo gerne gennem hver eneste af os være gået den tanke – med en ærlig vilje bag – at nu vil vi også vise vore kampfæller landet over, at vi kan stå på egne ben og føre kampen for vor idé i det område, der er betroet os af vor fører, og som vi nu bærer ansvaret for, således at national-socialismens evangelium bliver båret frem til vårbrud.

Som frosten om vinteren vinder vort fædrelands jord, således er vort folks brede masse bundet af de marxistiske og liberalistiske livsanskuelser, men også her tror vi på et vårbrud. Det kommer ikke som vårbruddet over Danmark, når solen stiger på himlen, men det kommer, når hagekorsets idé føres frem på en sådan måde, at det er os national-socialister, der bærer den ny tid frem i kærlighed til folk og fædreland.

Ja, lad det kendes på os, der har meldt sig som banebrydere for den ny tid, thi da vil vort værk lykkes og det kolde marxistiske og liberalistiske livssyn, der i dag behersker store dele af vort folk, vil svinde bort i sund erkendelse af, hvad der bedst tjener Danmark og det danske folk. Og det kan ingen sige, at det gamle system gjorde.

Her i vort syssel, har vi jo Carl Plougs fødeby, Kolding, og vi husker digterens ord, der lyder:
Kom tilbage med det høje
Mål for mandens sind og øje
Med den milde
Længslens kilde,
Med bedriftens sejrskor!
Kom tilbage med det stærke
Præg af stammens modermærke
Med de rige
Broderlige
Hjerteslag i hele norden!

Ja, lad os kalde sådan, så bliver vi sikkert hørt. Det gælder om at få øvet vor gerning rigtigt og på en sådan måde, at ingen kan være i tvivl om, at folkets og Danmarks vel er et og alt for os danske national-socialister. Lad det kendes på os, at det er os, der elsker vort land og folk, således at de, der endnu følger systemets veje, må erkende, at de derved er med til at fornægte, hvad de til syvende og sidst nødigst af alt ville svigte, nemlig folk og fædreland.

Vi må pege på de skæbnesvangre samfundsforhold og spørg: Kan vi virkelig være tidens Danmark bekendt? Bevarelsen heraf overlader vi til dem, der endnu ikke er fundet ind i vore rækker. Men som regel svarer de jo med at gå udenom sagens kerne.

Ofte mødes vi med modspørgsmålet: Er i jert ansvar bevidst? Og så er det godt, om vi ud fra vor daglige færd er således stillet, at vi kan svare med et klart og tydeligt: Ja vi er! Thi vi ved, at ingen jurist, ej heller nogen præst kan fri systemet for ansvaret for de tusinder af arbejdsløse landsmænd, de knuste hjem, de brudte menneskeskæbner, den herskende nød og elendighed og de fortvivlede selvopgivelsens veje, som Danmarks ungdom ledes ind på. Men enhver kan gøre sin indsats for bedre forhold ved selv at gå i kamp med liv og sjæl for national-socialismens idé, ideen om et folkefællesskab.

Drager vi ud i denne vor kamp som ansvarsbevidste kvinder og mænd, da kan vi også lære andre, og vi vil gå frem med sejrende skridt, således at den lysets magt, der ligger i folkefællesskabet, vil fortrænge tidens mørke og håbløse levevilkår, således at det ny Danmark vil blive en kendsgerning.

Dansk Front!

Hans Petersen
Binderup pr. Dalager St.

Kilder:
Fædrelandet, s. 4, 26. februar 1942

1941 – Mælkekonflikten afblæses i Kolding

Efter et møde den 3. september 1941 vedtog Koldings mælkeforhandlere, at sige ja til mejeriernes tilbud, der gik ud på, at der garanteredes mælkekuskene 85 kr. brutto ugentlig og hel løn til 1 bud, medens der ydedes mælkesalgene en reel fordel på 30 kroner, ved at stryge 15 kr. i kølemaskin-afgift og yde 15kr. til budløn mod forpligtelse til at holde bud.

Ordningen ventes snares godkendt af byrådets mælkeudvalg.

Kilder:
Mælkekonflikten i Kolding afblæst, Lolland-Falster Social-Demokrat, side 2, 4. september 1941

1941 – Skattebogen og Kolding

Det fremgår af Skattebogen for 1941, at der har været nogen usædvanligt store indtægter i Kolding, i det forløbne år.

Der er 34 skatteydere, som skal betale over 6000 kr. i personlig kommuneskat, og den første på listen blandt disse skal alene betale over 37.000 kr. i personlig kommuneskat.

Listen over de fem største skatteydere i Kolding ser således ud:

  • Grosserer Oscar Christensen, 37.473 kr.
  • Grosserer Chr. Stenderup, 22.735 kr.
  • Direktør N. Juhl Schmidt, 20.824 kr.
  • Vognmand Peter Terling, 15.393 kr.
  • Fabrikant M. Burchardt, 14.434 kr.

Kilde:
Koldings største skatteydere, s. 4, Fredericia Socialdemokrat, 9. april 1941