1942 – Muslingekogeriet – en virksomhed i døgndrift

Hvor 300 kvinder renser, koger og piller muslinger, så de er rede til eksport. Skildring af muslingernes behandling, fra de med skibene kommer ind til kogeriet.

Hver eneste dag i godt vej og dårligt vejr ligger en hel flåde af skibe på Kolding Fjord. Skibe inden for de mindre tonnagetal. Fra tidlig morgen til henunder aften, hvor skyggerne bliver lange, vugger skibene på fjordens bølger, næsten på samme sted hele tiden. Og når så tusmørket er faldet på, letter de 20-30 skibe for at sejle ind med deres last – men hvilken last? Det er muslinger, den store eksportartikel i øjeblikket. op langs Jyllands østkyst fisker hundreder af skibe dagligt efter muslinger, og mange mennesker er på den måde kommet i fast arbejde, i hvert fald så længe krigen varer.

Muslingekogeriet i Kolding tilhører fiskeeksportør Th. Petersen, og det er efterhånden blevet en virksomhed af stort format. Der bygge stadig dernede ved åen, og dagligt behandles tusinder af kilo friske muslinger. Men lad os prøve at se lidt på den proces, muslingerne må igennem, inden de er rede til eksport til Tyskland og andre lande – eller de sendes ud til viktualiehandlerne.

Bjerge af muslinger

Skibene, hvoraf de største, der fisker ved Gråsten og Vejle Fjord, kan tage 30-40 tons, læsser deres store las af ude på havnemolen, og derefter køres muslingerne til renseriet, der ligger umiddelbart ved aflæsningsstedet. Her befries muslingerne for jord og løse skaller, og så kommer lastbilerne efter de tildels sorterede muslinger. Turen går til muslingekogeriet, hvor de på en plads foran anbringes i nogle rum, idet de stables op i ret store højder.

Her står så et par mænd parat til at køre muslingerne ind i virksomhedens kogeafdeling på trillebør. De kommes i store kedler og varmes op til henved 100 grader. Denne proces tager kun ca. 6 minutter, og dermed er muslingerne rede til at fritages for skallerne. Dampen bevirker nemlig, forklarer fiskeeksportør Knud Petersen, der viser rundt, at skallerne åbner sig, og så er de forholdsvis nemme at frigøre. De åbne muslingeskaller hældes op på nogle lange borde, hvor ca. 50 kvinder er travlt beskæftigede med at fjerne skallerne.

Muslingerne hældes i fustager

Frigørelsen af skallerne er et arbejde, der får hurtigt fra hånden. Kvinderne arbejder nemlig på akkord, og navnlig ind under jul var der jo brug for en ekstraskilling. Skallerne kastes ned i store tønder, hvorfra de køres udenfor for at blive kørt bort af kommunen, der bruger de tusinder af skaller til opfyldning. Selve den frigjorte musling kommes i hygiejniske bøtter, hvorefter muslingerne vejes og anbringes i store tønder med vand. Og dermed sker der ikke mere i denne afdeling. Muslingerne køres ud på den nyanlagte og meget hensigtsmæssige kaj ud mod åen og derefter ind i den afdeling, der populært kaldes pilleriet. Her står endnu 50 kvinder parate til at tage muslingerne under behandling. Først bliver muslingerne dog yderligere afkølet og skyllet, hvorefter de hældes op på lange borde. Her fjernes de sidste rester af skalstumper og andet overflødigt vedhæng, og på ny vejes muslingerne. De anbringes i store fustager, der kan rumme ca. 45 kg., og derpå overhældes de med tyndt saltlage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. december 1942.

1942 – Jægerne gik marsvinelauget i bedene

Nogle lystjægerne bragte forleden alvorligt afbræk i marsvinefangsten i Lillebælt. Marsvin-jægerne havde fanget 6 marsvin og var hen på eftermiddagen på vej op ad Gamborg Fjord med en ny stor drift, da en motorbåd med tre jægere pludselig dukkede frem og begyndte at skyde på marsvinene. Dyrene, der i forvejen er meget nervøse, blev nu helt vilde og fo’r afsted forbi fangstbådene og ud i Bæltet igen, således at en god fangst gik tabt.

Marsvinelauget meldte det skete til politiet, der dog ikke mener at have hjemmel til at skride ind, men derimod vil søge at klapse jægerne af, fordi de brugte benzin til strandjagt. Jægerne forsvandt i retning af Kolding Fjord, og politiet har signalement af både mænd og båd. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. november 1942.

1942 – Kolding Vikingeklubs generalforsamling

Kolding Vikingeklub holdt i aftes generalforsamling på Frederiksens Hotel i Munkegade. Formanden, bademester Alfred Meiling, bøde velkommen. Af formandens beretning fremgik det, at sæsonen 1941-52 havde været nogenlunde, men den store novemberstorm i fjor og den derefter følgende hårde vinter havde vanskeliggjort en effektiv badning, da både stormen og isen havde tæret hårdt på Søbadeanstaltens bro.

Efter at formanden havde aflagt den korte beretning, der godkendtes af forsamlingen, håbede han, at sæsonen 1942-43 måtte blive gunstigere for vikingerne, både vejrlig og sportslig set. Flere havde ordet til beretningen, der hovedsagelig gik ud på en kritik af de dårlige badeforhold, der herskede i Kolding Fjord, som en by af Koldings størrelse ikke kunne være bekendt over for sine borgere. Man efterlyste stærkt det længe savnede friluftsbad.

Derefter aflagde kassereren, kommis Andersen, regnskabet, der godkendtes. Til valg af bestyrelsen genvalgtes kassereren, medens formanden, der ikke ønskede genvalg, afløstes af Schmidt og til sekretær nyvalgtes typograf J. Pippenbring. Som suppleant til bestyrelsen valgtes glassliber Magnussen og til revisor valgtes frugthandler Vestergaard og Julius Meiling til suppleant. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1942.

1942 – Muslingekogeri på Kolding Havn

Ved Kolding Ås udløb i fjorden, i forlængelse af fiskeeksportør Th. Petersens kontor- og lagerbygninger, har der i de sidste måneder rejst sig nogle nybygninger – og i mandags var der rejsegilde på nybyggeriets sidste afdeling. Når dette sidste afsnit af byggeriet er færdigt, har Th. Petersen & Co. tilendebragt et byggeri til 130-150.000 kroner, et byggeri, der så at sige udelukkende skyldes krigen – havde den ikke været, ville muslingekogeriet næppe være blevet opført.

Som byggeriet – mere eller mindre direkte – har givet arbejde til mange hænder, således har også muslingefiskeriet – praktisk talt uanset årstiden – givet arbejde til mange fiskere, og med den nye virksomheds tilblivelse vil deres antal kun vokse. Dertil kommer, at foreløbig ca. 130 mennesker direkte har fundet et levebred ved muslingekogeriet. […]

Kogeriet arbejder med 2-holdsdrift – og der er 50 damer i hvert hold, foruden 8 mænd. Man håber dog snart, at man kan komme op på 3-holds-drift, hvilket skulle give et levebrød til yderligere 60-70 mennesker. Hver dam kan færdiggøre 5 kg. muslinger i timen eller 40 kg. på én arbejdsdag – gennemsnitlig og noget afhængigt af muslingernes størrelse. I alt færdiggøres ca. 50 dritler om dagen for øjeblikket, og disse rummer hver 40 kg. Disse ca. 2 tons hidrører fra mellem 20 og 30 tons muslinger, og her koges de i 5-6 minutter under 1 atmosfæres tryk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1942

1942 – Nu skal vi til at spise Kolding-muslinger

De første er allerede bragt i handelen

Endnu er fiskeeksportør Th. Petersens muslingekogeri ved havnen vel ikke helt færdigt, men alligevel er man, mens håndværkerne endnu kredser om den nye Kolding-virksomhed, gået i gang med at behandle muslingerne. I alt er ikke færre end 130 mennesker i øjeblikket beskæftiget i muslingekogeriet, så en beskæftigelsesmæssig værdifuld tilvækst har Kolding dermed fået. Der fremstilles i øjeblikket 2 tons færdigvarer om dagen af godt 20 tons muslinger.

Virksomheden er vel lagt an på eksport af kogte, tilberedte, saltede muslinger i fustager (og fremstillingen af disse giver atter arbejde til mange hænder), men man vil også give Koldingenserne lejlighed til at smage fjordens egne produkter tilberedt på den rigtige måde. Det er viktualiehandler Axel Blom, Østergade, der har taget initiativet til at lancere Koldingmuslingerne – og i dag averterer han sig som leveringsdygtig i den nye vare. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. oktober 1942

1942 – Muslingekogeri i Kolding foran fuldførelse

Forlig mellem Kolding og Horsens om muslingefiskeriet.

Der har stået en strid mellem muslingekogeriet ‘Mytilus’ i Horsens og fiskeeksportør Th. Petersen, Kolding, der var den første, der tog muslingefiskeriet op for alvor og oparbejdede et marked med afsætning af muslingerne. De to virksomheder mente gensidigt, at modparten trængte sig ind på den andens naturlige skrabeområde. Hvem der havde mest ret, skal vi ikke her blande os i, vi skal kun konstatere, at der nu er oprettet en fredspagt de to partier imellem, og den går ud på, at Th. Petersen forpligter sig til at undlade at købe eller skrabe muslinger på Horsens Fjord (at regne ud til As Hoved), mens ‘Mytilus’ til gengæld forpligter sig til at nedlægge sit kogeri i Strib. Horsens folkene er glade for denne ornding, for dermed slipper de for en konkurrent, men til gengæld er der Kolding-virksomheden, der antagelig går i gang om en god uges tid for den overflødige virksomhed i Strib.

Man regner i øvrigt med, at der i Horsens Fjord skal være så mange muslinger, at de ligger i lag på 3-4 meter (hvilket nu vistnok er en overdrivelse), og alle havnens og fjordens fiskere har helt opgivet det normale fiskeri, der i øvrigt var sløjt nok, og har helliget sig muslingeskrabningen. 20-30 både hver med 2-3 mand om bord henter således muslinger hjem til ‘Mytilus’. Hver både laster 3-6 tons, og hver tons betales fiskerne med 40 kr. I muslingekogeriet etc. er der beskæftiget 180 kvinder, og der udbetales en ugeløn på 10.000 kr.

Vi har talt med fiskeeksportør Knud Petersen, der udtaler, at han venter kogeriet, der ligger ved siden af firmaets kontorbygning ved åen, færdigt om otte dage.

Er der mange muslinger i Kolding Fjord endnu?

“Ja, der er langtfra skrabet rent. Ganske vist blev de tætteste muslingebanker godt raseret i vinter; men der er stadig et temmelig tykt lag til rådighed.”

Hvor mange tons vil De behandle, når fabrikken er færdig?

“I hvert fald 15-20 tons, men hvis vi foretrækker to eller tre holds drift – det afhænger lidt af, hvordan det kommer til at ligge – så kan vi godt komme op på indtil et halvt hundrede tons om dagen. Det afhænger også delvis af tilførslerne. Afsætningen er der derimod ikke noget i vejen med. Vi kan komme af med alt, hvad vi kan lave i kogeriet. Der skulle også være mulighed for at lave et produkt til det danske marked i form af suppeekstrakt.” […]

Hvor mange mennesker kan der derigennem beskæftiges?

“Vi skal antagelig bruge et halvt hundrede kvinder – men vis vi kommer til at køre flerholdsdrift, kan vi bruge både 100 og 150 i den nye virksomhed.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. oktober 1942.

1942 – Der sker noget på Kolding Havn

Nye virksomheder skyder op, og nu er den nye kran i udsigt

Der sker noget på Kolding Havn for tiden. Der arbejdes dag og nat med udladning af brunkul og tørv. På kajerne vokser der nye virksomheder op, der bygges og udvides og skaffes arbejde.

På brandtoften efter ildebranden i Jydsk Saasæds lagerbygning er Fællesforeningen ved at i en ny bygning at indrette et vaskeri og rasperi for sukkerroer, der anvendes til den kunstige kaffe, og ved Kolding Å er man nu snart færdig med den virksomhed, som fiskeeksportør Th. Petersen & Søn opfører til kogning af muslinger. Muslingerne, som jo for tiden skrabes i store mængder på fjorden, hvor der hver dag, når det er godt vejr, ligger 20-30 både, hvorfra der skrabes muslingeskaller, skal koges i autoklaver og bliver så til forskellige lækkerier.

I forlængelse af kommunens kæmpetørveskur ved Caspar Müllersvej har Kolding Elektricitetsværk ladet opføre et lignende tørveskur, der nu er fyldt og rummer godt 3.000 tons. Endvidere er der det nye levekvægmarked, som for tiden for indrettet stald i det gamle karantænehus. Der arbejdes for tiden med indretningen, og når godkendelsen har fundet sted fra veterinærmyndighedernes side, vil stalden blive åbnet, antagelig om 2-3 uger.

Endelig haver Havneudvalget jo bestemt sig til at købe en kran til opstilling på havnes sydside. Der indhentes for tiden tilbud. Den skal står dér, hvor fabrikken Phønix ligger. Det bliver en 2 tons vippekran med en skinnelængde på 100 meter og 20 meters udlægningsradius. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. september 1942.

1942 – Døgnlangt tordenvejr med skybrud – men uden lynbrande

Der faldt 60 mm. regn i Kolding. Korntraverne på marken fuldstændig gennemblødte. Mange skader på ledningsnettene.

Den sidste uges myldrende badeliv ved Kolding Fjord fik en brat afslutning. Den lummervarme lørdag sluttede med en meget grumset rød-blå-grå solnedgang, som ikke lovede godt for søndagsvejret. Luften var ladet med indestængt uro, som i løbet af natten kom til udbrud i et voldsomt tordenvejr med stærke regnskyl. Uvejret brød løs hen på morgenstunden, og de, der havde belavet sig på søndagsudflugt, vågnede op til en grim skuffelse. Regnen skyllede ned, tordenen rullede, og lynene knitrede ustandselig uvejret. Uvejret holdt sig over Kolding det meste af dagen. Ved middagstid var det særlig heftigt.

Meget sorte og lavthængende skyer gjorde dagen mulm som under aften. Et skærende lyn badede pludselig alt i et lyshav, efterfulgt af dagens rekord-tordenbrag, som rystede byen. Lynet kunne ikke have været ret langt borte, og mange ventede at se en brand flamme op et eller andet sted i nærheden, men lynet må være slået ned i jorden eller på markerne, for på Koldingegnen anstiftede lynene heldigvis ikke en eneste brand under uvejret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. august 1942.