1942 – Muslingefabrikken står allerede for udvidelse

4 tons muslinger om dagen – Skal de spises herhjemme, skal det være med skarp sovs og en dram til.

Muslingefabrikken i Skærbæk under købmand Thure Schackners ledelse, som for nogle dage siden begyndte kogningen af Lillebælts og Koldingfjordens muslinger, står allerede over for en udvidelse. Som læserne vil huske, købte fabrikken for nylig en stor kogemaskine i Aarhus. Imidlertid har fabrikken fået så travlt, at man nu allerede må anskaffe en kogemaskine til. Så længe fabrikken har været i gang, har man dagligt kogt 3-4 tons muslinger. Vi talte i går med Thure Schackner om udvidelsen.

Ja, sagde han, nu skal vi have et nyt hold koner og en ny maskine. Vi beskæftiger 12 Skærbæk-koner for tiden, og skal have dobbelt så mange. Vi skal jo skynde os, inden det bliver varmere i vejret. Måske kan vi blive ved til maj, men så skal april også blive kold.

Hvordan med muslingerne?

De er skam fine. Bedst er Lillebælts-muslinger, de som fanges i Kolding Fjord, er noget små, men der synes at være mange. Når isen kommer væk, tænker jeg, fiskerne kan sejle med både og “trække” muslingerne op. Til efteråret skal vi så rigtig have fart på konserveringen. Vi pakker dem i fustager på 45 kg. i eddike og salt. Men, siger Thure Schackner, nu skal vi også have folk herhjemme til at spise dem. […]

Hvordan er de tilberedt?

Første dag kommer de ind i en skål. De ligger med skaller, og vi piller dem selv ud og spiser dem til en sovs med eddike og andre krydderier, og anden dag får vi dem pillede i en stuvning, der består af sovs – og særlig godt smager det, om man får en dram til.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. marts 1942.

1942 – Muslingeguldet fra fjorden

Kolding Fjords nyeste muligheder, muslingefiskeriet, udnyttes på fuld kraft i disse dage. Aldrig før er der så systematisk blevet skrabet muslinger, som det sker nu gennem den halvmetertykke fjordis. I alt er mellem 100 og 200 muslingefiskere dagen igennem beskæftiget med et det hårde og kolde, men også ret vellønnede arbejde. Der indbringes daglig i denne tid til fiskeeksportør Th. Petersen 2-3 jernbanevognladninger muslinger, der straks går videre sydpå. Hver jernbanevogn tager 15-20.000 kg., hvilket vil sige, at den daglige muslingeeksport fra Kolding skulle ligge omkring 50.000 kg. Da muslingeskraberne får 4 øre pr. kg. på isen (5 øre leveret hos aftageren) vil det sige, at der daglig udbetales ca. 2.000 kroner til udøverne af denne nyopdukkede håndtering.

Vi var i går eftermiddags et besøg på isen ud for Strandhuse. Her står de første fiskere kun nogle få meter fra land tæt inde ved roklubberne. Dette forkorter transporten og billiggør udgifterne, men samtidigt viser det sig rigtig nok også, at de muslinger, der hentes op så tæt inde under land, langt fra er så store som de, der tages op ude i nærheden af sejlrenden og længere ude af fjorden. Ude ved sejlrenden er der således en længere række muslingefiskere hver med sit lille firkantet hul, hvorfra skrabenettet bringer den ene skovfuld muslinger op efter den anden, indtil bunden bogstavelig talt er renset. Et halvt hundrede man kunne man fra dette sted med lethed iagttage u færd med fiskeriet. Men længere ude af fjorden, udad mod Agtrupvig og Elvighøj står der endnu flere. Der er mange arbejdsløse for tiden og en hel del af dem er ikke bange for at tage fat. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. februar 1942.

1942 – Fjord og bælt forvandlet til faste landeveje

Kørsel med hestekøretøjer fra Brandsø til Hejlsminde over isen. Brændekørsel var Stenderup til Skærbæk over fjorden.

På tredje vinter i træk binder isen de danske farvande. Kolding Fjord og Lillebælt er påny forvandlet fra vand- til landeveje. Fiskerne ved Kolding Fjord har ombyttet deres motorbåde med lastbiler, som de kører med over isen til fiskepladserne, hvor de hugger huller i isen og sætter deres garn. Også ved Hejlsminde er der livlig trafik på isen til Brandsø – en tur på 4-5 km. Der har gennem de sidste 14 dage været daglig forbindelse og i de sidste dage har man kørt halm med hestekøretøjer til indladning på Hejls station, og forsyningerne til øen tages så med hjem. Isen er meget tyk og sikker, så trafikken går uden vanskeligheder. Derimod har der for få dage siden været en isbryder igennem isen mellem Fyn og Brandsø, så her kan man ikke køre med hestevogn, men der er også livlig trafik af cyklister og fodgængere denne vej.

Mange mennesker på Hejlsminde-siden benytter lejligheden til at tage en tur over til Brandsø, og der er hver dag stor folketrafik ude på isen. På Fænø skal man være mere forsigtig med istrafikken, idet den stærke strøm i denne bæltets smalleste del underhuler isen og gør den usikker. Her er man derfor meget varsom med at færdes på isen, og der er savet en sejlrende gennem isen ved overfartsstedet, hvorigennem post og mælk samt andre fornødenheder daglig føres igennem.

Ved Skærbæk hugger fiskerne huller i isen og skraber muslinger eller stanger ål, nærmest som tidsfordriv, for arbejdet er besværligt og giver ikke meget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1942.

1942 – Der skrabes muslinger i Kolding Fjord

Arbejdsløse fiskere skaber sig en ekstrafortjeneste.

Nogle arbejdsløse fiskere begyndte for kort tid siden, velsagtens uhukommende det store muslingefiskeri i Limfjorden, at skrabe muslinger i Kolding Fjord, og over et halvt hundrede fiskere tjener nu daglig 20-30 kr. ved dette arbejde. Fiskeeksportørerne Th. Petersen og P. Christensen har organiseret en eksport sydpå af muslinger, som betales med 4 øre or. kg. Fiskeriet foregår foreløbig fra pram på lavt mand ved hjælp af grebe; men man mener at kunne få et meget større muslingeskraberi i gang ved hjælp af trawl. Hidtil har man holdt sig inde på lavt vand; men ved hjælp af trawl skulle det være muligt at gå ud på dybt vand i Bæltet, hvor man venter at finde større muslinger. Også ved Hejlsminde menes det, at et sådant fiskeri skulle kunne komme i gang. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1941 – Stormen har givet åle-eksportørerne et smæk på mange tusinde kroner

Fiskeeksportør Th. Petersen er glad, hvis tabet for hans vedkommende ikke er over 50.000 kr. Vandet sank atter i morges.

Stormskaderne vil alene i Kolding beløbe sig til et tal, der må skrives med seks cifre, og det største smæk er påført byens fiske-eksportører. I løbet af en times tid i morges, da stormen løjede af, snak vandstanden meget betydeligt, og rundt omkring i de vandlidte hjem gik man i gang med at udbedre skaderne. Ved middagstid var vandet i havnen kun et halvt hundrede centimeter over daglig vande. I aftes var vindstyrken oppe på 100 km. vindhastighed i timen. Orkanagtig storm, vindstyrke 11, ligger mellem 92 og 100 km. vindhastighed. Derefter er stormen fuld orkan, oplyser meteorologerne.

Hyttefadene knustes under stormen.

Under den voldsomme orkanagtige storm i går og i forgårs knustes mange hyttefade, der ligger i fjorden mellem åmundingen og Rebæk, og det er på nuværende tidspunkt umuligt at danne sig et skøn over de store tab, der er påført fiskeeksportørerne. Værst er det gået ud over fiskeeksportør Th. Petersen og fiskeeksportør Jepsen. Fiskeeksportør Th. Petersen udtaler på vor henvendelse, at man i går forsøgte at bjerge en del af hyttefadene, men ynder de herskende vejrforhold var arbejdet meget besværligt, og tabet meget betydeligt. Hvis det ligger under 50.000 kr., udtaler hr. Petersen, må vi være glade. […]

Skaderne andre steder i by og opland

Men også mange andre Koldingensere er blevet påført tab, omend det ikke er så store dimensioner som for fiskeeksportørerne. Adskillige kældre fyldtes som vi nævnede det i går, med vand, og fra tidlig morgen til i nat kl. 0.30 arbejdede Falck uafbrudt med at pumpe. Seks mand var i arbejde, dels med håndpumpe og dels med motorpumpe, og i løbet af dagen rømte man kældrene i 34 ejendomme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 14. november 1941.

1941 – Skibssammenstød på Kolding Fjord i nat

Galeasen blev vædret af en damper og sank ud for Løverodde. Besætningen reddet.

I nat ved 1.45-tiden skete der en påsejlingsulykke på Kolding Fjord, hvor en gelease, der lå for anker i sejlløbet ud for Løverodde, blev vædret af en damper og sank i løbet af få minutter. Damperen kom fra Kolding og har åbenbart ikke bemærket galeasens lanterner. Damperen løb lige ind i siden på den lille galease, og da denne var lastet med 170 tons kul, var det umuligt at golde den flydende. Der gik dog så lang tid, inden skibet sank, at besætningen, skibets ejer og fører, kaptajn Asmussen, og to sømænd, kunne bjærges om bord på damperen. De nåede at blive reddede, inden vandet slog sammen om deres fartøj, men bjærgede kun lidt af deres ejendele. Galeasen sank på en halv snes meter og ligger ret farlig for sejladsen. Mastetoppene rager dog op over vandet, så stedet er let kendeligt.

Damperen tog ved sammenstødet ikke særlig skade. Den fik et par skrammer i boven og en redningsbåd knust. Da det lysnede, gik damperen tilbage til Kolding, hvor der skal afholdes søforhør for at få ansvaret for påsejlingen klarlagt. […] Damperens kaptajn, der slev stod på broen i påsejlingsøjeblikket, har forklaret, at han opdagede galeasen, da den kun var 50 meter fra damperen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. november 1941.

Der var tale om galeasen MARIE af Egernsund (bygget i 1915), der var på rejse fra Flensborg til Randers med stop i Kolding. Damperen var S/S CONDOR af Lübeck. Ved det efterfølgende søforhør mente man, at ulykken kunne være undgået, hvis vagten havde været mere effektiv på dampskibet.

Kilde: Dansk Søulykke-statistik 1941.

1941 – Kolding Sejlklub fylder 60 år og markerer dagen med store stævner

Kolding Sejlklub fejrer i denne sæson 60 års jubilæum, og man markerer begivenheden ved storstilede sejlsportsstævner, der varer i to dage. Disse begivenheder finder sted lørdag den 28. og søndag den 29. ds. Den sidste dag er selve Jysk Sejlunions kapsejlads, der sidst holdtes i Kolding i 1933. Der ventes mindst 80 både som deltagere i dette store stævne. Der er udsat for 3.500 kr. præmier.

Lørdagens kapsejls starter kl. 14 ud for Christiansminde med deltagere fra Kolding og nabobyer. Sejladsen vil kunne følges fra sanatoriet og fra Christiansminde. Banen går ind om 2-Kosten og derfra ud til Anduvningsbøjen mellem Skærbæk og Løverodde ind til dommerskibet. Banen gå to gange rundt. Om søndagen startes ud for Løverodde og banen bliver Kolding Sejlklubs gamle kapsejlads-bane: Løverodde-Agtrupvig-Flissingkosten […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. juni 1941.