1942 – Rekord-året for Kolding Slagteri

Det højeste slagtetal og den største efterbetaling – Formandens redegørelse ved generalforsamlingen i eftermiddag for de mange specialafdelingers gode udbytte og for den verserende retssag […]

Kolding Andels-Svineslagteri holdt i eftermiddag generalforsamling i Teatersalen i Kolding, som sædvanlig under meget stor tilslutning. Slagteriet har jo haft et rekordår på flere måder. Dels har det haft landets højeste slagtningstal (89.500 svin), dels møder det med en efterbetaling på 40 øre pr. kg. langt den højeste, både i slagteriets historie og i hele landet i år. Den næsthøjeste møder Sæby (27 øre pr. kg.). Med særlig interesse påhørtes derfor formanden, proprietær Haues beretning, der dels skildrede årsagerne til det gode resultat, dels bragte en redegørelse for den verserende retssag. […]

Forbavsende stor produktion trods den lille høst

I min beretning i fjord udtalte jeg, at vi som forholdene var med hensyn til fodermidler, måtte håbe på bedre vækstmuligheder med mere passende nedbør, end vi havde haft i de sidste år. Desværre blev dette håb ikke opfyldt, for sidste års høst var vel nok den mindste, vi har haft i mange år, i hvert fald kan jeg sige i de 40 år, jeg har været jordbruger. Denne lille høst i forbindelse med den stærke udskrivning i henhold til kornloven for at sikre befolkningen den nødvendige brødkorn, samt korn til gryn, kaffesurrogater, øl m.m., måtte nødvendigvis sætte sit stærke præg på vore stalde, således at produktionen af mælk og flæsk blev meget stærkt reduceret. Kødproduktionen er selvfølgelig også gået tilbage, men dette er ikke mærket meget på hjemmemarkedet, fordi en reduktion af kvægbesætningerne i ret stor udstrækning var nødvendig på grund af fodermangel.

Vi har nu i så at sige alle landbrug mange tomme eller for store båse i kostalden, og uhyggeligt tomt og koldt er der i svinestaldene. Trods vanskeligheder må man alligevel forbavses over, at det er lykkedes at producere så meget, som tilfældet har været […]

Prisspørgsmålene

Den ældre generation har vel endnu forholdene under sidste krig (det man nu kalder den lille verdenskrig) i frisk erindring, og alle har vel nik følt eftervirkningerne deraf. Det er derfor såre naturligt, at man ønsker at drage nytte af de indhøstede erfaringer og derfor i tide søger at regulere priserne, for at undgå at prisskruen bliver skruet helt til tops for derefter at falde helt til bunden. Hvorvidt det vil lykkes for de mænd, hvem dette utaknemlige hverv er pålagt, at finde den gyldne middelvej, er jeg ikke kompetent til at udtale mig om, men én ting er sikkert, og det er, at en nogenlunde rimelig fortjeneste ved produktionen og en ligeledes rimelig fortjeneste ved handelen det er hovedhjørnestenen for at, at der overhovedet kan produceres og forhandles varer. Hænger man sig for stærkt i paragraffer og teori, opnår man kun, at produktionen bliver minimal, og en kraftig prisstigning vil indtræde, men så er der desværre kun få varer til hjemmemarkedet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. marts 1942.

1941 – Kolding Slagteri har landets største svineslagtning

89.501 svin slagtet mod kun 77.683 i Odense, som hidtil har ligget højst.

Kolding Andels Svineslagteri har i dag opgjort slagteritallet for 1.941 i fjor eller en nedgang på 44,65 pct. Det er naturligvis en meget betydelig nedgang. For hele landet har der, som andet steds omtalt, været en nedgang på ca. 40 pct., men enkelte slagterier, særlig de fynske, har haft betydelig større nedgang. Derved er Kolding Slagteri i år kommet op på et højere antal slagtede svin end Odense, som hidtil har ligget i spidsen. Odense Slagteris slagtningstal er faldet med ikke mindre end 56,12 pct. til 77.683. Når nedgangen på Fyn er blevet så stor, mener man, det skyldes dels en stor kornaflevering, dels at fynboerne foretrækker at beholde en større del af deres gode malkekvæg i stedet for grisene. Man kan gå ud fra, at Kolding Slagteri i år har det største antal griseslagtninger i hele landet. Nærmest efter Kolding kommer rimeligvis Struer og Nr. Sundby, men herfra foreligger de endelige tal endnu ikke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. december 1941.

1941 – Slagterierne opretter selvstændige luftværn

Kolding Slagteri er blandt de første, der har fået værnet i orden, og 60 kursusdeltagere har i dag været på studiebesøg.

Dansk Luftværnsforening og slagteriernes ledelse har indledet et samarbejde om oprettelse af luftværn, svarende til fabriksluftværnet ved alle slagterier, og i denne anledning afholdes der i dagene 4.-15. juli tre kursus på Andelshøjskolen ved Middelfart, hvor ledere af slagteriernes luftværn uddannes. For slagteriet i Kolding deltager i disse dages kursus ingeniør Nellemann, der er leder af Kolding Slagteris luftværn, slagtermester Niels Nielsen, der skal være kolonneleder af brandtjenesten, maskinmester Sørensen, der skal være kolonneleder for teknisk tjeneste og slagteriarbejder Anton Sørensen, der skal være leder af samaritertjenesten. Kursuslederen er professor dr. med. C. Borck, og desuden medvirker følgende lærerkræfter: kaptajn Willumsen, D. L. F., ingeniør Mengel, politikommissær Kleberg, Kolding, og fuldmægtig Castberg, Kolding.

Planen for Kolding er blevet godkendt. Den går bl.a. ud på, at 30 arbejdere (det vides endnu ikke hvem), der normalt arbejder på slagteriet, skal stå til tjeneste for de forskellige luftbeskyttelsesgrene.

I dag har det første hold kursusdeltagere, ca. 60, været på studiebesøg på slagteriet i Kolding, der er blandt de første slagterier, som har fået indrettet sit luftværn […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. juli 1941.