1942 – I Svanemosen graves tørv i denne uge

Sæsonen begynder 10-12 dage tidligere end i fjor. Arbejdsløsheden faldet med 1.000 i løbet af 14 dage.

Tørvesæsonen står nu lige foran sin begyndelse. Allerede i denne uge vil de første tørv blive gravet op og lagt ud i Svanemosen. Mosejorden er tøet godt op, således at arbejdet nu vendtes at kunne foregå uhindret af frosten. I Svanemosen vil der blive et tørveskær på omkring 30.000 tons i sommer. Et konsortium ved landsretssagfører Juhl, Kolding, har antaget fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle, til at forestå et tørveskær på ca. 15.000 tons. Selskabet har opstillet to dobbelte ælteværker i mosen og 7 tørvepressere samt lejet 115 td. land læggeplads. Man har allerede i nogen tid været i gang med forberedelserne, og i disse dage er 40 mand beskæftiget, dels med opstillingen, dels med udlægning af et 200 meter langt vigespor til Kolding Sydbaner. Ved dette værk regner man i højsæsonen med at kunne beskæftige over 200 mennesker.

Et københavnsk firma, Larsen og Risør, vil ligeledes påbegynde tørvegravning i Svanemosen og har beregnet en produktion på 10.000 ton, og godsejer Egemose Nielsen, Fovsletgaard, vil sammen med bygmester Bertel Nielsen, Vejle, der som bekendt ejer Solgaarden i Kolding, grave 5000 tons, forlyder det, således at den samlede produktion i Svanemosen kommer op på 30.000 tons tørv med beskæftigelse til 4-500 mennesker sommeren igennem. […]

Arbejdsløsheden i Kolding 1.000 ned.

Forberedelserne til tørvearbejdet, forårsarbejdet i landbruget med mere har bevirket, at arbejdsløsheden i Kolding og på egnen i løbet af de sidste 14 dage er sunket med over 1.000 mand, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Alle murere er i gang, der er kun ganske enkelte tømrere, snedkere og malere arbejdsløse, og af arbejdsmænd er der i Kolding 4-500 tilbage, men i mange landkommuner er arbejdsløsheden helt dryddet og nogle steder mangler man endog folk, så f.eks. dræningsarbejderne mp standses, for at arbejdskraften kan overgå til landbruget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. april 1942.

1942- Klage over Sydbanerne

Beboere i Tved protester over nedlæggelse af holdepladsen.

Vi har modtaget:

Kolding Sydbaners kunder er ikke forvænt med at blive hensynsfuldt behandlet af banernes ledelse; men den behandling, som beboerne i Tved var ude for ved årsskiftet var dog af en sådan art, at den fortjener at blive almindelig bekendt. I en årrække har der været et stoppested i Tved, kaldet Tved Byvej, der blev daglig brugt af beboerne og tilrejsende. Den 31. december om formiddagen blev pludselig signalmasten fjernet og på beboernes private læskur anbragt et opslag, der meddelte, at toget indtil videre ikke standsede ved stoppestedet. Opslaget var skrevet med blyant og var uden underskrift – så formløst som muligt – måske en nytårsspøg fra uansvarlig side. Havde det ikke været rimeligt at sådan meddelelse var tilgået beboerne en notits i bladene nogen tid forud? Tidspunktet for stoppestedets nedlæggelse er også bemærkelsesværdigt, midt i juleferien til ulempe for beboernes gæster, på et tidspunkt, da beboernes nærmeste vej til Kolding – fjordstien – var dem berøvet af højvandet i efteråret – og midt i vinterens hjerte. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 2. marts 1942.

1942 – Ikke store snevanskeligheder i Sydjylland

Men det kan hurtigt komme.

Det har sneet bravt de sidste par dage. De fleste er sikkert glade for snefaldet, da det har taget den værste brod af den bitre frost. Heldigvis er sneen meget let, så den har ikke været til afgørende hindring for færdslen, selvom det har sneet tilstrækkeligt til, at det kan genere cyklisterne en del. Sneen kan dog let fyge sammen, så snart det blæser lidt op. Og blæsten begyndte allerede i morges at røre på sig, og vi har i den anledning spurgt de forskellige trafikgrene om de har mærket noget til sneens virkninger.

På statsbanerne oplyser stationsforstanderen, at man hidtil har kunnet klare problemerne, der endnu ikke føget til nogen steder, men man har truffet sine forholdsregler, idet der hele tiden har været sporrensere ude. Nogen forsinkelse og en del besvær kan det jo ikke undgå at give. På Sydbanerne udtaler driftsbestyreren, at sneen endnu ikke – heller ikke på de “vanskelige strækninger – har voldt kvaler. Og det har endda føget en del ude på landet til morgen, oplyser stationsforstanderen. Men i morgen kan alt jo have vendt sig til mere alvorlige, hvis det bliver ved, som det er begyndt. Navnlig, hvis der kommer storm til.

Heller ikke Troldhedebanen behøver endnu at melde om uregelmæssigheder i trafikken – men hvis blæsten rejser sig, siger driftsbestyreren, så behøver det ikke at vare mange timer, før situationen kan se helt anderledes ud. Ikke blot for os, men for alle banestrækninger. På Rutebilstationen oplyser man overfor os, at endnu har sneen skånet rutebilstationen for forsinkelser af nogen art, men også her er man klar over, at lidt vind kan ændre trafikbilledet fuldstændigt i løbet af kort tid – for sne er der jo kommet meget af efterhånden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1941 – Kolding Byråd

Det nye tørveregnskab kan løbe rundt.

Ved begyndelsen af Byrådets møde i går aftes oplyste købmand Hansen, at der for indeværende sæson var købt tørv for 551.932 kr. og salget sammenlignet beholdningen viste, at der ville fremkomme et overskud på 19.564 kr., og regnede man med et rimeligt svind, så ville der alligevel vær et overskud på 3.330 kr.

Fredningsnævnet i Vejle Amt meddelte, at Indenrigsministeriet har frafaldet, at der foretages særlig fredning af Kolding Slotssø, idet Byrådet har truffet foranstaltninger, der anses for tilstrækkelig for formålet. Til efterretning.

Sydbanerne indvarslede til møde i dag angående garanti for dækning af driftsunderskud i året 1942-43. Byrådet delegerede Kasse- og regnskabsudvalget til møde.

Borgmesteren meddelte, at stormfloden den 13. november har bevirket skade på havnens bolværker og kajindfatninger. Til udbedring af skaden ønsker Havneudvalget godkendt en udgift på 8.000 kr., og dette beløb bevilliges. Havneudvalget indstillede til godkendelse en udgift på ca. 7.000 kr. til opførelse af et hus til opbevaring af havnens luftværnsmateriel. Senere kan huset indrettes til vaskehus. Beløbet bevilliges. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Store planer med Svanemosen

Afvanding og storproduktion af tørv, der kan give arbejde til 800 mand i sommermånederne.

‘Kolding Social-Demokrat’ kunne forleden meddele om den fornyede interesse for afvandingsplanerne i Svanemosen. Til mødet herom i Kolding i går sammen med ingeniør Jacobsen fra Hedeselskabet deltog landsretssagfører Juhl, folketingsmand M. Larsen, statsskovridder Ottosen, under hvem administrationen af Svanemosen hører, og entreprenør Hjelmer fra Holbæk. Den sidstnævnte har sidste sommer produceret 37.000 t. tørv i Aamosen ved Holbæk, og hans selskab interesserer sig for en storproduktion af tørv, bl.a. til generatorbrug, i Svanemosen. Der kan blive tale om til næste sommer at producere ca. 40.000 tons, og denne produktion vil kræve en arbejdsstyrke på 800 mand sæsonen igennem, så det siger sig selv, at Kolding Kommune har stor interesse i, at afvandingen gennemføres. Afvandingen er nemlig en forudsætning for en tørveproduktion i større stil. I dag vil de samme folk, der forhandlede i Kolding i går, sammen med borgmester Knud Hansen bese forholdene i mosen. […]

Svanemosen har været på tale blandt de moser, der skulle autoriseres for produktion til generatordrift. Spørgsmålet er så, om der kan oprettes en kontrakt med generatorbrændselskompagniet.

Med Kolding Sydbaner og over Kolding Havn

I så fald vil tørvene fra Svanemosen blive transporteret med Kolding Sydbaner til Kolding Havn, hvorfra generatortørvene befragtes pr. skib til København eller andet bestemmelsessted. Men desuden vil Kolding være interesseret i en tørveproduktion i den nærliggende Svanemose, fordi fragten herfra antagelig kun vil andrage en halv snes kroner pr. ton, mens den er betydelig højere fra de fjernere moser, kommunen hidtil har købt sine tørv fra. Endelig vil arbejdere fra Kolding, der beskæftiges i mosen, kunne bo hjemme og dermed spare de dyre pensionsudgifter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. oktober 1941.

1941 – Enorm tørve- og brunkulstrafik på Kolding Privatbaner

Hver dag kommer op imod 150 vognladninger tørv og en snes vognladninger brunkul til Kolding, og banerne er på højeste ydeevne.

Lange tørve- og brunkultog anløber i disse dage Kolding, henholdsvis ad Sydbanen og Troldhedebanen, og de to baner er som følge deraf på allerhøjeste ydeevne. Man regner med, at der daglig ankommer ca. 125 vognladninger brunkul, og banerne har måttet antage stort ekstramandskab. Hovedparten af tørvene går til Fyn.

Sydbanerne har i de sidste 14 dage gennemsnitlig befordret 15 vognladninger tørv om dagen fra Svanemosen, Ødis-Bramdrup, Brænøre og Tapsøre, og driftsbestyreren udtaler, at det sikkert vil blive nødvendigt at befordre tørv hele vinteren igennem, da det vil være umuligt at klare trafikken i sommer. Banen skal i alt befordre omkring 20.000 tons tørv.

Endnu hårdere belastning er Troldhedebanen ude for i denne tid. Hver dag siden 11. juni er der til Kolding ankommet ca. 100 vognladninger tørv, og over Grindsted og Troldhede ca. 50 vognladninger. Kolding anløbes hver dag af to særtog med to maskiner for, der befordrer 30 vognladninger hver, og desuden kommer der en del med plantogene. Det siger sig slev, at banen som følge deraf er spændt til den yderste grænse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. juli 1941.

1940 – Kolding Sydbaner kører igen

Der er opnået garanti for driften.

Der skulle tirsdag have været holdt likvidations-generalforsamling i Kolding Sydbaner, idet der på et møde den 29. april kun opnåedes garanti for 95 pct. af underskuddet for det kommende år. Det er imidlertid lykkedes i mellemtiden at få garantien udvidet til 100 pct., idet Kolding By og Vejle Amt har delt de resterende 5 pct. mellem sig og påtaget sig denne garanti […] Efter dette vil Sydbanerne fortsætte driften i hvert fald indtil 1. april 1941.

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 15. maj 1940.