1942 – Der sker noget på Kolding Havn

Nye virksomheder skyder op, og nu er den nye kran i udsigt

Der sker noget på Kolding Havn for tiden. Der arbejdes dag og nat med udladning af brunkul og tørv. På kajerne vokser der nye virksomheder op, der bygges og udvides og skaffes arbejde.

På brandtoften efter ildebranden i Jydsk Saasæds lagerbygning er Fællesforeningen ved at i en ny bygning at indrette et vaskeri og rasperi for sukkerroer, der anvendes til den kunstige kaffe, og ved Kolding Å er man nu snart færdig med den virksomhed, som fiskeeksportør Th. Petersen & Søn opfører til kogning af muslinger. Muslingerne, som jo for tiden skrabes i store mængder på fjorden, hvor der hver dag, når det er godt vejr, ligger 20-30 både, hvorfra der skrabes muslingeskaller, skal koges i autoklaver og bliver så til forskellige lækkerier.

I forlængelse af kommunens kæmpetørveskur ved Caspar Müllersvej har Kolding Elektricitetsværk ladet opføre et lignende tørveskur, der nu er fyldt og rummer godt 3.000 tons. Endvidere er der det nye levekvægmarked, som for tiden for indrettet stald i det gamle karantænehus. Der arbejdes for tiden med indretningen, og når godkendelsen har fundet sted fra veterinærmyndighedernes side, vil stalden blive åbnet, antagelig om 2-3 uger.

Endelig haver Havneudvalget jo bestemt sig til at købe en kran til opstilling på havnes sydside. Der indhentes for tiden tilbud. Den skal står dér, hvor fabrikken Phønix ligger. Det bliver en 2 tons vippekran med en skinnelængde på 100 meter og 20 meters udlægningsradius. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. september 1942.

1942 – Med hurtigtog Kolding-Troldhede og retur

Den nye skinnebus på vellykket prøvetur

Den nye skinnebus, som Troldhedebanen har anskaffet, og som vi omtalte i lørdags, var samme dag på en vellykket prøvetur til Troldhede og tilbage igen. Inden vognen afleveredes, ønskede man at lade den vise i praksis, hvad den duede til, når den havde fuldt læs på, dvs. 37 passagerer. Til den ende havde banens bestyrelse indbudt Kolding Havneudvalg og forskellige af banens forbindelser, også postmesteren i Kolding og forstanderne på banens overgangsstationer, kulfirmaerne Berring & Larsens og Kolding Kulkompagnis chefer, så der var fuldt besat i bussen, da den startede i øsende regnvejr lørdag formiddag. Men det klarede op på vejen, og passagererne så det afvekslende landskab i byger og sol netop som det tager sig allerskønnest ud. Bussen klarede sig fuld ud efter alle forventninger. Den tog stigningerne som en mis og viste sig at være et overordentlig bekvemt og hyggeligt køretøj. Endnu finere vil det blive, når verden engang igen kommer til sig selv, så der kan sættes gummihjul under. Da bliver det vist nok det ideelle skinnekøretøj. […]

I Troldhede blev alle de indbudte inviteret af banebestyrelsen til frokost på gæstgivergården ‘Troldhøj’, hvor ingeniør Aagaard fra Scandia, der har leveret vognen, gav en populær beskrivelse af den. […] Henad kl. 17 returnerede det lille fikse lyntog – det bærer også det rigtige lyntogs farve – til Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. september 1942.

1941 – Fryseværk til 1,2 mill. kr. skal lægges i Sydjylland

Kolding har gennem sin centrale beliggenhed og gode transportforhold store chancer for at få værket.

Vi har tidligere her i bladet omtalt det store firma Coldstores, der har bygget et fryseværk på Islands Brygge i København på 6 etager. Vi meddelte også, at det var selskabets hensigt at oprette lignende fryseværker flere steder i provinsen, og bl.a. Aalborg og Aarhus var på tale. Vi kan i dag tilføje, at selskabet også påtænker at bygge et fryseværk i Sydjylland og man har været i forhandling med Kolding Byråd og Havneudvalg derom. Forhandlingerne er dog ikke tilendebragt, men det drejer sig om opførelse af et fryseværk til 1,2 millioner kr.

Der er også set på en plads ved havnen, ved den såkaldte Slagterikaj, hvor der vil blive en plads på 50-60 meter lang og ca. 25 meler bred. Det siger sig selv, at både byen og havnen er stærkt interesseret i planen. Vort betydelige Eksportmarked danner grundlaget for to gode kreaturslagterier, og der skal til disse virksomheder bruges megen is til kølevogne. Men al den is, der har skullet bruges her, har man hidtil måttet befragte fra Esbjerg. Og der er mellem Esbjerg og Aarhus ikke noget fryseværk så man vil forstå, at et værk i Kolding vil have gode betingelser som centralforsyning til et stort område i Sydøstjylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1941.