1944 – Ung Kolding-kajakroer druknet ved Rebæk

Båden drejede pludselig rundt og den unge mand forsvandt

Den 20-årige snedkersvend Thorkil P. Nielsen, Udsigten 1, Kolding, er lørdag aften druknet ud for Rebæk, hvor han var taget ud i sin kajak. Ulykken blev set af de badende på Rebæk Strand, og en svømmer tog ud til stedet, men fandt ikke den druknede. Falcks Redningskorps fra Kolding kom tilstede og trak våd, men det gav intet resultat.

Thorkil Nielsen, der boede hos sin bedstefader, arbejdsmand J. Nielsen, Udsigten, var i juni måned indmeldt i Kolding Kajakklub, og endda ikke aflagt kæntringsprøve, oplyser formanden Sv. Aage Schrøder, der lørdag kom hjem fra et sygehusophold. Der hersker dog ingen tvivl om, at Nielsen kunne have bestået prøven, da han var en særdeles habil kajakroer. Han havde selv haft båd og roet før han kom i klubben. Han var ligeledes roer. Den kajak, han benyttede, var en af de bedste langtursbåde og meget solid, og man står ganske uforstående over for ulykkens årsag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1944.

1944 – Fjordsvømningens deltagere gennemførte alle

Stort opbud af mennesker og både på fjorden i aftes

Fjordsvømningen i aftes fra Søbadeanstalten til Strandhuse var begunstiget af vejret, som fjordsvømningen ikke har været det i mange år, og man oplevede det enestående at ikke én af de 60 deltagere måtte opgive og tages ombord i de ledsagende både. Det er første gang, at alle deltagere har gennemført de i de 23-24 år, fjordsvømningen har fundet sted.

Starten fandt sted fra Søbadeanstalten ved 19-20-tiden, og det var festligt at se de mange svømmere plumpe i vandet rask efter hinanden. Sidst kom bademester Mejling med de yngste svømmere, Palle Rossen (8 år), Frode Lauritzen (10 år) og Tove Nielsen (10 år), ved siden af sig. De små svømmere klarede turen udmærket og tog den nærmest som en udflugt. De måtte af og til trædevande, fordi de forreste ikke havde fart nok på. Ældste deltager var Mejlings broder, den 43-årige kabelassistent Julius Mejling.

En eskadre på et halvt hundrede robåde var, godt bemandet med tilskuere, sejlet over fra Strandhuse for at ledsage svømmerne, der på afstand så ud som en håndfuld propper, der var kastet ud på vandet og lå og bloppede op og ned. Vandet var ret klart, og ikke en eneste af deltagerne fik det for koldt i løbet den den time, overfarten tog. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. august 1944.

1944 – Overfyldt på badeanstalterne

Fjordvandet har i år været klarere end tidligere år

De sidste dages hedebølge har atter fået badningen til at florere. På Søbadeanstalten og Strandhuse Badeanstalt var der i går så mange badende som ikke tidligere i sommer. Allerede i formiddag var vandet over 20 grader varmt, oplyser fru Grün, og der var mange badende allerede i formiddagstimerne, særlig af børn. Vandet har i år været meget klarere end de foregående somre, hvad så årssagen er. Kun på ganske enkelte dage har det været brunt og grumset, men der har været mange brandmænd. De er dog nu på tilbagetog.

På Søbadeanstalten var temperaturen allerede kl. 10 oppe på 21 grader, og bademester Meiling ventede 22-23 grader i eftermiddag, men det er ikke godt. “Over 20 grader må vandet helst ikke være”, siger bademesteren, “for så vender bunden sig, og vi får det grumsede vand. Som forklaring på det klarere vand i år udtaler Meiling, at den kolde juni med megen vestenvind rensede godt ud på snavset. Jeg har i øvrigt aldrig hørt om, at nogen er bleven dårlig af badning i Kolding Fjord”, tilføjer Meiling, “og jeg selv har badet her i 34 år uden at måtte søge ørelæge”.

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. august 1944.

1944 – 12 års dreng reddet fra at drukne på Elvighøj

Da Eltang Byskoles og Eltang Kirkeskoles børn sammen med deres forældre og lærere i går var på udflugt til Elvighøj, skete der et uheld, som kunne have fået alvorlige følger. En Københavnerdreng og en dreng fra Kirkeskolen var sejlet ud i en båd med nogle fremmede drenge. De ville fra båden springe i vandet og vade ind, men kunne først ikke bunde. Medens Københavnerdrengen hurtigt bjærgedes op i båden, blev den 12-årige Aage, søn af arbejdsmand Jens Sørensen, Lilballe, så fortumlet, at han gik til bunds flere gange og til sidst ikke kom op igen. På børnenes anskrig sprang flere mænd i vandet, nogle med klæderne på fik drengen reddet op i båden, hvor han snart bragtes til bevidsthed igen, idet han fik kunstigt åndedræt af Børge Rasmussen, søn af bagermester R., Nr. Bjert. Alt imens havde andre tilkaldt Falck fra Kolding, og da drengen havde slugt en del vand, lod man af forsigtighedshensyn Falck tage ham med til Kolding Sygehus, hvorfra han dog i aftes kunne hjemsendes, og i dag har han det godt, selv om han skal ligge i sengen i et par dage.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. juli 1944

1944 – Da varmen kom til byen

I går havde vi årets varmeste dag – 27 grader i skyggen

Det var det, man kalder smeltende varmt i går, men det var faktisk også årets hidtil varmeste dag. 27 grader blev der målt i skyggen, og på tidligere varme dage har vi højst været oppe på 25 grader. Nu har vi gået og sukket efter varme i hele juni måned, og så kommer den pludselig over os, så i hvert fald vi, der ikke har ferie, men må holde os i byen og passe vort arbejde, synes det er lige rigeligt nok. Men landliggerne er naturligvis henrykte. I et sådant vejr drømmer man jo om en hvid strand ved et bøgende hav, hvor en svalende brise leger let om ens solopvarmede krop.

Men vi byboere klarer os endda. Vi har det jo så dejligt her i Kolding, at vi har fjorden “lige ved hånden”. Det er vel de færreste af os, der har tid til at cykle uden for byen før om aftenen – men så gør vi det det også. I disse sommerlyse aftener, hvor ikke en vind rører sig, har der hver aften været en stime af cyklister og gågængere ud af byen – tykkest i retning af Strandhuse for at nyde turen langs med fjorden. Men også ud til Søbadeanstalten – til den modsatte side – har folk valfartet. I går havde man et besøg, der var fem gange større end det samlede badegæst-besøg i hele juni måned. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. juli 1944.

1944 – Fjordvandet 20 grader

Badesæsonen er inde

For sommerrestaurationerne blev det den travleste Pinse i mange år, først og fremmest på grund af det store rykind, men også fordi det er så vanskeligt at få den nødvendige hjælp. Strømmen gik i Pinsedagene bort fra byen i luftig påklædning og mange vendte hjem, godt spraglede i huden efter den stærke solbadning. Cyklerne kan lidt endnu, selv om der ofte må tages en lapning på tyren. På Løverodde var der myldrende liv i og omkring den genåbnede restauration, og Christiansmindebåden pilede ustandselig frem og tilbage mellem Kolding og fjordrestaurationen, men ellers er roerne jo ret ene om at live op på fjorden; lystsejlerne må mastøse føre deres triste tilværelse ved fortøjningspælene i Strandhusebugten. Det er egentlig også i Pinsedagene, at badningen for alvor er begyndt. Ved Grüns Badeanstalt blev der i Pinsedagene badet fra kl. 06 morgen til 11 aften, og på torsdag åbner den kommunale badeanstalt ved Tved. Fjordvandet var allerede i formiddag oppe på 20 graders varme, og endnu er det rent og pænt, så badet godt kan tjene som renselesproces.

Kilde: Kolding Folkeblad, 30. maj 1944.

1944 – Dispensation fra sejlforbuddet?

Kolding Sejlklub vil forsøge, men man er forberedte på, at bådene må ligge stækkede sommeren over

Det er næppe for meget sagt at lystsejlerne siden forbuddet mod lystsejlads i de danske farvande, blev udstedet den 30. september i fjor, med spænding har gået og ventet på hvorledes situationen ville blive, når den nye sæson, den der nu står for døren, begyndte, og da meddelelsen kom i går om, at der kun ville blive givet dispensation for rofartøjer, dalede humøret hos adskillige.

Hvad nu?, har vi spurgt næstformanden i Kolding Sejlklub, fiskeeksportør Knud Petersen

“Vi har naturligvis drøftet det inden for klubben”, siger han, “men vi ved knap nok endnu, om der kan gøres noget. Imidlertid må vi have bådene gjort i orden og sat dem i vandet. De kan ikke tåle at stå på land i sol og blæst en hel sommer igennem. De må males og gøres i stand som sædvanlig.”

Men de må ikke rigges til?

“Nej, de kan kun få lov at ligge uden master og sejl.”

De kan med andre ord kun benyttes som lysthuse?

“Ja, og det er endda langt fra dem alle sammen, der er egnet til det. Vi må se at finde på noget, men det er jo ikke så let. Imidlertid må vi forsøge at holde sammen på medlemmerne og derigennem bevise, at vi stadig eksisterer.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1944.

1944 – Sportsfiskeriet i Bæltet

Fangede 200 pund torsk på få timer

Kolding har jo mange lystfiskere og også ret gode fiskemuligheder, i åen efter ørreder og i Stallerupgårdsøerne efter gedder, aborrer og ål. Men i det sidste par år har en del af byens lystfiskere udvidet deres “livsrum” ved at optage torskefiskeriet i Lillebælt på programmet, vel at mærke under fuldt sportslige former. Der bruges ikke den gammelkendte pilk, men derimod en svensk form, en såkaldt pirk, en svajet, trekantet, blankt metal “fisk”, som bevæger sig i spiraler, når den føres op og ned i vandet. Fiskeriet foregår med stang og snøre, således at pirken kastes ud i strømmen og hales ind igen i små træk. Vil torsken undersøge pirken nærmere, fanges den af en svær trekrog i metalfiskens “hale”, og så begynder sportsfiskerens spænding. For at hale en stor torsk op fra 40 meter vand i Fænøsund på en ganske tynd line giver unægtelig nogle spændende minutter!

At der virkelig kan fanges mange fisk på denne måde, beviste to unge Koldingfiskere i søndags, da de fra båd i Fænøsund i løbet af fem timer med pirk fangede over 70 pæne torsk med en samlet vægt på ca. 200 pund. De største torsk vejede ca. 7 pund, men der er tidligere fanget langt større torsk på pirk i Bæltet. Til rekordfangsten i søndags er at bemærke, at en stime småsild var gået ind i Bæltet, og den var forfulgt af torskene, så de to sportsfiskere behøvede ikke at lede for at få bid! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1944.