1940 – Spærreballoner påny

25 af K.O.H.’s transformatorstationer ude af drift.

I formiddags ved 11-tiden er der påny sket skade på K.O.H.’s ledningsnet som følge af spærreballoner. Linjemesteren oplyser, at en lav- og højspændingsledning er revet ned i nærheden af Bække. Desuden er der sket skade i Veerst og Aagaard, og på Starup Søndermark er alle fire højspændingsledninger kortsluttede, idet lænkeballonen har efterladt en “hale” i ledningsnettet.

Ca. 25 af værkets 150 transformatorstationer er ude af drift, men man håber inden aften at have fået forholdene bragt i så nogenlunde orden – forudsat naturligvis – at der ikke sker mere skade i løbet af dagen …

Kilde: Uddrag, Kolding Social-demokrat, 13. november 1940.

1940 – Spærreballoner ind over Danmark

Der har om morgen den 7. oktober 1940, igen været drevet en bølge af engelske spærreballoner hen over Danmark. Blandt ind over Haderslev, hvor man mange beboere vågnede og troede at det var flyverangreb, da flere af ballonerne kortsluttede højspændingsledninger, hvorved “himlen oplystes i vid omkreds”, “ligesom der lød høje skrald”. 

Ligeledes kom der den 5. oktober lignede spærreballoner ind over Danmark, hvor de forvoldte skade i oplandet til Kolding, i Tapsøre og Aastorp. Den 7. Oktober bemærkede politiet, ifølge avisen socialdemokraten, at der kun i omegnen af Kolding var kommet indberetninger om en ballon ved Agerbæk. 

Driftsbestyrer Eriksen, K.O.H., har bedt avisen meddele, at “advare folk imod at fortøje balloner til Master, hvad enten det drejer sig om lysmaster eller telefonmaster. Folk har ofte den opfattelse, at en mast kan tåle alt, men vi har set adskillige eksempler på, at ballonerne slæber af med masterne eller knækker den … Er det en højspændingsledning og folk er uforsigtige nok til at røre ved den eller ved pigtråd, som ledningen er i berøring med, så er det den visse død”. 

Spærreballonerne har hærget i hele landet, og ifølge svensk presse, som citeres af den danske, skulle der også være fløjet en enkelt ballon til Sverige den 5. oktober.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 7. Oktober 1940

1940 – Strømpris

På bestyrelsesmøde den 19. marts 1940 beslutter bestyrelsen for K.O.H. at fastholde prisen på elektricitet i april kvartal. 

Beslutningen, “under hensyn til Koldings gode kulreserve ved Elektricitetsværket”, er at bibeholde strømprise for de næste tre måneder på “12 øre pr. Kliowattime plus den faste Afgift”. 

Kilde: Kolding folkeblad, 20. Marts 1940, side 7

1939 – K.O.H. forhøjer strømprisen

Kolding Oplands Højspændingsforsyning (K.O.H.) meddeler efter sit bestyrelsesmøde af 23. november 1939 af der er blevet vedtaget en forhøjelse af strømprisen fra 8 til 12 øre pr. kilowatt-time, beregningen vil ske fra aflæsningen i januar måned. Forhøjelsen sker på grund af et kultillæg, som K.O.H. skal betale for sin strøm.

Henstillingen fra den 18. september om besparelser i forbruget, samt standsning af motorer til sværere arbejde fra kl. 15, opretholdes stadigt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 24. nov 1939

Find mere om K.O.H. på Kolding Stadsarkiv, se samlinger

1939 – Elektricitetsprisen i oplandet

Elektricitetsprisens forhøjelse i Kolding berører naturligvis også oplandsforsyningen, og i kontrakten mellem byen og K.O.H. er der fastsat et kultillæg, således at man heraf kan udregne, hvad oplandet skal betale mere på grund af den forhøjede kulpris.

Driftsbestyrer Eriksen, K.O.H., oplyser at der i alt fald ikke bliver tale om nogen forhøjelse før til januar kvartal, men så vil den også komme. Der vil naturligvis kun blive tale om en forhøjelse af den direkte strømpris, som i øjeblikke er 8 øre, og ikke ske nogen ændring i de faste afgifter. Hvor meget strømprisen må forhøjes, skal bestyrelsen tage stilling til, der vil dog næppe blive tale om en forhøjelse på 10 øre som i byen. Muligvis kan der blive tale om en trinvis forhøjelse, således at en del af stigningen udlignes på januar-aflæsningen, og der så fastlægges en endelig pris for det kommende års forbrug.

Kilde: 7. november 1939, side 6, Kol. Folkeblad

1939 – Indvalgt i elektricitetsrådet

Formanden for Kolding Oplands Højspændingsforsyning, proprietær J. Jensen, Rugholm, er blevet beskikket til medlem af elektricitetsrådet som repræsentant for landværkerne, i stedet for proprietær N. J. Andersen, der er afgået ved døden.

Elektricitetsrådet er nedsat af Ministeriet for Offentlige Arbejder, formanden skal dog udnævnes af kongen efter indstilling og rådets øvrige medlemmer af ministeriet, efter indstilling fra erhvervsorganisationer i Danmark med tilknytning til el-produktion eller -fordeling.

Kilde: 26. okt 1939, Kolding Folkeblad
Bogen: Mit livs virke, af Jens Jensen, Rugholmhus, 1955

1939 – Spar på lys, gas og vand

I aftes holdt Kolding Byråd et ekstraordinær møde, hvor man skulle fastsætte de nødvendige spareforanstaltninger med hensyn til lys, gas og vand.

Mødet, der var præget af en masse drøftelser, blev indledt af borgmesteren, som påpegede, at det var nødvendigt at begrænse forbruget nu, inden at lagrene var opbrugt. Der blev på mødet vedtaget en række skrappe rationeringer for elektricitet, gas og vand i Kolding.

Hvad der forbruges udover 50procent af normalt strøm og 75 procent af gas betales dobbelt. For håndværkere og industrien indføres en spærretid fra kl. 15 til 19, i hvilken tid, der betales det dobbelte af normale takst. Varm Centralvarmevand må kun anvendes lørdag og søndag. Stærkt indskrænket gade- og vinduesbelysning, alt reklamebelysning standses efter lovbestemmelse herom.

Christian den Ottendes berømte bemærkning “Nu ville vi alle spare, hvor spare kan!”, har fået en ny aktualitet.

Oplandet og elektricitetsforsyningen

Efter henstilling fra Kolding afholdt Kolding Oplands Højspændingsforsyning(KOH) i går eftermiddag også møde. Oplandet rammes også af sparebestræbelserne.

Driftsbestyrer Eriksen fra KOH oplyset i et interview, at det først og fremmest bliver forbud mod udvendig reklamebelysning og begrænsning af vinduesbelysning i forretninger, som skal indskrænkes mest muligt, som i Kolding.

Der udstedes forbud mod anvendelse af varmeovne for rumopvarmning, med påbud om sparsommelighed i almindelighed, blandt andet ved anvendelse af færre pærer. I de rene elektriske køkkener skal der spares mest muligt.

På elektricitetsværket, vil man nøjes med at bruge de mest økonomiske maskiner, og derved strække kulbeholdningerne længst mulig. For at dette kan ske, må belastningen hen imod aften nedsættes mest muligt, som følge heraf vil der komme et påbud om ikke at benytte motorer til tærskning, formaling, rundsave eller andet i tiden fra kl. 3 eftermiddag til solopgang.

Påbuddet vil blive kontrolleret igennem de selvregistrerende instrumenter på Harteværket og K.O.H.s hovedstation.

Hvis forbrugerne ikke retter sig efter påbuddet, så er meldingen fra Eriksen:

Ja, så kan det få meget kedelige følger, i værste tilfælde en mere eller mindre langvarig afbrydelse af forsyningen, men i hvert fald kan vi ved hjælp af spændingsregulatoren i Harte sætte spændingen så langt ned i en vis tid, at motorer ikke kan benyttes, hvilket jo også vil være katastrofalt for motorer til maskinmalkning, vandpumper og mejerimaskiner, overfor hvis brug man jo ellers ikke vil foretage nogen som helst indskrænkninger.”

Driftbestyrer Eriksen, 12. september 1939

Det håbes, ifølge Eriksen, at der så længe forbrugerne i videst mulig omfang retter sig efter sparebestemmelserne, så vil man forsøge at undgå prisstigninger, men det afhænger naturligvis af kultilførslerne og priserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1939

1939 – Krigssituationen ude i Europa mærkes

Krigssituationen ude i Europa har allerede fået indflydelse for mange danske industrivirksomheder. Indtil videre mærker Nordisk Solar Compagni ikke meget til det, andre radiofabrikker har dog haft problemer med at få radiorør hjem fra Tyskland.

Fra Nordisk Solar forlyder det ”Der sker jo noget fra dag til dag. Radioen er efterhånden bleven en slags nødvendighedsartikel, og da myndighederne selv udsender meddelelser gennem radioen, venter vi, at myndighederne hjælper os med at få de fornødne radiodele frem. Men, som sagt, endnu har vi intet mærket, og vi fortsætter indtil videre.”.

Hos Kolding Oplands Højspændingsforsyning står det værre til, der er måske snart kobbermangel, det nødvendigste kobber til vedligeholdelse er på lager. Driftsbestyrer Eriksen har givet en kommentar om det til Folkebladet: ”vi har … givet vore ordrer med sigt på fremtiden, og vi har afslutninger om kobber til dækning af vort forbrug til omkring 1. juli næste år, men al udlevering af blank kobbertråd fra kabelfabrikken herhjemme er foreløbig standset, idet kobber først og fremmest bruges til installationsledninger”. Ifølge K.O.H. selv skulle de i august have haft 6.000 kilo og i midten af denne måned 10.000 kilo kobber, intet af dette er nået frem, det vides ikke, hvornår det kommer.

Restriktioner og rationeringen mærkes også, dagligt opfordre myndighederne og nyhedsmedierne, til at der ikke hamstres. Husholdningsrådet har også udsendt en advarsel imod sukker hamstring. Hvis det alligevel skulle ske, så vil politiet udleve bøder. Det er også kun meget få, af ansøgninger om køretilladelse, der har fået dette bevilget, de må i stedet benyttet hesten eller cyklen. I går sås grosserer Oscar Christensen, komme ridende, efter at han måtte lade bilen stå, andre kendte Koldingensere, såsom arkitekt Ernst Petersen, er os set cyklende i dag. Haderslev Katedralskole har været nød til at aflyse den årlige udflugt, for de kunne ikke få kørsel til Løverode. Straffen for at overtræde kørselsforbuddet kan være bøder fra 50 til 50.000 kr., og straffes med fængsel i indtil to år.

Fra pulterkammerrydningen meldes at der er kørt 130 læs skrammel ud til lossepladsen, over de fem dage som rydningen har taget. ”Det mest af det var uden videre værdi” har kolonnefører Rasmussen udtalt sig til Folkebladet.

Fra Tysklands side, understreges det at Danmark ikke blot skal frabede os neutralitetsbrud, men også med alle midler, forsøge at afværge dem. Der kommer ikke de militære beskyttelses foranstaltninger, som det kunne ønskes, vi må i Kolding nøjes med luftværnssirener, som den ved siden af Herkules oppe på kæmpetårnet. Man må håbe at pulterkammerrydningen kan hjælpe med til at lave de tilflugtsrum, som er nødvendige hvis almindelige mennesker skal beskyttes imod fremmed magters bomber.

I aften kan man både i Kosmorama og Biografen se ekstrafilmen ”Bomber fra ukendt Flyver over Esbjerg”, selv om det nu er identificeret som engelskere flyvere. Derudover kan man i Kosmorama klokken otte se den franske storfilm Storbyens Fristelser, mens man klokken syv og ni kan se den danske film Skilsmissen børn. Der er også mulighed for at tage på Alhambra, hvor der vil være mange morsomheder og dans, der åbnet til klokken 1 i nat.

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. september 1939