1945 – Et vandtårn ved Kolding Hørfabrik

Geologerne skal udtale sig om boringerne ved Seest Mølleå

De prøveboringer, som Kolding Vandværk har ladet foretaget ved Seest Mølleå bag Kolding Hørfabrik, er nu afsluttet. Boringerne har givet godt, og vandet er fint, men inden Vandværksudvalget tager stilling til spørgsmålet om anlæg af et kommunalt vandværk ved Hørfabrikken, skal man have en forhandling med geologer fra København, som skal udtale sig om, hvorvidt vandmængden og vandstanden i jorden kan holde. Ligeledes skal der så forhandles med Hørfabrikkens bestyrelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1945.

1944 – 232 nye lejligheder projekteret i Kolding

Hørfabrikken vil opføre en lille villaby af til funktionærer og arbejdere

I Kolding Byråds møde aftes forelå der 7 andragender om tilskud til projektering af ejendomme med 232 lejligheder. Af disse er de 3 andragender fra Arbejdernes Andels-Boligforening om bebyggele ved Fru Jyttes Vej, ved Kikkenborgvej og i Bellevuegade med henholdsvis 36, 64 og 66 lejligheder. Et andet stort projekt med 32 lejligheder agter Kolding Hørfabrik at lade udføre til funktionærer og arbejdere.

Samtlige projekteringsudgifter udgør 85.100 kr., hvoraf søges om et tilskud på 75 pct. Kasse- og regnskabsudvalget anbefalede bevillingen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. december 1944.

1944 – 800 hørjakker på én tønde land

Landmanden lader 2.000 kr., men jakkerne koster 72.000 kr.!

Ved Kolding Hørfabriks generalforsamling udtalte formanden, forpagter A. P. Lunden, Dyrehavegaard, ifølge Kolding Folkeblad:

Der er meget arbejde og mange penge i hør: men at det ikke er landmanden, der får alle pengene, vil et par tal belyse. Når der i gennemsnit avles 1.000 kg. taver pr. ha. får landmanden herfor 2.000 kr. Når denne hør skættes, spindes og væves til lagener, bliver der ca. 400 lagener, som for tiden koster ca. 45 kr. pr. stk., altså 18.000 kr. pr. ha. Skal lærredet synes i de smukke hvide hørjakker, kan der af 1 ha. blive til 800 hørjakker, som koster i alt 72.000 kr., og landmanden får deraf 2.000 kr.

Kilde: Hejmdal, 1. december 1944

1944 – 80 Vidar-spillere på hørruskning

På Torpegaard syd for Vonsild, hvor der kan tjenes 1.800 kr. til klubben

Eksemplet fra Lundtofte ved København, hvor en sportsklubs medlemmer tog ud og ruskede hør et par aftener og derved tjente 700 kr. til klubben, har smittet. Fodboldklubben Vidar i Kolding har taget tanken op, idet man gerne ville tjene nogle penge til nye bolde og til turneringsudgifterne, der i disse tider løber stærkt op.

Formanden, forretningsfører Schultz, ringede til hørfabrikkens formand, forpagter Lunden og spurgte om man ikke kunne arrangere et lignende samarbejde i Kolding, og Lunden tog straks imod tilbuddet. Allerede i aften begynder Vidarfolkene at ruske hør på Torpegaard mellem Vonsild og Taps. Schultz oplyser, at der rykker 25-30 seniorspillere ud sammen med et halvt hundrede drenge. Man skal ruske 8 tønder land og er dette arbejde have en betaling af 1.800 kr. Der er naturligvis mange af medlemmerne, som ikke har prøvet landbrugsarbejde før, men man har som medlemmer et par professionelle hørruskere, der vil fungere som forruskere og lære de øvrige, hvordan arbejdet skal foregå.

Når man rusker hver aften ugen ud og søndag med, regner man med at kunne blive færdig, og så bliver der antagelig råd til et lille høstgilde ovenpå. Man starter fra Søndervang i aften kl. 19 på cykel, men antagelig kommer der også en lastbil fra hørfabrikken til dem, der ikke har køretøj selv.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. august 1944.

1944 – Aldersrentenyderne skal ruske hør

På grund af manglen på arbejdskraft
På Koldingegnen, hvor hørren nu er tjenlig til ruskning, står man over for betydelig mangel på arbejdskraft. I den anledning har formanden for Kolding Aldersrentenyderforening henvendt sig til Kolding Hørfabrik og meddelt, at foreningens medlemmer af hensyn til den samfundsbetydning, det har at få hørren rusket, vil stille sig til disposition. Da det drejer sig om ca. 1000 tdr. land hør, og da det tager en mand 10-14 dage at håndruske en tønder land, forstår man, der er hårdt brug for al den arbejdskraft, der kan fremskaffes, og hørfabrikken har derfor også taget imod tilbuddet.

Kilde: Hejmdal, 3. august 1944.

1944 – Vandindvindingsretten ved Kolding Hørfabrik

Fabrikken skal bruge 540.000 kubikmeter årligt

I går formiddags holdtes der besigtigelsesforretning ved Seest Mølleå i anledning af Kolding Hørfabriks ønske om opnåelse af vandindvindingsretten. Som bekendt har hørfabrikken påvist vand her, og kommunen foretager for tiden prøveborringer for det tilfælde, at der er mere vand, end hørfabrikken behøver.

Ved et møde om eftermiddagen, hvortil et halvt hundrede interesserede havde givet møde, redegjorde landvæsenskommissionens formand, civildommer Borum, Kolding, for forholdene. En del af beboerne ved hørfabrikken tog forbehold med hensyn til en eventuel udtørring af deres brønde. Fra Kolding Kommunes side gjorde man ingen indvendinger, og det er meningen, at kommunen skal overtage hele vandindvindingsretten ved en senere kommissionskendelse, såfremt der viser sig at være så meget vand, at det kan betale sig at anlægge en pumpestation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1944.

1943 – Forpagter Lunden svarer tekstilfabrikanterne

I anledning af en tilbagevisning af angrebet ved Kolding Hørfabriks generalforsamling

Gennem Ritzaus Bureau er følgende udsendt:

Andelsselskabet Kolding Hørfabrik har fornylig holdt generalforsamling i Kolding, og på denne har formanden for aktieselskabet, forpagter Lunden, tilladt sig af fremsætte nogle højst ejendommelige og vildledende udtalelser, der er gengivet i dagspressen. “Vi har stadig”, udtalte hr. Lunden, “ventet på, at tekstilfabrikantforeningen skulle vise noget mere initiativ i hørsagen, men derinde sidder de vist, og venter på bomuld og celluld i stedet for at gøre en virkelig indsats for at få den danske hør anvendt til beklædning og lærred. Men kan denne kreds ikke vækkes til dåd, så er det så meget mere påskønnelsesværdigt, at Det nordiske kampgarnsspinderi i Sønderborg og nogle andre firmaer har vist initiativ og dygtighed til at behandle vor gode danske grønskættede hør, så den nu kan komme frem i gode varer, og store mængder og til rimelig priser, og herefter tror vi på en stor og lang fremtid for hør i Danmark”. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 20. november 1943.

1943 – Hørfabrikkens udvidelse

Der bliver beskæftigelse for indtil 120 mandag

Som omtalt i referatet fra Hørfabrikkens generalforsamling i går har man vedtaget en større udvidelse af virksomheden, og man har allerede sikret sig de nødvendige maskiner til virksomheden, men hvordan med selve byggematerialerne? Det er jo efterhånden noget af det vanskeligste at få fat i disse tider.

Direktør E. Petersen mener dog nok, det skal lykkes, og oplyser over for os, at ledelsen af fabrikken i den allernærmeste fremtid skal have et møde med håndværkerne om sagen. I øvrigt er alle forarbejderne tilendebragt, og der er indhentet faste tilbud fra håndværkerne, så der vil ikke blive tale om offentlig licitation, og byggearbejdet påbegyndes så snart som muligt. Om nybygningen oplyser direktøren videre, at den kommer til at bestå af én lang bygning, der kommer til at ligge ved siden af de øvrige anlæg, men at bygningen vil blive inddelt i flere afdelinger, og han regner med, at der i hvert fald vil blive beskæftiget 60 mand i hvert hold, men om der bliver 2 eller 3 holds drift kan ikke siges på nuværende tidspunkt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juli 1943.