1943 – Mere fabriksbyggeri i Kolding

Kaalunds Sæbefabrikker udvider og Mejeriernes Fællesindkøb opfører forretningsejendom

Vi har tidligere omtalt forskellige store byggeprojekter, der forestår i Kolding i den kommende tid, både en anseelige fabriksbygning på Volkerts Fabrikker og Arbejdernes Andelsboligforenings tre forskellige boligprojekter. Dermed er de kommende byggeprojekter i Kolding dog ikke udtømt, idet der yderligere forestår et par fabriks- og forretningsudvidelser, der vil give kærkommen beskæftigelse for bygningshåndværkerne.

Således har De Danske Mejeriers Fællesindkøb efter nogle forhandlinger med Sydbanerne erhvervet banernes eneste tilbageværende grund i Sydbanegade på hjørnet af Sydbanegade og Riberdyb. Efter at ministeriet har godkendt handlen og skødet nu er underskrevet, venter man kun på, at arkitekten, Hans Chr. Rasmussen, skal lægge en sidste hånd på tegningerne, som derefter skal godkendes af de forskellige instanser. Det er Mejeriernes Fællesindkøbs hensigt på denne udmærket beliggende hjørneejendom at opføre en ejendom med kontor- butiks- og lagerlokaler samt med en enkelt lejlighed for fællesindkøbets direktør, S. T. Gregersen, alt sammen under forudsætning af, at man opnår byggetilladelse, men en sådan har der hidtil aldrig været nægtet den slags byggeri. […]

Også en anden landskendt Kolding-virksomhed vil inden for meget kort tid gå i gang med et byggeri for at udvide og skabe bedre forhold for produktionen. Det er A/S Kaalunds Sæbefabrikker, der på fabrikkens grund på hjørnet ud mod Dyrehavevej agter at bygge en etage ovenpå den ene fløj for derigennem at indvinde plads til et nyt anlæg, bl.a. et højt forstøverkammer. Hele dette byggeri er løseligt kalkuleret anslået til 125.000 kr., men heri er også beregnet de ret kostbare nyanskaffelser af maskiner og andre installationer. Efter hvad direktør Rolver oplyser, foreligger der til dette byggeri indkøbstilladelser til både cement og jern. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. juli 1943.

1943 – 5.000 mennesker på Skamling

Folkestævne i strålende sommervejr

Fra hele landsdelen stævnede henved 5.000 mennesker i går til nationalt møde på Skamlingsbanken. Var vejret med de lavthængende tunge skyer aldrig så truede om formiddagen, brød solen alligevel lidt over middag igennem og tog magten og sendte sine stråler ned over mødepladsen, hvor de fem nordiske flag traditionen tro vajede side om side for en let sommerbrise. Mens de mange mennesker indtog deres pladser i “gryden”, omkring den talerstol, hvorfra gode ord år efter år har lydt, under vekslende ydre forhold, spillede K.F.U.M.-spejderens orkester en række nationale melodier.

På de arrangererene foreningers vegne bød grosserer P. Michaelsen, Lunderskov, velkommen, efter at de sidste 2-300 mennesker, var ankommet med Sydbanens ekstratog. Han motiverede et leve for Kongen og udtalte et ære være deres minde over de mænd, der for 100 år siden var med til at skifte Skamlingsbankeselskabet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juni 1943.

1943 – Gode danske ord fra Skamling på mindedagen igår

3-400 mennesker deltog i Skamlingsbankeselskabets jubilæumsfestligheder

Festlighederne på Skamlingsbanken igår eftermiddags i anledning af mindedagen for Bankens indvielse til dansk folkelig og national mødeplads fik et smukt og værdigt forløb. Mellem 300 og 400 mennesker deltog i mindehøjtidelighederne. De fleste tog med ekstratoget fra Kolding, der ankom kl. 16.25, men også med andre befordringsmidler var der kommet mange til Skamling. Festen var kun for Skamlingsbankeselskabets aktionærer med damer og de særligt indbudte. Havde forholdene ikke hindret afholdelse af en stor folkefest, ville deltagernes tal sikkert have kunnet tælles i titusinder. Det er dog meningen at søge et stor folkemøde gennemført søndag d. 20. juni.

Der var en repræsentativ forsamling, der havde givet møde på Skamling. Der var folk fra næsten hele landet. Fra København (eller Bornholm) var ankommet Folketingets formand, Hans Rasmussen, direktør Ussing og prof. Friis Johansen fra Ny Carlsbergfonden, Grænseforeningens formand, fhv. præsident Holger Andersen, billedhuggeren H. Starcke med frue, fra Sønderjylland den gamle sønderjyske fører Peter Grau fra Pøl, stiftamtmand Lundbye, Haderslev, borgmestrene Thulstrup, Haderslev og Fink, Aabenraa, Skoleforeningens formd. landstingsmand Jefsen-Christensen, Høbsbro, Sprogforeningens formand, bibliotekar Jacob Petersen, Aabenraa, biskop C. W. Noack, Haderslev, gårdejer Nis Skrumsager, Visby Hedegaard, Den Slesvigske Vælgerforenings tidligere sekretær Martin Simonsen fra Flovt, provst Biering, Sønderborg, folketingsmand Simon From, Fjelstrup, fhv. folketingsmand Schultz-Petersen, Tyrstrupgaard og mange andre.

Fra Kolding havde mange af byens borgere givet møde med borgmester Knud Hansen og politimester Thalbitzer i spidsen. Borgmesteren overrakte de 1.000 kr., som Byrådet havde bevilliget til Skamlingsbankefonden, vis formand, stiftamtmand Herschend naturligvis også var til stede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. maj 1943.

1942 – Sydbanernes underskud går nedad

Den 24. august 1942 afholdt Kolding Sydbaner om eftermiddagen generalforsamlingen på Hotel Kolding, som de to foregående møder, blev det afholdt for lukkede døre.

Formanden, fhv. amtsrådsmedlem J. Krag, Hejls, aflagte beretning for selskabet, og meddelte, at det i det forløbne år havde været en fremgang i både person- og godsindtægter. Selv om udgifterne var steget, var underskuddet ”betydeligt minde end året forud”. Regnskabet blev fremlagt af driftsbestyrer Petersen, de forskellige poster i regnskabet ønskes ikke offentliggjort.

Der var ingen valg, og generalforsamlingen varede kun en halv times tid.

Kilde: Sydbanernes Underskud gaar nedad, Fredericia Socialdemokrat (Avisartikel), 25. august 1942

1942 – I Svanemosen graves tørv i denne uge

Sæsonen begynder 10-12 dage tidligere end i fjor. Arbejdsløsheden faldet med 1.000 i løbet af 14 dage.

Tørvesæsonen står nu lige foran sin begyndelse. Allerede i denne uge vil de første tørv blive gravet op og lagt ud i Svanemosen. Mosejorden er tøet godt op, således at arbejdet nu vendtes at kunne foregå uhindret af frosten. I Svanemosen vil der blive et tørveskær på omkring 30.000 tons i sommer. Et konsortium ved landsretssagfører Juhl, Kolding, har antaget fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle, til at forestå et tørveskær på ca. 15.000 tons. Selskabet har opstillet to dobbelte ælteværker i mosen og 7 tørvepressere samt lejet 115 td. land læggeplads. Man har allerede i nogen tid været i gang med forberedelserne, og i disse dage er 40 mand beskæftiget, dels med opstillingen, dels med udlægning af et 200 meter langt vigespor til Kolding Sydbaner. Ved dette værk regner man i højsæsonen med at kunne beskæftige over 200 mennesker.

Et københavnsk firma, Larsen og Risør, vil ligeledes påbegynde tørvegravning i Svanemosen og har beregnet en produktion på 10.000 ton, og godsejer Egemose Nielsen, Fovsletgaard, vil sammen med bygmester Bertel Nielsen, Vejle, der som bekendt ejer Solgaarden i Kolding, grave 5000 tons, forlyder det, således at den samlede produktion i Svanemosen kommer op på 30.000 tons tørv med beskæftigelse til 4-500 mennesker sommeren igennem. […]

Arbejdsløsheden i Kolding 1.000 ned.

Forberedelserne til tørvearbejdet, forårsarbejdet i landbruget med mere har bevirket, at arbejdsløsheden i Kolding og på egnen i løbet af de sidste 14 dage er sunket med over 1.000 mand, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Alle murere er i gang, der er kun ganske enkelte tømrere, snedkere og malere arbejdsløse, og af arbejdsmænd er der i Kolding 4-500 tilbage, men i mange landkommuner er arbejdsløsheden helt dryddet og nogle steder mangler man endog folk, så f.eks. dræningsarbejderne mp standses, for at arbejdskraften kan overgå til landbruget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. april 1942.

1942- Klage over Sydbanerne

Beboere i Tved protester over nedlæggelse af holdepladsen.

Vi har modtaget:

Kolding Sydbaners kunder er ikke forvænt med at blive hensynsfuldt behandlet af banernes ledelse; men den behandling, som beboerne i Tved var ude for ved årsskiftet var dog af en sådan art, at den fortjener at blive almindelig bekendt. I en årrække har der været et stoppested i Tved, kaldet Tved Byvej, der blev daglig brugt af beboerne og tilrejsende. Den 31. december om formiddagen blev pludselig signalmasten fjernet og på beboernes private læskur anbragt et opslag, der meddelte, at toget indtil videre ikke standsede ved stoppestedet. Opslaget var skrevet med blyant og var uden underskrift – så formløst som muligt – måske en nytårsspøg fra uansvarlig side. Havde det ikke været rimeligt at sådan meddelelse var tilgået beboerne en notits i bladene nogen tid forud? Tidspunktet for stoppestedets nedlæggelse er også bemærkelsesværdigt, midt i juleferien til ulempe for beboernes gæster, på et tidspunkt, da beboernes nærmeste vej til Kolding – fjordstien – var dem berøvet af højvandet i efteråret – og midt i vinterens hjerte. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 2. marts 1942.

1942 – Ikke store snevanskeligheder i Sydjylland

Men det kan hurtigt komme.

Det har sneet bravt de sidste par dage. De fleste er sikkert glade for snefaldet, da det har taget den værste brod af den bitre frost. Heldigvis er sneen meget let, så den har ikke været til afgørende hindring for færdslen, selvom det har sneet tilstrækkeligt til, at det kan genere cyklisterne en del. Sneen kan dog let fyge sammen, så snart det blæser lidt op. Og blæsten begyndte allerede i morges at røre på sig, og vi har i den anledning spurgt de forskellige trafikgrene om de har mærket noget til sneens virkninger.

På statsbanerne oplyser stationsforstanderen, at man hidtil har kunnet klare problemerne, der endnu ikke føget til nogen steder, men man har truffet sine forholdsregler, idet der hele tiden har været sporrensere ude. Nogen forsinkelse og en del besvær kan det jo ikke undgå at give. På Sydbanerne udtaler driftsbestyreren, at sneen endnu ikke – heller ikke på de “vanskelige strækninger – har voldt kvaler. Og det har endda føget en del ude på landet til morgen, oplyser stationsforstanderen. Men i morgen kan alt jo have vendt sig til mere alvorlige, hvis det bliver ved, som det er begyndt. Navnlig, hvis der kommer storm til.

Heller ikke Troldhedebanen behøver endnu at melde om uregelmæssigheder i trafikken – men hvis blæsten rejser sig, siger driftsbestyreren, så behøver det ikke at vare mange timer, før situationen kan se helt anderledes ud. Ikke blot for os, men for alle banestrækninger. På Rutebilstationen oplyser man overfor os, at endnu har sneen skånet rutebilstationen for forsinkelser af nogen art, men også her er man klar over, at lidt vind kan ændre trafikbilledet fuldstændigt i løbet af kort tid – for sne er der jo kommet meget af efterhånden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1941 – Kolding Byråd

Det nye tørveregnskab kan løbe rundt.

Ved begyndelsen af Byrådets møde i går aftes oplyste købmand Hansen, at der for indeværende sæson var købt tørv for 551.932 kr. og salget sammenlignet beholdningen viste, at der ville fremkomme et overskud på 19.564 kr., og regnede man med et rimeligt svind, så ville der alligevel vær et overskud på 3.330 kr.

Fredningsnævnet i Vejle Amt meddelte, at Indenrigsministeriet har frafaldet, at der foretages særlig fredning af Kolding Slotssø, idet Byrådet har truffet foranstaltninger, der anses for tilstrækkelig for formålet. Til efterretning.

Sydbanerne indvarslede til møde i dag angående garanti for dækning af driftsunderskud i året 1942-43. Byrådet delegerede Kasse- og regnskabsudvalget til møde.

Borgmesteren meddelte, at stormfloden den 13. november har bevirket skade på havnens bolværker og kajindfatninger. Til udbedring af skaden ønsker Havneudvalget godkendt en udgift på 8.000 kr., og dette beløb bevilliges. Havneudvalget indstillede til godkendelse en udgift på ca. 7.000 kr. til opførelse af et hus til opbevaring af havnens luftværnsmateriel. Senere kan huset indrettes til vaskehus. Beløbet bevilliges. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.