1942 – Fælles skal vor stræben være

Indlæg i DNSAP’s avis Fædrelandet af Alminde-Jelling Syssel sysselleder Hans Petersen fra Binderup.

Som vi alle er blevet gjort bekendt med, er Jelling-Almind Syssel nu udskilt som et selvstændigt syssel. Den dag, da vi fik denne meddelelse, skulle der jo gerne gennem hver eneste af os være gået den tanke – med en ærlig vilje bag – at nu vil vi også vise vore kampfæller landet over, at vi kan stå på egne ben og føre kampen for vor idé i det område, der er betroet os af vor fører, og som vi nu bærer ansvaret for, således at national-socialismens evangelium bliver båret frem til vårbrud.

Som frosten om vinteren vinder vort fædrelands jord, således er vort folks brede masse bundet af de marxistiske og liberalistiske livsanskuelser, men også her tror vi på et vårbrud. Det kommer ikke som vårbruddet over Danmark, når solen stiger på himlen, men det kommer, når hagekorsets idé føres frem på en sådan måde, at det er os national-socialister, der bærer den ny tid frem i kærlighed til folk og fædreland.

Ja, lad det kendes på os, der har meldt sig som banebrydere for den ny tid, thi da vil vort værk lykkes og det kolde marxistiske og liberalistiske livssyn, der i dag behersker store dele af vort folk, vil svinde bort i sund erkendelse af, hvad der bedst tjener Danmark og det danske folk. Og det kan ingen sige, at det gamle system gjorde.

Her i vort syssel, har vi jo Carl Plougs fødeby, Kolding, og vi husker digterens ord, der lyder:
Kom tilbage med det høje
Mål for mandens sind og øje
Med den milde
Længslens kilde,
Med bedriftens sejrskor!
Kom tilbage med det stærke
Præg af stammens modermærke
Med de rige
Broderlige
Hjerteslag i hele norden!

Ja, lad os kalde sådan, så bliver vi sikkert hørt. Det gælder om at få øvet vor gerning rigtigt og på en sådan måde, at ingen kan være i tvivl om, at folkets og Danmarks vel er et og alt for os danske national-socialister. Lad det kendes på os, at det er os, der elsker vort land og folk, således at de, der endnu følger systemets veje, må erkende, at de derved er med til at fornægte, hvad de til syvende og sidst nødigst af alt ville svigte, nemlig folk og fædreland.

Vi må pege på de skæbnesvangre samfundsforhold og spørg: Kan vi virkelig være tidens Danmark bekendt? Bevarelsen heraf overlader vi til dem, der endnu ikke er fundet ind i vore rækker. Men som regel svarer de jo med at gå udenom sagens kerne.

Ofte mødes vi med modspørgsmålet: Er i jert ansvar bevidst? Og så er det godt, om vi ud fra vor daglige færd er således stillet, at vi kan svare med et klart og tydeligt: Ja vi er! Thi vi ved, at ingen jurist, ej heller nogen præst kan fri systemet for ansvaret for de tusinder af arbejdsløse landsmænd, de knuste hjem, de brudte menneskeskæbner, den herskende nød og elendighed og de fortvivlede selvopgivelsens veje, som Danmarks ungdom ledes ind på. Men enhver kan gøre sin indsats for bedre forhold ved selv at gå i kamp med liv og sjæl for national-socialismens idé, ideen om et folkefællesskab.

Drager vi ud i denne vor kamp som ansvarsbevidste kvinder og mænd, da kan vi også lære andre, og vi vil gå frem med sejrende skridt, således at den lysets magt, der ligger i folkefællesskabet, vil fortrænge tidens mørke og håbløse levevilkår, således at det ny Danmark vil blive en kendsgerning.

Dansk Front!

Hans Petersen
Binderup pr. Dalager St.

Kilder:
Fædrelandet, s. 4, 26. februar 1942

1941 – Mælkekonflikten afblæses i Kolding

Efter et møde den 3. september 1941 vedtog Koldings mælkeforhandlere, at sige ja til mejeriernes tilbud, der gik ud på, at der garanteredes mælkekuskene 85 kr. brutto ugentlig og hel løn til 1 bud, medens der ydedes mælkesalgene en reel fordel på 30 kroner, ved at stryge 15 kr. i kølemaskin-afgift og yde 15kr. til budløn mod forpligtelse til at holde bud.

Ordningen ventes snares godkendt af byrådets mælkeudvalg.

Kilder:
Mælkekonflikten i Kolding afblæst, Lolland-Falster Social-Demokrat, side 2, 4. september 1941

1941 – Skattebogen og Kolding

Det fremgår af Skattebogen for 1941, at der har været nogen usædvanligt store indtægter i Kolding, i det forløbne år.

Der er 34 skatteydere, som skal betale over 6000 kr. i personlig kommuneskat, og den første på listen blandt disse skal alene betale over 37.000 kr. i personlig kommuneskat.

Listen over de fem største skatteydere i Kolding ser således ud:

  • Grosserer Oscar Christensen, 37.473 kr.
  • Grosserer Chr. Stenderup, 22.735 kr.
  • Direktør N. Juhl Schmidt, 20.824 kr.
  • Vognmand Peter Terling, 15.393 kr.
  • Fabrikant M. Burchardt, 14.434 kr.

Kilde:
Koldings største skatteydere, s. 4, Fredericia Socialdemokrat, 9. april 1941

1941 – Stort boksestævne

Søndag den 19. januar 1941 kl. 15:45 afholdes der stort boksestævne i Teatersalen i Grindsted, stævnet er blevet arrangeret af den lokale atletklub Grindsted A.K. af 1926. Under stævnet vil der være otte kampe, og blandt deltagerne fra boksere fra Esbjerg A.K. af 1917, Kolding I.F. og Grindsted A.K. af 1926.

Hovedkampen står mellem Harry Christensen fra Kolding og Denis Engebæk fra Grindsted.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, side 6, 15. januar 1941

1941 – Fælles valgdag 11. marts

Kolding Socialdemokrats avisleder den 15. januar 1941:

Vi har gjort os til talsmand for, at hvis bestræbelserne for en fælles kommunal valgdag for hele landet ikke skulle føre til noget resultat, burde man søge gennemført en fælles valgdag for hele amtet.

Vejle Amtsråd har for sit vedkommende tiltrådt denne tanke og fastsat valget i samtlige sognekommuner til den 11. marts, og vi vil da finde det naturligt, at også de tre købstæder afholder valg nævnte dag. Mange – også praktiske grunde – taler for en sådan ordning.

Imidlertid har Vejle By fastsat valget til den 3. marts og Fredericia har valgt den 7. marts. I Kolding er valgdagen ikke fastsat endelig, men kasse- og regnskabsudvalget er indforstået med den tanke, at gøre 11. marts til fælles valgdag for hele amtet, forudsat, at vore to nabobyer går med til denne dato og udvalget har besluttet at søge forhandling med vore to nabobyer om dette forhold.

I øvrigt er det vist ikke udelukket at bestræbelserne for een fælles valgdag kan praktiseres også uden ændring af loven.

Det meddeles således i dag at borgerrepræsentantvalget i København vil blive afholdt tirsdag den 11. marts. Indenfor de sjællandske amter kan det ligeledes ventes, at amtsråd, og sognerådsvalgene vil blive afholdt denne dag.

Det er sandsynligt, at købstadskommunerne følger eksemplet.

Også på Fyn er valgdagen fastsat til 11. marts. Det gælder både Odense, Assens og Svendborg amter.

Kilde: Fælles valgdag 11. marts, 15. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 4

1940 – Sårede fra 9. april hædres

De sårede fra kampene den 9. april hædredes den den 18. september 1940. Under overværelse af befalingsmænd og menige fra garnisonen i Haderslev samt repræsentanter for Forsvarsbrødrene, Soldaterforeninger og Foreningen af dansksindende sønderjydske krigsdeltagere uddelte chefen for 2. regiment, oberst A. Hartz, Haderslev, hædersgaver på 800 kroner til hver af 5 sårede soldater.

De pågældende soldater var korporal Erik Krogh, Marstal, samt de menige Ingeman Bonde, Vester Hæsinge, Robert Christensen og Georg Peter Hansen, begge Odense, og Bertel Bertelsen, Kolding, der alle hørte til 2. Regiments Kanonkompagni og blev såret ved fægtningen i Haderslev den 9. april.

Oberst Hartz udtalte en tak for det mod, de havde vist, og mindedes, mens fanerne sænkedes, de faldne kammerater. Til slut udtalte obersten at gaverne var udtryk for det danske folks taknemmelighed, og sluttede dagen med at udbringe et leve for konge og land.

Kilde: Sårede fra 9. april hædres, Fredericia Socialdemokrat, 19. september 1940