1942 – Hele Koldingegnen uden strøm i morges!

100 pct. fejl på K.O.H.’s ledningsnet – samleskinnenes svære master væltede ved Højen. Den længste afbrydelse, Kolding by har haft i lange tider. Også store skader på telefonnettet.

I første omgang slap vi – men i aftes og nat gik det galt! Isslaget, som i går beskadigede ledningsnettene over næsten hele landet, bredte sig i aftes også til Koldingegnen. Samtidig med, at temperaturen faldt til minus 5 grader, voksede østenblæstens styrke, og nedbøren frøs fat på alle ledninger, så de forvandledes til istove. Aftenen igennem blinkede lyset i Kolding, og kl. 22.40 forsvandt det helt.

Jeg mindes ikke en så alvorlig afbrydelse i mange år, siger driftsbestyrer Aage Petersen. Der var en række sammenstødende uheld, og derfor blev afbrydelsen så lang. Hele aftenen havde vi uro på samleskinnen, men det gik dog indtil vi fik det store chok ved 22½-tiden. Da skete der linjebrud på samleskinne mellem Vejle og Harte, og det var så voldsomt, at chokket slog vore egne maskiner ud. Vi havde ellers besluttet at køre hele natten med vort eget værk, fordi vi var klar over faren; men vi blev altså i første øjeblik slået helt ud. Samtidig var der kludder på jævnstrømssiden, og det ene med det andet bevirkede, at der enkelte steder i byen først kom strøm igen efter 45-50 minutters forløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. marts 1942.

1942 – 800 strømforbrugere i de otte sogne uden lys i aftes

En kraftig kortslutning på K.O.H.s sydøst-linje, som satte 40 transformatorstationer ud af drift.

Som følge af en kraftig kortslutning på Kolding Oplands Højspændingsforsynings sydøst-linje gik lyset i aftes ved 18-tiden ud hos ca. 800 forbrugere i de otte sogne. I ca. tre timer måtte man undvære det elektriske lys; først ved 21-tiden fik en del forbrugere lyset igen, men sent på aftenen var strømforsyningen genoprettet overalt.

Linjemester Olesen oplyste i aftes over for os, at kortslutningen indtraf et sted mellem Taps og Ødis, og så snart den blev meldt, blev der fra Kolding sendt mandskab med projektører ud på landevejen for at finde stedet. Kortslutningen var forårsaget ved, at en højspændingsledning var faldet nedover en anden. Arbejdet med at finde stedet var besværligt, ligesom mandskabet under turen en gang måtte i grøften med bilen på grund af det glatte føre. Ved kortslutningen sattes 40 transformatorstationer ud af drift, men ved 21- tiden, da en del forbrugere fik lyset igen, var 14 transformatorstationer atter tilsluttet, medens andre så fulgte efter efterhånden […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. februar 1942.

1940 – Spærreballoner påny

25 af K.O.H.’s transformatorstationer ude af drift.

I formiddags ved 11-tiden er der påny sket skade på K.O.H.’s ledningsnet som følge af spærreballoner. Linjemesteren oplyser, at en lav- og højspændingsledning er revet ned i nærheden af Bække. Desuden er der sket skade i Veerst og Aagaard, og på Starup Søndermark er alle fire højspændingsledninger kortsluttede, idet lænkeballonen har efterladt en “hale” i ledningsnettet.

Ca. 25 af værkets 150 transformatorstationer er ude af drift, men man håber inden aften at have fået forholdene bragt i så nogenlunde orden – forudsat naturligvis – at der ikke sker mere skade i løbet af dagen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-demokrat, 13. november 1940.

1940 – Spærreballoner ind over Danmark

Der har om morgen den 7. oktober 1940, igen været drevet en bølge af engelske spærreballoner hen over Danmark. Blandt ind over Haderslev, hvor man mange beboere vågnede og troede at det var flyverangreb, da flere af ballonerne kortsluttede højspændingsledninger, hvorved “himlen oplystes i vid omkreds”, “ligesom der lød høje skrald”. 

Ligeledes kom der den 5. oktober lignede spærreballoner ind over Danmark, hvor de forvoldte skade i oplandet til Kolding, i Tapsøre og Aastorp. Den 7. Oktober bemærkede politiet, ifølge avisen socialdemokraten, at der kun i omegnen af Kolding var kommet indberetninger om en ballon ved Agerbæk. 

Driftsbestyrer Eriksen, K.O.H., har bedt avisen meddele, at “advare folk imod at fortøje balloner til Master, hvad enten det drejer sig om lysmaster eller telefonmaster. Folk har ofte den opfattelse, at en mast kan tåle alt, men vi har set adskillige eksempler på, at ballonerne slæber af med masterne eller knækker den … Er det en højspændingsledning og folk er uforsigtige nok til at røre ved den eller ved pigtråd, som ledningen er i berøring med, så er det den visse død”. 

Spærreballonerne har hærget i hele landet, og ifølge svensk presse, som citeres af den danske, skulle der også være fløjet en enkelt ballon til Sverige den 5. oktober.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 7. Oktober 1940

1940 – Strømpris

På bestyrelsesmøde den 19. marts 1940 beslutter bestyrelsen for K.O.H. at fastholde prisen på elektricitet i april kvartal. 

Beslutningen, “under hensyn til Koldings gode kulreserve ved Elektricitetsværket”, er at bibeholde strømprise for de næste tre måneder på “12 øre pr. Kliowattime plus den faste Afgift”. 

Kilde: Kolding folkeblad, 20. Marts 1940, side 7

1939 – K.O.H. forhøjer strømprisen

Kolding Oplands Højspændingsforsyning (K.O.H.) meddeler efter sit bestyrelsesmøde af 23. november 1939 af der er blevet vedtaget en forhøjelse af strømprisen fra 8 til 12 øre pr. kilowatt-time, beregningen vil ske fra aflæsningen i januar måned. Forhøjelsen sker på grund af et kultillæg, som K.O.H. skal betale for sin strøm.

Henstillingen fra den 18. september om besparelser i forbruget, samt standsning af motorer til sværere arbejde fra kl. 15, opretholdes stadigt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 24. nov 1939

Find mere om K.O.H. på Kolding Stadsarkiv, se samlinger

1939 – Elektricitetsprisen i oplandet

Elektricitetsprisens forhøjelse i Kolding berører naturligvis også oplandsforsyningen, og i kontrakten mellem byen og K.O.H. er der fastsat et kultillæg, således at man heraf kan udregne, hvad oplandet skal betale mere på grund af den forhøjede kulpris.

Driftsbestyrer Eriksen, K.O.H., oplyser at der i alt fald ikke bliver tale om nogen forhøjelse før til januar kvartal, men så vil den også komme. Der vil naturligvis kun blive tale om en forhøjelse af den direkte strømpris, som i øjeblikke er 8 øre, og ikke ske nogen ændring i de faste afgifter. Hvor meget strømprisen må forhøjes, skal bestyrelsen tage stilling til, der vil dog næppe blive tale om en forhøjelse på 10 øre som i byen. Muligvis kan der blive tale om en trinvis forhøjelse, således at en del af stigningen udlignes på januar-aflæsningen, og der så fastlægges en endelig pris for det kommende års forbrug.

Kilde: 7. november 1939, side 6, Kol. Folkeblad

1939 – Indvalgt i elektricitetsrådet

Formanden for Kolding Oplands Højspændingsforsyning, proprietær J. Jensen, Rugholm, er blevet beskikket til medlem af elektricitetsrådet som repræsentant for landværkerne, i stedet for proprietær N. J. Andersen, der er afgået ved døden.

Elektricitetsrådet er nedsat af Ministeriet for Offentlige Arbejder, formanden skal dog udnævnes af kongen efter indstilling og rådets øvrige medlemmer af ministeriet, efter indstilling fra erhvervsorganisationer i Danmark med tilknytning til el-produktion eller -fordeling.

Kilde: 26. okt 1939, Kolding Folkeblad
Bogen: Mit livs virke, af Jens Jensen, Rugholmhus, 1955